24. maj 2017

‘Karen Blixens Boulevard’, Brabrand: 150 ‘unge’ konfronterede politiet under færdselsopgave, stenkast

Islamiseringen skrider stille og roligt fremad, og simple politiopgaver lader sig vanskeligt udføre i tabte bydele. Episoden herunder fandt sted på Karen Blixens Boulevard, der blev indviet sidste år. Bemærk antallet! Fra Århus Stiftstidende – 150 indblandet i uro i Brabrand: Én fængslet for vold mod politiet.

“En større gruppe unge var samlet, og politiet anholdte to personer på 21 og 25 år, der blev sigtet for henholdsvis overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og fornærmelig tiltale mod polititjenestemand.

Samtidig kom der endnu flere mennesker til stedet – op mod 100-150 personer – hvoraf flere begyndte at kaste med sten mod politiet.

Herefter blev der sendt flere patruljer til området, og det voldsomme optrin endte med ni anholdelser.

Fem blev sigtet for vold mod tjenestemand, én for at forsøge at befri en anholdt og flere blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.”

Oploadet Kl. 03:16 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
Arkiveret under:


23. maj 2017

England: Selvmordsbomber myrder 22 under teenagekoncert – ‘Who put the M in Manchester?’

Sent mandag aften detonerede en selvmordsbomber en bombe ved Manchester Arenas udgang, efter en koncert med Ariana Grande, der tiltrak et ungt publikum. I skrivende stund meldes om 22 dræbte og 59 sårede, i det der af politiet efterforskes som et terrorangreb.

(Manchester Arena, 22. maj 2017; Foto: Daily Mail)

Det udskammede håb Donald Trump har lige kaldt terroristerne for ‘evil loosers’, og selvom det sikkert kunne være en teenagepige som hadede mandage, så gætter jeg på at morderen er muslim.

Man skal ikke stille spørgsmålet, hvis man ikke vil høre svaret, og motivet spiller en meget lille rolle på TV2 News. Selv korrespondenten, der fra studiet blev bedt om at referere de engelske mediers fokus, talte udelukkende om ofrene. En motivløs handling.

Daily Mail angriber problematikken med normale journalistiske kriterier, og bringer tre opdateringer fra Twitter-kontoen ‘Owys663’, der blev lagt online få timer før koncerten gik i gang. Herunder den første (Kl. 18.24), der i løbet af få minutter blev fulgt af “We have more” og “Are you forget our threat?” Personen er formentligt identisk med manden bag ‘Owys66’, der kalder sig selv ‘Mohamad’.

(Manchester Arena, 22. maj 2017; Foto: Daily Mail)

“A Twitter account – which was unverified – posted this hours before the attack, warning of a terror attack” (Daily Mail, 23. maj 2017)

En af de mest kendte koncerter med Morrissey blev optaget i Manchester Arena tilbage i 2003, og udgivet året efter med den rammende titel ‘Who put the M in Manchester?’ Han er kendt for sin nationale tilgang, og sang blandt andet ‘Irish Blood, English Heart’.

“Irish blood, English heart, this I’m made of
There is no one on earth I’m afraid of
And no regime can buy or sell me

I’ve been dreaming of a time when
To be English is not to be baneful
To be standing by the flag not feeling shameful, racist or partial

Irish blood, English heart, this I’m made of
There is no one on earth I’m afraid of
And I will die with both of my hands untied”

Oploadet Kl. 10:00 af Kim Møller — Direkte link148 kommentarer

Førstehåndsberetning: En fredag i det københavnske natteliv…

Levende førstehåndsberetning fra det københavnske natteliv af en Jørgen Riis, der så vidt jeg forstår det arbejder som udsmider. Hele historien kan læses her (20. maj 2017).

“Tjaa ‘wallah’ der var gang i den i hovedstaden igår/ nat – havde også førsteparket til min. 15-20 slagsmål og mange øvrige konfrontationer blandt 30-40 kulturberigere og diverse øvrige forskellige uddrag af befolkningen med intense blikke og farverigt sprog på Nørregade indenfor et stræk på 50-75 m og det hele strakte sig over blot ca. 1-1,5 time. Mobiltelefonerne gløder og der kommer hurtigt flere godt proppede Audier, BMW’er, Teslaer og Mercere til, så det rigtigt kan eskalere. De første forsøger at trænge forbi dørfolkene til et diskotek men bliver tilsidst efter mange trusler og lidt håndgemæng bortvist af en tilfældig forbipasserende politibil.

De fatter efter blot få Minutter at indsatslederen ikke accepterer deres hånlige udbrud, skub, trusler, fingre op under næsen og modværgen så de følger endelig kommandoen om at forlade området. ‘ jeg er klog , jeg kender jeres sprog og er klogere end jer fucking pansere – jeg kom hertil fra S…… og har lært jerrs lortesprog så fuck jer og luk røven’ var en af de mere farverige kommentarer ordensmagten fik med på vejen. – Efter at have flyttet sig nok til at politiet kunne komme til atter at få politibilen ud i trafikken og køre uden anholdte er der jubelskrig og stor glæde.

Glæden skal deles med andre. Og Adskillige hjemadgående kærestepar fik lidt medmenneskelig kærlighed og opstemt glæde at føle i særdeleshed flere par hvor manden bar briller som naturligvis måtte en tur i asfalten – at ofrene indledningsvis gik på fortovet på modsatte side af gaden og var 10-15 m væk var ingen hindring folk kunne hurtigt indhentes af et pack af Sjakaler!!!

og når først brillerne var smadrede åbnedes der en sand buffet med et utal af muligheder for gruppeangreb med både flasker,skridtspark, hooks, skaller og cirkelspark i hovedet efterfulgt af lidt trampen og yderligere spark, primært i hovedet men dog også over resten af kroppen. Som en sagde efter at have slået en ung mand ned på vej hjem med en langhåret -‘ jeg sagde jo at jeg ikke kan lide at blive berørt af andre mænd – jeg er sgu’da ikke bøsse….siger jeg til dig… wallah jeg sværger. Rører han mig så !!! ‘ manden havde forsøgt at holde en arm op foran sig for at værge for sig.

En splejset og lidt nørdet ung fyr med briller fik behandlingen at føle flere gange og måtte således med iturevet tøj indkassere 4 cirkelspark i hovedet og et par hooks samt adskillige gange i asfalten. Han sagde aldrig et kvæk men forsøgte blot at komme derfra.

Hverken parkerede biler eller tomme taxaer var imidlertid til nogen nytte uanset hvor meget folk tryglede eller forsøgte at løbe rundt om dem – ned skulle de. Og taxaerne kunne også få trusler og lidt spark med på vejen.

Det samme ku’ jeg af en blondine-dum/ung kvinde der sagde flyt dig og spurgte ‘er du dum eller hvad’ ‘ nok mest eller hvad ‘ svarede jeg og tak for i aften skat” 👍. Hun blev så rasende at hun forsøgte at spytte mig i ansigtet og skubbe mig på sine høje hæle hvorefter hun væltede ind i en parkeret bil derefter synes hun at det var berettiget hvis hun både ku’ slå og sparke mig i hovedet. Da hun ikke rigtigt kunne holde balancen til at forsøge at fuldføre missionen tilkaldte hun mørklødet hjælp med stort busket skæg og kotelet frisure og erklærede højlydt at jeg havde kaldt hende en dum luder, løgner og andre ukvemsord.

🤔Jeg antaster på ingen måde hvad du siger så ja klart….helt sikkert – og jeg kender jo ikke til dit erhverv meeeeen nu du siger det …. sååå 😈 ‘ -nogle gange er det bare for fedt at være ædru’😏

Hendes mandlige kunde (eller var det bekendt) var dog i sin narko påvirkede tilstand mere fornuftig og sagde ‘nej nej 🤚🏽 at slå 👊🏽ham er ligesom at slå en politimand’ så de kom først igen for at fuldføre missionen 2 gange mere henholdsvis 1/2 h senere og ca 1h senere 👍

Der var en enkelt gut i en vagtbil der via lidt hasarderet kørsel og springen ud af bilen og imellem et offer og hans overfaldsmand/mænd fik reddet ham fra yderligere tramp i ansigtet.

Heldigvis mødte ordensmagten langt om længe talstærkt op med 6-8 vogne blot ca. 10 min efter at det hele var overstået så vi kunne hyggesnakke lidt om vejret, damer, den stille nat i Hovedstaden og integration,kulturberigelse, fred og fordragelighed.”

Oploadet Kl. 02:19 af Kim Møller — Direkte link38 kommentarer
Arkiveret under:

Distriksleder i hjemmeplejen fyret, da muslimsk ansat krænkedes over kommentarer på sociale medier

Da jeg kørte hjem fra et foredrag i Nordjylland søndag eftermiddag hørte jeg ‘Harddisken’ og ‘Aflyttet’ på henholdsvis P1 og Radio24syv. Begge programmer tog parti for ‘digitale aktivister’, konkret i forhold til ‘whistleblowere’.

Personligt mener jeg Assange, Manning og Snowdon er mere anarkister end helte, og i forhold til ytringsfrihed, så er der mange helte. Det kunne eksempelvis være en islamkritiker, der fyres fra sit job som distriksleder i hjemmeplejen, da en muslim føler sig krænket over personens skriverier på sociale medier.

Intet i de danske medier om sagen, ej heller om Ligebehandlingsnævnets afgørelse desangående – Ligebehandlingsnævnets afgørelse om Politisk anskuelse – afskedigelse – ej medhold

“Klager blev ansat hos den indklagede kommune den 1. januar 2015 som distriktsleder i hjemmeplejen. I en kommentar på en hjemmeside skrev klager følgende den 14. februar 2015:

‘Der er en vækkelse i gang i islam. Det ses i hele Europa.

Som kristne er vi budt at elske mennesket, også muslimen, som menneske.

Men vi tager afstand fra religionen, Islam.

Når der er vækkelse i den kristne Kirke, bevirker det at menneskene i vækkelsen får større kærlighed til hinanden, mere moral, større overbærenhed, og tilgiver.

Det totalt modsatte gør sig gældende når muslimer knytter sig tættere til Islam og koranen.

Man kan kun frygte hvad fremtiden vil bringe.

Det er rystende at verden tror at Islam har noget godt at byde på, med de frugter vi ser. Det ER desværre en gentagelse af historien, som mange troede aldrig kunne så igen. Og så så kort tid efter …… . ”. …

Den 11. februar 2016 skrev klager følgende på det sociale medie Twitter som en kommentar til en anmeldelse på nettet af en bog:

‘Jeg er ked af at sige det. Jeg er enig i at Isalm er en religion på linie med Nazismen’.

En muslimsk medarbejder sendte en mail til klagers leder vedrørende udtalelser fra klager. … Medarbejderen havde googlet klagers navn og fundet udtalelser om islam. Medarbejderen konfronterede klager den 12. april 2016, hvor klager ifølge medarbejderen udtrykte had mod islam og muslimer. Medarbejderen og klager diskuterede herefter koranen. Under efterfølgende afholdelse af en jobsamtale, hvor denne medarbejder, klager samt en anden medarbejder deltog, spurgte klager ifølge medarbejderen om ansøgerens nationalitet, hvor længe hun havde boet i Danmark, og hvordan hun havde det med at komme i hjemmet hos de borgere, der ikke bryder sig om, at der er nogle, der går med religiøst tørklæde.

Ved mail af 15. april 2016 meldte klager sig syg på bagrund af chikane og mobning. Hun havde det meget dårligt, efter at hun dagen forinden var blevet beskyldt for at være racist. Hun oplyste, at der var anklager og konflikter på arbejdspladsen dagligt.

Klager henviste i mailen til samtalen med den medarbejder, der havde bedt om at tale med klager, idet medarbejderen havde fundet kommentarer fra klager på nettet vedrørende tro. Klager oplyste blandet andet i mailen:

‘Her deltager jeg i en form, hvor jeg siger at jeg ikke mener Islams Gud og den Kristne Gud er den samme, og at IS i islam er så forfærdelig at der er sammenlignelige ting med nazisme’.

Klager oplyste, at hun ikke ønskede at tale om disse ting på arbejdet, men at medarbejderen var vedholdende herom.

[…]

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse efter lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til lønog arbejdsvilkår.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager blev afskediget blandt andet med henvisning til en medarbejders oplysning om, at klager havde fremsat udtalelser om muslimer og islam samt klagers opslag på Twitter, hvor hun sammenlignede islam med nazismen.

Ud fra de foreliggende oplysninger finder nævnet ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for at antage, at klagers meningstilkendegivelse er et udtryk for en politisk anskuelse i forskelsbehandlingslovens forstand.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Oploadet Kl. 01:53 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


22. maj 2017

Joachim ‘Hoxha’ Nielsen væltede flagstangen: “Jeg er ikke med i klubben af dansk national stolthed.”

Selvom kronikøren gør sig store anstrengelser for at opremse påvirkninger fra det store udland, så er eksemplerne, selvhadet og sproget, meget dansk. Kronikøren er partner i reklamevirksomheden Think Big, der ikke har adresse i multikulturelle Mjølnerparken, men en meget dansk villavej i mondæne Hellerup.

På Facebook kalder han sig Joachim ‘Hoxha’ Nielsen. Her lidt fra hans kronik, trykt i Berlingske torsdag i forrige uge – På fredag vælter jeg min flagstang: ‘Jeg er ikke med i klubben af dansk national stolthed’ (kræver login).

“På fredag sker det. I forbindelse med en større husrenovering ryger vores flagstang og den cementsøjle, den har været spændt op på. Og jeg vælter den helt uden vemod.

Således ved jeg, at jeg ikke kommer til at savne at lade dannebrog (tillad det lille ‘d’) stryge til tops. Jeg kan ikke svinge mig op til det, og jeg kan heller ikke se mig selv som værende en del af det unikke danske fællesskab med de unikke danske værdier. På mange måder føler jeg mig faktisk uden for den danskhed, jeg ofte end ikke kan begribe indholdet i.

Er jeg da ikke dansker? Jo, i mit pas er jeg, og jeg er også født her. … Men særlig dansk føler jeg mig ikke, og jeg rejser mig heller ikke, hvis jeg har forvildet mig hen til et sted, hvor nationalmelodien spilles, og folk højtideligt rejser sig op, og de fleste endda tager (klap) hatten af. Der bliver jeg siddende. Jeg er ikke med i klubben af dansk national stolthed.

[…]

Helt basalt har jeg det med nationalisme, som det formidabelt blev beskrevet i en graffiti, jeg så engang i en storby, jeg ikke husker nationen på: ‘Nationalism is taking pride in things you haven’t done in order to despise those you have never met.’ Visdommen i det tag blev skræmmende tydeligt, da Folketingets formand og tidligere partileder, Pia Kjærsgaard, i en debat med tidligere statsminister, Helle Thorning-Schmidt, skulle diskutere danskhed. Pia Kjærsgaard mente, at danskhed bl. a. er kartofler og årstider.

Kartofler og årstider! Altså, kartoflen er fra Andesbjergene (Peru & Chile), og årstider som dem i Danmark har samtlige (mange) lande med tempereret fastlandsklima.

Speaking of taking pride in things you haven’t done! Nationalisme er en konstruktion, hvis eneste relevante særkende i Danmarks tilfælde er sproget al den stund, at end ikke hyggen er unik og dansk. …

Men hvis jeg ikke er dansk, hvad er jeg så? Jo, jeg er et menneske. Et mensch (eller det bestræber jeg mig i hvert fald på at være). Altså et menneske af ære og integritet modsat det modsatte: Det uvenlige umenneske.

[…]

Godt. Rigtigt godt faktisk. Men ikke fordi det er et land. Slet ikke, faktisk. Men fordi vi vedvarende tror på, at kultivering og dannelse er det, der kan føre os mod stadigt bedre tider som mennesker.

Det er det, hele vores vestlige kultur dyrker med børnehaver, skoler, fokus på uddannelse, et rigt kulturliv og public service. Men nationalitet har det intet med at gøre. Derfor ryger flagstangen på fredag.

Oploadet Kl. 10:23 af Kim Møller — Direkte link50 kommentarer

Niels Lillelund: “Sproget er befængt med ideologisk fanatisme… vi end ikke studser over det.”

Niels Lillelund er det bedste argument for Jyllands-Posten – ‘Man kan le ad det politisk korrekte sprog, der snubler over sig selv og falder klodset og tungt til jorden, men komikken har altid en årsag…’ (kræver login).

“En morgen i den forløbne uge kom der nyt fra JP Premium. ‘Danske piger mishandlet på koranskole: Forældrene mente, at de var blevet for danske.’ Man kan le ad det politisk korrekte sprog, der snubler over sig selv og falder klodset og tungt til jorden, men komikken har altid en årsag… og sagen er jo, at begrebet dansk i dette citat bliver brugt i to forskellige betydninger.

Den første betydning er den formelle og politisk korrekte, for dansker er man jo, hvis man er dansk statsborger, længere er den ikke. Og så alligevel, for den definition rækker jo ikke til den næste brug af ordet, hvad sætningen ufrivilligt afslører – den sidste brug af ordet dansk dementerer egentlig den første; dansk statsborger enten er man eller er man ikke, man kan ikke være for meget dansk statsborger, men man kan i pigens forældre øjne godt være for meget dansk, når dansk bruges i den gængse og dagligdags betydning, nemlig, at man har annammet visse normer og værdier og ikke nærmere definerede vaner og skikke.

Hvordan opstår komikken? Sproget er befængt med ideologisk fanatisme, og vi har tilegnet os nysproget i en grad, så vi end ikke studser over det. … Ingen pågriber det orwellske sprog og dets essentielle meningsløshed; den meningsløshed, der er dets grundlæggende pointe. Netop fordi sproget har mistet forbindelsen til virkeligheden, kan det bruges til at manipulere. ‘Klokken slog 13,’ som der står i indledningen til ‘1984’.

Så kan man skifte diskurs efter forgodtbefindende. Er man f.eks. Kristeligt Dagblad, så går man ind for Folkekirken og bryder sig ikke om, at folk flygter den. Og så er det pludselig helt i orden at skrive en artikel om dem og os, for målt på oprindelige danskere sker der ingen flugt fra Folkekirken; det faldende antal medlemmer målt i andel af befolkningen skyldes primært muslimsk indvandring, så i virkeligheden går det fint i Folkekirken, hvis man ser det på den måde. Bagved ligger en anden historie, nemlig historien om en befolkningsudskiftning, men lige netop den historie ønsker man ikke at fortælle, så der forstummer analysen, og så må man tænke sig til resten, hvis man har kræfter til det og kan tåle den sociale isolation, der følger med de tabte illusioner.

… den kendsgerning har det været så forbudt at forholde sig til, fordi Danmark i den herskende ideologis betragtning blot er et landområde beboet af tilfældige mennesker, hvorfor de ideologiske skolemestre står klar til inkvisition, for hvad er det da at være dansk, vil de vide? Skal man spise svinekød, skal man holde jul, skal man gå til landskamp og drikke tynde fadøl, hvad er kriterierne? Spørger ideologen og kræver rette linjer i en skæv verden.

… man kan elske det eller hade det, men det er der under alle omstændigheder; det Danmark, vi alle kender, men som sproget ikke vil kendes ved, fordi der er besat af en ideologi, der insisterer på, at mennesker er ens, mennesker uden videre, og fordi ideologien altid hader det foreliggende og værende og vil skabe nyt; det socialdemokratiske menneske, det europæiske menneske, det multikulturelle menneske.”



21. maj 2017

“Lukker man munden på os, vil andre tage over, og det er måske den helt store forskel fra tidligere.”

Debatten har flyttet sig de senere år, hvad artiklens relative lødighed i sig selv indikerer. Interview med The Selsings i Kristeligt Dagblad – Selsing-parret: Vi provokerer ikke for sjov – vi kæmper en dødsensalvorlig kamp (kræver login).

“Forvirringen begynder foran huset. Deres navne står ikke på postkassen og heller ikke på døren. Der er bare en hvid dørklokke over en sort dørklokke, men efter et tryk på den hvide åbner Eva Selsing døren. … hun er – sammen med manden Rune – en af landets mest højreorienterede debattører. Helt derude i enden af det politiske væmmelighedshierarki, siger hun og griner. Forbi ultraliberalisterne og forbi Dansk Folkeparti, der taler uden at handle på de problemer, som er ved at splitte landet ad. …

Som de sidder der om spisebordet, smilende og drillende, fortsætter forvirringen. For de er ikke de livstrætte og sortsynede typer, mange beskylder dem for at være efter endt læsning af deres krasse debatindlæg. Næ, de er 34 og 35 år, pæne, selvironiske og afslappede og kunne umiddelbart falde naturligt ind i enhver venskabskreds. De er veltalende og vidende. De hæver ikke stemmen, men argumenterer roligt og afbalanceret.

Det er dog først, hvis man spørger om deres baggrund, at forvirringen bliver total. De er begge cand. mag. i filosofi og kommer fra en opvækst med folkesocialistiske og kommunistiske forældre. Og det er noget rod, hvis man gerne vil gøre et fjendebillede ud af ægteparret, der er kaldt alt fra nazister og racister til modbydelige og ‘mindst 80 år gamle’.

[…]

‘… På et tidspunkt valgte jeg side, og så blev jeg en typisk liberal ungdomsoprører. Modenhed, intellektuel nysgerrighed og ikke mindst tidsånden gjorde mig senere konservativ, men udgangspunktet var en reaktion på al hykleriet i det kulturradikale. Eksempelvis, at de har så svært ved at kombinere det at tjene penge og samtidig have et rigt åndsliv.

Og deres tendens til at slå andre oven i hovedet med deres dannelse,’ siger Rune Selsing.

‘Ja,’ bryder Eva Selsing ind,’ det er den der falskhed og forstillelse, der er så forfærdelig.

Deres kultursnobberi handler ikke om en ægte og inderlig glæde ved eksempelvis operaen, men mere om at afgrænse sig identitetsmæssigt i forhold til proletarerne.’ …

‘Der hersker en meget stærk norm i samfundet,’ siger Rune Selsing, ‘hvor det bedste, man kan gøre, er at være unik og afvigende, hvilket jo er paradoksalt. Det værste, man kan være, er konform. Man må ikke bare stifte familie og føre traditionerne videre, som ellers ville være det klogeste for langt de fleste mennesker. Hvorfor må det småborgerlige aldrig vinde? Hvorfor skal det at ville værne om de nære fællesskaber og bare leve sit liv altid nedgøres af de kulturradikale?’.

‘Det handler jo om sammenhængskraft,’ fortsætter Eva Selsing.

‘At skabe det bedste samfund ved at turde dyrke de ting, vores fællesskab er bygget af, altså vores historie, traditioner, sprog og alt det usagte. Den der vidunderlige følelse af, at vi kender hinanden på forhånd i det her lille land, også selvom vi aldrig har mødtes. Det er der, friheden og freden bor. Det, og så at gå imod de ting, der splitter os. Det er ret unikt, at vi er så kulturelt og økonomisk ens i Danmark, og det er en selvstændig værdi, vi bør værne mere om. Og det opbyggelige projekt synes vi bestemt, det er værd at kæmpe for.’ Det er der heldigvis stadig flere, der mener, siger ægteparret.

De mærker en konservativ strømning i tiden, der gør, at de fleste politiske partier drejer mod højre… Nu er væmmelighedshierarkiet så endelig så småt under opløsning. Det sker i takt med, at de problemer, som de og andre har advaret om i årevis, afslører sig selv, siger Rune Selsing. Men det går langsomt. Det er eksempelvis fortsat nærmest et legitimt greb at ville nægte nationalkonservative adgang til debatten, alene fordi de mener noget, andre ikke bryder sig om at høre.

‘Men det er jo uholdbart. Og desuden: Lukker man munden på os, vil andre tage over, og det er måske den helt store forskel fra tidligere. …’

Men de giver ikke op, fastslår Eva Selsing. For deres kamp er ikke meget anderledes end den i skolegården.

De smarte unger er bare skiftet ud med kulturradikale, som mobber almindelige mennesker for ikke at ville følge deres latterlige identitetsprojekt og for ikke at tale det samme sprog som dem.

‘Men sådan nogen som Rune og jeg taler deres sprog, og det er derfor, at de der ‘Hanne fra Politiken Plus’-typer hidser sig sådan op over os. Men fordi vi har sproget og kender koderne, har vi netop en pligt til at slå tilbage og forsvare hverdagen og familien, traditioner og almindeligheder.

Det her er ikke bare en leg, hvor vi provokerer for sjov. Vi kæmper en dødsensalvorlig kamp for at bevare et samfund, vi er trygge ved at lade vores børn vokse op i.‘”

Oploadet Kl. 07:04 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer


20. maj 2017

Århus: To mænd på 17 og 21 år med mellemøstlig baggrund stjal narkohund tilknyttet Flyvevåbnet

I sidste uge blev narkohunden Pablo bortført fra sin fører i Århus N, og blev senere fundet efter efter et tip. Den belgiske hyrdehund var farvet sort med hårfarve, og havde fået gravet chippen ud ved det ene øre. Hunden blev fundet i Sabro, en lille by tæt på multikulturelle Tilst, og empirikere tænkte naturligvis sit. De to mænd ‘fra Sønderborg’ har ifølge Ekstra Bladet mellemøst herkomst, så fordommene var velbegrundede.

Pressemeddelelse fra Østjyllands Politi (15. maj 2017).

“Østjyllands Politi har i løbet af weekenden efterforsket sagen om narkohunden Pablo, der i torsdags, for anden gang, blev stjålet fra sin hundegård i Aarhus N. I aftes fik politiet et tip om, at hunden skulle befinde sig på en adresse i Sabro, hvorefter en patrulje tog ud og ransagede på adressen, hvor der befandt sig to mænd fra Sønderborg på 17 og 21 år. I forbindelse med ransagningen fandt politiet hunden Pablo bag en låst dør, og de to mænd blev anholdt og sigtet for tyveri af hunden.

Pablo er i god behold og er udleveret til sin ejer. Østjyllands Politi efterforsker fortsat sagen, og det kan ikke udelukkes, at der vil komme flere sigtelser.”

(Narkohunden Pablo før & efter; Fotos: Facebook)

“Oversergent Michael arbejder til dagligt ved Air Force Training Centers hundetræningscenter i Karup, hvor han ved siden af træningen med narkohunden Pablo underviser aspirerende hundeførere. Michaelog Pablo støtter det internationale militærpoliti på NATO-lufthavnen direkte…” (Forsvaret.dk, 2017)

Oploadet Kl. 21:50 af Kim Møller — Direkte link48 kommentarer
Arkiveret under:

København: ‘You have to pay if you stay here’, truede tilvandrede sigøjnere 51-årige hjemløse André…

51-årige André Christiansen holder til på Nørrebro, og er et kendt ansigt i miljøet. Han er eksempelvis blevet fotograferet til hjemløsebladet ‘Hus forbi’ af Modkraft-associerede Mette Kramer Kristensen, en online-portal der indtil lukningen tidligere på året kæmpede for åbne grænser.

En historie fra Berlingske – Romaer opkræver 500 kr. pr. nat af hjemløse: ‘Det er sgu mafia-metoder’.

“To gange på to måneder er hjemløse André Christiansen blevet vækket af fremmede mænd.

I ly af mørket er vækningen foregået ved, at 51-årige André Christiansen fik hevet sin sovepose af og blev mødt af tre personer, som forlangte penge på gebrokkent engelsk:

‘Beskyttelsespenge, lod de os forstå. De sagde: You have to pay if you stay here,’ fortæller André Christiansen til Berlingske, som interviewer ham og kæresten Linda på Nørreport Station i København.

Han føler sig sikker på, at det var romaer:

‘De ville have 500 kroner pr. nat, vi sov her. Betalte vi det, ville vi få lov til at sove i fred, og så ville de ikke røre os eller stjæle vores ting. Det er sgu mafia-metoder,’ siger André Christiansen.

[…]

I de hjemløses landsforening SAND Hovedstaden er formand Michael Høyer ikke overrasket over beretningen.

‘Det er desværre en problematik, vi kender til, og metoden bliver mere og mere udbredt. Uden at være racistisk, for det er vi ikke, må man bare sige, at problemet bliver større, jo flere romaer og østeuropæere, der kommer til København,’ siger Michael Høyer, som skyder på, at foreningen har kendskab til mellem ti og 12 sager det seneste år.”

Oploadet Kl. 19:55 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer
Arkiveret under:

Paris, maj 2017

Det er tyve år siden jeg sidst var i Paris, og selvom det denne gang blot var en udvidet Disneyland-tur for den mindste af drengene, så fik jeg alligevel set en hel del af byen.

Vi ankom til Charles de Gaulle-lufthavnen torsdag eftermiddag, og tog RER-linien til midtbyen. Toget går gennem islamiserede Sankt-Denis, og flere stationer i træk var franskmænd et næsten usynligt mindretal. Toget holdt blandt andet ved La Plaine-Stade de France, hvor tre selvmordsbombere november forrige år, indledte det koordinerede terrorangreb der kulminerede med Bataclan-myrderierne.

Frankrig har været i undtagelsestilstand lige siden, og det kunne ses i gaderne, selvom præsidentvalget og Emmanuel Macrons indsættelse jo nok satte alt på spidsen. Kort efter ankomsten gik vi en tur til Triumfbuen, og så adskillige kampklare betjente, heraf flere med maskinpistoler.

(‘Den evige flamme’)

(‘Bumperbuddies’; Se evt. Scrubs)

Fredag var dedikeret til Eiffeltårnet, og her kunne jeg konstatere, at det nye multikulturelle normale var en omstændelig affære. En kø for at komme gennem sikkerhedskontrollen (kropsvisitation, scanning), og herefter en kø for at købe billetter, før endnu en sikkerhedskontrol for at få adgang til elevatoren.

(Mobilfoto: Kø til Eiffeltårnets anden visitationszone)

Jeg er ikke meget for højder, og da vi på anden sal skulle købe ekstra billetter for at se Paris fra toppen forbarmede drengen sig: ‘Det er okay, far’. Der blev også tid til en gåtur langs Seinen, og shopping på Champs Elysee.

(Detalje fra Alexander d. II’s bro)

Det sidste var en næsten surrealistisk oplevelse, for som provinsdansker er man ikke ligefrem vant til at butikker har hærdebrede vagter ved indgangen. Jeg skulle eksempelvis åbne min kamerataske for at besøge Renaults udstilling. Vi så Ferrari 488 og Lamboghini Aventador foran Louis Vuitton-butikken, men skulle åbne tasker før vi kunne se den nye Twingo.

Vagterne var stort set udelukkende mørklødede, og det virkede som lidt af et paradoks, at der sikkert var en del vagter med islamisk herkomst der tjekkede kulturkristnes tasker på grund af muslimske terrorister had til kristne. Multikulturen skaber job.

(Den russisk-ortodokse Alexander Nevsky-katedral, flot indrammet)

Fredag aften googlede vi os frem til en nærliggende poolhal, der viste sig mere at være en nordafrikansk vandpibebar. Vi var der ikke så længe.

Sikkerhedspostyret gentog sig lørdag formiddag i Disneyland, og selvom det ikke just var turens højdepunkt for undertegnede, så var det bestemt en oplevelse. Her tænker jeg ikke på den Sydlige svalehale der elegant krydsede min vej, men det hele var bare utroligt gennemført.

Vi var der fra åbningen til 20.30 om aftenen, og fik set begge parker. Der var lange ventetider ved de fleste attraktioner, men i Walt Disney Studioes gik det nogenlunde. Vi prøvede eksempelvis en indendørs-rutsjebane med et Aerosmith-tema, der accellererede op til 100 km/t på under tre sekunder, og angiveligt gav en 5g-påvirkning i otte sekunder. Fedtmule var et hit.

Der var forbavsende mange tilvandrede storfamilier i parken, og jeg så flere muslimske piger, der havde sat det obligatoriske Minnie Mouse-hårbånd med ører udover sløret. ‘Modernization without westernization’, som Samuel P. Huntington formulerede det.

Søndag ville vi se Sacre Coeur, og det blev lidt for spændende. For bunden af trappe blev vi diskret omringet af 3-4 unge afrikanere. De talte venligt, men var anmassende, og pludselig havde både drengen og jeg farvede bomundstråde omkring den ene finger – et symbol på fred mellem Afrika og Europa, som det blev sagt af den ene – der havde en nobel fremtoning, og i øvrigt talte et fint afvæbnende engelsk.

Jeg holdt min kamera godt fast, og efter et lille minut følte jeg mig intimideret og sagde fra, så det ikke kunne misforstås. Noget var galt, og da vi fik dem lidt på afstand, tog jeg et par fotos. Da vi nåede kirken, løb tre betjente ned ad trapperne. Hjemme på hotellet kunne jeg så læse, at vi var blevet udsat for det der kaldes ‘The String/Bracelet Scam’.

“Very common in France (especially the sacre Coeur/Montmartre area, Seine River, Louvre, Gare du Nord) and around Europe as well. They can even be found on metro lines leading to the Montmartre area! They are easy to spot as they carry long, colored string, yarn or other items.

What they do (normally Africans) is they will ask if you want a ‘friendship bracelet’ or ‘friendship ring’. If you say yes, they will tie it so tight around your wrist or finger that makes it impossible to remove. They will then demand money from you. The more ruthless ones will gather some of his accomplices, bring you to the nearest ATM and threaten you to withdraw everything inside.” (Travelscam.org, 17 Most Common Tourist Scams in France

(Montmartre har en flot historie, men er et venstreorienteret område)

Efter Sacre Coeur, så vi nærmere på Montmartre. Malthe blev tegnet af lokal kunstner ved Place Tertre, hvorefter vi tog videre til Notre Dame. Emmaniel Macrons indsættelse prægede midtbyen, og Ile de la Cité (øen) var spækket med kampklare betjente. Duefodringen foran Notre Dame var en stor oplevelse for drengen, og der var fine motiver i alle retninger.

(Hotel Dieu (Dieu = Gud), med inskriptionen: ‘liberté, Egalité, Fraternité’)

En venlig mand med nordafrikansk udseende mand gav os lidt frø til duerne, og jeg var oppe med paraderne. Episoden ved Sacre Coeur sad i baghovedet, og selvom det er vigtigt at opføre sig ordentligt, så ville jeg rigtigt gerne nå hotellet med pung, telefon og kamera.

Fra Sacre Coeur tog vi en flodbåd (‘Batobus de Paris’) til Champs Elysee, der var pyntet op til Macrons ankomst. Helikoptere hang i luften, og mandskabsvogne holdt kofanger mod kofanger.

(Politiets mandskabsvogne)

Republikken tager ingen chancer. Et præsidentmord kunne risikere at fjerne opbakningen til masseindvandringen.

På hotelværelset kunne vi se, at flere tv-kanaler sendte live fra Triumfbuen – blot 300 meter fra os. Det bedste jeg så på de mange franske kanaler under opholdet var supermarkedskæden Monoprix’ reklame med et af mine favoritnumre som lydside. Big Stars ‘Thirteen’ (1972).

Da vi lidt senere indtog aftenkalorierne på en McDonalds tæt på hotellet, ankom fire maskinpistolbevæbnede ‘Vigipirate’-betjente med samme ærinde. Det nye normale.

(Mobilfoto: McDonalds, Avenue de Wagram)

Mandag var vi godt møre, og havde ingen andre planer end en tur til Bataclan og Boulevard Voltaire. Det blev en lidt tam oplevelse. Udover et diskret mindesmærke og et enkelt ‘Fuck ISIS’-tag var der absolut intet at se. Flere end 100 uskyldige blev brutalt slagtet for halvandet år siden, men alt var normaliseret.

“Witnesses heard shouts of ‘Allahu Akbar’ just before the gunmen took up positions on the mezzanine and opened fire on the crowd.” (Wikipedia)

(‘Fuck ISIS’, og med småt til venstre: ‘No fight – Love)

Vi tog hurtigt videre til Forum des Halles, hvor vi i en Lego-butik så meterhøje klods-udgaver af parisiske monumenter, herunder Triumfbuen og Notre Dame.

Ved en sidegade til stormargasin-helvedet Boulevard Haussmann stødte vi på en ‘Defend Paris’-trøje med AK47-logoet, der kunne fås med og uden hvide fredsduer. Drengen insisterede på at få den simple udgave og gjorde sin far stolt (selvom han da skammer sig lidt over at støtte opportunistiske multikulturalister).

Tirsdag var afrejsedag, og det blev lidt kaotisk. Der var terroralarm ved Garde du Nord, og jeg nåede lige at frygte Metro-kaos, der ville gøre det svært at nå lufthavnen i tide. Få minutter senere kørte togene igen, og vi kom afsted nogenlunde planmæssigt. Folk stod tæt, og en enlig bevæbnet jihadist besat af efterlivet ville i praksis have frit lejde.

Militariseringen af det offentlige rum gjorde et stort indtryk på undertegnede, men det så ikke ud til at påvirke franskmændene synderligt. Det var det nye normale, og med et netop afviklet præsidentvalg, var det politiske spil mest interessant for medierne. Macron blev hyldet som en samlende figur på forsiden af alle tidsskrifter, blandt andet med det halv-Krarup’ske ‘Le Kid’ (L’XPress). Man skulle lede længe efter fløjene, men jeg lærte dog, at der er en gruppe der kalder sig ‘Sorbonne Antifa’. Universitære venstreradikale.

Kontraster

(Posemand krydser befærdet gade i blinde)

(Indvandrer sover på åben gade)

(- alt imens diplomatens privatchauffør pudser V12-Maybach’en)

Oploadet Kl. 13:53 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper