19. april 2014

Imamer opfordrer muslimer til at ‘stjæle fra de vantro’, tyvekoster solgt i moske, pengene gik til jihad…

Der kommer næsten dagligt interessante oplysninger frem om organiseret Islam. I denne uge kunne Grimhøjvejmoskeens Oussama El-Saadi ikke holde masken længere, og erklærede åbent overfor flere medier, at konvertitten Victor Kristensen, der fornyligt døde i en selvmordsaktion i Syrien, er en helt. Forklaringen var lige efter bogen: “Sandheden er den, at jihad er en del af islam. Som muslimer kan vi ikke sige, at vi ikke tror på jihad, for det er en del af vores tro.”

Flere sandheder om samme moske i BT – Skarpe anklager mod omstridt moske: Unge sendt på indbrudstogt.

“Centrale kræfter i en berygtet moske i Aarhus har systematisk manipuleret unge muslimer til at begå kriminalitet for at skaffe penge til hellig krig. Det hævder en mangeårig ven af en række unge mænd, som de seneste år er blevet hvervet af radikale islamister på adressen.

- Jeg har desværre flere venner, der er blevet radikaliseret i den moske og siden er blevet taget for butikstyverier og indbrud. … De går meget stille med det, men overfor mig og andre, der har kendt dem i mange år, lægger de ikke skjul på, at det er noget, de er blevet opfordret til i moskeen. De får at vide, at det er deres pligt at bidrage til den hellige krig, og at de i første omgang kan gøre det ved at skaffe penge ved at stjæle fra de vantro, siger kilden. …

Moskeen, der beskyldes for at stå bag opfordringer til kriminalitet, ligger på Grimhøjvej tæt ved Gellerupparken i Aarhus’ vestlige udkant. …

- Jeg bliver vred, når jeg ser, at de bare skubber ansvaret fra sig og lader som om, de intet ved om, hvad der foregår. For sandheden er, at de ved det hele. Flere af mine venner har fortalt, at tyvekosterne fra deres missioner sågar er blevet afleveret og solgt i moskeen.

[...]

Den tidligere imam Ahmed Akkari fungerede i flere år som tilbagevendende gæsteprædikant i den udskældte moske. …

- Både på Grimhøjvej og i mange andre moskeer hersker der en ret udbredt opfattelse af, at islam og Vesten er i krig, og at det retfærdiggør nogle handlinger, som ellers ikke er acceptable. Det gælder bl.a. kriminalitet mod de vantro. Jeg ved, at nogle imamer velsigner det som en legitim krigshandling. Men de fleste er meget forsigtige med ikke at opfordre til noget direkte…”

Oploadet Kl. 01:37 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
Arkiveret under:

Kulturradikal forfatter vil højne debatniveauet – blokerer kritisk kommentator: “… by by svinefjæs”

Maria Helleberg er skønlitterær forfatter af den kulturradikale slags. For tiden skriver hun på en bog om ‘dogmeregler for debat’, med det overordnede formål at højne debatniveauet.

“Meningen er at få kvinder med forskellig baggrund og holdninger, der repræsenterer diverse samfundsgrupper inden for den offentlige debat og publicerende skriveverden, til at debattere ‘civiliseret’, dvs. gå imod strømmen fra Facebook og Ekstra Bladets Nationen etc. Ingen skældsord, ingen nedsættende bemærkninger, men argumenter. (Maria Helleberg og Thomas Wilhelm)

Langfredag kommenterede hun en historie om dyremishandling, og gav ‘rige mennesker uden følelser’ skylden. Liberale Søren Kenner mente det var en grov generalisering, og kommenterede. Umiddelbart efter fik han en personlig besked fra forfatteren, der samtidig blokerede ham.

(fra Facebook-debat, 18. april 2014; Se evt. I & II)

Oploadet Kl. 01:04 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer
Arkiveret under:


18. april 2014

Mikkel Andersson dissekerer Bonnichsen, Erslev Andersen og Lidegaard: De har næppe læst Akkaris bog

Det er svært ikke at nå til samme konklusion. Bonnichsen, Erslev Andersen og Lidegaard kan ganske enkelt ikke have læst Ahmed Akkaris bog. Fra Politiken – Reaktionerne på Akkaris bog er præget af hykleri og manipulation.

“Når nu vi således har set på Akkaris troværdighed, er det på sin plads at kigge lidt nærmere på de mere specifikke påstande, som andre har fremsat om hans bog og person. Her er en af de mest interessante den tidligere chef for PET, Hans Jørgen Bonnichsen, som i flere omgange har udtalt sig om bogen.

Det er svært at skrive på en diplomatisk måde, men jeg kan ganske enkelt ikke afryste en fornemmelse af, at Bonnichsen udtaler sig om Ahmed Akkaris bog uden at have læst den. I et indlæg i Berlingske skriver han nemlig:

‘At Akkari så har opført sig, som tilfældet er, ændrer således ikke ved, at mange andre imamer har medvirket til, at der var fredeligt og roligt i Danmark. Hvis der virkelig er nogen, som Akkari burde give en undskyldning, så er der disse agtværdige personer, som han nu har trukket med ned i sin egen realisering af de kollektive fordomme’.

Det samme ønske om en undskyldning til andre imamer har Bonnichsen uddybet i radioprogrammet Rushys Roulette på Radio24syv. Her kom det frem, at det i særdeleshed er den nu afdøde imam fra islamisk trossamfund, Abu Laban, som Bonnichsen mener, at Akkari har tilsværtet og skylder en undskyldning.

Men hvis man læser bogen fremgår det direkte, at Abu Laban faktisk var en af de centrale personer i Muhammedkrisens udvikling. … Det er faktisk Abu Laban, som ender med at formidle den egyptiske ambassadørs ønske om at udsende de senere så berygtede delegationer… Akkari fortæller, at det er på en af disse delegationsrejser, at de udsendte imamer mødtes med både Hamas og Hizbollah.

Hvis Bonnichsen altså – på baggrund af Akkaris bekendelser – er villig til at konkludere, at Akkari agerede illoyalt og tvetunget – er det udtryk for en stærkt tendentiøs læsning – på baggrund af samme bekendelser – at frikende Abu Laban.

Den udlægning virker mest af alt som Bonnichsens forsøg på at forsvare, at PET under Muhammedkrisen og hans lederskab iværksatte et samarbejde med en række imamer, som skulle fremme freden i Danmark. Bonnichsens problem er imidlertid, at hvis Akkaris bog er sandfærdig, så var en del af disse imamer reelt via deres samarbejde med arbejdsgruppen i varierende grad, medansvarlige for, at Muhammedkrisen i det hele taget opstod. At Akkari skulle skylde nogen af dem en undskyldning for noget forekommer meget, meget mærkværdigt…

En anden prominent anmelder af bogen er terrorforsker Lars Erslev Andersen. I sin anmeldelse i Politiken skriver han,

‘Som bekendt afviste Statsministeriet og Anders Fogh Rasmussen at mødes med de 12 ambassadører. [...] Om det havde ændret noget, ved vi ikke. Men vi ved, at Anders Fogh Rasmussens afvisning i den grad gjorde den egyptiske ambassadør vred, og at hun blev en meget vigtig brik i organiseringen af de danske imamers rejser til Mellemøsten’.

Det er en overordentlig mærkværdig udmelding al den stund, at Akkari specifikt adresserer præcis spørgsmålet om afvisningen af ambassadørmødet i bogen. Ifølge Akkaris fremstilling var det langt fra fra spontan harme, der fik ambassadørerne til at gå ind i sagen. Det gjorde de først efter – i dybeste hemmelighed – at være blevet kontaktet af selvsamme arbejdsgruppe, som Ahmed Akkari altså var en central del af. Både i Danmark og internationalt var samarbejdet mellem ambassadørene og arbejdsgruppen både aftalt og koordineret. Derfor er det mildest talt opsigtsvækkende, at Erslev ikke forholder sig til Akkaris udsagn om netop det:

‘Den afvisning er mange gange siden blevet betegnet som det, der slap uhyret løs. Uden den var alt nok gået i sig selv, har både politikere, kommentatorer og eksperter hævdet. Synspunktet er endda blevet fremført af den daværende udenrigsminister Per Stig Møller i en tv-dokumentar. Hver gang har jeg for mig selv rystet stille på hovedet. Faktum er, at statsministeren umuligt kunne have sagt eller gjort noget, der havde stillet os tilfreds, så længe han handlede inden for lovens rammer. Ytringsfriheden og de grundlæggende demokratiske værdier forhindrede ethvert statsligt indgreb mod avisen. Det vidste vi, og det gjorde både ambassadørerne og OICs generalsekretær selvfølgelig også. De var alle dygtige diplomater. Det var netop derfor, de bad om indgrebet. De vidste, at statsministeren ville være nødt til at nægte, og det kunne bruges til at nære vreden og krisen, som de hver især kunne se egne fordele af. Afvisningen var med andre ord et våben, vi forventede at få til vores kamp. Havde Anders Fogh Rasmussen rakt os en lillefinger, havde vi bare hugget den af og bedt om resten af kroppen. Han ville i så fald have åbnet en dør mod ekstremismen, som ikke havde givet noget afgørende resultat, men som det ville have krævet en lampeånd med magiske kræfter at lukke igen’.

At Erslev ikke alene ignorerer dette, men direkte skriver, at man efter endt læsning ‘ikke ved’ mere om dette spørgsmål, som Akkari altså eksplicit og utvetydigt adresserer, forekommer yderst problematisk.

… hvis man efter endt læsning af Akkaris bog vil konkludere, at såvel de danske som internationale reaktioner ikke stort set alle kan føres tilbage til arbejdet udført af den arbejdsgruppe som Raed Hlayhel i samarbejde med Akkari oprettede og arbejdede utrætteligt i fra efteråret 2005 til foråret 2006, så skylder man som minimum at fremsætte en alternativ teori, der i lige så høj grad som Akkaris fremstilling inddrager den eksisterende viden om krisens forløb og udvikling. En sådan imødeser jeg med spænding.

En anden, som jeg oprigtigt er i tvivl om faktisk har læst bogen inden han satte sig til tasterne, er Politikens chefredaktør Bo Lidegaard. I sin leder om bogen skriver han, at den ‘med alt tydelighed [viser], at Akkari og konsorter ikke talte på vegne af danske muslimer. De var selvbestaltede plattenslagere, der ikke repræsenterede andre end sig selv’.

Det er i lodret modstrid med, hvad der faktisk står i bogen. Her beskriver Akkari eksplicit, hvordan arbejdsgruppen havde opbakning fra ekstremt brede kredse i det danske muslimske miljø. Han skriver direkte, at der ved det indledende møde var forsamlet ’16 af de mest indflydelsesrige islamiske organisationer i Danmark’(side 229). Tallet voksede senere til 27 (s. 258).

At hævde bogen giver belæg for, at arbejdsgruppen ikke repræsenterede andre end sig selv, er så faktuelt forkert, at det er svært at forestille sig, Lidegaard har læst bogen. Hvis han har, må man konkludere, at Politikens chefredaktør skriver noget, han godt ved ikke passer.

Disse forsøg på – med afsæt i hans Akkaris egen bog – at fremstille ham et enkelt råddent æble i et ellers sundt miljø er stærkt misvisende. Det fremstår som et intellektuelt uhæderligt forsøg på at konstruere en narrativ, som passer bedre ind i d’herres eget kram end et forsøg på at forholde sig til, hvad der faktisk står i bogen.”

Oploadet Kl. 11:55 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer
Arkiveret under:


17. april 2014

Alle hævder DF er økonomisk uansvarlige: Vil have 0,8 pct. off. vækst – under det halve af Fogh-æraens

Socialisten Ole Hækkerup, konservative Mads Holger, og flere liberale politikere angriber i disse dage Dansk Folkeparti, for at være økonomisk uansvarlige. Guderne skal vide, at jeg personligt ikke gider bidrage mere til den multikulturelle velfærdsstat, men lad os lige få proportionerne på plads.

Der bliver flere ældre, og flere og flere på offentlige overførsel, og den nemmeste måde at minimere det offentlige udgiftsniveau, vil i praksis være at stoppe kædeindvandringen fra kulturfjerne lande. Import af bistandsklienter, betyder højere skat for den arbejdende dansker. Sværere er det ikke.

BT har interviewet Kristian Thulesen-Dahl, der sætter skabet på plads – DF: Løkke er nødt til at lytte.

“Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti nægter at juble over deres fremgang i meningsmålingerne, før de har set et valgresultat. Men de har klare holdninger til, hvad de kan gå med til på den anden side af et folketingsvalg.

Og de vil have plads til vækst i den offentlige sektor – stik imod de tre andre borgerlige partiets ønske om nulvækst.

- Lars Løkke kører sin politik, og vi kører vores politik. Det er ikke sådan, at vi stiller ultimative krav, men vi satser på, at han bliver nødt til at lytte til os, og vi har det sådan, at der skal være plads til en begrænset vækst i den offentlige sektor, så vi kan hjælpe det stigende antal syge og ældre. Vi havde en vækst i 00′erne på to procent i gennemsnit, og nu taler vi om 0,8 procent vækst, som om det er ren overflod. Det mener vi ikke, det er, siger han.”

Mere.

“De sidste seks år under Nyrup voksede det offentlige forbrug med 2,3 procent om året. I de seneste seks år under Fogh har væksten i gennemsnit ligget på 1,3 procent om året, hvis man regner finansloven for 2007 med.” (Information, 8. januar 2007)

“For mens den gennemsnitlige vækst i privatforbruget i 00′erne var 1,2 procent årligt, lå den tilsvarende vækst i det offentlige på 1,8 procent.” (Politiken, 4. januar 2010)

“Årsagen til stigningen er, at regeringen har planlagt at lade det offentlige forbrug stige gradvist fra 0,4 procent til næste år til 0,75 procent i slutningen af perioden, hvilket svarer til en gennemsnitlig stigning hen over årene på 0,6 procent.

Ifølge den liberale tænketank Cepos giver besparelser i den størrelsesorden luft til markante lettelser af skatten. … Før valget mente Venstre, at det offentlige forbrug skulle vokse med 0,8 procent frem mod 2020.”

Oploadet Kl. 16:04 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer

Debat om politivold: Autonome Storrud som sandhedsvidne, blev forvekslet med ‘ballademagertype’…

Debatten om politivold fortsætter med udgangspunkt i hændelsen med den lamme venstreradikale, og tirsdagens Radio24syv var næsten en surrealistisk oplevelse. Nogenlunde i orden var indslaget i Reporterne, der gav taletid til Lisbeth Bryhl fra DKP-forgreningen ‘Forældre mod politibrutalitet’. Hun ville have flere betjente i ligeværdig respektfuld dialog med lokalbefolkningen. Fulde autonome og ædru arabere, forstås.

Lisbeth Bryhl, Forældre mod politibrutalitet: … rigtig mange borgere på Nørrebro, føler sig, og dem tør jeg godt tale på vegne af, jeg kender forskellige typer borgere fra mange grupperinger herinde på Indre Nørrebro. Der er mange som både oplever chikane, oplever vold, og derfor er det rigtigt vigtigt, at man som betjent forstår, at man skal fortjene det (respekt), men får det ikke hvis man… Det handler om dialog. … Det er altså lovligt at filme, det er ikke ulovligt. … Man skal ikke gribe ind overfor borgere, fordi man synes de er irriterende. … Jeg vil ikke tale på vegne af Jesper, det gør han så fint selv. … Der skal være noget proportionalitet i det… Alt har en årsag

Senere på dagen blev det til en mere overordnet debat om identifikation af politibetjente, og her gik det helt galt for det pseudo-borgerlige alternativ til venstreorienterede P1. Først kan man høre sytten gange anholdte ‘Erik’, fortælle at han blev forvekslet med en ‘ballademagertype’ da han besøgte en ven på Christiania under COP15. På Christiania huserede eksempelvis Storruds Klima-X-ven Daniel Holst Petersen, senere dømt for brandattentat mod Politiskolen, som en del af Brandstifterbanden. Herefter videre til de autonomes hof-advokat Knud Foldschack, der også mente det vil være godt at kunne identificere betjente.

At såvel Storrud og Foldschack er til venstre for Enhedslisten, der ønsker politiet afskaffet, fremgår ikke af indslaget, men hører vel i høj grad med til historien. Det svarer lidt til at spørge Hells Angeles og Bandidos om de føler sig krænket af rockerlove.

Her lidt fra dialogen i Efter otte.

Signe Frederikke Pedersen, Radio24syv: Der dukker for tiden nogle sager op der involverer vores ordensmagt. Senest er der et videoklip af en betjent på Nørrebro, begyndt at florere i den offentlige debat. Betjenten kommer i et ret voldsomt skænderi med den her lamme mand i kørestol, og episoden er blevet filmet af en af de forbipasserende på Blågårdsplads, hvor det altså fandt sted torsdag nat. Uenigheden diskuterede for et stykke tid siden danske gadebetjentes identifikationsnumre, om hvorvidt det er en god ide at nummere vores betjente, så man efterfølgende vil kunne klage helt specifikt omkring en bestemt episode. Allerførst skal vi høre Erik fortælle, om et ubehageligt møde med politiet, som han senere ikke har kunne klage over. Fordi det lige nu er sådan, at betjentene ikke bærer ID-numre synligt.

Erik Storrud, BZ-veteran: … det var under klima-topmødet i København i 2009, at jeg var ude på Christiania for at møde en ven. Og der opdager vi så, at der er noget ballade under opsejling, mig og min ven, og vi tænker, at det nok er smartere at vi flytter vores aftale til hjemme hos mig i stedet for, hjemme hos ham, fordi der var klimatopmøde og stemningen var lidt spændt, så vi besluttede os for at gå væk, og da vi ser at der er nogle ballademagere der er på vej ned mod Christianias hovedindgang, så tænker vi, at det smarteste er at gå hjem ad Christianias vold, bagom langs med søen, ud til Amager. Mens vi går der på volden, på det mørkeste sted, der møder vi tolv civilbetjente, som går igang med at identificere os, og kigge i vores tasker, arresterer os. Der samarbejder vi fuldstændig. I det sekund, at ham betjenten, ser at jeg i tasken har en masse løbesedler… I det sekunder han ser at jeg har løbesedler… så skubber han mig hårdt i brystet, så jeg vælter bagover ned i en busk. Og står over mig, og råber at han ikke er bange for at smadre mig, fordi han ved godt, at jeg er en ballademagertype.

Radio24syv-vært: Hvad har han forvekslet dig med? Tror han du er en voldelig aktivist? Eller hvad handlede det om?

Erik Storrud: Det tror jeg, at han tror…

Radio24syv-vært: En veluddannet ung mand som dig selv, finder sig jo ikke i sådan noget her, vel. Du klager vel over det…

[...]

Radio24syv-vært: Knuds Foldschack er advokat, og han er også meget positivt stemt overfor nummerering af politibetjente.

Knud Foldschack, Ungdomshus-advokat: Jeg er utrolig glad for, at man nu endelig, desværre flere år for sent, får taget den rigtige beslutning om at kunne identificere politibetjentene. … det er godt for retssikkerheden.

DR Nyheder har en bedre video fra en anden vinkel. Her ser man tydeligt, at Jesper Bertelsen, efter at have råbt og skreget af betjentene uden at få en reaktion, kører tættere på, og herefter indleder nærkontakt med den betjent han nu sagsøger for politivold. Den hævede arm der rører betjenten ses akkurat på det forstørrede screencap.

(DR Online, 14. april 2014: Her efterlader betjent en handicappet mand på gaden)

Sammenhold forløbet med Ekstra Bladets sandhedsvidne ‘Salwa’. Hun taler ikke ganske enkelt ikke sandt.

“Ifølge kvinden løb betjenten efterfølgende hen til Jesper Bertelsen, der sad i kørestolen.

- Men betjenten rev ham ned fra kørestolen. Jeg havde aldrig troet, at en betjent kunne finde på sådan noget, fortæller Salwa, som løb direkte over mod Jesper for at hjælpe ham.

- Det var meget voldsomt, og alle i området var i totalt chok, fortæller Salwa.

Hun prøvede sammen med nogle andre at rejse kørestolen op, men fik strenge ordrer fra politiet til at lade den ligge.



16. april 2014

Liberale Rasmus Brygger definerer ‘gennemsnitlig muslim’: “.. den muslim, som.. respektere andres valg”

Det er næsten ondt at tage LA Ungdoms Rasmus Brygger på ordet, når emnet er Islam. Her kommenterer han Hans Hauges spiddende klumme om LAs forkærlighed for muslimer.

(Rasmus Brygger definerer ‘gennemsnitlig’ muslim, 15. april 2014; Facebook)

Rasmus Brygger: Man hører til på venstrefløjen, hvis man… ikke har noget imod mere muslimsk indvandring. Det sørgelige er, at det her er hvad mange borgerlige tænker. …

Annie: … vi behøver vel ikke være naive, Rasmus?

Rasmus Brygger: Annie, nu taler jeg ikke om tolerance overfor de der er intolerante. Jeg taler om tolerance overfor den gennemsnitlige muslim – som jeg da ikke ser som værende intolerant.

Annie: Rasmus, jeg finder, at der er forskellige grader af intolerance i alle former for religion. Hvad er i øvrigt ”den. gennemsnitlige muslim’?

Rasmus Brygger: Annie, det er den muslim, som ligesom os andre ikke ønsker at bestemme over andre, men i stedet respektere andres valg

Oploadet Kl. 16:44 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer

Sverige: Journalisten.se lod DI-fotograf fortælle om venstreradikale overfald, forarger kulturskribenter

Selvom Sverige jo sådan set formelt er et liberalt demokrati, så har det alligevel klare konturer af det autoritære, som vi normalt forbinder med østlande, herunder i særdeleshed Putins Rusland. Systemkritikere får lov til at leve, men så heller ikke så meget mere. Ingen racister i vores gade, og ingen dialog med indvandringsmodstandere.

For et par dage bragte Journalisten.se et interview med Roger Sahlström, der som fotograf for Dispatch International er blevet overfaldet fire gange af venstreradikale i forbindelse med sin dækning af den yderste venstrefløj. “De slår ihjäl dig om du visar dig”, lyder det fra politiet, og den slags er naturligvis interessant for journalisternes fagblad.

Artiklen har interessante oplysninger, men indledes med rutinemæssig shaming. Dispatch International er ‘kontroversiell’, har ‘koppling’ til Trykkefrihedsselskabet, som ‘ofta’ beskrives som fremmedfjendsk. DI producerer racistiske artikler, fortæller chefredaktøren i et tilhørende leder.

Selvom Sahlström er blevet overfaldet fire gange, så er der ingen sympati at hente blandt de toneangivende medier, der kritiserer Journalisten for overhovedet at have givet ham taletid.

(Roger Sahlström mfl. hænges ud af ‘antifascist’, 22. april 2013; Victor Pressfeldt)

To reaktioner på interviewet. Begge fra Aftonbladet.

“Intervjun är mer än följsam… Det han sysslar med under demonstrationerna han pratar om är inte journalistik, det är en form av hotfull åsiktsregistrering. … Bara för att man fotograferar, är man inte fotograf. Bara för att man skriver i en nättidning, är man inte journalist.” (Åsa Linderborg, Aftonbladet Kultur, 15. april: När rasister blir journalister

“Först intervjuade tidningen Journalisten en ökänd rasist, som kartlägger meningsmotståndare vid demonstrationer med sin kamera, och försökte lura i läsarna att han egentligen är fotograf i journalistisk mening. Sedan viftade Journalistens chefredaktör Helena Giertta bort den högst berättigade kritiken mot intervjun genom att ta till stora ord om yttrandefrihet, vilket strängt taget inte hade med saken att göra. … ‘fotografen’ som uppståndelsen handlar om, är medarbetare på Dispatch international. … Dispatch international är dock inte en journalistisk sajt utan en sajt som drivs av hat. Hat mot muslimer, feminister och ‘PK-journalister’.” (Oisín Cantwell, Aftonbladet Kultur, 16. april 2014: “Så skulle ingen riktig journalist skriva”

Ingen af de citerede kommenterer overfaldene på Sahlström, der tilhører en snæver kreds der satser hele butikken og står frem med navns nævnelse. Nogenlunde samtidig kan man læse følgende i de svenske medier – Miljöpartiet vill förbjuda anonyma bloggar. Anonyme bloggere skal frem i lyset, og holdes ansvarlige…

– Den som ansvarar för en blogg kan inte vara anonym. Det måste finnas någon att vända sig till som tar ansvar för att stänga av personer som använder sajter för att begå brott. Det tycker vi är ett grundläggande krav, säger Miljöpartiets språkrör Åsa Romson.

Miljöpartiet vill ändra lagen för att stoppa näthatet. … För att komma åt näthatarna vill Miljöpartietet också att lagen ska omfatta förtal. Om det blir kontoinnehavarens skyldighet att plocka bort förtalande inlägg kan hen inte vara anonym.”


Frankrig: Tre tyrkere og en marokkaner i retten efter voldtægt “… attacked her because she was French”

Egyptiskfødte Cherif El-Ayouty kommenterer i Ekstra Bladet en racistisk gruppevoldtægt, der fandt sted for nogle uger siden i Evry, lidt syd for Paris. Med baggrund i eksemplet opfordrer han danskerne til at frigøre sig fra frygten for at blive kaldt racist, da det ofte er muslimerne som er racister, og danskerne der er ofre: “Hvor mange gange har jeg ikke måttet sluge min vrede over etniske danskeres passivitet…”

Fra den altid driftsikre Gallia Watch – Barbarous gang rape in Évry (via Snaphanen).

“… an eighteen-year-old girl got off the regional rail at Évry station, and made a call on her cell phone. Four individuals jumped on her, and dragged her to a near-by park. They stripped her of everything, then they undressed her and raped her, taking turns. An indescribable rape of barbaric cruelty. The gang of four tortured her for more than two hours before leaving her, bleeding. …

Thanks to her detailed description and the video surveillance images, the police arrested the four suspects in less than twenty-four hours, and their DNA confirmed their guilt. The questioning began on March 31 in the afternoon. The four rapists are minors: two of them are thirteen, one fifteen, and one seventeen. Three Turkish brothers, one Moroccan. Special facts: the eldest, seventeen, had been released six months earlier after serving two thirds of a two-year sentence for the rape of the son of a gendarme sub-officer. … Two of the others have already been arrested for armed robbery. Four criminals, three repeat offenders – all minors!

During the questioning, and from what we know about the investigation, the minors did not express the slightest remorse. On the contrary, they expressed their hatred: yes, they would not have touched the girl if she had been a Turk; yes, they attacked her because she was French and ‘the French are all sons of whores’. The judge who jailed them indicted them for gang rape and barbarity, but also, and this is very rare, for racism.”

Oploadet Kl. 07:47 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer

Fredsmægleren Hans Jørgen Bonnichsen: Jeg forsikrede imam om, at der ikke blev afbrændt en Koran…

Hans Jørgen Bonnichsens kommentar i Berlingske, tirsdag i sidste uge, har flere interessante detaljer. Herunder et afsnit hvor han åbent erkender sin kortsigtede leflen for herboende imamer. Det eneste rigtige ville selvfølgelig være, at understrege overfor dem, at det er lovligt at brænde Koranen i Danmark, og at eventuelle uroligheder i kølvandet vil blive straffet hårdt. Fra Et dobbeltspil der blev en ynkelig fiasko.

“Jeg er overbevist om, at det respektfulde samarbejde, der udviklede sig i tiden, der fulgte, mellem de fleste af imamerne og PET, har været særdeles gavnligt i forskellige højspændte situationer. Det er, må jeg nu konstatere ikke Akkaris skyld.

Lad mig give et konkret eksempel. Netop under Muhammedkrisen var der demonstration i Hillerød med deltagelse fra både den yderste højre- som venstrefløj og med unge muslimer i midten. En farlig cocktail, hvor en provokerende afbrænding af Koranen kunne få katastrofale følger.

Jeg befandt mig under demonstrationen i kommandocentralen på Hillerød Politigård, da jeg fik en opringning fra en af imamerne. Jeg kunne i baggrunden høre de rasende stemmer fra en større gruppe, der var forsamlet i en moské på Nørrebro. I ophidsede og skingre vendinger fik jeg meddelelsen om, at de havde hørt, at Koranen var blevet afbrændt, at et stort antal af deres muslimske brødre var blevet anholdt, og at de nu havde svært ved at styre situationen. Jeg kunne berolige den pågældende imam. Der havde ikke fundet koranafbrænding sted, og der var flere etniske danskere end personer af anden etnisk oprindelse blandt de anholdte.

Denne sandhed kunne jeg overbevise imamen om, fordi vi kendte og respekterede hinanden. Hvis det ikke var lykkedes, er jeg temmelig sikker på, at situationen havde udviklet sig langt alvorligere end de hidtidige ambassadeafbrændinger i Mellemøsten. SMS og internet er ikke alene stærke nyhedsformidlere mellem Vesten og Mellemøsten. Disse informationskanaler kan også virke som detonatorer for voldsomme udladninger.”

(Dansk Koranafbrænding; Uriasposten, 11. september 2010)

Oploadet Kl. 07:01 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer
Arkiveret under:


15. april 2014

Britain First-leder iført sixpence-kasket til demonstrerende islamist: “Why don’t you go to South-Arabia?”

English Defence League eksisterer formelt set stadig, men Tommy Robinson kan ikke sådan lige erstattes, og det skulle overraske mig meget hvis ikke organisationen langsomt forsvinder eller spalter sig ud i nye grupperinger. Seneste skud på stammen i det engelske er Britain First-bevægelsen ledet af den tidligere BNP’er Paul Golding, der lyder meget Robinson’sk, og tydeligvis er inspireret af EDL.

BF og Paul Golding er dog efter men efter diverse videoer at dømme, væsentlig mere proaktiv. Hvor EDL arrangerede velordnede demonstrationer i islamiserede områder, går BF så vidt jeg kan se mere målrettet efter direkte konfrontation med Anjem Choudary-segmentet på gadeplan. Bemærk de for arbejderklassen ikoniske kasketter (sixpences).

Herunder ses Paul Golding konfrontere islamist med ordene: “In my country? If you wanna spred islam, why don’t you go to South-Arabia?”

(London, 4. april 201; Britainfirst.org, Liveleak)

“Police have raced to the home of hate preacher Anjem Choudary and evacuated his family to protect them from attack, it emerged today. … A group called Britain First posted a video message online calling on police to arrest Anjem Choudary by 6pm or they would come to detain him themselves.” (DailyMail, 2013)

“British faith leaders have united to condemn a BNP-linked vigilante group called Christian Patrols which drove two armoured vehicles into a Muslim-dominated street and baited residents with alcohol and cigarettes.They were reacting to a recent incident in which nationalist group Britain First drove two Gulf War armoured Land Rovers down the length of Brick Lane, one of the most famous streets in the east London borough of Tower Hamlets. The group said they were there to ‘defend British soil against Muslim extremists’. They said they were reacting to the so-called ‘Muslim Patrols’ who were convicted in December for threatening non-Muslims in the area.” (Express, 2014)

Oploadet Kl. 15:33 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »