16. oktober 2018

Mindesten ved Gårslev kirke (Børkop, Vejle, DK): “Aldrig mer skal sværd i skede prisgie fædres stavn.”

Tilfældigt kom jeg i går forbi Gårslev, og så denne her prægtige mindesten placeret ved sognekirken. Lignende sten findes overalt i Danmark, og vil om få årtier stå som en anakronisme. Hævd fra en svunden fortid, hvor det nationale sindelag næsten var det eneste højre- og venstrefløj kunne blive enige om.

“9 april 1940

Aldrig mer skal sværd i skede
prisgie fædres stavn.

Selv til døden er vi rede
Danmark for dit navn.

5 maj 1945
Danmarks frihedsdag”

(Gårslev, 14. oktober 2018; NB: Mobilfoto)

Oploadet Kl. 11:34 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer

Albertslund: 16-årig gymnasieelev ’sparket og trampet på af 11 drenge’ – Politiet efterlyser to arabere

Lokalavisen fortæller, at elleve drenge (læs: arabere) angreb den 16-årige ’som en flok vilde dyr’, og havde det ikke været et datterselskab af JP/Politikens Hus som clickbaitede, men Den Korte Avis, så havde det været problematisk rent journalistisk.

Fra døgnrapporten for Vestegns Politi.

Dreng på omkring 16 år udsat for vold i Albertslund
Tidspunkt: 12/10-2018

Fredag den 12. oktober klokken 15:30 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om et voldsoverfald ved Albertslund togstation. En dreng på omkring 16 år var igennem de sidste par uger blevet generet af en person, når han skulle gå fra gymnasiet i Albertslund til stationen. Fredag blev drengen igen generet og endte med at blive sparket og trampet på flere gange af 11 drenge. Drengen, som har generet ham beskrives som:

Dreng af mellemøstligt udseende på 16-18 år, 187-195 cm. høj, spinkel i kropsbygningen og sort, mellemlangt hår, som er trukket tilbage og klippet helt kort i siderne. Han er ofte iført kasket og solbriller, et pink og sort træningssæt samt Prada eller Lous Vuitton sko.

En af de andre mistænkte voldsmænd beskrives som:

Mand af mellemøstligt udseende på 20-22 år, 175-180 cm. høj, spinkel i kropsbygningen, brun hudfarve og sort, kort hår. Han havde tyndt fuldskæg, talte dansk og var iført grå trøje og sorte bukser.

Drengen, som blev overfaldet kontaktede bagefter politiet og blev kørt til skadestuen af sine forældre.

Oploadet Kl. 11:17 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


15. oktober 2018

Skærup Zoo, 14. oktober 2018

Det gode vejr fortsætter, og med fire børn i sommerhuset, var det oplagt at tage på det nærliggende Skærup Zoo. Et lille familieejet zoologisk have, lidt vest for Børkop mellem Vejle og Fredericia. Jeg er lidt ambivalent på det punkt. På den ene side er det godt, at børn forstår forbindelsen mellem mennesket og natur, men på den anden side gør det næsten fysisk ondt at se større dyr i bur.

Herunder Hvid stork, hejrer, gibboner, og slutteligt et fritlevende kattedyr – Felis ‘Garfield’ Domesticus, der nød efterårssolen upåvirket af omgivelserne.

“It’s damned if you don’t
And it’s damned if you do
Be true ‘cause they’ll lock you up
In a sad sad zoo

(Cat Power, Metal Heart, 1998)

Oploadet Kl. 11:44 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer
Arkiveret under:

Tre forskere udstillede feministisk kønsforskning: Indskrev næsten ordrette passager fra ‘Mein Kampf’

Hvis man ikke gider læse lange tekster på engelsk, så kan man nøjes med Berlingskes referat, men den her venstreradikale feministiske ‘kønsforskning’ fortjener dybe slag, og det har de fået nu. Skøn artikel der præsenterer projektet sakset fra New States Man – Dog rape and Mein Kampf as a feminist text: why we hoaxed journals with terrible papers.

“We just spent a year writing and publishing calculatedly terrible papers in academic journals that look at aspects of identity – gender studies, fat studies, feminist geography, masculinity studies, sex and sexuality studies, feminist philosophy, feminist epistemology. This is not some obscure academic squabble. This is about something that affects us all. This is about culture.

Of 20 papers we submitted, seven were accepted, six we deemed unworkable and a further seven were in various stages of the submission process when the project was discovered.

Our papers claim that dog parks are rape-condoning spaces and that by observing the reactions of dog-owners to ‘unwanted humping’ among dogs, we can determine that a human rape culture is deeply ingrained in men who could benefit from being trained like dogs. They investigate why heterosexual men enjoy the company of attractive and scantily-clad female servers in a restaurant and conclude it’s so they can live out fantasies of patriarchal domination. They ponder why heterosexual men rarely self-penetrate their anuses with sex-toys and advocate doing so in order to become less transphobic and more feminist.

Do you see a pattern? Although the papers we wrote scanned many subdisciplines of identity-based studies, by far the greatest uptake was of the ones which argued (on purely theoretical, subjective, and unfalsifiable grounds) that heterosexual masculinity is toxic, abusive, and thoroughly problematic. This perfectly comports with the rhetoric coming from feminist journals as aptly demonstrated by Suzanna Danuta Walters, editor-in-chief of the storied feminist journal Signs, when she asked the world in the Washington Post, why can’t we hate men?

In addition to the problematic nature of men’s attraction to women, we also published a rambling poetic exploration of feminist spirituality generated largely from a teenage angst generator which we hypothesised would be acceptable as an alternative, female ‘way of knowing’. That paper was purely silliness, and the journal a minor one. We took our experimentation with the idea that we could make anything at all fit some kind of popular ‘theory’ to the limits when we successfully published a section of Mein Kampf as intersectional feminism. We denied objective knowledge about morbid obesity too: we argued this serious health problem represents a body just as legitimately built as a finely honed muscular one. We see the impact of this dangerous narrative in activism to prevent the provision of health advice around body-weight.

This is not scholarship. In simplest terms, this is the explicit replacement of rigorous evidence-based research and reasoned argument with appeals to lived experience and a neurotic focus on the power of language to create social reality. This originated with post-modernists like Michel Foucault, Jean-François Lyotard, and Jacques Derrida, and was made explicitly political by a new generation of scholars who applied it in the fields we’ve called ‘grievance studies’. In our flagship paper (rather cheekily named ‘When The Joke Is On You’), we took this attitude as far as it would go and (ironically) applied it to ourselves and our own project. Our argument: all satire of ‘Social Justice’ scholarship is illegitimate and merely an attempt to selfishly preserve privilege. The reviewers of Hypatia informed us that this constituted ‘an excellent addition to feminist philosophy’.

While this is deeply troubling, the problem is not confined to the academy. These ideas are produced and legitimised in academia and given the status of knowledge via publication in peer-reviewed journals. This affords them power to influence education, activism, media, culture, and policy. One could think of this as a kind of ‘idea laundering’ through the university, in which opinions and prejudices can be validated by scholarly journals and come out looking like legitimate knowledge. The trouble is if this scholarship cannot be trusted, the consequences affect all of us – particularly those groups it purports to help.

We did this project because we think it matters. It matters that we study issues of identity, and it matters how we study them. It matters that scholarship is rigorous and non-ideological. Social justice cannot be advanced by shoddy, unsubstantiated truth claims and ideologically-biased agendas. It therefore matters that we put finding truths, whatever they are, ahead of ideology, however well-intended. We need solutions that work, and this is more likely if they are firmly tethered to reality.

These disciplines and the institutions that support them need to be reformed. However, more importantly, we, the people outside the academy and yet affected by its knowledge production, have to be aware of the problems with the scholarship, educational methods, and activism that depend upon these fields. What needs to change is the presumption that this work speaks for the people it claims to, including liberals, women, and racial and sexual minorities. It does not, and risking being called bigoted for pointing this out is worth it.”

(Area Magazine, Academic Grievance Studies and the Corruption of Scholarship, 2. oktober 2018)

Oploadet Kl. 09:35 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


14. oktober 2018

Vejle fjord, 14. oktober 2018

Det er efterårsferie, og jeg er taget i sommerhus på sydsiden af Vejle fjord. Samme sommerhus som i vinterferien. Vi er en større flok de første dage, men der skal nok blive tid til at blogge lidt, om ikke andet sidst på ugen. Kameraet er med, og hvis den såkaldte ‘løvfaldssommer’ fortsætter, så giver det sikkert blogbare billeder.

(Udsigten fra blogstationen, såfremt vejret holder; NB: Mobilfoto, croppet)

Oploadet Kl. 12:45 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer
Arkiveret under:

Tvangsgiftede Fatima og den store børneflok flyttede til Pakistan: ‘Tildækningsforbuddet blev dråben’

I et læserbrev i gårsdagen Politiken, begræder lærerstuderende Christiane Nørring, at hendes veninde Fatima, ‘min samfundets støtte’ flyttede til Pakistan. Hun mindes første gang hun så hende i al sin Niqabklædte ‘herlighed’: “Du lignede noget taget ud af en Ole Lund Kirkegaard-bog… Du så fantastisk ud”.

Det virker som ufrivillig satire, men pointen rammer endnu hårdere, når først man har læst Politikens lange artikel om Fatima. Tvangsgiftet til Danmark, da mandens forældre mente at muslimske kvinder i Danmark har ‘ødelagte værdier’. Som jeg udpenslede i en post for et år siden, så er tildækningsforbuddet godartet symbolpolitik. Fatima og storfamilien flyttede til Pakistan, og det er godt for begge parter – ren WinWin.

Fra Politiken – Niqabforbuddet fik Fatima til at forlade Danmark med familien.

“Anonymiteten betyder, at Fatimas mand ikke vil have sit navn frem. Vi må ikke skrive hans præcise uddannelse eller navnet på hans hjemby, selv om vi kender begge dele. …

‘Min kone har altid oplevet fjendtlighed, når hun gik på gaden med sin niqab, men det seneste års tid, hvor politikerne har taget niqabforbuddet op, er fjendtligheden steget markant. Min kone er blevet antastet, råbt ad, jokket på og endda spyttet på på gaden. Derfor rejser vi’, forklarer han. …

Vi har altid haft en drøm om at prøve at bo i Pakistan, det er en drøm, vi har skubbet foran os. Så jeg føler, at vi er tvunget til at rejse nu, men det er ikke 100 procent tvang’. …

Fatimas mand er vokset op et sted på Sjælland og taler også lidt sjællandsk. … Hans mor er pæredansk… Hun konverterede til islam i 1970′ erne, da hun mødte faderen. Han kommer oprindelig fra Indien og har også boet i Pakistan.

‘Jeg er muslimsk opdraget. Og nu siger jeg noget for at chokere – mit ægteskab er et tvangsægteskab!‘. Han ser kamplysten ud. …

‘Det er ikke bare to personer, der bliver gift, det er to familier, der skal passe sammen.

Mine forældre kunne have fundet en muslimsk kvinde i Danmark, men min far mener, at de har mere ødelagte værdier, og mange af mine kammerater, som blev gift med en dansk muslim, er siden blevet skilt. De er ikke indstillet på at arbejde for ægteskabet’. …

Parret har en stor børneflok, den yngste er i førskolealderen, den ældste knap teenager. … Fatima og børnene er allerede rejst til Pakistan, hvor de bor hos Fatimas forældre.

‘Jeg vil ikke sige, at min kones forældre er velhavende. De er øvre middelklasse, og det bliver vi også. Det betyder, at de har tjenere – en, som gør rent og vasker op, og en chauffør, som er klar, hvis man skal nogen steder’. Fatimas mand forklarer, at bedsteforældrene bor i et gated community, hvor der er bevæbnede vagter…”

(Christiane Nørring i Politiken 13. oktober 2018; Foto: Facebook)

“Tildækningsforbuddet blev dråben, der fik dem til at flytte til Pakistan…” (Kirsten Nilsson, Politiken)

Oploadet Kl. 09:40 af Kim Møller — Direkte link77 kommentarer


13. oktober 2018

Varg Veum om Norsk Folkeparti: “Adu-sagen skabtes af folk som dig. Du ved intet om menneskeværd.”

Der er sjældent jeg kommer igennem første sæson af noget som helst, men i lørdags lykkedes det mig at afslutte første sæson af Gunnar Staalesens serie om den norske privatdetektiv Varg Veum, og hans lidt for tilfældige opklaring af politisager. En antihelt ala Mickey Spillanes Mike Hammer kombineret med en norsk inspektor Barnaby. Underholdning til aftenkaffen, når der stenes i sofaen. Provinsielle Bergen er virkelig en farlig by.

Jeg er med årene blev god til at opdage enhver form for politisering, men i de første seks spillefilmslængde afsnit, har der ikke været noget som helst. Det gik dog galt i sæsonafslutningen ‘Begravede hunde’. En ung asylansøger dør under en politiopgave, og de to kandidater til formandsposten i DF-pendanten Det Norske Folkeparti (DNF), forsvarer politiet. Varg er harm, og førstebetjent Hamre, der både er ven og rival, er helt på linje.

Efter en tur omkring årelange magtkampe, der involverer en brovtende højreradikal (der tæsker sin russiske kone), homofobi i partiet og en ikke udsprunget lesbisk formandskandidat, når man frem til afslutningen.

(Hamre på gerningsstedet; Foto: Youtube)

Jacob Hamre (Bjørn Floberg), politi: Man siges, at vi får de politikere vi fortjener.

Varg Veum (Trond Espen Seim), privatdetektiv: Jeg synes, at vi fortjener bedre.

Jacob Hamre: Så brug stemmeretten.

—–

Varg Veum: Til lykke. Du er blevet værre end din værste fjende. Adu-sagen skabtes af folk som dig. Du ved intet om menneskeværd. Intet er sandt, intet er ægte. Alt er bare et spil om magt.

(Var Veum til DNF-partileder Marit Haug; NB Affotografering)

Det pågældende afsnit er skrevet i 1993 ‘Begravde hunder biter ikke’ (Gunnar Staalesen), og filmatiseret af Misofilm i 2008 som ‘Begravde hunder’, i et samarbejde blandt andet med danske TV2. Den pågældende afsnit blev sendt på TV2 Charlie i 2010, og kan i dag streams på Netflix.

“Privatdetektiv Varg Veum afviser at hjælpe politikeren Marit Haug, som modtager trusler,da hun er stillet op til formandsposten i det højreorienterede parti LPF (DNF, Det Norske Folkeparti, Kim). Marit repræsenterer alt, hvad der er Varg imod, og først da et mislykket attentatforsøg på hendes partifælle Einar Bergene koster Bergenes kone livet, beslutter Varg at hjælpe Marit. Varg bevæger sig ind i et politisk magtspil, hvor ingen er, hvad de udgiver sig for at være, og følgeret dødbringende spor af skyld, korruption og konspiration.” (plot )

(Varg Veum – Begravde hunder, 2008; Foto: IMDB)

Apropos Adu-sagen.

“Den siste filmen i den første runden med Varg Veum-filmer er klar for videohyllene. «Begravde hunder» kommenterer i sterkere grad enn de tidligere filmene samtiden og norsk politikk.

I åpningsscenen ser vi en mann bli arrestert og lagt i bakken av politiet.

Vi får vite at han dør som følge av arrestasjonen, og en politiker i det fiktive partiet Norsk Folkeparti går ut og sier at det hele var godt politiarbeid. Dette var det samme leder politiets fellesforbund Arne Johannessen uttalte om pågripelsen som førte til at den nigerianske studenten Eugene Ejike Obiora døde i Trondheim i september 2006. (VG, 2008)

Oploadet Kl. 10:46 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


11. oktober 2018

Odense: To ‘udenlandske drenge’ skubbede til handicapscooter, forurettede ‘væltede ud på kørebanen’

Fra Døgnrapporten for Fyns Politi.

Tidspunkt: 10/10-2018
Vold
5220 Odense SØ – Gørtlervej
Anmeldt: 10/10/2018 16:11
Sket: 10/10/2018 14:55
Anmelder/forurettede oplyste, at han var kommet kørende på cykelstien på sin handicapscooter, da 2 udenlandske unge drenge skubbede anmelder/forurettede, så han væltede ud på kørebanen. Anmelder/forurettede fik hjælp af forbipasserende til at komme op igen. Anmelder/forurettede havde slået sit højre knæ, højre albue og højre hofte. Scooter var blevet ridset.

Signalement:
A: Mand, 17-19 år, Hårfarve: Sort
B: Mand, 17-19 år, Hårfarve: Sort.

(Gørtlervej, Odense; Foto: Maps)

Oploadet Kl. 23:29 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer
Arkiveret under:

Historiker om Jacob Scharfs afsløringer: Mærkeligt at der ikke er mere fokus på ‘højreorienteret terror’

Forleden hørte jeg en historiker tale om at der ikke var nok fokus på ‘højreorienteret terror’. Han havde læst tidligere PET-chef Jacob Scharfs bog, og påpegede at terrorisme ikke bare var et islamisk forehavende. Således faldt ordene i ‘Aflyttet’ på Radio24syv.

Lars Bangert Struwe, historiker: … de har meddelere i miljøerne, og der er også diskussioner om konvertitter, og der er altså ingen tvivl om at de gør ret så store forsøg på at infiltrere de her, særligt islamiske miljøer, som er ret problematiske.

Noget de så også har kigget på, som jeg synes heller ikke nogen rigtigt har reageret på. Det er højreorienteret terror. Det er helt vildt interessant, at vi har et kæmpefokus i Vesten på muslimsk terror, eller muslimsk-baseret islamisk terror, kald det hvad du vil. Men her løfter han lige pludselig låget for, hov, der er nogle andre. Det synes jeg, det er da også en diskussion vi burde have. Hvorfor? Højreorienterede grupper der bruger danske politikere som skydeskive, det er da lidt interessant at finde ud af, hvem pokker er de? Er det bare for sjov de gør det, eller er det på ingen måde for sjov.

Den omtalte episode der får fire afsnit på side 229 i Scharfs bog, har ti år på bagen, og omhandler i al sin enkelthed en ikke offentligt annonceret Midsommerfest i Søhøjlandet. I 2012 skrev Århus Stiftstidende, at ‘Højreekstrem gruppe var tæt på anholdelse’, men her seks år senere er der intet sket. ORG var ikke offentlig, for som et medlem pointerede overfor avisen, så er det ikke ufarligt at debattere udlændingepolitik: “Vi har været vant til at blive truet og overfaldet af venstrefløjen.”

Der var som man læse under grafikken, ikke fugls føde på historien. Sigtelserne for overtrædelse af våbenloven blev frafaldet, og de anholdte fik hver især 2200 kroner i erstatning. Det var ikke tale terror, og der foregik ikke engang noget ulovligt. Alt hvad Scharf skrev om ‘højreorienteret terror’, er vist herunder. Han bruger i øvrigt tre sider alene på Brandstifterbanden. En venstreradikal gruppe, der planlagde og udførte brandattentater.

(Morten Skjoldager: Syv år for PET – Jacob Scharfs tid, People’s Press, 2016, s. 229)

Apropos.

“Midt- og Vestjyllands Politi modtog onsdag den 260608 en anonym henvendelse om, at nynazister, heraf flere navngivne, på adressen holder Midsommerfest, og at der ved festen skal ske afbrænding af kors, ligesom der vil blive skudt med rifler. Politiet sigtede de fremmødte for overtrædelse af våbenloven, flere køretøjer blev ransaget og politiet fandt ganske rigtigt tre rifler. Alle våben var dog omfattet af de våbentilladelser, som enkelte tilstedeværende personer var i besiddelse af og to timer senere blev alle løsladt på stedet, og sigtelserne frafaldet. Det udløste en erstatning på omkring 2.200 kroner per person.” (Redox.dk, ORG – Logen bag det ekstreme højre, 2011, s. 33)


Adam Holm til Pernille Vermund: Forrående og ‘højreradikalt’ at ville forsvare nationalstatens grænser

Det er altid trist når folk gør sig dummere end de i virkeligheden er. Jeg har tidligere blogget om Adam Holms manglende forståelse for grænseforsvar, og nu er han så i Berlingske med et patetisk associationstrick.

Kommentar af Adam Holm sakset fra B.dk – Er Nye Borgerlige voldstilhængere, eller har jeg misforstået noget?

“For ikke så længe siden opfordrede en lokalpolitiker fra Dansk Folkeparti i et Facebook-opslag det spanske politi til at skyde efter afrikanske migranter. Han blev efter nogen tøven irettesat af partiledelsen. Med hvad med Vermund, smider hun de formastelige på porten? Nej. Nye Borgerliges formand siger ganske vist, at man ikke bør opfordre politiet til at skyde, men tilføjer at det er vigtigt at kunne forsvare sig, når nogen trænger ind i ens hjem.

Hvis sprog skaber virkelighed, bidrager Vermund til den nye tids forråede virkelighed. Hun kan ikke bare bruge læberne til at kysse, men kan også forme dem til et umisforståeligt budskab: Migranter og flygtninge fortjener ikke bedre end en omgang bly.

For to generationer siden var Europa mere befolkningsrigt end Afrika og Mellemøsten tilsammen. Det er markant anderledes i dag og bliver det endnu mere i årene, der kommer. Den drastisk forandrede demografi kalder på løsninger, der rækker videre end til at sænke plimsollere i Middelhavet og lade grænsebetjente skyde med skarpt. Nye Borgerliges svar på det? Et kækt smil og nogle harske ord.

Det er hverken nyt eller borgerligt, men gammeldags og højreradikalt.

(Afrikanere forsøger at krydse grænsen til den spanske Ceuta-enklave; Foto: The Guardian)

Oploadet Kl. 19:55 af Kim Møller — Direkte link43 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper