8. december 2016

Folketingsdebat mellem valg: Justitsminister Søren Pape om ‘en kvindelig muslim ansat ved Fyns Politi’

Når jeg med jævne mellemrum forsvarer Dansk Folkeparti her på siden, så skyldes det blandt andet at jeg følger den politiske debat i Folketinget lidt på sidelinjen. Det er legitimt at mene Dansk Folkeparti skulle droppe støtten til Lars Løkke Rasmussen, men der påhviler selvfølgelig også et stort parti at være en del af den politiske debat på godt og ondt. Det ville fryde mig hvis regeringen faldt, men det giver formentligt ikke færre indvandrere – og det er vel i sidste ende det der er succeskriteriet. Problemet er, set herfra, at den folkelige modstand mod den førte politik, ikke afspejler sig i folketingets sammensætning.

Min politikerkæreste oplever ofte problemet på nært hold. Onsdag i sidste uge i forbindelse med et Asmaa Abdol-Hamid-relateret § 20 til justitsminister Søren Pape Poulsen, manden bag den meget omtalte ‘naziislamisme’-kampagne. En politiker der indledte valgkampen med en kronik om den islamistiske ‘kræftsvulst’, ‘en farlig indre fjende’, der skulle ‘bekæmpes og illimineres’. Hvordan denne kamp manifesterer sig i den politiske praksis illustrerer nedenciterede dialog.

(Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti)

Onsdag den 30. november 2016, § 20-spørgsmål S 257 Om en kvindelig muslim ansat ved Fyns Politi.

Pernille Bendixen, DF: Mener ministeren, at det bør få ansættelsesmæssige konsekvenser – og hvad vil ministeren i så fald gøre for at sikre sig, at det sker – hvis en ansat i politiet nægter at give hånd til personer af det modsatte køn under udførelsen af sit hverv, som det f.eks. er tilfældet med en kvindelig muslim ansat ved Fyns Politi?

Søren Pape Poulsen, justitsminister: Tak for det. Jeg vil sige, at ligesom min forgænger er jeg på det punkt af den helt klare holdning, at medarbejdere på Justitsministeriets område skal udvise en præsentabel, åben og venlig fremtræden over for hinanden, over for borgerne og over for andre personer, som henvender sig til myndighederne på ministeriets område. Derfor forventer jeg som justitsminister, at ansatte i dansk politi selvfølgelig udviser den fornødne respekt, og at der gives hånd i de situationer, hvor det forekommer helt naturligt, at man giver hånd til hinanden, f.eks. når man mødes.

Om det så skal medføre ansættelsesretlige konsekvenser, hvis en medarbejder ikke lever op til den forventning, vil jo bero på de konkrete omstændigheder i sagen. Og det skal i givet fald håndteres af ansættelsesmyndigheden for den pågældende medarbejder, men naturligvis ud fra de præmisser og de regler, der er fastsat. Når det gælder en helt konkret personalesag, ønsker jeg ikke at udtale mig om den offentligt.

Pernille Bendixen, DF: Det er fair nok, at man ikke vil udtale sig om en konkret sag. I forhold til ministerens svar om at give hånd der, hvor det forekommer naturligt: Når man har at gøre med en person, som af princip ikke giver hånd, så vil denne person jo aldrig give hånd, heller ikke når det måtte forekomme os andre naturligt. Og i hvilke situationer vil det i så fald ikke være naturligt at give hånd?

I forhold til om det er en konkret situation, vil jeg sige: Jamen det er jo en konkret situation, fordi vi konkret har at gøre med en, som altså af princip nægter at give hånd. Men det er ikke det eneste, der er. Den her person er sådan set i 2007 blevet anmeldt for landsforræderi, og det er af hr. Rasmus Jarlov, som er medlem af ministerens parti. Og der er det da naturligt at spørge: Når man har en person ansat, som har været anklaget for landsforræderi, og som man så har gående rundt i Fyns Politi, er det så bare uden betydning? Altså, der er jo en signalværdi i det, og man må tro, at ministeren i hvert fald på et tidspunkt har haft den holdning, at den her person måske har nogle lidt ekstreme holdninger.

Søren Pape Poulsen, justitsminister: Først og fremmest kan jeg kun sådan udtale mig om mine forventninger til medarbejderne, og min holdning er altså den, at man viser den fornødne respekt ved at give hånd, hvor det er naturligt. Det kan være, man lige går forbi hinanden og vinker, men hvis spørgeren og jeg møder hinanden, er det min opfattelse, at det selvfølgelig er helt naturligt, når man henvender sig, at man giver hånd. Det burde man til enhver tid gøre, og når man er ansat i dansk politi, skal man også gøre det.

Pernille Bendixen, DF: Det er selvfølgelig rigtigt. Men altså, den her person er jo også en person, som f.eks. har nægtet at skrive under på grundloven, som har været talsmand for de 11 organisationer, som i sin tid sagsøgte Jyllands-Posten efter Muhammedtegningerne, som har udtalt, at danske soldater er et legitimt mål, og som jo altså ikke vil give hånd til mænd. Er man så en god repræsentant for Justitsministeriet og for politiet? Er det det signal, man skal sende? Er det gode og sunde og hæderlige holdninger?

Man må jo gå ud fra, at en ansat under Justitsministeriet også repræsenterer Justitsministeriet, også ved sine holdninger.

Søren Pape Poulsen, justitsminister: Jamen der er nogle helt klare forventninger til, at man på sin arbejdsplads får at vide, hvordan det er, man opfører sig der. Der er det jo sådan, at hvis man bliver bedt om, hvad man naturligt gør, at give hånd og være høflig over for andre mennesker, så gør man det. Så kan én ting være, hvad man har udtalt og ment, og det har man selvfølgelig gjort under det ansvar, man nu har. Men helt generelt vil jeg sige, at spørgsmålet her handler om, om man skal give hånd eller ej, og der har jeg det bare sådan, at selvfølgelig giver man hånd, når man hilser på folk. Og det gør ansatte ved det danske politi også.

Pernille Bendixen, DF: Man giver hånd, det er naturligt. Vi gør det, når vi mødes. Men kan ministeren anerkende, at der faktisk er nogle, for hvem det ikke er naturligt at give hånd? Og er det så ikke muligt at kræve, at sådanne personer simpelt hen retter ind, at man siger: Nu er vi her; du har en stilling; der medfølger et ansvar; så kan det godt være, det er unaturligt for dig at give hånd i nogle situationer, men det er altså naturligt for os andre, og det er det, vi forventer af dig?

Hvis nu Fyns Politi ikke vil rette ind i den her sag, agter ministeren så at skride til handling?

Søren Pape Poulsen: Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Fyns Politi ikke følger de anvisninger, der er, og jeg forventer, at man selvfølgelig ledelsesmæssigt tager hånd om det, hvis der er medarbejdere, der ikke følger de instrukser, der er, og ikke agerer, som dansk politi og ansatte skal gøre. Og det er bl.a. naturligt, at når man møder hinanden, giver man hånd.


Tørning & Høgh-Sørensen: Ligestillingen nuanceres væk med floskler, helt som begrebet ‘danskhed’

God kronik i Jyllands-Posten af Kristian Tørning og Erik Høgh-Sørensen – Er ligestillingen ude at svømme?

“I den seneste tid har emnet ‘danskhed’ været genstand for offentlig debat. Det er en diskussion, der dukker op med mellemrum, og som ofte ender med en konstatering af, at man ikke kan definere ‘danskhed’. …

Naturligvis rummer demokratiet flere meninger om, hvad der kendetegner vort fædrelands borgere, vores kultur og vore værdier. Som kronikører er vi imidlertid kede af, at debatten foregår på den måde. Vi ser det som en farlig glidebane og vil derfor i det følgende underkaste begrebet ‘ligestilling’ nøjagtig den samme behandling, som ‘danskhed’ har fået i debatten. Vi er tilhængere af ligestilling og vil blot illustrere, hvordan vi rent retorisk nemt kan få ligestillingen til at forsvinde i illusion og hulhed.

Vores lille eksperiment ville være satirisk polemisk, hvis det ikke lige var, fordi det faktisk er blevet til virkelighed.

Vi kan starte med at hævde, at ‘ligestilling’ er en mangefacetteret dynamisk størrelse, og dernæst påstår vi, at der er mange forskellige måder at være ligestillet på. Altså præcis som det hævdes, at der er mange måder at være dansk på. Heraf følger, at vi nu triumferende kan påstå, at det er umuligt at komme med en entydig definition på ‘ligestilling’. Det er, kan vi med stor alvor hævde, aldeles forsimplet, når vi i Danmark opfatter ligestilling som dét at ligestille kønnene. Ligestilling handler ikke kun om, at mænd og kvinder skal have samme rettigheder, muligheder og værd.

Herfra går det slag i slag, for nu kan vi, ligesom nogle gør i debatten om ‘danskhed’, hævde, at vi har et mere nuanceret ligestillingsperspektiv, og observere i alt fald to slags ligestilling i Danmark: Der er den traditionelle danske/vestlige, som beskrevet ovenfor, men nu også en mellemøstlig – en nydansk – hvor ligestillingen kommer til udtryk ved, at kvinderne frivilligt lader mænd bestemme over sig. Nogle vil nok hævde, at tvungen teistisk uniformering af kvinder er forkert. … Men så kan vi blot påstå, at det nydanske ligestillingssyn simpelthen bare er anderledes end det danske, og det er der da ingen, der kan gøre sig til dommer over. Man bestemmer da selv, hvordan man er ligestillet. …

Det er bare noget, de vælger, fordi de er ligestillede på en anden måde. … Det, vi er vidne til, er således blot en nuanceret og mere reflekteret forståelse af ligestilling og mangfoldighed. Det sidste skridt er at erkende, at det ikke giver meget mening at hævde, at nogle former for ligestilling er bedre end andre.

Vores lille eksperiment ville være satirisk polemisk, hvis det ikke lige var, fordi det faktisk er blevet til virkelighed.

… hvis vi accepterer at behandle ligestilling lige så ‘nuanceret’ som danskhed; så forsvinder ligestillingen simpelthen. Det viser sig f.eks., at integrationen af kvinder fra Mellemøsten åbenbart kun kan fungere, når danske værdier viger for de mellemøstlige ‘nydanske’ varianter af samme. Danske værdier bliver relativiseret, mens de islamiske værdisæt tilsyneladende er mere robuste og består. Der kommer således ikke mere ‘danskhed’ i islam, men der kommer meget mere islam i Danmark.”

Oploadet Kl. 14:23 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


7. december 2016

Politiforening efter skuddrab: Der er sket en ‘forråelse’ – “Nu går folk direkte over og skyder på os.”

Tidligere i dag afgik en 43-årig københavnsk politimand ved døden, efter han tirsdag blev skudt i hovedet fra klos hold ved Albertslund Politigård af en psykisk ustabil mand. Han beskrives som ‘en 26-årig etnisk dansk mand’, der for fire år siden truede betjente med softgun samme sted, og i øvrigt var kendt for at nære et indædt had til politiet.

Perspektivering på DR Online, der har talt med Michael Bergmann Møller, formand for Københavns Politiforening.

“Risikoen for at blive skudt har fyldt meget i betjentenes hverdag de seneste år.

– Det er det, der bliver talt om i vagtstuerne. Når det sker så tit, så bliver det en del af virkeligheden som betjent. Betjentene er ikke bange for at gå på arbejde, men de tænker mere over egen og kollegaernes sikkerhed, siger Michael Bergmann Møller.

– Betjentene er dybt rystede over, at der er sket den forråelse i samfundet. Nu går folk direkte over og skyder på os. De kan se, vi er betjente, og alligevel går de over og skyder på os for at slå os ihjel, lyder det fra formanden for Københavns Politiforening.”

(Skuddræbt hundefører ved Vestegnens Politi; Foto: Facebook)

“Der er tale om en dansk mand, der bor med sin mor i et hus i Glostrup.” (Ekstra Bladet, 7. december 2016)

“Kort efter skød han hundeføreren og flygtede fra stedet. Her så en kvindelig cyklist ham. Hun har til politiet fortalt, at manden så udenlandsk ud.” (Berlingske, 7. december 2016)

“Han var iklædt sorte joggingbukser, en sort trøje og havde selv sort. kortklippet hår. Han er almindelig af bygning og cirka 180 centimeter høj.” (MSN, 7. december 2016)

“Faderen til den formodede gerningsmand har også styrket dette hævnmotiv. Han har forklaret over for politiet, at sønnen ikke er nogen terrorist, men at han tidligere har ytret sig dårligt om politiet. Det samme har den formodede gerningsmands bror, som har fortalt, at han ikke havde nogen kontakt til ham i dagene op til drabsforsøget. Den 26-årige sigtede spillede desuden adskillige spil, hvor man skulle skyde mennesker.” (MSN, 7. december 2016)

Oploadet Kl. 21:46 af Kim Møller — Direkte link58 kommentarer
Arkiveret under:

Knud Foldschack på P1: For frihed er ‘voldeligt tænkende’ racister, der kæmper for ‘et racerent Europa’

Debat om angrebet på For friheds juleoptog i Søndagsfrokosten på P1. Gæst var Anna Libak, Lasse Bo Handberg og Ungdomshus-advokaten Knud Foldschack. Sidstnævnte plejer at holde et lavt niveau, men her skraber han den ideologiske bund. Indslaget kan høres på DR.dk.

Knud Foldschack, advokat: Nej, men Anna (Libak, Kim), tænk at du kan sidde og forsvare de her folk, som går ned ad Nørrebrogade for at demonstrere over et dæk-synspunkt over at de er forargede over at der ikke er julepynt. Det har jo intet med julepynt at gøre. Det har noget at gøre med, at der er jo ingen form for næstekærlighed i de her mennesker. De har en politik, som hedder, at vi skal have et rent Europa, vi skal have et racerent Europa. De stammer fra det her Pegida i Tyskland, som jo er det vi har set, i forhold til 2. Verdenskrig. Jeg har det bare sådan, de her folk, de har marcheret en gang for meget for mig, og hvor er det sørgeligt, at nu bliver det en debat om… Det her en provokation frem nogle voldeligt tænkende racistiske mennesker, som jeg ingen sympati har for.

… De her mennesker, de her Pegida-folk har vist deres voldelige tendenser. I Tyskland er der jo voldsdemonstrationer hele tiden, derudover har de haft rigeligt med tid under 2. Verdenskrig for at vise deres synspunkt og deres vold. …

Det er vel forståeligt, at når man møder mennesker, der har et formål – at få en fjernet fra det land man bor i, så kan jeg godt forstå man demonstrer. Men nu skal man passe på med at sige, hvem der er de dumme her. Det jeg synes er det mest ærgelige, det er netop, at en så alvorlig sag, hvor de her Pegida-folk som er ude på en verden, altså et racefrit Europa ik’. At have den holdning, det er efter min mening en meget meget voldelig holdning. Det er meget mere voldeligt end at kaste en brosten. Og der synes jeg det er ærligt at vi skal diskutere…

Det der er fokus i denne her sag, det er at der er nogle der politisk udnytter det her til at give et budskab, der hedder, at vi skal have et racerent Europa. Og det er det der er det alvorlige i den her sag. …

Hvis man tolker deres navn. Deres navn står for et islamistisk-frit Europa. Undskyld, et Europa uden islamisme. … Jeg nøjes med at læse deres navn. Det fremgår af deres navn.

(‘Voldeligt tænkende’ frihedsaktivister ‘provokerer’ på Nørrebro, 3. december 2016)

Oploadet Kl. 20:33 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer

Quisling, nu som tøjmærke

Nationalsocialisten Vidkun Quisling forrådte sit land, og efternavnet bruges i dag synonymt med landsforrædder. Et oplagt navn til et dansk tøjmærke, der dyrker tidens normløshed, og idealiserer sædernes forfald. Designeren Emil Wæde Frederiksen færdes i kredse hvor ‘Hammer & Segl’ har en god symbolik, og ‘Refugees Welcome’ ikke betyder udgifter og utryghed. Et midlertidigt eksperimentarium for verdensborgere i den kreative klasse.

Omtale af tøjmærket Quisling hos Soundvenue – Fremadstormende dansk streetwear-brand klar med ny kollektion.

“Quisling er klar med sin fjerde minikollektion på et år, og designeren bag det danske mærke, Emil Wæde Frederiksen, fortsætter sit fokus på nogle af grundstenene i tidens streetwear som t-shirts, hoodies og fodboldhalstørklæder med print. Han overrasker dog også med blandt andet et par læderhandsker.

Kollektionen har fået titlen ‘Highest Lows’, der også bruges visuelt som print på nogle styles, og grundæstetikken rammer stadig ned i den internationale streetwear-mode, som fylder så meget internationalt, især med de to oversize hoodies, men som få danske brands dyrker.

Tidligere i år udpegede vi Quisling som et af tre nye danske mærker, der netop går sin egen vej uden at skele til den klassiske skandinaviske minimalisme. … Kollektionen bliver sat til salg i Quislings webshop i løbet af december. Indtil videre er det kun to accessories, et fodboldhalstørklæde og et par læderhandsker, som er tilgængelige sammen med styles fra den forrige kollektion ‘Fast-Satisfactions’.”

(Vidkun Quisling, frontfigur for nationalsocialistiske ‘Nasjonal Samling’, henrettet 24. oktober 1945)

Oploadet Kl. 19:08 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer

Den lange march gennem institutionerne: Faktalink udgives af DBC med Bo Weimann som IT-direktør

I går bloggede jeg Pernille Vermunds indlæg om ‘Faktalink’, der bruger Redox til kilde om For frihed, og i øvrigt intet har om ‘venstreekstremisme’. Faktalink er en akkumuleret samling artikler om samfundsrelevante emner, og omtaler sig selv som værende “et arbejdsredskab for folkeskolens ældste klasser, gymnasielever, lærere og bibliotekarer samt studerende, journalister og researchere”.

Det første der springer i øjnene, er det faktum at sidens to artikler om ‘højreekstremisme’ er skrevet af Malene Fenger-Grøndahl. Kendt venstreorienteret, der ikke forsøger at sløre sin kærlighed til mellemøstlig kultur, og blandt andet er tilknyttet ‘Forening for Moske og Islamisk Center’ og ‘Center for Integration’.

Faktalink udgives af Dansk BiblioteksCenter, der er et offentligt ejet aktieselskab. Der er lig i lasten, som man kan læse hos Computerworld – Blekingegadebandens ’stemme’ er IT-direktør (17. marts 2009).

“Stemmen i Peter Øvig Knudsens bøger om Blekingegadebanden er Bo Weymann. Nu kan ComON afsløre, at Bo Weymann er IT-direktør i Dansk Bibliotekscenter, der blandt andre er ejet af stat og kommuner. Bo Weymann var med i Blekingegadebandens inderkreds og blev idømt syv års fængsel for sine kriminelle handlinger.

Mogens Brabrand Jensen, der er direktør i Dansk BiblioteksCenter har ingen betænkeligheder ved at have Bo Weymann ansat. …

‘Ingen ansatte har taget afstand fra, at Bo er ansat. De har været lige så intereserede i sagen som alle andre. De har været nysgerrige omkring, om han var stemmen. Men ingen har taget moralsk afstand fra hans handlinger,’ siger Mogens Brabrand Jensen til ComON. …

Bo Weymann ønsker ikke selv at deltage i denne artikel, men bekræfter via sin sekretær, at den nye stavemåde af efternavnet, er det oprindelige slægtsnavn.”

(t/h: Rudi Dutschke, 1968, en af flere der satte ord på den lange march gennem institutionerne)

Meget få faggrupper er så røde som bibliotekarerne, og formanden for Danmarks Biblioteksskole var i 2007 den senere professor Lars Qvortrup, der indledte sin karriere med et bevidsthedssociologisk kampskrift, der problematiserede Danmarks Radio fra et revolutionært klassekamp-perspektiv.

Den lange march gennem institutionerne har gjort venstrefløjen glade for statslige medier.


“Hvem er de hætteklædte der sætter Nørrebro i brand?”, spurgte Berlingske, og ringede til Karpantschof

“Hvem er de fem terrorsigtede danskere?”, spurgte Berlingske under retssagen mod Brandstifterbanden tilbage i 2011, hvad få dage efter blev fulgt op af Jyllands-Posten med spørgsmålet “Hvem er Redox?”. I begge tilfælde agerede venstreradikale Chris Holmsted Larsen ekspert, og hvorfor så overhovedet spørge.

Lørdagens For frihed-demonstration kaster fortsat tomgangsartikler af sig, og selv når venstreradikale åbent erklærer at de vil angribe en lovlig demonstration, så overrasker det medierne at det ‘udvikler sig voldeligt’. Ikke overfald, men et ’sammenstød’, og som Ekstra Bladet formulerede det: “tumult imellem de to grupper”.

I dag stiller Berlingske spørgsmålet – “Hvem er de hætteklædte der sætter Nørrebro i brand?”, og minsanten om ikke eksperten er venstreradikale René Karpantschof – Hvem er de hætteklædte, der sætter Nørrebro i brand?.

“En demonstration på Nørrebro, der startede fredeligt, men udviklede sig voldeligt førte i weekenden til 11 anholdelser.

Den oprindelige demonstration var arrangeret af den højreorienterede bevægelse ‘For Frihed’, tidligere kaldet ‘Pegida’, og startede ved Israels Plads lørdag eftermiddag. De demonstrerede mod det faktum, at Nørrebro i år ikke er julepyntet. For Friheds talsperson mener, at julepynten er en dansk tradition, man bør værne om.

På Nørrebrogade blev gruppen mødt af den venstreorienterede og antiracistiske moddemonstration ‘NoPegida’, der havde barrikaderet Dronning Louises Bro med byggemateriale, og altså indgangen til Nørrebro. Langt størstedelen af de anholdte tilhørte denne gruppe, og de anholdte er blandt andet sigtet for hærværk mod bygninger og vold mod tjenestemand. …

Ifølge René Karpantschof, der selv har en fortid som bz-aktivist, er ph.d. i sociologi og ekspert i politisk radikalisme, foregår der lige nu en kamp om, hvem der dominerer ikke kun på Nørrebro, men også i den politiske debat.

‘NoPegida mener, at For Frihed spreder fremmedhad og hetzer muslimer, og antiracisterne er imod, at de såkaldte islamkritikere bruger det offentlige byrum som propagandaplatform. Derfor forsøgte man at forhindre For Frihed i at komme ind på Nørrebro ved blandt andet at bygge barrikader.’ …

I virkeligheden, mener René, bunder barrikaderne måske i, at moddemonstranterne ikke helt ved, hvordan de skal tackle den højredrejning, der breder sig i den offentlige debat og politiske liv i Danmark. En drejning, de er meget uenige i og modstandere af.

‘Mange finder det normalt svært at gøre noget effektivt mod, hvad de opfatter som et omsiggribende fremmedhad i det danske samfund. Men når en helt konkret størrelse som For Frihed vil trænge ind på, hvad antiracisterne mener, er deres hjemmebane, så giver det dem anledning til at gøre noget mere konkret. Det var det, der skete i weekenden.'”

(Uriasposten, 21. november 2016: Venstreradikale varsler voldelige angreb…)


“Skal vi nu glemme, at han var en af hovedarkitekterne bag højredrejningen…”, “Hvil i had nazisvin!”

Mogens Camre bisættes fra Kastellet tirsdag den 13. december Kl. 12.00, og hvis nogen skulle have lyst til at bidrage til en krans fra bloggosfæren, så send et mindre beløb via Paypal her til siden, så står jeg for det praktiske. Mærk donationen ‘Camre’.

Jeg så en række modbydelige kommentarer blandt de udanske i islamistiske grupper, men den danske venstrefløj kan også være med. Herunder to pragteksemplarer. Opdateringerne er efterfølgende slettet, men nettet husker.

(Andreas Skov på Facebook, 6. december 2016)

“De siger, at gas-Camre er død. De siger også, at man ikke må tale ondt om de døde. Så døden fritager meget behageligt folk for at blive kritiseret for deres handlinger? Skal vi nu glemme, at han var en af hovedarkitekterne bag højredrejningen i Danmark? Skal det nu pludselig hedde sig, at han var god mod dyr?

Jeg synes nu, det er mest ærligt at tale om de døde, som man talte om dem, da de var i live, so here goes: ‘Rot in hell, dit lille nazisvin!'” (Camilla Brodersen på Facebook, 6. december 2016; Via BM, Urias-kopi)

Oploadet Kl. 11:49 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer

Søren Hviid Pedersen: Argumentet om det ‘postfaktuelle’ er et politisk våben vendt mod oppositionelle

Centrum/venstre bruger sproget mod enhver form for opposition, og det er ikke svært at finde eksempler. Når begrebet ‘fake news’ tages i anvendelse, handler det udelukkende om højreorienterede holdningsmedier, og begrebet sættes eksempelvis ikke i relation til De Korte Nyheder på Radio24syv, der dagligt pynter historier med opdigtede citater. Falske nyheder er, når alt kommer til, blot historier der ikke fremmer en venstreorienteret diskurs.

Fremragende kommentar af Søren Hviid Pedersen i Berlingske – Myten om det post- faktuelle er elitens nye våben.

“Et af tidens modeord er ‘postfaktuel’. Postfaktuel anvendes gerne til at beskrive de tendenser, der er i tiden vedr. falske eller fordrejede nyheder. Begrebet anvendes på personer, partier og bevægelser, som de etablerede medier og politikere mener lyver eller fordrejer. Med det udgangspunkt har flere kommentatorer påpeget, at vi er ved at træde ind i en postfaktuel tidsalder. Demokratiet er i fare for, at postfaktuelle demagoger forfører befolkningen med deres postfaktuelle meninger og synspunkter.

Men måske forholder det sig helt anderledes, end de etablerede medier og kommentatorer hævder? Måske vi i stedet skulle undersøge lidt mere kritisk, hvad denne kritik af det postfaktuelle rent faktisk går ud på? Det underlige ved politik er jo ikke, at politik skal være sandt, det har vi videnskaben til at afgøre. Politik er snarere om, hvordan vi enten bevarer eller ændrer ting i vores samfund. Det helt afgørende politiske spørgsmål er således: Hvad er det gode samfund og det gode liv? Set i lyset af det spørgsmål er vi alle lige kvalificerede til at deltage i diskussionen…

hvis den politiske sandhed fandtes, behøvede vi ikke demokrati. Alt kunne overlades til eksperter, filosoffer, DJØFere og andet godtfolk! Så behøvede man ikke spørge borgerne, ja, måske skulle man slet ikke spørge befolkningen, netop fordi de ikke er eksperter. Men sandheden er demokratiets værste fjende, for jo mere nogen taler om politisk sandhed, jo mere skal man være mistænksom og kritisk. For det andet har kritikken af det postfaktuelle den slagside, at den næsten altid retter sig mod personer, partier og bevægelser, der forsøger at udfordre de etablerede systemers magt. Ideen om det postfaktuelle er således blevet et våben i hænderne på de eliter, der føler deres magt truet af de her postfaktuelle opkomlinge, der vover at udfordre deres magtpositioner.

Hele argumentet om det postfaktuelle er således blevet et ideologisk og politisk våben vendt mod de oppositionelle stemmer i vor tids samfund. Ideen om det postfaktuelle er blevet den herskende klasses ideologiske mantra vendt mod den almindelige befolkning…”

Oploadet Kl. 03:48 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


6. december 2016

Pernille Vermund om statsfinansieret propaganda: Bibliotekernes ‘Faktalink’ bruger Redox som kilde

Jeg har masser af materiale fra lørdagens For frihed-demonstration, og blogger når jeg rammer et par fridage. Pernille Vermund i Ekstra Bladet – Statsmedier giver voldelige aktivister frit spil.

“… det bliver til stadighed mere surrealistisk at følge mediernes dækning af de voldelige venstreekstremister.

DR.dk skriver eksempelvis: ‘Flere personer anholdt under demonstrationer på Nørrebro. Demonstration mod fraværet af julepynt på Nørrebro i København har skabt tumult’. I artiklen undlades, at de 11, der blev anholdt under ‘tumulten’, alle var fra den venstreekstremistiske moddemonstration – og at ingen af deltagerne i For friheds optog har været indblandet i konfrontationer.

Og det går helt galt, når Faktalink, som er finansieret af offentlige midler og som leverer fakta til danske skoler og biblioteker, bruger den venstreekstremistiske forening ‘Redox’ som kilde til den viden, de formidler om foreningen ‘For frihed’.

Vi lever i et oplyst demokrati – endnu. Og hvis vi vil bevare vores samfundsmodel, må vi, fra højre til venstre, være klar til at forsvare vores liberale borgerrettigheder.

Derfor bør det være enhver borgers ret at fritages for medfinansieringen af mediernes statsfinansierede propaganda. Og det bør være enhver borgers pligt med ethvert muligt demokratisk middel at bekæmpe udemokratiske kræfter.”

(‘Faktalink’ har masser om ‘højreekstremisme’, men intet om ‘venstreekstremisme’; Foto: Faktalink)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper