27. januar 2015

Fransk multikultur efter Hebdo: Socialkonstruktivistiske Jens Rohde, dystopiske Stephanie Surrugue…

Der er langt mellem snapsene, men af og til kommer virkeligheden frem uden filter. Herunder lidt fra Europa i flammer, sendt på Radio24syv forrige søndag. Venstres Jens Rohde tilkendegav ærligt, at multikulturen ikke fungerede, men pointerede også flere gange, at han ikke mente virkeligheden måtte få politiske konsekvenser. Løsningen var mere af det samme tilsat en insisteren på ‘håb’. Socialkonstruktivismen hærger, også blandt liberale.

Sidst i udsendelsen var der et længere interview med TV2-journalist Stephanie Surrugue, der gav en dystopisk beskrivelse af Frankrig anno 2015, og selvom hun hellere ville tale om arbejdsløshed og sociale forskelle end Islam, så var hun ligeså præcis, som den DFU-plakat der gav Rohdes medvært Morten Messerschmidt en racismedom for 12-13 år siden. Den talende klasse forsøger at holde sammen på ideologien, men det bliver og sværere.

Jens Rohde, Venstre: … men den franske befolkning er ikke én fransk befolkning, og den franske nation er jo ikke én stor nation længere, fordi der er dybe dybe dybe sociale problemer. Ikke mindst med en lang række indvandrere der bor i de franske forstæder, og jeg kan altså godt forstå, nu var jeg, nu gik jeg rundt i de franske forstæder, i Paris’ forstæder søndag formiddag inden demonstrationen skulle i gang. Og jeg kan godt forstå hvis de mennesker der bor derude i det der mange steder nærmest ligner en flygtningelejr, hvis ikke de føler sig som en del af det etablerede Frankrig.

Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti: Jamen spørgsmålet er, hvorfor gør de ikke det? … Når vi ser de her ghettoer som du beskriver, så er det jo primært folk med mellemøstlige muslimsk baggrund, og hvorfor er det, at det er så svært, for netop den gruppe at blive en del af det vestlige samfund, af det franske, det danske samfund, for det er jo det, som vi må konkludere… den kultur som de kommer med, baseret på en religiøs stædighed, er på mange stræak uforenelig med de frihedsidealer som er kendetegnende for vores verden. … man holder fast i den her identitet, der gør at man mere og mere bliver distanceret fra det omgivende samfund.

Jens Rohde: Men, hvad vil du gøre ved det Morten? (tavshed) Altså, du vil jo – det kan ikke nytte noget, det, det, jeg kan, man kan jo ikke bare sådan tilbagevise det du siger, der er jo problemer, ikke mindst med den der fundamentale Islam, altså, de mennesker der ønsker at udleve Islam på en mere eller mindre fundamentalistisk måde, det har du fuldstændig ret i, men vi bliver bare nødt til at overkæmpe de forskelle der er. Man kan jo ikke, vi er, hvad vil du gøre med de mennesker… Vil du lukke landet for muslimsk indvandring?

Morten Messerschmidt: Nej, overhovedet ikke, det er også derfor jeg siger… fri indvandring fra Mellemøsten er ikke det samme som fri indvandring fra Sydamerika, og det ville være rart hvis vi kunne komme til den erkendelse, i hvert fald, fremadrettet. Hvad gør vi så ved dem der er her? … der har Frankrig et helt særskilt problem… det er et særskilt problem for Frankrig, men for os, der må det her da kun understrege, at de er ekstremt vigtigt at de folk der ikke lader sig integrere, at de får en venlig påmindelse, om at så er der er andre steder i verden hvor man kan bo og leve… det synes jeg vil være et fair budskab at sende…

Jens Rohde: Men der er jo ligeså mange sociale problemer, nu siger du at der er problemer med muslimske indvandrere, hvor de store sociale problemer er, men der er ligeså store sociale problemer blandt danskere, altså blandt folk fra den vestlige kultur. Det her springer bare sådan måske mere i øjnene, når det er nogen der definerer sig selv som en gruppe, som muslimer.

Morten Messerschmidt: Nej, det synes jeg ikke. Det er lidt ligesom at sige, at der også er folk der kører galt uden at have alkohol i blodet, så er der ingen grund til at regulere spritkørsel. Det er jo ikke en fair sammenligning. Der er nogle kulturer som åbenlyst har meget vanskeligt ved at indfinde sig, tilpasse og integrere sig i den vestlige verden. De bør selvfølgelig have en særskilt opmærksomhed, en særskilt politik, og det skal ikke udvandes af, at der også er problemer i det danske samfund. Selvfølgelig er der det. Der kan man så sige, at hvis der ikke var problemer med de mange indvandrere vi har taget ind, så kunne det være vi havde flere ressourcer og tid til danskere som rent faktisk også har problemer.

Jens Rohde: Jeg synes bare det er et letkøbt synspunkt… På den måde er vi med til at marginalisere en masse mennesker, allerede ved deres ankomst, i den måde at tale om dem på, og det svarer jo lidt til netop at oprette en ghetto. Hvis du møder et mennesker og starter med at problematisere deres åndelige habitus, så kommer du aldrig til at integrere mennesker. Som du starter med at sige til, at ‘I hører ikke rigtig til her, og I er muslimer og derfor har vi lavet nogle specielle adgangskrav for Jer’.

Morten Messerschmidt: Det er jo ikke fordi folk er muslimer. Det er simpelthen bare for at sige, at de her lande som de kommer fra, der er nogle helt særlige problemer, som vi altså empirisk har konstateret, som du netop for fem-ti minutter siden indrømmede, at de var der, så det er ikke noget stigmatiserende eller fordømmende, det er jo bare en indretning på virkeligheden, at der er forskel på en ingeniør der kommer fra Ohio og så en bjergbonde der kommer fra Kurdistan. … Skulle lovgivningen ikke afspejle det…

Jens Rohde: det der er vigtigt, det er at møde dem med et åbent sind… Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om I i Dansk Folkeparti og andre højrefløjspartier og indvandringskritiske partier, om I dybest set synes, at når sådan noget sker som i Frankrig, at så er det med til at puste en meget belejlig debat op. Sidder du med… Jeg oplever jo lidt at Front National forsøger at spinde en gevinst på det der skete i Paris. … Ligene var jo ikke engang kolde før Marine Le Pen var ude og kræve genindførelse af dødsstraffen. Der så noget der er villige til at bruge det her politisk…

[...]

Stephanie Surrugue, journalist: Jeg er bange for at det godt kan blive en grum morgendag, og meget lidt, ja, jeg vil næsten beskrive noget af det vi har set i de seneste døgn i Paris som romantik, jeg ved godt det er lidt brutalt fordi man har haft brug for at stå skulder om skulder, jeg blev også rørt i Paris, over de her manifestationer, men virkeligheden er at Frankrig er et samfund som er dybt splittet. Der er en meget stor social ulighed, der er også et stort skel mellem religionerne, lad os bare tage de to største kløfter, og altså, den splittelse har jeg meget svært ved at forestille mig ikke bare bliver større af det her. Vi har ikke hørt så meget til splittelsen den her seneste uge, der har ligesom været, hvad jeg egentligt også synes er meget passende – denne her uge er ikke blevet misbrugt til endnu flere store politiske diskussioner, men det vil komme i løbet af de næste døgn, på den anden side af begravelserne af ofrene. Så tror jeg virkelig, at det begynder at buldre løs dernede.

Jens Rohde: Der er en ting jeg ikke forstår. Hvorfor denne sociale ulighed i Frankrig, for Frankrig er jo dybest set en socialistisk nation. … Hvad kommer denne her store sociale ulighed af?

Stephanie Surrugue: Den kommer jo blandt andet, altså man kan se den ude i forstæderne, man kan se den, altså, man kan først og fremmest se den gennem arbejdsløsheden. Altså, Frankrig har en arbejdsløshedsprocent lige nu, som har rundet de magiske eller mareridsagtige ti procent af befolkningen. Og mange mennesker, men altså rigtig mange med franske mennesker med indvandrerbaggrund, arabere, har været det i mange år. Det er ti år siden jeg besøgte en såkaldt ghetto nede i Marseilles, hvor jeg mødte nogle unge mennesker som stod og hang, hvor jeg spurgte dem hvor længe de har stået der, så sagde de – ‘Jamen, hele vores liv’. Den her arbejdsløshed har jo også gjort, at der kommer en ligesom en A-kæde og en B-kæde, og hvad skal vi sige – en C-kæde i befolkningen, mennesker som rent faktisk føler at der ikke er brug for dem. Franskmændene, de hvide etniske franskmænd ser ned på dem og synes kun de er til besvær, og det er jo også den her type unge mænd som, hvad skal vi sige, er mere følsomme i forhold til rekruttering til islamiske radikalister, som vi har set i de her tilfælde.

Jens Rohde: Jeg var i, da jeg besøgte Paris, der var jeg ude i en af forstæderne, hvor man jo tror det er løgn, det lignede jo nærmest en flygtningelandsby. Hvis ikke det var fordi der stak en parabolantenne op af hver eneste skrotbunke, så ville man jo tro det var en losseplads. Det der frihed, lighed og broderskab, som jo sådan er det franske mantra. Er det et illusionsnummer idag?

Stephanie Surrugue: Jeg ved ikke om det er et illusionsnummer, men altså jeg vil sige, at ligheden og broderskabet, halter det gevaldigt med. Jeg har ikke talt med mange franskmænd ude i de små familier, som jeg har talt med det seneste døgn, som har følt den helt store solidaritet med det muslimske mindretal i Frankrig. Frankrig er den nation i Europa som har den største andel af muslimer, og rigtig mange af franskmændene såmen også de mange fredelige franskmænd, dem der ikke stemmer Front National, synes at Islam er en trussel for det franske samfunds udvikling. Og her taler vi altså ikke militant Islam, men bare den almindelige, øh Islam. Så altså, det er en skævhed der er massiv, og når du siger det her, med den forstad du var ude i, så er der også en ghettokultur i Frankrig, som jo er fuldstændig ude af kontrol, og har været det i mange år. Altså, kæmpestore bebebyggelser, hvor ingen myndigheder kommer ind, ingen politibiler kører derind, ingen ambulancer kører derind, ingen journalister går derind. Jeg er gået derind uden fotograf, og med hænderne i lommen, for overhovedet at kunne få lov til at tale med mennesker. Du spurgte før, hvad det er der er gået galt. Det er jo blandt andet det der er gået galt, der hersker en egen lov derinde, man fordeler, for at skabe ro langs de etniske linier så fordeler man blokkene på betonsøjler, så de etniske grupper ikke bor for tæt på hinanden. Altså, så har man klanerne syd for Sahara et sted, og klanerne nord for Sahara et andet sted, fordi så er der simpelthen ikke så meget ballade. Og så er det op til den enkelte at klare den, hvis man kommer til at krydse beton-logikken ik’.

… Den lov som i virkeligheden skulle have sikret et neutralt offentligt rum, har jo kun været med til, de senere år, at gøre at muslimske mindretal i Frankrig faktisk har følt sig chikaneret af lovgivningen, fordi de ikke måtte gå med deres tørklæde på arbejde. …

Jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne komme med et mere positivt budskab, jeg bliver altså simpelthen lidt småtrist af situationen i Frankrig i for øjeblikket, jeg har simpelthen ikke de store forventninger til det.

Jens Rohde: Jamen Stephanie, men hvis der skal være nogen mening i meningsløsheden, så er vi da næsten nødt til at insistere på det håb, at sådan noget her gør os bedre til at overkomme hinandens forskelle, fordi det er vel forudsætningen for at vi overhovedet kan komme videre.

Stephanie Surrugue: Ja, men det jeg tror som kan være lidt svært for os at forstå her i Danmark, hvor vi måske kan genkende nogle af mekanismerne i den her splittelse, de her reaktioner, de her følelser er, at de stikker så meget dybere i Frankrig, de her frustationer de har været igang i årtier i Frankrig, og jeg har talt med virkelig mange franskmænd, også som ligger på den politiske midte, som bare har fået mere end nok, altså de skal bare ud og de skal ikke komme ind igen. Der er kommet sådan en hårdhed i tonen nu, en indstilling til, at nu er, man omtaler folk der er født og opvokset i Frankrig som ‘de er ikke franskmænd’, ‘de må ud, de må væk’, de er problemer. Altså, jeg ville ønske jeg kunne sige, at det nok skal gå, og de der smukke tv-billeder som vi så af alle franskmænd i alle afskygninger skulder ved skulder var rørende, men jeg bliver bare nødt til at minde om, at langt størstedelen af franskmændene blev hjemme, og det gjorde de sikkert på grund af et væld af forskellige grunde, men der er et tavst flertal som er meget mere frustreret end politikerne, de er håbefulde.


Blüdnikow om Auschwitz-dag “… ikke blot med sorg i sindet, men også med bekymring for fremtiden”

I dag er det 70 år siden Auschwitz blev befriet af sovjetiske tropper, og det skal selvfølgelig bruges politisk. Hvad der skete i Auschwitz skal være en advarsel i forbindelse med hvordan vi behandler vores muslimske borgere, lød det eksempelvis på P1 her til formiddag. Bent Blüdnikow rensede luften i gårsdagens udgave af Berlingske.

En sorgfuld Auschwitz-dag

Vi mindes nazisternes forfølgelse af jøderne i morgen på Auschwitz-dagen. Det er sørgmodigt at fastslå, at jødehadet har vokset sig stærkt igen.
Baggrunden for dette voksende had er hovedsagelig fordomme om jøder blandt muslimske grupper, men dermed ikke sagt, at antisemitisme ikke kan forekomme i andre miljøer.

FN har netop holdt et møde i Generalforsamlingen om det voksende jødehad. Hovedtaleren var den fransk-jødiske filosof Bernard-Henri Levy, der mindede om, at FN i sin tid blev skabt efter Anden Verdenskrig bl. a. for at forhindre, at forfølgelsen af jøder skulle gentage sig i form af nyt had vendt mod jøder eller andre.

Levy sagde: ‘Hadet er vendt tilbage, og det er derfor, vi er her.’ Jeg behøver såmænd ikke at citere Levy, for min egen mor på 87 år er citatværdig nok. Hun, Henny Blüdnikow, måtte i oktober 1943 flygte til Sverige, men fik derefter som andre danske jøder mange år uden antisemitisme.

Men som hun dybt bekymret siger i dag: ‘Jeg havde ikke troet, at vi skulle opleve den slags igen.’ Det er en af konklusionerne på disse års udvikling, at der eksisterer en giftig blanding af jødehad og animositet mod Israel.

Tidligere mente man, at man kunne skelne mellem jødehad og stærk kritik af Israel, men denne skelnen er gjort umulig. Ifølge undersøgelser i Europa sammenblander muslimer hadet til Israel med fordomme mod jøder, og i øvrigt har terrorangreb i Europa lige siden begyndelsen af 1970erne ramt jøder, selv om baggrunden egentlig var kampen mod Israel.

Under Gazakrigen i 2014 oplevede europæiske jøder et had, som var overrumplende for os alle. I Bruxelles dræbte en Syrien-kriger fire personer i et jødisk museum. I København begik fire maskerede unge hærværk mod den jødiske skole. Og en lovlig demonstration for fred og Israels ret til selvforsvar måtte opløses af politiet, fordi man ikke kunne garantere sikkerheden, fordi stenkastende unge råbte hadske ting.

Den giftige atmosfære var båret af fordomme mod jøder og hadet til Israel og legitimeret af dele af den europæiske presse, der har fremstillet palæstinenserne som vor tids jøder og de ultimative ofre, mens jøderne i skikkelse af israelske soldater blev skildret som en slags nynazister, der myrdede kvinder og børn i Gaza.

Intet sted var denne tendentiøse journalistik så tydelig som i dagbladet Politiken. Israels handlinger skal kritiseres, men der var ikke tale om kritik, men om dæmonisering. Når vi i morgen mindes ofrene for nazismen, er det ikke blot med sorg i sindet, men også med bekymring for fremtiden.

(Flere billeder i tidligere post: Auschwitz-Birkenau, 5. juli 2013)

“Det var ingen let død, de fik, for Zyklon B er nok en sikker dræber, men ikke en hurtig dræber. SS-folk har fortalt i forhør og avisinterview, hvad de hørte inde fra gaskamrene: Først skrig, så en buldrende larm, og til sidst kun en summen. Så blev der stille…” (Uffe Gardel, Berlingske, 27. januar 2015, Det onde eksisterer ikke)

Oploadet Kl. 13:13 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


26. januar 2015

Fagforeningskommunist vil have ‘tjenstlig sag’ mod Pegida-talsmand og børnepsykolog Nicolai Sennels

Heksejagten fortsætter. Jan Hoby der var taler til den venstreradikale moddemonstration mandag aften, er tidligere medlem af Danmarks Kommunistiske Ungdom og Danmark Kommunistiske Parti, og er i dag aktiv i Enhedslisten og det trotskistiske Internationale Socialister. En Rizau-historie fra TV2 Online – Fagforening kræver tjenstlig sag mod dansk Pegida-leder.

“Lederen af den danske islamkritiske Pegida-bevægelsen, Nicolai Sennels, kan se frem til en tjenstlig sag, hvis fagforeningen LFS får sin vilje. Det skriver arbejderen.dk.

Nicolai Sennels er børnepsykolog ved Børne- og Ungeforvaltningen i Københavns Kommune, og det er i den stilling, at LFS, der er Københavns største pædagogiske fagforening, mener, at Pegida-lederen ikke passer sit job.

LFS’ næstformand, Jan Hoby, siger til Ritzau, at hans medlemmer – Nicolai Sennels’ kolleger – er gået til deres fagforening med konkrete eksempler på sager, hvor de er ‘utrygge’ ved, om Pegida-lederen kan skille personlige holdninger og faglige vurderinger ad.

– De har rejst det i deres lokale med-udvalg og til deres chefer, og der var indsigelser imod hans ansættelse. Der gjorde man udtryk for, at man var rigtig utryg ved hans faglige vurderinger, siger Jan Hoby. …

Man har ifølge Børne- og Ungeforvaltningen ikke modtaget noget konkret fra LFS endnu, men har noteret sig deres kommentarer til arbejderen.dk.”

(Nicolai Sennels og Pegida DK ved Statens Museum for Kunst, 26. januar 2015; Mere i Arbejderen)

“… det er enormt synd, når en demonstration som denne knyttes til venstrefløjen, som eksempelvis (særligt) Jan Hoby gjorde i sin tale. Jeg er selv venstreorienteret, men jeg tror, demonstrationen og dens budskab samler folk på tværs af et stort politisk spektrum. Derfor er jeg også ked af, når en taler, som ikke repræsenterer et parti eller en politisk organisation, men derimod en fagforening, taler til og om forsamlingen som venstrefløjen. Det kan, og bør, han jo ikke insinuere. Ligeledes synes jeg, Gorm Anker Gunnarsens parallel til SYRIZAs valgsejr i Grækenland var fejlagtig. Der er jo ikke tale om, at folk møder op for at hylde den europæiske venstrefløj, men for at støtte op om en mangfoldig, medmenneskelig kamp for tolerance.Jeg er bange for, at man fremmedgør mange af de midtersøgende stemmer…” (Martin Sidney Langdal Topf, deltager i den venstreradikale ‘København for mangfoldighed'; Facebook)

Oploadet Kl. 23:42 af Kim Møller — Direkte link45 kommentarer

Forsker: Indvandring skaber muligheder, ‘kulturelt’ set – Muslimer har samme ‘værdier’ som danskere

Det var meningen at jeg ville sakse et par citater fra Uzma Ahmeds tanketomme Islam-apologi, men hun lød jo næsten fornuftig i forhold til religionshistoriker Brian Arly Jacobsen. Herunder lidt fra en Deadline-debat i kølvandet på Charlie Hebdo, sendt den 10. januar – Frankrig – hvordan håndterer vi truslen?

Adam Holm, DR2: Brian Arly, når du sidder og kigger på det, du forsker jo i Islam, og har et blik på hvordan den religion har spredt sig i Europa siden måske 70’erne. Altså når du kigger ud på det Europa du kender til, er du så bekymret? Ser du at det er Islam, religionen, som dybest set er hovedårsagen til de problemer vi nu står med, og som gør at vi nu er samlet her, og at der nu er sorg i Frankrig.

Brian Arly Jacobsen, religionshistoriker: Nej, jeg tror ikke Islam er hovedårsagen til de problemer som de europæiske samfund de har, der er mange årsager til de problemestillinger som man politisk tager fat i, i de forskellige lande, og lige nu der har vi selvfølgelig et stort fokus på terrorisme, og hvad attentatet i Frankrig. Det er fuldstændig rigtigt, at indvandring har skabt nogle problemer i løbet de her år, vi har haft indvandring til Europa både fra Mellemøsten og andre steder i verden, men det skaber også nogle muligheder, det gør det både erhvervsmæssigt og kulturelt, politisk og på alle mulige andre måder. Og derfor så synes jeg, det er ensidigt kun at fokusere på de negative følger der kan være af indvandrere og muslimers tilstedeværelse i de europæiske samfund.

Adam Holm: Uzma Andreasen, du er her ikke fordi du har en baggrund i Islam – altså, dine forældre er muslimer, men du kender problemstillingen, og har talt om integration i mange år, og gør det også i det parti du repræsenterer, Alternativet. Hele den her ophedede debat, hvor ser du Islams, i anførelsestegn, skyldighed.

Uzma Ahmed, Alternativet: Jeg ser det ikke som noget der har med Islam at gøre. Jeg ser det som et angreb på demokratiet, og det er en del af det jeg tror på.

(Uzma Ahmed Andreasen på Facebook, 2015)

Adam Holm: Men det er udført af nogle mennesker, som siger de går ind for.

Uzma Ahmed: Det gør de jo fordi de kan finde berettigelse deri, men jeg ser dem jo som terrorister. Og som nogle der er ekstreme, og dem ser jeg jo forskellige steder. Det er de holdninger repræsenteret i de her samfund, ik’. Det er dem jeg er bange for – jeg ser dem både på den ene og den anden side, som nogle der går ind og gør noget ved demokratiet, og gør os bange. Det skal vi også være. Men vi skal ikke, jeg ser det ikke som noget der har med Islam at gøre.

Adam Holm: Hvordan kan det ikke have noget med Islam at gøre, når de mennesker påkalder sig profeten og har gjort det i ‘Allah’ den barmhjertiges navn?

Uzma Ahmed: Ja, det kan man jo tolke mange ting (ind i).

Adam Holm: – De gør det jo ikke for nazistpartiet eller kommunistpartiet, de siger ret specifikt – ‘Allah’.

Uzma Ahmed: Jeg er ligeglad med hvad de gør. Jeg forstår godt at vi er bange, og vi er i panik, men jeg er også i panik når der sker noget tæt på mig. Det gør det jo også når der sker noget i Malmø, hvor det var nummer tretten moské som blev terroriseret, og det var jo ikke muslimer, så for mig – jeg sidestiller det. Vi har et demokrati som vi beskytter, og som vi skal værne omkring, og så er der nogle som er terrorister, som går ind og angriber det.

[...]

Mikael Jalving, historiker: Jeg er ikke bange, jeg er vred!

[...]

Brian Arly Jacobsen: Hvad er det præcist du vil gøre ved Islam?

Jaleh Tavakoli, Frit Iran: Jeg synes Islam skal reformeres, og kan den ikke det, så skal den smides i en skraldespand.

[...]

Brian Arly Jacobsen: … der blev lavet en værdiundersøgelse af Integrationsministeriet for nogle år tilbage, under VK-regeringen, hvor det var man prøvede at sammenligne danskeres værdier med muslimers værdier, og de viste rent faktisk at de havde de, at der var den samme opbakning bag de demokratiske frihedsrettigheder blandt muslimer, som der var blandt danskere.

Mikael Jalving: Tror du på det, så kan du sove roligt om natten. Vi andre som læser andre undersøgelser, og som følger med i vores lokalområde. Vi er godt klar over at det går den forkerte vej.


Kurdisk ‘jøde’ iscenesatte konfrontation under Pegida-demo mod ‘fundamentalistisk Islam’ og nazisme

Selvom systempressen sjældent retter fokus på den yderste venstrefløj, og stort set aldrig sætter navne på problematiske elementer, så kræver det alligevel et godt forhold til centrale aktører på den yderste venstrefløj for at kunne operere frit når de indtager gaderummet. Det bedste eksempel på ‘tålte medier’ er freelancerne fra Local Eyes, der blandt andet dækker større demonstrationer i København. Pegida-demonstrationen sidste mandag var ingen undtagelse, hvad blandt andet gav en solohistorie om et racistisk overfald på fire unge af anden etnisk herkomst, “… der fik sig et chok… da de af ren nysgerrighed ville se Pegida-demonstrationen ved den lille Havfrue på Langelinie”.

(Local Eyes-fotojournalist Robert Hermandsen til demonstration, 19. januar 2015)

Flere medier bragte historien i let nedtonede udgaver.

“Blot få gange var der optræk til ballade. Da Pegida-demonstrationen var nået til Den Lille Havfrue, kom en nysgerrig, ung mand lidt for tæt på Pegida-demonstranterne. 20-årige Akar, der er dansk-kurder, var taget til Langelinie for at se, hvad det hele gik ud på.” (BT v/ Jon Kirketerp Jørgensen, Kenan Seeberg, Jesper Vestergaard Larsen, 19. januar 2015)

“People are saying, that they are here because of freedom of speech, but… We can’t even say the things that we wan’t to.” (AEH’er i lang sort frakke; Local Eyes, Youtube, 19. januar 2015)

Pegida-demonstranter overfalder ung mand… Ved Langelinje blev en ung mand omringet af aggressive demonstranter, da han sang Bella Chiao for at overdøve deres fællessang.” (Dagbladet Arbejderen, 19. januar 2015)

Local Eyes-artiklen er decideret usand. Urias-læsere fortæller, at flere af de fire først deltog i den revolutionære moddemonstration, og herefter fulgte Pegida-optoget. Her provokeredes med slagord såsom ‘Ja til medister, nej til halal’ og ‘Ja til Mussolini, nej til Muhammed’, hvad omgående røg på Twitter via venstreradikale Projekt Antifa (læs: Antifascistisk Aktion). Samme organ berettede også om en happening fra ‘antiracistiske cyklister’, og det er selvfølgelig koordineret hjemmefra. Slagordene fik ikke den ønskede effekt, og under fællessangen gik den ene et skridt videre, og sang lidt fra den kommunistiske slagsang ‘Bella Ciao’. Enkelte lod sig nu provokere, men politiet fik hurtigt problembarnet ud.

(Projekt Antifa på Twitter, 19. januar 2015)

Den yderste venstrefløj har det nemt. De lader en sympatisør ødelægge den fredelige Pegida-demo med pro-fascistiske råb, og kan så hænge Pegida ud som fascister. Bærer provokationen frugt, står massemediernes kameraer klar til at dokumentere militante islamkritikere. Den aggressive ved Pegida-demonstrationen sidste mandag var en 20-årig kurdisk jøde ved navn Akar Chaim Barhon, der smiler bredt, mens flere tv-hold filmer seancen. Skulle nogen være i tvivl om de slette motiver, så indrømmer han faktisk på Facebook, at det hele var et mediestunt for at provokere dem han samme aften kalder for ‘voldsliderlige xenofober!’. Provokationen lykkedes ikke helt – flere greb ind, hvorefter politiet fulgte ham ud. To gange.

(Collage: Politiet ekskorterer smilende Akar Chaim Barhon ud efter happening, 19. januar 2015)

(Akar Chaim Barhon fejrer mediestuntet på Facebook, 20. januar 2015; Foto: tilsendt)

Politisk tilhører han ikke overraskende den yderste venstrefløj, og han ifølge Projekt Antifa på Facebook at dømme, deltaget i en Antifascistisk Aktion-demo mod Danish Defence League-pebernødderuddeling i Frederiksberg Centret. Den endte naturligvis med fysiske angreb. I Ekstra Bladets video ses i øvrigt Local Eyes i færd med at filme forurettede i et Metro-tog, i modsætning til andre pressefotografer, helt uinteresseret i de angribende.

Dokumentation.

(To fra gruppen deltager uproblematisk i Pegida-demonstrationen, 19. januar 2015)

(Akar Chaim Barhon blandt dem han tre timer senere betegner som ‘voldsliderlige xenofober!’)

Opdate. Kilde fortæller, at selvom Akar (Chaim) Barhon går med davidstjerne og kommer i en synagoge, så er ikke jøde. Han overvejer at konvertere, men det er ikke sket endnu.


Document om Max Hermansen fra norsk Pegida: “Punkt for punkt svarer han til Ibsens folkefiende.”

God artikel af Christian skaug på Document om forfølgelsen af Max Hermansen, den nu arbejdsløse skolelærer, der leder norsk Pegida – Folkefiender før og nå. Jeg tænker automatisk på Mogens Glistrup til 1. maj i Fælledparken, 1983.

“Likhetstrekkene mellom den norske Pegida-initiativtageren Max Hermansens historie og Ibsens ‘En folkefiende’ er litt for mange til at de bør gå upåaktet hen. Det kan de lett gjøre, ettersom salig Henrik ikke er i nærheten av å ha den plassen han burde ha i nordmenns bevissthet, så la oss rekapitulere handlingen i det samfunnskritiske dramaet.

Dr. Stockmann, legen ved et kurbad som er hovedinntektskilden til en norsk småby, oppdager at vannet som skulle ha vært helsebringende for badets pasienter, er blitt forgiftet. Han ønsker å gå ut i offentligheten med dette, men blir forhindret fra det av sin bror, som også er byfogd og kurbadets styreformann. Denne trekker i trådene for at avisen ikke skal skrive om saken, fordi kostnaden ved å flytte badet vekk fra forurensningskilden er for høy – for skattebetalerne, da det måtte bygges en lengre offentlig vannledning. I stedet for å rose ham for å ha slått alarm, vender allmennheten dr. Stockmann ryggen, slik at det foruten ham selv også går ut over kona og barna: De voksne mister jobben, og barna blir mobbet på skolen. Når det viser seg at forurensningen kommer fra svigerfarens garveri, kjøper denne aksjer i kurbadet for pengene datteren skulle ha arvet. Slik kommer Stockmanns prinsippfasthet til å ramme den allerede hardt økonomisk prøvede familien finansielt i tillegg.

La oss nå igjen minne om hva som fikk Hermansen til å bli politisk aktivist, nemlig erfaringene fra kateteret ved Sogn videregående skole i Oslo:

Der var det unge, muslimske menn som sa rett ut i klasserommet at det ville være fint hvis alle jøder forsvant fra jordens overflate, at det er greit å steine homofile, at det er greit å drepe folk som forlater islam og at damer er underdanige mannen.

(Dr. Stockmann i en tysk opsætning af Henrik Ibsens ‘En folkefiende'; Dispositio.net)

Det er dypt fascinerende hvordan offentligheten har gitt fullstendig blaffen i disse observasjonene, som ikke er unike hverken hos lærere eller andre som omgås yngre muslimer.

Mens dr. Stockmann var lege ved et kurbad hvor vannet skulle gjøre pasientene friske, virket Max Hermansen ved en skole hvor læringsmiljøet skulle sette de unge i stand til å bli morgendagens dugelige borgere.

Mens ‘den kompakte majoritet’ i Stockmanns lokalsamfunn ikke ønsket å bære den økonomiske kostnaden ved å eliminere forurensningen av vannet i kurbadet, vil ikke dagens sløve allmennhet bære den spirituelle kostnaden ved å konfrontere den åndelige forurensningen av Hermansens skolestue.

De mektige personene som frykter at Hermansen skal få folk til å tenke over hvordan islamiseringen forandrer Norge til det verre, gjør dermed som byfogden i Ibsens drama: De gjør hva de kan for at Hermansen skal se ut som skurken.

Hermansen har på sin side ingen problemer med å snakke ned verdien på aksjene av det fremtidssamfunnet hvor islam får en stadig sterkere stilling, som han selv kunne ha valgt å nyte godt av – slik mange gjør. Punkt for punkt svarer han til Ibsens folkefiende.

Når moderne nordmenn kommer ut av teatret etter å ha sett det udødelige dramaet, tenker de at dr. Stockmann er helten. Når de åpner avisen og får servert en tilsvarende virkelighet fra sin samtid, tenker de at Hermansen er busemann. Forstå det den som kan.”

Oploadet Kl. 12:31 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer

Grækenland: Sejr til venstreradikal koalition med flere kommunistpartier, eks-kommunistisk præsident

Syriza med Alexis Tsipras i front blev den store sejrherre ved søndagens valg, og Grækenland vil således få en regering ledet af en tidligere kommunist. Syriza er en forkortelse af The Coalition of the Radical Left, og inkluderer 13 grupper, herunder flere kommunistpartier. Det være sig eksempelvis de to marxistisk-leninistiske partier, The Renewing Communist Ecological Left (AKOA) og Movement for the United in Action Left (KEDA), begge forgreninger af Communist Party of Greece (KKE).

Derudover repræsenterer Tsipras også det trotskistiske Internationalist Workers’ Left (DEA), og mindre fraktioner, herunder Red, Radical Left Group Roza og Communist Platform of Syriza.

Det er i skrivende stund uvist om Syriza får absolut flertal, eller tvinges til at søge samarbejde med mindre partier. Hvis de kigger til venstre, så er et af alternativerne Communist Party of Greece (KKE), der står til 5,5 procent.

Søndag eftermiddag kunne man høre på Radio24syv, at koalitionen (af det radikale venstre) ikke er ‘ekstrem’, og DR Nyheder er da også fulde af håb. Selvom anti-kapitalisme næppe gør noget godt for den gennemsnitlige græker på lidt længere sigt, så må man fryde sig over, at det trods alt er grækernes suveræne valg. Skulle det skabe lidt uro i Euroland, så er det jo heller ikke at foragte.

(Syriza-leder Alexis Tsipras, tidl. Young Communists Society, nu leder af The Coalition of the Radical Left)

Oploadet Kl. 01:17 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


25. januar 2015

P1 normaliserer en massemorderisk stalinist – DR2 mener nationalkonservatisme er lidt suspekt…

Her til eftermiddag kom jeg for skade at høre lidt Apropos på P1, der handlede om ‘Normalitet’ som begreb. Det blev blandt andet fortalt, at det til enhver tid herskende ‘normale’ i virkeligheden var en historisk konstruktion. Lektor Bertel Nygaard forklarede, at normalitetsbegrebet var bredere i dag end førhen, men understregede så, at der stadig fandtes mange der dyrkede ‘det normale som ideal’, og eksempelvis havde et problem med protestsymboler såsom Che Guevara. Kun reaktionære normalitetsdyrkere problematiserer en massemorderisk stalinist.

Lørdag aften var Sørine Godtfredsen, Søren Hviid Pedersen og Morten Uhrskov gæst i Deadline til en debat om muligheden for en nationalkonservativ partidannelse til højre for Dansk Folkeparti. At dømme efter Niels Krause-Kjærs spørgsmål, så var det klart udenfor normalitetsbegrebet. Klart udenfor TV-byens normalitetskonstruktion.

Niels Krause-Kjær, DR2: … man risikerer at tiltrække nogle kræfter, som man egentligt gerne ville undgå. …. Lad mig tage et andet citat, det er dig Morten Uhrskov, fra din blog på Jyllands-Posten i februar 2013, ikke så lang tid siden, hvor du skriver, at årsagen til denne dybe ulyst til assimilering, det eneste fuldt acceptable slutpunkt for modtagerlandet, er uklart, sådan som alle årsagsforklaringer er det – det kan alene skyldes dybe kulturelle indlejringer som gør det umuligt for størsteparten for en fremmed gruppe at blive et med den anden, det kan også være at genetiske forskelle spiller en rolle. Hvad mener du med det?

Morten Uhrskov, Dansk Samling: For det første så er det ikke noget Dansk Samling beskæftiger sig med, det står der ikke noget om i grundsynet. Personligt har jeg interesseret mig for det – jeg svarer meget gerne på spørgsmålet. Personligt interesserer jeg mig for det, jeg mener ikke man kan udelukke sådanne forklaringer, de er baseret på læsning af videnskabelig litteratur i et omfang der er meget stort – formentligt større end det du har læst.

Niels Krause-Kjær: – at der er genetiske forklaringer på at muslimer ikke kan integreres i Danmark.

Morten Uhrskov: Nu skal jeg udtrykke det helt præcist. At der er en mulig genetisk forklaring på relative, det vil sige gennemsnitlige forskelle – de er aldrig nogensinde absolutte, men på relative forskelle imellem befolkningsgrupper. Det er en mulig, det er i hvert fald en klar mulighed, at der er – en tildels, naturligvis i øvrigt kun, genetisk forklaring. Du har formentligt læst nul bøger om det. Jeg har læst temmelig mange. Det er baseret på videnskabelig litteratur, og jeg må endnu engang sige, at det må være fuldstændig legitimt at fremlægge det som mulige forklaringer, sammen med kulturelle og socio-økonomiske i øvrigt.

(Morten Uhrskov, Mosbjerg Folkefest 2014; Uriasposten)

“Sidste vinter meldte DF f.eks. ud, at det ikke ønskede at begrænse islamisk indvandring. Nej, pludselig var det kun indvandring fra ‘ikkevestlige’ lande, man ville begrænse… Jeg skal ikke kunne sige, om det var en taktisk smart manøvre. Men jeg ved, at alle de smarte taktiske manøvrer, der forhindrer DF i at kalde tingene ved deres rette navn, er uinspirerende, demotiverende og begejstringsafmattende.” (Katrine Winkel Holm, Jyllands-Posten, 24. januar 2015)

“‘Den helt basale faktor er demografien. Europæerne gider ikke mere at reproducere sig selv… Den anden væsentlige faktor er tilvandringen… Medierne er et fjerde problem. Især de elektroniske såkaldte public service-tv-kanaler har udviklet sig til en slags politiske partier, der ganske vist er uden noget folkeligt mandat, men som i egen selvforståelse har ret til at sætte den politiske dagsorden og bestemme, hvad der skal, og hvad der ikke må diskuteres. Og da alle undersøgelser entydigt viser, at disse medier beherskes af venstreorienterede, skaber de en permanent forvridning af den offentlige debat om alvorlige samfundsanliggender, herunder Europas undergang. (Bent Jensen, Jyllands-Posten, 22. januar 2015)


Kristen iraner: Nogle muslimer på asylcentrene, har fortalt mig, at de ‘støtter det, som Islamisk Stat gør’

I går kunne Ekstra Bladet afsløre, at ‘Stemplet’, Københavns Kommunes App til nem registrering af hatecrime, foreløbigt har kostet 6.500 kroner per indberetning. Indberetninger der ikke nødvendigvis er politianmeldt. Der findes billigere løsninger, for virkeligheden er svær at undertrykke.

(Københavns Kommune, ‘Stemplet’-App, 2015: “I nødsituationer: Luk appen og ring 112!”)

Otte kristne iranske asylansøgere taler ud om hatecrime på danske asylcentre. Eksempler sakset fra fredagens Jyllands-Posten – Kristne asylsøgere: Vi trues og chikaneres.

“Jeg er blevet chikaneret ved, at nogle mennesker flere gange har banket meget hårdt på min dør klokken 2-3 midt om natten. Når jeg åbnede den, var der ingen udenfor. Det er sket flere gange. Jeg tror, at de ville skræmme mig og gøre mig bange. Det begyndte, efter at nogle af de andre asyl søgere blev klar over, at vi hver fredag fra kl. 16-18 gik til bibelstudier… Det skete også for nogle af de andre kristne, der boede på Avnstrup…” (Ebrahim Kambiz Khamiran, Iran)

“Folkene i værelserne omkring mig havde hørt, at jeg gik i kirke og var kristen. De begyndte at tage mine ting fra køkkenet og stod uden for min dør og fremmessede ting fra Koranen. De kaldte mig ‘beskidt’. Midt om natten klokken 2-3-stykker bankede det hårdt på døren med nogle ordentlige brag. De stillede skrald uden for vores dør, så når jeg åbnede døren, væltede skraldet ind på gulvet. … Nu banker de igen på døren midt om natten. Ingen stopper dem. I Ringsted kunne vi holde bibelstudier 5-6 personer sammen. Men siden vi kom tilbage til Avnstrup, har vi ikke turdet gøre det. Vore kristne møder er aflyst. Vi tør ikke.” (Rasol Alizadeh Fakouri, Iran)

“Jeg lyttede til kristne sange på mit værelse i Avnstrup. Det fik nogen til at banke hårdt på døren. Men da jeg gik hen for at lukke op, var der ingen udenfor. Det var tydeligt, at det var, fordi musikken var kristen, at de chikanerede mig og dundrede på døren. For der skete ikke noget, hvis andre spillede højt. Det skete flere gange.” (Morteza Bashiri Rad, Iran)

“Jeg var vidne til en diskussion om islam og kristendom mellem nogle muslimer og en kristen kammerat, jeg har. Det udviklede sig til, at muslimerne truede min kammerat med at slå ham. Han skyndte sig ned mod busstoppestedet uden for lejren for at komme væk, men da han var kommet udenfor, sprang en stor gruppe på op imod 10 personer på ham, så han måtte flygte tilbage til kontoret. Her førte personalet ham ud af lejren og kørte ham til Roskilde og satte ham på et tog til København. Siden da har han været bange. Det er jeg også.” (Mohammad Reza Farahani, Iran)

“På væggen i mit værelse havde jeg et billede af mig selv, taget i en kirke. Jeg havde også Bibelen liggende på en hylde. Det skete der ikke noget ved, indtil jeg en dag skulle i bad og havde glemt at tage mit kors af, da jeg gik igennem et tilstødende værelse på vej til badeværelset. Den person, der boede på værelset ved siden af – en person med muslimsk baggrund – så det og overfusede mig på arabisk. Han slog ud med armene og kaldt mig ‘beskidt’. Jeg forsøgte at tale ham til ro og sagde, at selv om han var muslim og jeg kristen, skulle vi være i asylcentret begge to. Men han blev ved at råbe og kom truende hen imod mig, indtil jeg forlod rummet hurtigst muligt. I tiden derefter, hvor de andre asylsøgere er blevet klar over, at jeg er kristen, er jeg blevet chikaneret og har gået rundt og været bange.” (Qubad Nadrisnasab, Iran)

“En dag i køkkenet på Avnstrup stod jeg og lavede mad og var ved at stege kød på en pande. En af de andre asylsøgere kom forbi og spurgte, hvad det var for noget kød. Da jeg fortalte, at det var svinekød, spyttede han på gulvet ved mine fødder og råbte ting efter mig på arabisk. Da det var gået op for folk på asylcenteret, at jeg var kristen, kaldte de mig ‘beskidt kuffar’, når de gik forbi mig ude på gangen. Når jeg lyttede til kristne sange på mit værelse, sparkede de på døren.” (Milad Boostani, Iran)

“… hele atmosfæren omkring os kristne betyder, at vi følelsesmæssigt lever i skyggen af frygt. Vi tør ikke gå med et kors om halsen. Vi er nødt til at gemme Bibelen af vejen på vores værelser. Vi kan ikke have en figur af Jomfru Maria stående fremme. Der er nogle muslimer på asylcentrene, som over for mig har sagt, at de støtter det, som Islamisk Stat gør, og at vi er ‘beskidte’, fordi vi har forladt islam og er blevet kristne.” (Alizera Kossanj Sechan, Iran)

Der er nogle fundamentalister blandt muslimerne, som ikke vil lade kristne være i fred. … Det er nødvendigt, at de får at vide, at der skal være plads til alle religioner. Vi vil ikke være muslimer. Vi har konverteret til kristendommen. Vi skal behandle hinanden med respekt. Jeg ønsker, at vi kan få frihed til at lave bibelstudier uden at skulle frygte at blive truet, overfaldet eller chikaneret.” (Mojtaba Bagheri, Iran)


Sovende chauffør overfaldet af indvandrere: “Beskeden fra dem at han skulle skride fra deres område”

Klassisk eksempel på dominanskriminalitet set på Facebook.

“Sovende chauffør overfaldet ved Arla Brabrand af indvandrere, begge ruder knust med jernrør og chaufføren skadet.. Det er åbenbart hvad vi stakkels chauffører skal leve med i vores eget land. Her er billeder af bilen og chaufførens ben efter mødet. Beskeden fra dem at han skulle skride fra deres område (Lars ‘LC’ på Facebook, 24. januar 2015)

Oploadet Kl. 17:18 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper