21. april 2015

Lækat, Klostermølle, 20. april 2015

Søndag aften så jeg ‘9. april’ i biografen, og selvom filmen var nogenlunde, så endte den skidt. For at komme i bedre humør tog jeg i dag atter til Klostermølle ved Mossøs vestende. Vejret var fantastisk. Jeg kom ikke tættere på Isfugl, men så Lækat, Snog, Egern, alt imens jeg forsøgte at opspore Sortspætte. Den blev hørt flere gange, men lod sig ikke forevige. De sidste fire billeder er Sangdrossel, Rødhals, Gærdesmutte og en ulovligt fiskende Fiskehejre.

Oploadet Kl. 00:00 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar
Arkiveret under:


20. april 2015

Set i en opgang i Albertslund: “… gem jer danskersvin i er færdige”, “Fuck dansker”

Folketingskandidat Kenneth Kristensen Bernt (DF) har lagt et par billeder på Facebook, taget af hans kone tidligere i dag i en opgang i Albertslund.

(Kenneth Kristensen Bernt på Facebook, 20. april 2015)>

Oploadet Kl. 22:43 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer
Arkiveret under:

EU fordømmer IS-massemord på etiopiske kristne: “Det er et kriminelt misbrug af en nobel religion…”

Det må være passende at introducere historien herunder med et citat fra Aliens (1986): “I don’t know which species is worse. You don’t see them fucking each other over for a goddamn percentage.” Fra Jyllands-Posten – EU: Brutale IS-henrettelser er misbrug af nobel religion.

“Det vækker harme i både USA og EU, at den ekstremistiske bevægelse Islamisk Stat (IS) ifølge en nyligt offentliggjort video har henrettet 30 kristne etiopiere i Libyen.

– USA fordømmer på det kraftigste det brutale massemord af angiveligt etiopiske kristne i Libyen udført af IS-tilknyttede terrorister i landet, siger Bernadette Meehan, talskvinde for det nationale sikkerhedsråd, i en meddelelse fra Det Hvide Hus. …

- Dette er ikke et sammenstød mellem civilisationer eller en kamp mellem islam og Vesten. Det er et kriminelt misbrug af en nobel religion til at udføre terrorangreb i en kamp for magt, siger talskvinde Catherine Ray fra EU’s fælles udenrigstjeneste i en pressemeddelelse.

(Screencap fra Islamisk Stat-videoen ‘Until There Came To Them – Clear Evidence'; Tangentcode)

“Der findes ingen blandt Skriftens folk, der ikke vil tro på ham før hans død. På opstandelsens dag vil han vidne imod dem.” (Sura 4:159)

Oploadet Kl. 22:22 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
Arkiveret under:

Natklubejer om Yahya Hassan: Han var aggressiv – “.. begge parter skulle have været lige gode om det”

Natten til lørdag blev Yahya Hassan efter eget udsagn overfaldet, da han talte med en kvinde på natklubben Sunday Club i København. Søndag fortalte Nationalpartiets Kashif Ahmad at overfaldsmændene var ‘etniske danskere’. I dag gik hovedpersonen på tv, og præciserede med den meget sigende formulering: “Vi kan sige at det ikke var muslimer”. Hvis Nationalpartiet ikke kommer i folketinget, så må klanen have en fremtid i reklamebranchen.

Historien fra den anden side i MX – Mere Yahya-ballade: Skubbede til radiovært inden overfald.

“Fredagens voldsepisode, hvor digteren og politikeren Yahya Hassan angiveligt blev overfaldet på natklubben Sunday, tager nu en ny drejning.

Flere øjenvidner fortæller nemlig, at Yahya Hassan også var involveret i en anden episode natten til lørdag. Ifølge gæster på Sunday, var Yahya Hassan mellem klokken to og tre i håndgemæng med radioværten Mads Vangsø.

Vidner fortæller, at Mads Vangsø så ud til at ville hilse på digteren, men han blev mødt med en aggressiv attitude, der udviklede sig til et kraftigt skub fra Yahya Hassans side, så radioværten mistede balancen og røg ind i flere natklubgæster.

Indehaver Simon Lennet har mandag morgen set videooptagelserne igennem – primært med henblik på at afdække den senere voldsepisode, hvor Yahya Hassan ifølge eget udsagn blev hevet i håret og fik tildelt knytnæveslag.

– Efter sigende skulle episoden været blevet optrappet, og begge parter skulle have været lige gode om det. Vi prøver at se mere på overvågningsbillederne.”

(Nationalpartiet på Facebook, 20. april 2015)

“Det skete ud af det blå, der var ikke optræk til noget.” (Kashif Ahmad til TV2 Online, 20. april 2015)

“Jeg står og snakker med en kvinde da en person pludselig hiver mig hårdt i hestehalen bagfra, jeg vender mig mod vedkommende og tager en arm ud foran mig for at holde ham på afstand, da en anden person giver mig en knytnæve i ansigtet. Jeg uddeler det, man vil betegne som et frontspark til de to mest aggressive foran mig.” (Yahya Hassan til TV2 Online, 20. april 2015)

Oploadet Kl. 21:29 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer
Arkiveret under:

Støjberg antastet af fire arabere på tankstation: “Danskerluder… Bare vent til Islamisk Stat kommer!”

Selvom Inger Støjberg var i selskab med hendes søn, da hun blev antastet af fire arabisktalende sent i går aftes, så har hun ikke skrevet et eneste ord om det på Facebook. Måske har hun lært at sandheden er ilde hørt, jvf. biograf-episoden for blot to måneder siden. Fra BT, der har talt med flere vidner – Endnu et vidne står frem efter verbalt overfald på Støjberg: De kaldte hende ‘danskerluder’.

‘Først kalder de Inger Støjberg for ‘danskerluder’. Det reagerer hun ikke på. Men derefter begynder de at svine danske soldater til. De siger, de er terrorister og mordere. Det kan hun tydeligvis ikke lide at høre’

Sådan fortæller et nyt vidne til BT, der overværede optrinnet foran Q8-tankstationen ved Storebæltsbroen søndag aften. Venstres politiske ordfører Inger Støjberg blev verbalt overfaldet af fire fyre med indvandrerbaggrund, der beskrives som robuste og i 20’erne. …

‘Det eskalerer, da ham, der er mest hidsig. gentager sin pointe og hæver stemmen. Hvis ikke han havde haft de tre andre med sig, der var klogere end ham selv, så tror jeg, han havde overfaldet hende. De andre tre holder ham tilbage. De taler meget arabisk – også til hende’, fortæller vidnet. …

‘Til sidst søger Inter Støjberg ned mod sin bil, Det er der konfrontation fortsætter, fordi hun har et ‘støt danske soldater’-sløjfe på sin bil. Den mest hidsige af de fire mænd forsøger at ridse bilen med den. …’, fortæller vidnet videre.

Da Inger Støjberg sætter sig ind i bilen, står den mest højtrøstende af de fire mænd oppe i hovedet på hende og råber ‘Bare vent til Islamisk Stat kommer!‘. Og derefter: ‘Vil du være min valentine?’, med henvisning til datoen 14 februar, hvor Omar El Hussein dræbte to mennesker i København…

(Inger Støjberg på Facebook. 15. april 2015)

“… du er en hedning. Du kan bare vente, til Islamisk Stat kommer” (Ukendt araber til vidne, BT, 20. april 2015)

Oploadet Kl. 20:26 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer

Dokumentation: Socialdemokraterne bruger selv udenlandske billedbureauer, fravalgte mørklødede?

BT fortæller at transportmininister Magnus Heunicke (S) håner Dansk Folkeparti i en Twitter-opdatering. Et klassisk valgkamptrick, der kun når medierne fordi alt kan bruges i de her dage.

“‘Sikke en flot familie Dansk Folkeparti har på deres helsides annoncer i min morgenavis med teksten: “Vi tager danskerne alvorligt – hele livet”.’

Sådan skriver den socialdemokratiske transportminister Magnus Heunicke lørdag på sin Facebook-profil. Men teksten emmer af slet skjult ironi, for transportministeren har tilsyneladende været på detektivarbejde og er gået annoncens billede efter i sømmene.

Billedet er et idyllisk familiefoto af et lykkeligt forældrepar med deres tre små børn.

‘Bemærk lige det lille ord ‘danskerne’. Ser så fint og idyllisk ud. Men hov..’, fortsætter Magnus Heunicke således sin opdatering.

‘Det ser da faktisk slet ikke ud til, at den familie nogensinde har været i Danmark. Ligner mest at DF’s pressetjeneste har indtastet: ‘Family in living room with baby smiling’,’ skriver han og viser ved et screenshot, at billedet stammer fra ‘et af de store udenlandske reklamefoto-firmaer’.

(Magnus Heunicke på Twitter, 18. april 2015)

Sådan er der så meget. Herunder to reklamebilleder sakset fra Socialdemokraternes Facebook-side, lagt online 11. og 12. november sidste år, for at fejre regeringens finanslovsaftale. En aftale der næppe har haft betydning for de formodede amerikanere på billederne.

(Socialdemokraterne på Facebook, 11. november 2014 – ‘Senior patient in hospital bed’, Istock)

(Socialdemokraterne på Facebook, 12. november 2014 – ‘Young woman playing with boy’, Shutterstock)

Næstformand for Socialdemokraterne Mette Gjerskov trak i samme ombæring race-kortet: “Nåh nej, de er jo hvide…”

(Mette Gjerskov kommenterer Magnus Heunicke på Twitter, 18. april 2015)

Da hendes parti ledte efter egnede fotos til ovenviste reklamer, så har de selvfølgelig tænkt grundigt over hvilke billeder de skulle bruge. De valgte at bruge en meget dansk-udseende lyshåret børnehavepædagog, der leger med en meget dansk-udseende pige med lyst glat hår. Fra samme bureau er der masse af ‘nusery school‘-billeder i mangfoldige hud- og hårfarver. De må være fravalgt…

(Foto fra billedbureau med mørk dreng, som Socialdemokraterne fravalgte; Shutterstock)



19. april 2015

Om ‘Medz Yeghern': “Mellem os og dette Folk er der en Modsætning, som ikke kan løses ad fredelig Vej”

Den 23. maj bliver monumentet ‘The Draem’ opsat på Kultorvet i København, til minde Det Armenske Folkedrab der fandt sted for 100 år siden. Tyrkiet protesterer, da landet ikke betragter osmannernes etniske udrensning af den kristne minoritet, som andet end kulminationen på interne stridigheder. Armenierne kalder folkedrabet for ‘Medz Yeghern’, ‘Den Store Tragedie’.

I forbindelse med mit historiespeciale læste jeg en del Johannes Østrup, en dansk islamforsker, der havde flere længerevarende ophold i det dødede kalifats centrum Konstantinobel (Istanbul), og blandt andet stod på venskabelig fod med Talaat Pasha, en af de tre store pasha’er der ledede Det Osmanniske Rige. Som indenrigsminister var han manden der den 24. april 1915 forbød armenske organisationer, hvad medførte masseanholdelser, og vel kan betragtes som folkedrabets indledende øvelse. Den 1. juni blev masse-deportationer indledt på hans ordre. De brutale konsekvenser for gennemsnitlige armeniere kan læses i den engelske artikel citeret nederst.

“Det havde virkeligt været Talaats Plan at udrydde hele det armeniske Folk, og den var ikke opstaaet som et Udslag af Krigspsykose. Jeg talte gentagne Gange med Talaat i Efteraaret 1910, og blandt meget andet talte vi ogsaa om Armenierne. ‘Ser De’, sagde han, ‘mellem os og dette Folk er der en Modsætning, som ikke kan løses ad fredelig Vej; enten undergraver de os fuldstændigt, eller vi maa tilintetgøre dem. Hvis jeg nogen Sinde faar Magt i dette Land, vil jeg sætte al min Kraft ind paa at udrydde Armenierne’. Seks Aar senere opfyldte han sit Løfte…” (Johannes Østrup, Erindringer, 1938. s. 117f)

(‘Danish Remembrance Armenian Empathy Messenger'; Twitter)

Fra Daily Mail – Genocide of the Christians: The blood-soaked depravity exceeded even today’s atrocities by Islamic State… .

“She was in bed when the soldiers came in the middle of the night and dragged her father out of the family home in Diyarbakir, a city in eastern Turkey. The last thing little Aghavni (her name means ‘dove’ in her native Armenian) heard as she cowered in her room was his shout of defiance: ‘I was born a Christian and I will die a Christian.’

Not until first light did Aghavni dare to creep downstairs on that morning 100 years ago. ‘I saw an object sticking through the front door,’ she later remembered. ‘I pushed it open and there lay two horseshoes nailed to two feet.

‘My eyes followed up to the blood-covered ankles, the disjointed knees, the mound of blood where the genitals had been, to a long laceration through the abdomen to the chest.

‘I came to the hands, which were nailed horizontally on a board with big spikes of iron, like a cross. The shoulders were remarkably clean and white, but there was no head.

‘This was lying on the steps, propped up by the nose. I recognised the neatly trimmed beard along the cheekbones. It was my father.’

The year was 1915. In the sprawling, beleaguered Ottoman Empire — an ally of the German Kaiser in the world war that had engulfed Europe and parts of Asia for nine months — the ruling Turks had turned their hatred on the 2 million men, women and children of Armenian extraction who lived within their borders.

The Armenians — who lived on the eastern edge of the empire ruled from Constantinople (modern-day Istanbul) — were Christians and had been since the year 301, making theirs the first nation officially to adopt Christianity, even before Rome. But here, among the Islamic Turks, they had long been second-class citizens, a persecuted minority. Now, as power in the land was seized by a junta of nationalist officers known as the Young Turks, persecution turned to unbridled savagery.

Over the next six months, there was to be a systematic uprooting and slaughter of perhaps as many as 1.5 million Armenians — on the grounds that they were infidels, racially inferior ‘dogs’ and traitors who were siding with Russia against Turkey.

Those who weren’t put to death on the spot, their faith cruelly mocked — such as Aghavni’s father, a mild-mannered, cultivated spice merchant who spoke five languages — were hounded in columns, eastwards, into the deserts of Syria and Iraq to die.

[...]

… it was an American who first made the world aware of what happened. Back in 1915, Henry Morgenthau was the U.S. Ambassador to the Ottoman Empire, and on his desk in Constantinople landed reports from American consuls in far-flung Turkish cities, documenting

He concluded: ‘I do not believe the darkest ages ever presented scenes more horrible.’

Unleashed on the Armenians, Turkish policemen and soldiers ransacked Christian churches and handed bishops and priests over to the mob. Community leaders such as doctors and teachers were hanged in batches on gallows in town squares. An American missionary reported seeing men tied together with their heads sticking through the rungs of a ladder to be lopped off with swords.

Torture was commonplace, Morgenthau maintained as he studied the evidence. ‘They would pull out eyebrows and beards almost hair by hair, extract fingernails and toenails, apply red-hot irons and tear off flesh with pincers, then pour boiled butter into the wounds.’

Crucifixion was treated as a sport. ‘As the sufferer writhes in his agony, they would cry: ‘Now let your Christ come and help you’.’

When orders were given to assemble all the Armenians and march them out into the desert, Morgenthau had no doubt that this was ‘the death warrant to a whole race’. Moreover, he said: ‘In their conversations with me, the authorities made no particular attempt to conceal the fact’.

He wrote graphically of how men were taken from their ploughs, women from their ovens and children from their beds to join ‘the panic-stricken throng’. Young men were strung up or shot — ‘the only offence being that they were Armenians’.

Convicts were let out of prison to help with the killings. Locals joined in, too. In Ankara, all Armenian men aged 15 to 70 were bound in fours and led out to a secluded valley, where Turkish peasants hacked them to death with scythes, spades and saws.

‘In this way, they exterminated the whole male population.’

For six months, as the enforced exodus went on, Morgenthau reported, roads and tracks were crowded with lines of Armenians.

‘They could be seen winding through every valley and mountain-side, moving on they scarcely knew where, except that every road led to death.

‘They left behind the unburied dead, as well as men and women dying of typhus, dysentery and cholera and children setting up their last piteous wails for food and water.’

How many died? Morgenthau reported that, on one particular death march, of the 18,000 who set out, just 150 were alive a week later. A survivor recalled that ‘death was our constant companion. We fought the threat of panic, hunger, fear and sleepless nights but, in the end, they won. It seemed there was no pity or humanity in the hearts of our captors’. As they crossed the Euphrates river, one witness reported how ‘bloated bodies lay on the bank, black from the sun, tongues hanging out. Bones showed through decaying skin’.

‘The stomachs of pregnant women had been slit open and their unborn children placed in their hands like black grapes. Children were crying next to dead parents. Women were delirious.’

So many dead bodies clogged the river that its course was diverted for several hundred yards. But at least the water gave relief to some. Mothers sank into it gratefully, their babies in their arms, to drown and end their misery. Women suffered special horrors. …

On the death march out into the desert, Aghavni remembered how women were openly tortured and abused. ‘If a woman would not readily submit to sex, she was whipped and, if she tried to run away, she was shot.’

She could only watch in horror as a girl resisted and a policeman took out his sword, ripped open her dress and then slashed off her breasts. ‘They fell to the ground and she bled to death next to them.’

(Armenien, 1915)

This week, Turkey’s president declared that Armenians pressing Turkey to recognise massacres as genocide are simply trying to score points against his country.

‘Their aim is not to search for the truth, but to attack Turkey and cause it harm,’ he contends.

But such defiance flies in the face of history. Arnold J. Toynbee, a British intelligence agent at the time (and later a distinguished historian), wrote that ‘all this horror was inflicted on the Armenians without a shadow of provocation’. …

That in 2015 Turkey is still insisting on rewriting history should concern us all — not least because in a world where Islamic forces are, once again, brutally targeting Christians in the Middle East and Africa, the lessons of the past need to be faced and finally learned.

Oploadet Kl. 12:07 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer
Arkiveret under:

Rasmus Jarlov: “Mindre indvandring”

(Rasmus Jarlov på Facebook, 18. april 2015)

Oploadet Kl. 02:58 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


18. april 2015

‘Nazister spiser svinekød’ generaliserer Stop Had-kampagnen: Lidt om Himmlers kokkeuddannelse…

Set herfra er det tankevækkende, at en organisation der i tolerancens navn vil inkludere alle, bruger ordet ‘kræftsvulst’ i sin kamp mod det der ses som en underlødig valgplakat. ‘Nazister spiser svinekød’ lyder en af parolerne, men Hitler var ikke desto mindre fanatisk vegetar. Under fotoet en række citater fra Halvmåne og Hagekors (2008), der blandt andet fortæller, at muslimske SS-divisioner havde egne ‘ernærings’-forskrifter, og at Heinrich Himmler på en muftis anbefaling oprettede en kokkeskole specifikt med det formål at lave mad uden svinekød til muslimske nazister. Fra Politiken – Happening mod K-kampagne: ‘Holder nazister ramadan?’.

“På Bülowsvej 38 på Frederiksberg hænger tidens vel nok mest omdiskuterede kampagneplakat, Konservatives med de udskældte ord ‘Stop Nazi Islam Isme’. Indtil i dag har det ophuggede budskab været kaldt både racistisk, historieløst og over stregen i medierne. Men lidt over middag vil en lille skare demonstranter – de fleste muslimer – rykke kritikken af kampagnen ud til plakaterne i gadebilledet.

Utilfredse og med hjemmetrykte plakater holder de budskaber som ‘Igen paralleller mellem islamisme og nazisme’ (Ingen paralleller mellem islam og nazisme, Kim), ‘Nazister spiser svinekød’ og ‘Holder nazister ramadan?’ op foran den konservative plakat.”

(Stop had-kampagne: ‘Holder nazister ramadan?’, ‘Nazister spiser svinekød’ mfl.; MX.dk

Fra Klaus-Michael Mallmann og Martin Cübbers: Halvmåne og Hagekors. Det Tredje Rige, araberne og Palæstina (2008). Kapitel 13, Muslimer for Det Tredje Rige. Den islamiske sektor i Værnemagten, Sikkerhedspolitiet og Waffen-SS, s. 215-228.

“Endnu før muftien kom til Berlin begyndte den tyske Værnemagt at opbygge en islamisk sektor i egne rækker. … Den 15. november godkendte generalkvartermesteren opstillingen af to hundredemandsgrupper af krigsfanger af henholdsvis ‘turkmensk og kaukasisk afstamning’ i bagtropperne i Hærområde Syd. … De 13. januar 1942 pålagde chefen for hærrustningen og den befalingshavede for reservehæren den militære befalingshavende i generalguvernementet, at han skulle opstille både en turkmensk og en kaukasisk-muslimsk legion. Med en nordkaukasisk og en volgatatarisk legion kom yderligere islamiske enheder til inden august 1942. …

De hjemstavnskendetegn, som legionærerne bar på deres højre overarm på deres tyske uniformer, henviste også til deres islamiske rødder; det drejede sig om en halvmåne, en moske og to krumsabler. …

Værnemagten honorerede deres engagement ved at sørge for mullaher helt ned til bataljonsniveau og ved at overholde islamiske ernærings- og begravelsesforskrifter. … Tre turkmenske bataljoner kæmpede til sidste mand i Stalingrad, adskillige også i Kaukasus og seks betaljoner var i 1945 med til at forsvare Berlin.

Også Sikkerhedspolitiet og SD tog sig et stykke af den islamiske kage. Den 2. januar 1942 gav Ic-officeren fra den 11. armé Otto Ohlendorfs Indsatsgruppe D den opgave at rekruttere tatarerne på Krim. Alle dagen efter begyndte ‘Tatarkomiteens første officielle møde i byen Simferopol i anledning af hvervningen af tatarerne på Krim til deres fælles kamp mod bolsjevismen’. Under mødet erklærede menighedens mullah, ‘at deres religion og deres tro bød dem at tage del i denne hellige kamp med tyskerne’. Og formanden for komitéen sagde: ‘Det er en stor ære for os at kæmpe for Føreren Adolf Hitler, det tyske folks største mand.’ Derefter rejste de forsamlede tatarer sig og gentog efter mullahen: ‘1. bud: Til opnåelse af en hurtig sejr og det fælles mål, såvel som et langt liv for Føreren Adolf Hitler.’ …

I sommeren 1944 indsatte man en enhed bestående af arabere og marokkanere mod den franske modstandsbevægelse i Plaine-dalen i Sydfrankrig… I efteråret trak de sig tilbage til Baccarat i Vogeserne, hvor de begik deres sidste mord. … Kontoret Mil – det tidligere Abwehr, der fra 1944 var blevet en del af Kontor VI i Rigssikkerhedshovedkontoret – opretholdt stadig i februar 1945 flere ‘skolingsrejser for arabiske v-mænd fra Marokko, Algeriet, Tunesien, Palæstina, Irak, Iran’, hvor der blev undervist i identificerings-, meddelelses- og radiotjeneste, men også i sabotage og væbnet modstand. Eksaminationen blev varetaget af nogle af muftiens betroede folk, mens Palæstinatyskere stod for selve træningen. …

De afgørende betingelser for opstillingen af islamiske enheder fik Waffen-SS opfyldt i februar 1943. Den 10. februar gav Hitler ordre til opstilling af en SS-division af bosniske muslimer i Kroatien under opsyn fra den allerede eksisterende SS-division ‘Prins Eugen’… Tre dage efter Hitlers ordre pålagde gruppefører Artur Phleps… at opstille en sådan division. …

Da spørgsmålet om bevæbningen af muslimerne kom op, kom også muftien hurtigt på banen. Han påstod, at han ‘gennem længere tid’ havde beskæftiget sig med forholdene for sine trosfæller på Balkan og gjorde sig omgående til deres talsmand i Tyskland. I slutningen af marts 1943 fløj el-Husseini med chefen for ordenspolitiet, Kurt Dalueges fly på officielt besøg i Kroatien og Bosnien. På den to uger lange rejser blev han blandt andre ledsaget af flere SS-officerer fra Rigssikkerhedshovedkontoret og SS-hovedkontoret. … Som chefen for SS-hovedkvarteret understregede i sin beretning til Himmler, havde besøget ‘haft en god virkning i enhver henseende, også politisk…’ Derudover fremhævede han, at besøget havde vist, at muftien nød ‘utrolig høj agtelse i den muslimske verden’. …

For at lette vejen for de kommende SS-soldater mod at blive tro nationalsocialistiske partifæller bevarede man enkelte religiøse og kulturelle særrettigheder. Således oprettede man flere imam-stillinger i divisionen, fordi imamerne blev anset for at være uomgængelige for mændenes moral. Derudover tog Himmler sig personligt af at skaffe en hovedbeklædning til de muslimske rekrutter… Himmler spurgte muftien, hvad islam foreskriver, ‘hvad angår forplejning til en soldat’. Da muftien bad om ernæring uden alkohol og svinekød, oprettede man en kokkeuddannelse i nærheden af Graz. Himmler gav yderligere muslimerne den ‘ubrydelige særrettighed’ til at afstå fra svin og alkohol. Han forlangte udtrykkeligt af sine SS-førere, at de skulle overholde denne regel. …

Efter at have hvervet yderligere rekrutter kom den muslimske SS-trop i marts i kamp mod Titos partisaner i det nordlige Bosnien. I maj fik enheden så sit endelige navn. Efter det arabiske ord for krumsabel gav Hitler den 13. SS-division navnet ‘Handschar’. … Flere tusinde af dem (albanske muslimer) havde allerede meldt sig til tjeneste i den 13. SS-division. …

Fra oktober 1943 tog de initiativer til opstillingen af en tredje muslimsk SS-division… Den 2. maj 1944 gav Himmler den formelle ordre til opstillingen af en ‘østmuslimsk’ division i Waffen-SS. El-Husseini blev også hurtigt involveret. Den 14. december 1943 modtog han under tilstedeværelsen af Mayer-Maderes officerer den kommende trop. Ved denne lejlighed gjorde han sig til talsmand for den nye SS-enhed. Efter samtalen bad muftien om en termin hos Berger og fremlagde turkmenernes ønsker for ham. Muslimerne skulle, hvad angår den åndelige vejledning fra imamer og den specifikke ernæring, have samme behandling som mændene i den bosniske division. …

I april 1944 åbnede under ledelse af muftien et ‘Imam-institut’, der havde til formål at uddanne gejstlige til de muslimske SS-divisioner. Instituttets beliggenhed, et lille hotel i den saksiske by Guben, havde el-Husseini fået tildelt af SS-hovedkontoret. I åbningstalen, som muftien holdt den 21. april under Bergers tilstedeværelse, udtrykte han sin glæde over skabelsen af denne institution, der var bevis for ‘succesen i samarbejdet mellem muslimerne og Det Stortyske Rige’, og det var baseret på ‘fælles interesser og mål’. … I praksis arbejde imamerne meget tæt sammen med de ideologiske skolingsofficerer fra Tyskland. … Divisionskommandør Karl-Gustav Sauberzweig kunne i april 194 berette, at rekrutterne fra hans 13. SS-division ‘kun gerne [tog...] imod den nationalsocialistiske lærdom’. Brigadeføreren berettede euforisk om, at han var så langt med sit arbejde, ‘at muslimerne, SS-mænd i divisionen og civilisterne begyndte at se vores Fører som fremkomsten af en 2. profet’.

Indholdet af divisionernes ideologiske skoling bekræftede kommendørens positive vurdering. Under et fire dage langt politisk kursus i slutningen af marts blev foredrag med titler som ‘Nationalsocialisme og islam’, ‘Førerens liv’ eller ‘Meningen med denne krig’ holdt for mændene. En skriftlig opgave afsluttede kurset, hvor i alt 20 spørgsmål skulle besvares. Som svar på det 6. spørgsmål, om hvad Hitler havde lært i Wien, skrev SS-Sturmmmann Stefan Windisch: ‘I Wien lærer Føreren på den ene side arbejdren og arbejdet at kende, og på den anden side marxismen. Og så begynder han først rigtigt at hade jøderne.

Under deres indsatser begik samtlige muslimske SS-enheder talrige krigsforbrydelser. Således berettede ‘Skandenberg’-divisionen i juli 19, at de i deres indsatsområder havde slået til ‘mod jøderne’. Alene mennelem den 28. maj og den 5. juli var ‘i alt 510 jøder, kommunister og bandemedlemmer og politisk mistænkelige’ blevet indsat i ‘sikkerhedsforvaring i divisionens egen lejr’.

Hermann Fegelein, Himmlers forbindelsesofficer i Hitlers hovedkvarter og selv en tusindfoldig massemorder, gav under et møde i april 1944 sin ‘Fører’ et sigende blik i ‘Handschar’-divisionens ageren. Han sagde om muslimernes metoder, at ‘de andre stikker af med alt, hvad de ejer og har, når de blander sig. De dræber dem kun med kniv. Der var en mand med, der var såret. Han lod sin arm skære af, og dræbte sytten modstandere med venstre hånd. Det forekommer også, at de skærer fjendens hjerte ud.’ Hitler var ganske upåvirket af skildingen af den slags detaljer. Med et ‘Det er ligegyldigt!’, gik han over til dagsordenen. …

Forberedelserne til opstillingen af Turk-divisionen i Waffen-SS gik også i stå i løbet af krigens sidste fase. Mayer-Mader, der hidtil havde været kommandør for de planlagte enheder, blev afløst, fordi det man, som Berger formulerede det, havde brug for, ar ‘en officer, dr kender til den østtyrkisk-islamiske verden’. Valget faldt på Harun el-Raschid, en tysker, der var konverteret til islam og tidligere oberst i den tyrkiske generalstab.”


Sendefladen ryddes når 21-årige Fady har en dårlig bus-oplevelse: Intet når 70-årig røves med pistol

Flere landsdækkende medier, herunder DR og TV2, kunne tidligere på ugen fortælle historien om 21-årige Fady Allan, der onsdag blev smidt af bus 5A efter et skænderi med en dansk chauffør. Dagen forinden blev to 70-årige kvinder røvet af to unge med ‘anden etnisk herkomst’, og således fik Sjællandske Nyheder en solohistorie – Ældre kvinder overfaldet i Ishøj.

“Med kun 10 minutters mellemrum blev to ældre kvinder tirsdag ved middagstid overfaldet af to maskerede unge mænd på henholdsvis Mosegårdsstien og Spolestræde i Ishøj… ofrene var omkring 70 år.

Det første røveri fandt sted på Mosegårdsstien kl. 12.10. Her blev kvinden truet med en sort pistol og væltet omkuld. Gerningsmændene rev hendes rygsæk til sig… Kl. 12.20 slog de til mod en kvinde på Spolestræde, som de væltede af cyklen. De tog en pose og en taske…”

(Udsnit af foto, der ledsagede Fady Allans bus-oplevelse, 15. april 2015)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper