Filminstruktøren Andres Veiel har beskæftiget sig indgående med højre- og venstreekstremisme i en årrække. Her et interview med ham oversat til ‘Sign and Sight’ fra det venstreorienterede tidsskrift Jungle World – Brown is not red.

Jungle World: When did you first hear about the unsolved murders of Turkish owners of small businesses…

Andres Veiel: The tragic thing of course is that members of the victims’ families repeatedly told the police: “My father had no enemies, he wasn’t being blackmailed.” The families suspected a right-wing extremist connection but no one believed them.

Jungle World: Wasn’t this explanation obvious?

Andres Veiel: For me it wasn’t at all obvious. Up to now we’ve seen right-wing extremist violence mostly in determined situations and in connection with certain groups. Typical male rituals such as getting blind drunk play an important role. In the internal logic of the group, hitting someone when you’re completely drunk proves you’re a real man. The victims of these in some cases monstrous crimes, like the murder of Marinus Schöberl in Potzlow, were chosen more or less randomly. Up to now I simply couldn’t conceive of a series of cold-blooded planned murders stretching over such a long period of time.

Jungle World: Are the neo-Nazis getting ready to launch a new form of terrorism?

Andreas Veiel: We know too little at this point to make statements about how they are organised. But it remains odd that no claims of responsibility were issued. Using the crime for propaganda is definitely a key element of right-wing extremist terror. Not admitting responsibility for the crime is an entirely untypical phenomenon for terrorism. The confessional video surfaced only after the death of the alleged main perpetrator. With all forms of terrorism, from the RAF to al-Qaeda, propaganda is extremely important. The confession disseminates the threat that others could meet the same fate. This moment of intimidation and fear is crucial as a means of propaganda for terrorism.

Jungle World: According to Jan Philipp Reemtsma, the desire to kill played a role in the RAF murders. You contradicted this theory. In the case of the neo-Nazis, racist murder in and of itself appears to have been a motive.

Andres Veiel: The fact that no claims of responsibility were issued is at least an indication that the perpetrators were focused on the crime itself. … Many explanations for these crimes tend to suppress the fact that the murderer gets a positive “kick” out of the crime. The Potzlow killer, who jumped on the head of his helpless victim, bragged to his mates about the crime saying: “It’s great – you should do it some time too.” These words express a power rush: in the moment of the crime the murderer has power over life and death.

Jungle World: The neo-Nazi Kai Diesner, who was convicted of murder, named the RAF as a role model back in 1997. Even then there were already fears that a right-wing RAF could emerge in Germany.

Andres Veiel: I think it’s wrong to make comparisons between this series of murders and the RAF or talk of a “Brown Army Faction”, as the German magazine Der Spiegel has done. It’s an equation that blurs the main differences. When you look at the history of the RAF you see that it was initially a movement that came from the centre of society. In the well-known Allensbach Survey of 1970 – before the murders began – almost 30 percent of 19 to 29-year-olds expressed sympathy with the RAF.

Jungle World: But particularly in Eastern German youth culture, far right discourse and racism are not a peripheral phenomenon. The phrase “Action instead of words” (Taten statt Worte; lidt som begrebet ‘Direkte Aktion’, Kim] in the Zwickauer cell’s confessional video is reminiscent of the RAF slogan “You talk, we act”.

Andres Veiel: It copies the words of Gudrun Ensslin during the 1968 arson trial…

Kronik af professor Hans Bonde i gårsdagens Jyllands-Posten – Unfair ansættelsespolitik.

“”Universiteterne har uden at gøre et stort væsen af det klart overskredet gængse normer for fair ansættelsespolitik. … Faktisk er der på flere fakulteter udviklet en radikaliseret belønningspraksis, der medfører automatisk udbetaling af millioner af kroner ved ansættelse af en kvinde som professor (eller lektor), men ikke en mand.

Denne praksis gav siden Aarhus Universitet blod på tanden. Når storebror i København kan, så kan vi også. Aarhus Universitet besluttede med virkning fra 1. februar 2011 at oprette 10 lektorater og 10 femårige kvindeprofessorater med økonomisk støtte. Princippet er at udbetale økonomiske bonusser til de hovedområder, der ansætter kvinder. … Aarhus Universitet har dermed efter min opfattelse udviklet en belønningspraksis, der forskelsbehandler de to køn og via kontante belønninger diskriminerer mandlige ansøgere i konkrete ansættelsessituationer til lektorater og professorater.

1. december 2011 var otte af de 20 stillinger besat og ikke overraskende alle med kvinder. Mere overraskende var, at der var mange mandlige ansøgere til stillingerne. Det skyldes sikkert, at man ikke havde fået skræmt mændene effektivt bort, da man i stillingsopslagene ikke havde oplyst, at der var tale om kvindeprofessorater. …

I den taskforce, der skulle udklække den aarhusianske belønningsplan, sad der ingen mandlige lektorer, der ellers kunne risikere at blive diskrimineret, men der sad ligesom i den københavnske taskforce to kvindelige feministiske lektorer. De var begge valgt som medlemmer af et netværk til fremme af kvinders karrieremuligheder, det såkaldte frAU. FrAU er et feministisk netværk for kvindelige videnskabelige medarbejdere ved Aarhus Universitet…

FrAUs hjemmeside figurerer som del af Aarhus Universitets hjemmeside. På frAU’s hjemmeside henvises der til den feministiske forening Kvindepolitisk Forum med det »spændende program for efteråret« inklusive foredragsrække om voldtægt, herunder seksuelle overgreb blandt unge samt seksuel vold som våben i krigssituationer. Man kan også komme til foredrag med den gamle rødstrømpe Gretelise Holm. Alt sammen utvivlsomt udmærkede initiativer, men hvorfor skal det være en del af Aarhus Universitets profil? Kunne man forestille sig f.eks. en borgerlig eller socialistisk forening blive del af universitetets profilering? Den ellers videnskabelige institution AU har helt accepteret favoriserings-feministernes ideologiske dagsorden og gjort deres idégrundlag med favorisering af kvinder til officiel politik.“

I går faldt der dom ved Østre Landsret i den erstatningssag, som 231 demonstranter havde anlagt mod politiet for det de så som uberettigede anholdelser under COP15 tilbage i 2009. Flere blev anholdt to og tre gange, men de alligevel medhold, og ender nu med at få erstatning for det flere medier betegner som ‘tortur’.

Advokaterne der førte sagerne var blandt andet Hanne Reumert og Knud Foldschack, og på venstrefløjen håber man dele af erstatningerne falder tilbage til Retshjælpen RUSK, der har Marc Jørgensen som pressetalsmand. Det var ham der tidligere var aktiv i Århus-gruppen ‘Antast’, der kæmpede for “et direkte aktions-inspireret forum for mennesker, der mener at det kapitalistiske samfund skal væltes”.

Først lidt baggrund. Sagen omhandler klager over uberettigede anholdelser under fem forskellige demonstrationer der fandt sted under COP15, i midten af december 2009. Den 11. december på Christiania (7 klager), den 12. december ved den store knibtangmanøvre mod ‘sort blok’ (178 klager), den 13. december under ‘Hit the Production’-demonstrationen, der uanmeldt (ulovligt) forsøgte at ‘lukke Frihavnen’ (44 klager). Under sidstnævnte aktion konfiskerede politiet en lastbil med kasteskyts. Derudover drejer det sig om anholdelser foretaget natten mellem den 14. og 15. december under gadekampe på Christiania (10 klager), og den 15. december i forbindelse med en uanmeldt (ulovlig) demonstration på Amager (11 klager).

Ud af i alt 1296 anholdelser, klages der over 250 af dem – under 20%. Flere blev anholdt flere gange, og vi taler i sidste ende om 231 personer, tildels danske venstreekstremister, men også en del professionelle anarkister fra udlandet.

Blandt danskerne kan nævnes Peter Thinggaard Eriksen, der blev anholdt både under knibtangmanøvren og ‘Hit the Production’-demonstrationen. På daværende tidspunkt var han aktiv i Socialistisk UngdomsFront og byrådskandidat for Enhedslisten i Hedensted. Ifølge en artikel i Horsens Folkeblad, var hans socialdemokratiske mor glad for han nu var “rykket så lang til højre”, og man kan så spekulere over hvad han var tidligere.

Begge gange blev han anholdt sammen med den autonome veteran Sigurd Kåre Jakobsen, der har været aktiv i alt fra Operation Dagsværk til kampen for Ungdomshuset, og også var en central skikkelse i Kirkeasyl og Asylret.

(Rasmus Underbjerg Pinnerup med AFA-banner til ‘Stop Nazikoncerten’, 2011; Uriasposten)

Blandt de øvrige danskere på den lange liste er der flere kendinge, eks. Rasmus Underbjerg Pinnerup (Luk Lejren, Kirkeasyl, Libertære Socialister mv.), Nina Liv Brøndum (SUF, Internationalt Forum mv.), Signe Korsgaard Skriver (Göteborg 2000, Rebel-Unge Revolutionære Socialister, Kirkeasyl mv.), Karmus Lund Sippola (SUF, AFA), Mads Markvard Holscher (SUF, Enhedslisten mv.), Ea Rusch (Kirkeasyl), Niels Rosenbeck-Due (Ungdom mod EU) og Mathias Jensen (‘Tias’, eks. CSC-blokade).

Flere fra de terrorsigtede i ‘Brandstifterbanden’ deltog, og den nu fængslede ‘DHP’ var blandt de anholdte. Han valgte dog ikke at søge erstatning. Det samme gælder en række venstreradikale, der under COP15 stod frem og klagede over ‘umotiverede’ anholdelser. Eksempelvis Nina Liv Brøndums veninde Helga Mathiassen, der på live på TV2 News ikke kunne få sig selv til at tage afstand fra stenkast mod politiet.

Adskillige har i forbindelse med COP15 eller ved tidligere aktivisme været i medierne for at fremlægge sin sag. Det være sig Olivia Fjord Sloth (Kommunistisk Parti, 2007) Rasmus Meyhoff Hansen (Sjællandske, 2009), Thomas Chris Thomsen (Arbejderen, 2010) Emil Skovgaard Andersen (Arbejderen, 2011), Helena Bothelho Jørgensen (Information, 2010), Emil Bæk Johansen (Information, 2010), Oliver Birk Jessing (Information, 2010), Mathias Severin Sørensen (BT, 2011), Kasper Weber Hansen (BT, 2011) mfl.

Blandt de mange tilrejsende demo-turister var eksempelvis den hollandske BZ-sympatisør Rutger van Groeninge, der i lighed med Peter Thinggaard Eriksen og Sigurd Kåre Jacobsen blev anholdt to gange. Blandt de svenske aktivister finder man eksempelvis Lisa Eva Emilia Atterskog, der kom til København direkte fra et besat hus i Göteborg.

Der kom også en del aktivister fra Wales, og her kan nævnes Emma Jane Musty der blev anholdt to gange, og fremstår som et klassisk eksempel på COP15-tilrejsende, der nu har Østre Landsrets ord for at de er blevet uberettiget tilbageholdt. Hun var en del af ‘Folk against Fascism’, har involveret sig i kampen for åbne grænser, det sidste i lighed med tre gange anholdte Lauren Marie Langley der er talsperson for en ‘No borders’-organisation, hvor Daniel Nicholas Drummond ligeledes er aktiv.

De mange navne omtalt i denne postering er på ingen måde en komplet gennemgang, men det står alligevel klart, at en stor del af de mange anholdte under COP15, ikke blot var miljøaktivister, men venstreradikale der benyttede COP15 til at kickstarte revolutionen. Emma Jane Musty opsummerer det indirekte i følgende vers, som hun sang til en walesisk musikfestival nogle måneder før hun blev anholdt i København.

“I hate your system, and
I won’t abide your laws,
I won’t listen to the lies you tell,
I won’t your support you and your fucking wars.”

(Erstatningsberettigede Emma Jane Musty til ‘Botanical Tents’, 2009; Youtube)

I Sci-fi filmen Flugten fra Absolom (No Escape) fra 1994, udspiller handlingen sig på en øde ø, hvor livstidsfanger er blevet interneret uden fangevogtere. Spontan vold er en integreret del af hverdagen, og barbariet råder – den stærkeste har altid ret. På den anden side af øen har en gruppe udbrydere omvendt skabt et velfungerende bysamfund, hvor den naturlige leder regererer efter ‘rule of law’. Byen er konstant truet af barbarene, og en mand der to gange var faldet i søvn på sin vagt modtager derfor den ultimative straf – ‘forvisning’.

Nordjyske har historien om den 18-årig tyrk Cenk Firat Kirat, der onsdag fik en betinget udvisningsdom efter flere voldssager, herunder et overfald med baseballbat på en 22-årig mand der ledte efter sin stjålne knallert i Aggersundvej-ghettoen. Fra Politiet ryddede retssal efter tumult.

“Dommeren måtte på grund af tumult og uro bede politiet om at rydde retssalen for de omkring 20 tilhørere, da der onsdag i byretten i Aalborg blev afsagt dom over fire unge mænd, som var tiltalt for blandt andet vold. …

Efter domsafsigelsen måtte politiet, der var mødt massivt op ved byretten, benytte hunde for at få ryddet porten indtil rettens gård i Badehusvej. Den var blokeret af omkring 30 tilhørere, da en af de dømte skulle køres tilbage til varetægtsfængsling. …

Under domsafsigelsen tog en af tilhørerne en stol og kylede den hen ad gulvet. Han blev derfor ført ud af retssalen, men det dæmpede ikke uroen. Tværtimod, oplyser Frank Liltorp. Derfor blev retssalen ryddet for tilhørere. …

I retssalen blev den 18-årige tidligere flugtfange idømt 11 måneders fængsel samt betinget udvisning for flere tilfælde af vold. Det betyder, at han udvises fra Danmark, såfremt han begår kriminalitet inden for de to års prøvetid, oplyser anklager Susanne Hansen.”

(Mand forvises fra civilisationen i Flugten fra Absolom, 1994)

BT fortsætter med at overraske positivt, og jeg kan kun opfordre folk til købe papir-udgaven. Det ville være skidt, hvis dårlig økonomi tvinger aviserne i retning af Ritzaus Bureau. Fra Hetz i Vollsmose: ‘De ville slå os ihjel’.

“Det unge pars mareridt begyndte torsdag den 13. august 2009, da de kom gående op ad Vollsmose Allé. Bydelen stod den dag i flammer efter, at en 19-årig havde forsøgt at stikke af fra politiet og herefter kørte galt i sin BMW.

- Her kom en politibil trillende imod os med slukkede lygter. Betjenten ruller vinduerne ned og spørger om det brænder meget dernede, hvor vi kommer fra, hvilket jeg kunne bekræfte, fortæller AH, der dengang kun havde boet i Vollsmose en måneds tid.

- Idet jeg svarer betjenten, begynder nogen så at skyde imod politiet. Min kæreste og jeg kaster os ned og kryber ind i busken bag os. … AH og HH’s mareridt var dog kun lige begyndt.

- Unge indvandrer-drenge begyndte at kalde os stikkersvin på gaden, mens min kæreste blev kaldt luder. Vi blev chikaneret i bussen så vi måtte stå af, og mig og min søn, der er 10 år, er blevet forsøgt kørt ned to gange, fortæller AH. …

AH blev dog boende i Vollsmose… 12. maj 2011 eskalerede tingene dog. Indenfor tre dage blev parrets hjem angrebet med brosten tre gange.

- Den ene gang var vi ikke hjemme, her fandt vi en brosten i min søns seng. Hvis han havde sovet der, kunne han være blevet dræbt. Under det andet stenkast var HH her, og hun var nær blevet ramt i brystkassen. Så jeg er slet ikke i tvivl om, at de ville slå os ihjel.

AH begyndte nu at gå med skudsikker vest, han led af søvnbesvær og havde altid en rygsæk klar med tøj i, hvis han hurtigt skulle flygte fra lejligheden.

- Derfor tog jeg få uger efter også konsekvensen og flyttede. Men det irriterer mig stadigt, og jeg husker stadig, hvordan de stod og grinede hånligt af os, da vi bar flyttekasserne ud.”

Defence League’rnes bebudede fælles-demonstration til marts har bragt sindene i kog, og der er kommet flere ret så interessante reaktioner i kølvandet på EDL-lederens ord om at mødes i Århus “to protest peacefully”.

I 70′erne kæmpede den yderste venstrefløj mod ‘den repressive kapitalisme’. I 90′erne mod nationalsocialister, fascister og racister i enhver afskygning. I 10′erne er det enhver gruppering der modsætter sig islamisering, og så kan den være nok så multietnisk. Den yderste venstrefløj er også denne gang nyttige idioter for demokratiets modsætning.

Politik er ikke en fodboldkamp, og hvis EDL’s modstandere på venstrefløjen vitterligt vil forsvare demokratiet, så skulle de blive væk, og demonstrere for eget standpunkt ugen efter. Umiddelbart giver man derfor ikke tro det har noget formål, at demonstrere imod politiske fjender, når det kan ende med gadekampe, men rent strategisk, så giver det ikke desto mindre god mening. Kun ‘antiracisme’ kan mobilisere venstrefløjen.

Et par hundrede truende venstreradikale vil også være nok til at få den gennemsnitlige dansker til at blive hjemme, og sikre at kun de mest dedikerede anti-islamister tør deltage. På den måde bliver det nemmere at fremtvinge konfrontation, og medierne kan så efterfølgende skrive om ‘sammenstødet’ da ekstremisterne kom til byen. ‘Ekspert: Stor risiko for vold’, skrev Jyllands-Posten i lørdags, og det siger sådan set alt.

(EDL’s Tommy Robinson møder kampfæller i USA, 22. oktober 2010; ICLA)

Borgmesteren: Vi kan ikke forbyde dem at mødes…

“De er ikke velkomne er. Det er folk med et menneskesyn, der er stik modsat det, vi har, når vi udvikler Aarhus, nemlig åbenhed, tolerance og ligeværd. … De demokratiske spilleregler tillader ikke, at vi forbyder dem at mødes. Men vi kan sende et klart signal om, at vi ikke accepterer politisk vold… English Defence League har en tilhænger i den norske massemorder, Anders Behring Breivik… Det siger jo alt om dem.” (Jacob Bundsgaard til Århus Stiftstidende, 20. januar 2012)

Politichefen: Vi finder en placering så moddemonstranterne kan komme til orde…

“Vi kan ikke henvise dem til en grusgrav uden for byen eller den yderste havnemole. Vi vil forsøge at finde ud af, hvad både demonstranter og eventuelt moddemonstranter er interesserede i, så vi kan sikre, at begge parter kan komme til orde…” (Bent Preben Nielsen, Chefpolitiinspektør til JP Århus, 21. januar 2012)

Multikulturalisten: Akut behov for ‘mangfoldighedsdag’.

“… EDL er kun ude på at få opmærksomhed om sine ekstremistiske synspunkter. Svaret på dette bør være mere åbenhed, mangfoldighed, demokrati og tolerance. Svaret bør være en årlig mangfoldighedsdag i Aarhus.” (Rabih Azad-Ahmad til Aarhusportalen, 23. januar 2012)

(‘Unite Against Fascism’ demonstrerer mod EDL i Bolton, 20. marts 2010: Flickr, se evt. YT)

Forskeren: Politiet skal bruge magt – EDL forsvarer sig når de angribes af modstandsgrupper.

“Jeg vil mene, at det er meget sandsynligt, at der kommer større racistisk aktivitet og flere hadforbrydelser i Århus som en konsekvens af, at denne demonstration afholdes. … udstrakt magtanvendelse, når det bliver nødvendigt… det er det eneste, som nogle af de mennesker, der deltager i demonstrationerne, retter sig efter… EDL-aktivister kan være meget konfrontatoriske. Især i situationer, hvor de bliver mødt af modstandsgrupper. Mange af folkene svælger i den slags muligheder.” (Clifford Stott, University of Liverpool til JP Århus, 21. januar 2012)

Islamisten: De skal ikke have lov til at ytre sig negativt om islamiseringen.

“Det kan ikke være det signal, man vil sende til internationale virksomheder, at de her mennesker kan få lov til at ytre sig racistisk. Hvad er det, vi venter på. At der kommer lig på bordet som med Anders Behring Breivik i Norge.” (Imran Shah, Islamisk Trossamfund til JP Århus, 21. januar 2012)

‘Anti-racisten’: Nødvendigt at demonstrere imod EDL – de er jo ikke pacifister.

“Vi kan ikke lade dette gå ubemærket hen… Det er jo ikke ligefrem en pacifistisk bevægelse, der kommer til byen…” (Sarah Victoria Bruun, Antiracistisk Netværk i Århus til JP Århus, 21. januar 2012)

Venstreekstremisten: Der bliver næppe mange danskere som tør deltage, vi er voldsparate.

“Kønt, at EDL kommer til byen, men jeg vælger at tage en vist stolthed i det faktum at hverken B&H, DF, SDL, DNF eller DDL kan forsamles i Danmark og derfor må skryde om hjælp til den stuerene fascistbevægelse i England. Håber EDL har bare lidt kontakt med virkeligheden – den danske arbejderklasse er ikke indavlede tosser med et dødsønske, og hvis de oprigtigt vil “indtage” århus tror jeg de har bidt mere af end de kan tygge.” (‘Tias’ på Anarcho Forum, 21. januar 2012)

Politicheferne henviser begge til døgnrapporterne, der er i den ‘skrabede’ online-udgave kun undtagelsesvis noterer etnicitet på ofre. Chefpolitiinspektør John Jacobsens affærdigelse af lignende påstande sidste år, må betragtes som et forsøg på at lukke offentlig debat om problemet. Måske fordi det modvirker politikernes ‘Helhedsplaner’. Fra dagens udgave af Fyens Stiftstidende – Vollsmose plaget af indbrudsbølge (ikke online).

“- … når man kigger døgnrapporterne igennem og kigger på dem, der anmelder, så er der måske nok noget, der tyder på, at de fleste er danskere, siger Ebbe Krogaard. (der er chef for Lokalpolitiet i Odense, Kim)

[...]

Mark Grossmann, der både er byrådsmedlemfor Konservative, politiassistent i Vollsmose og medlem af Tryg Byudvalget, mener, det er vigtigt at tage politibetjentens udtalelse alvorligt.

- Han må vide, hvad han taler om, siger Mark Grossmann.

- B.T.’s kilde siger, at alle politifolk i Vollsmose ved, at det er sådan. Er det korrekt?

- Jeg ville jo lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke kendte til det, siger Mark Grossmann.

[...]

Chefpolitiinspektør John Jacobsen afviste i 2010, at etnisk danskere oftere end andre er ofre for forbrydelser i Vollsmose.

- Når jeg kigger på oplysningerne, kan jeg efter min egen subjektive opfattelse ikke få øje på, at der skulle være en skævvridning af tallene,sagde han.”

“Danskerne har det meget svært i Bøgeparken. Deres børn kan ikke lege i sandkassen, det er danskernes biler, der bliver stukket i brand, det er danskernes lejligheder, der er indbrud i, der skydes med luftgevær efter danskerne, og det er danskerne, der bliver udsat for gaderøverier.” (Politibetjent Kim Thyssen til Dansk Politik, 2009)

“Det er danskere, der er ofrene for overfald og bilafbrændinger i Vollsmose, og det er bander med især palæstinensisk og somalisk baggrund, der står bag.” (Ra Ranunkel-sagen i Fyens Stiftstidende, 2010)

“Jeg fik at vide af unge i Vollsmose, at jeg ikke skulle køre ind i området med korset hængende i bilen. Derefter blev vores bil totalsmadret og brændt og sæderne skåret op. Siden blev sideruderne på vores nye bil smadret tre gange.” (Massoud Fouroozandeh til Kristeligt Dagblad, 2011)

Jeg har fået designet et logo i høj opløsning til Uriasposten, der egner sig til merchandise og hvad jeg nu ellers finder på. Der vil blive eksperimenteret med layout et par dage, hvorefter jeg låser mig fast på en variant. Konstruktive kommentarer er velkomne, men tages ikke nødvendigvis til efterretning. – Og nej, ingen pastelfarver på Uriasposten.

PS: Den nuværende topbanner er komprimeret for hårdt (forkert format). Den bliver mere ala…

Ritzaus Bureau valgte ikke at gøre BT’s Vollsmose-afsløring til en del af tirsdagens nyhedsstrøm, og der er tydeligvis flere filtre sådanne historier skal igennem, før den når massemedierne i en eller anden form. Når hverken politichefer, politikere eller medier ønsker at gøre problematikken til en del af debatten, så er det nemt at forstå journalister fokuserer på mere bekvemme historier.

Søndag aften kastede “30 unge mænd af arabisk og somalisk herkomst” sten mod politiet i Vollsmose. Det er sket tidligere, men det er næppe derfor historien kun kan findes i den trykte udgave af Fyens Stiftstidende, i en lille notits på side 2 i 2. Sektion.

“… Klokken 20.40 meldte et par betjente i en af politiets hvide biler med blå blink på taget, at de blev beskudt med sten af en større gruppe unge. Ifølge politifolkene var der tale om en gruppe på omkring 30 unge mænd af arabisk og somalisk herkomst, der kastede med sten.

Flere af stenene ramte patruljevognen, men der skete tilsyneladende ikke skade på hverken betjente eller bil. Ingen er anholdt for kasteriet.”

(Fyens Stiftstidende, 24. januar 2012, 2. Sektion, s. 2)

Her til aften sendte DR2 dokumentarfilmen Kairo – 1/2 revolution, omhandlende begivenhederne der udspillede sig i Kairo for godt et år siden. Filminstruktør Omar Shargawi og en række (venstreintellektuelle) arabiske venner var på gaden, og der gik ikke mange sekunder før det stod klart, at de betragtede sig som en del af opstanden.

Der tales om ‘frihed’, om ‘folket’, om ‘revolution’, og kun enkelte sekvenser afslørede at folkets frihedstrang ikke kun var rettet mod ‘jøden’ Mubarak, men også Israel, USA og den frie Verden.

(fra Filmtrailer.com)

Det endelige resultat af revolutionens slutmål kom i lørdags. Fra The Guardian – Egypt election results show firm win for Islamists.

“The Muslim Brotherhood, which was banned under Mubarak’s regime, won the biggest share of parliamentary seats (38%), according to the High Elections Committee. Its Freedom and Justice party (FJP) has named Saad al-Katatni, a leading Brotherhood official who sat in the old parliament as an independent, as speaker of the assembly.

The hardline Islamist Al-Nour party came second with 29% of the seats. The liberal New Wafd and Egyptian Bloc coalition came third and fourth respectively.

The result means that Islamists will wield major influence over a new constitution, which is set to be drafted by a the country’s first freely elected parliament.

The Revolution Continues coalition, dominated by youth groups at the forefront of the protests that toppled Mubarak, attracted less than a million votes and took just seven seats.“