6. december 2016

Skuespiller Sofie Gråbøl skammer sig over at være dansker, og kan nu kalde sig ‘ridder af Dannebrog’

Hvis man skamnmer sig over at være dansker på grund af et tilfældigt politisk flertal, skal man selvfølgelig ikke kunne kalde sig ridder af Dannebrog. Fra DR Online – Sofie Gråbøl får ridderkorset

“Sofie Gråbøl er havnet på en prominent liste over danskere, som fra 3. december kan kalde sig indehavere af et ridderkors af 1. grad af Dannebrogordenen. Det skriver nyhedsbureauet Ritzau i dag.”

(Sofie Gråbøl i Blikende lygter, 2000; Foto: Youtube)

Iam having a hard time recognising my country right now. I want to feel proud about Denmark, but it’s not easy.

What may seem odd or strange to people from other cultures is that we have a very strong and proud tradition of debate where everyone expresses different points of view. This has benefits, but it has but dangers, too. We have been used to the very right-wing Dansk Folkeparti – the Danish People’s party (DPP) – suggesting the most outrageous things for many years and we all assumed they were nothing to fear, that they were just in the corner.

But we were wrong. The DPP has grown massively, from a party that no one took seriously to becoming Denmark’s biggest rightwing party in last year’s general election. Now our prime minister is only governing the country with their support. In my view, this new law is a way of pleasing them, throwing them a bone in order to stay in power. It disappoints me that Venstre, the governing party, would stoop so low. A lot of politicians are protesting and some have left the party in shock at the rightwing direction they are taking.

Because this nationalistic feeling isn’t so new, what really shocks me is that the DPP suddenly have such a massive influence. … The biggest danger is moving the goalposts. If this is viewed as permissible, what law could they pass next.” (Sofie Gråbøl til The Guardian, 27. januar 2016)

Oploadet Kl. 01:29 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer

Journalist Rasmus Sønderiis: “Som dansker er jeg… globalist, men som chilener er jeg nationalist.”

Uinteressant Fidel Castro-hyldest på POV International, men skribent-omtalen er værd at citere. Venstrefløjen foragter nationalisme, men dyrker den på gerne på ikke-vestlige folks vegne. Støtter palæstinensernes og kurdernes nationale kamp, men et dansk Danmark er omvendt en racistisk vederstyggelighed. Journalist Rasmus Sønderiis ser næppe hykleriet.

“Jeg har været velintegreret indvandrer i Chile siden jeg var ganske ung, dog afbrudt af studier i samfundsvidenskab i England. Siden 2012 bor jeg i Etiopien… I 90erne skrev jeg om Chile til Dagbladet Information og i 00erne om Latinamerika til Weekendavisen. … Jeg er både dansk og chilensk statsborger, men hvis det kommer til den ultimative loyalitetskonflikt i form af en fodboldlandskamp mellem mine to lande, hepper jeg af hele mit hjerte på Chile. Som dansker er jeg nemlig globalist, men som chilener er jeg nationalist.

Oploadet Kl. 00:53 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer


5. december 2016

Freiburg: 19-årig datter af højtplaceret EU-ansat voldtaget og myrdet af afghansk asylansøger

Maria Ladenburger fra Freiburg er ikke den første teenagepige der ofres på multikulturens alter, men man kan sige, at konsekvenserne kommer tættere og tættere på den internationalistiske elite, der orkestrerer udviklingen. Fra BT – Blev fundet død i tysk flod: 17-årig asylansøger voldtog og dræbte Maria.

“Den 19-årige Maria Ladenburger fra Freiburg i det sydlige Tyskland blev fundet død i en flod den 16. oktober. Fredag blev hendes formodede morder anholdt, en 17-årig asylansøger fra Afghanistan, og han har erkendt drabet. …

Gennem overvågningsbilleder fra området og undersøgelser på nettet kunne man klarlægge Maria Ladenburgers sidste timer. Hun havde forladt en fest klokken 02.40 og var på vej hjem på cykel, da hun blev udsat for en voldtægt og en voldelig forbrydelse, der ledte til hendes død, fortæller David Müller, der ledte politiets efterforskning af sagen, i en pressemeddelelse. …

Den 17-årige havde boet hos en familie i Freiburg, der havde taget ham ind. … Maria Ladenburger var medicinstuderende og datter til Dr. Clemens Ladenburger, der er assistent til formanden for den juridiske afdeling i Europa-Kommisionen.

(Maria Ladenburger, myrdet af afghansk asylansøger; Foto: Facebook)

Oploadet Kl. 11:48 af Kim Møller — Direkte link46 kommentarer

MSM om Castros død: Fra ‘politisk nekrofili’ til det ‘overdrevent afbalancerede’ – Kronik af Peter la Cour

Jeg har ikke haft tid til at se at gå i dybden med mediernes dækning af Fidel Castros død, men det jeg har set, har været historieløst. Professor Peter Kurrild-Klitgaard giver en række eksempler på det han kalder henholdsvis ‘politisk nekrofili’ og ‘overdrevent afbalancerede’. Catro var for medierne en farverig idealist, et ikon for Cubas befolkning, men også lidt kontroversiel, fordi ikke alle anerkender hans storhed.

Onsdag i sidste uge overhørte jeg et indslag i Orientering på P1, og måtte her lægge øre til rejseguide Brian Rasmussen, der tydeligvis var taget på gaden for at sørge med de Castro-tro. Herefter var det analyse ved lektor Jan Gustafsson, der talte om idealet om ’social retfærdighed’. Dagen efter hørte jeg det borgerlige samtaleprogram Cordua & Steno på Radio24syv med samme emne, men skiftede hurtigt igen. Torben Steno brugte udtrykket ‘de såkaldte socialistiske regimer’, og Jarl Cordua sammenlignede den cubanske diktator med Donald Trump. Næppe dækkende for programmet som helhed, men alligevel meget sigende.

(Sven-Erik Simonsen, Dansk-Cubansk Venskabsforening; Screencap: TV-avisen, 26. november 2016)

Kronik af cand.phil. Peter la Cour i Berlingske – Mon ikke sambasocialismen snart har danset sin sidste dans?

“Reaktionerne på den cubanske diktator Fidel Castros død tenderer i store dele af pressen til ærbødighed og respekt. Værst i TV Avisen på DR, hvor der var et sentimentalt og bogstavelig talt fidelt interview med formanden for dansk cubansk venskabsforening. Men det fortjener Castro ikke. Der er bestemt ingen grund til sentimentalitet. Han havde blod på hænderne.

Fidel Castro kom til magten på Cuba i januar 1959, da hans oprørshær i triumftog rykkede ind i Havana og straks omdannede byens nyopførte Hilton-hotel til regeringssæde. Forinden var Cubas hidtidige forhadte diktator Fulgencio Batista flygtet. Det blev begyndelsen på mere end 50 års umenneskelig undertrykkelse af den cubanske befolkning. …

Men var Fidel Castro da ikke noget ganske særligt? Jo! Denne mand og hans forbryderiske regime var noget ganske særligt – i hvert fald på den vestlige halvkugle.

I det halve århundrede, der gik, fra Castro rykkede ind i Havana, og frem til han – i hvert fald formelt – blev afløst af broderen Raul Castro, nåede Fidel Castros regime at dræbe omkring 73.000 cubanere – nogle få af dem under nedkæmpning af oprør – resten i fredstid under massehenrettelser, i fængsler, under tortur og i tvangsarbejdslejre. Endnu flere cubanere har været indespærret i disse lejre eller i Cubas utroligt uhumske fængsler. Man skal helt over til de hedengangne kommunistiske regimer i Østeuropa og Asien for at finde noget lignende.

I ‘Kommunismens Sorte Bog’ (red. Stéphane Courtois m.fl.), der udkom i Danmark i 2003, kan man læse, at Havanas fængsler og sportsstadion straks efter magtovertagelsen blev forum for summariske henrettelser og farceagtige folkedomstole, hvor folkemængden – ligesom i det gamle Rom – dødsdømte folk ved at vende tommelfingrene nedad.

Fuldstændig som Lenin gjorde det under den såkaldte Oktoberrevolution i 1917, begik Castro allerede i juni 1959 et kup mod hele den demokratiske del af sine medkæmpere fra revolutionen i januar samme år mod Batista-diktaturet. …

Det havde været et centralt programpunkt for alle de anti-Batista-revolutionære, at der skulle afholdes frie valg. Men det ville Castro pludselig ikke høre tale om: ‘Valg! Med hvilket formål?’ udtalte han. Så fjernede han de demokratisk sindede fra sin regering og suspenderede den gældende forfatning, der sikrede cubanernes fundamentale menneskerettigheder. I stedet styrede han efter dekret, indtil han i 1976 indførte en forfatning, der var inspireret af Sovjetunionens forfatning.

Forløbet i årene efter Castros magtovertagelse lignede til forveksling det, der skete i Sovjet og andre kommunistiske lande. Først blev fagbevægelsen knækket. Den havde ellers hjulpet Castro til magten. Så kom turen til den cubanske kirke, som ellers havde hjulpet Castro ud af fængsel under Cubas tidligere styre. Endelig fulgte en række stalinistiske skueprocesser mod folk fra egne rækker.


Politikens driftige rollemodel anno 2011: Ulovlig arbejdskraft, voldsdomme, relation til ‘Loyal to Familia’

“Alt, hvad Bahram Sari rører ved, bliver tilsyneladende til guld”, skrev Politiken tilbage i 2011, om en iransk indvandrer, der havde gjort en lynkarriere i det københavnske cafémiljø. Ritzau er kendt for at udelade etnicitet og navn når ‘det-Danmark-du-kender’-danskere medvirker – men en kort googling af artikel om en knust rude på Café Sommersko i København (landets første, iøvrigt, fra 1976) afslører endnu en såkaldt ‘Rollemodel’ på afveje.

Først lidt om succeshistorien, som den kom frem i Politiken, 8. mars 2011.

“Da Bahram Sari var en 17-årig gymnasiedreng fra Vesterbro, var han på sit første cafébesøg.

Stedet, han besøgte, hed Café Sommersko. Han glemte aldrig de håndskårne fritter med chilimayo, de røde nappasofaer og de flotte lysekroner. Han tænkte, ‘Det var godt nok et lækkert sted’.

Nu – 13 år efter – har han føjet Café Sommersko til den alenlange liste af steder, han ejer. …

Alt, hvad Bahram Sari rører ved, bliver tilsyneladende til guld, men der ligger mange arbejdstimer bag værket.”

Fra Politiken, 6. maj 2011.

“Café Sommersko i Kronprinsensgade. Café Sari på Nytorv. Midpoint på Halmtorvet. Café Stella i Kompagnistræde.

Resturatøren Bahram Sahri har haft travlt med at åbne nye steder i København de seneste år. Måske også for travlt. For lige nu har Saris restaurant ‘Sari Ad Libitum 2’ på Axeltorv fire sure smileys. Det får kunderne dog ikke se, for restauranten hænger ifølge Ekstra Bladet ikke kontrolrapporterne op på stedet.

Udover problemerne med at hænge fødevarerapporterne op, har Bahram Sari også, ifølge avisen, sit hyr med at holde styr på køkkenenet. Siden 17. februar i år har restauranten ikke lavet den egenkontrol, der løbende skal sikre, at maden varmes og køles rigtigt.”

Fra Politiken, Politiken, 4. juni 2012: .

“Seks tidligere ansatte på Café Stella og én tidligere ansat på Café Sommersko fortæller til politiken.dk, at der var tale om ‘urimelige’ og ‘vanvittige’ arbejdsforhold på cafeerne, hvor ulønnet overarbejde og vagter på 10 timer uden pause ikke var unormalt… De tidligere ansatte fortæller, at man som medarbejder selv skulle betale for sine pauser, og at man ikke fik løn for overarbejde, når cafeen skulle åbnes og lukkes.”

Fra Ekstra Bladet, 6. september 2013.

Det er ikke første gang, at den mangemillionære restaurantejer har siddet i retten tiltalt for vold, men denne gang blev det til en ubetinget dom på 60 dages fængsel, for vold mod en kvinde på natklubben Zen i København i 2012 og for en helt anden voldsepisode, der udspillede sig i restaurantejerens eget hjem i 2011. …

Den 32-årige forretningsmand var blandt andet tiltalt for at have slået sin daværende forlovedes søster i hovedet to gange tilbage i 2011 den 25. september. … Under episoden slog Beliverdi, som er tidligere femdobbelt Danmarks mester i Karate, sin forlovedes søster to gange og sendte dermed kvinden i gulvet.

I den anden sag, på natklubben med det ironiske navn Zen, får vi ikke at vide hvad Bahram Sari Beliverdi gjorde for at påkalde sig offerets indledende vrede, men han påstår at hun derefter råbte ‘..adskillige racistiske bemærkninger mod restaurantejeren’ hvorefter hun ‘… fik to slag.'”

Man skulle tro at man lærte situationsfornemmelse i karate?

Mere i Ekstra Bladet – Cafébaron og bandefigur fængslet for vold.

“… Her blev en tidligere ansat på caféen ifølge anklagemyndighedens sigtelse overfaldet af caféejeren og bestyreren. De greb ham så hårdt om halsen, at det sortnede for hans øjne i fem sekunder. … I forbindelse med tidligere sager er det i retten kommet frem, at bestyreren er med i den berygtede bande Loyal to Familia.

Tilbage i 2013 valgte han i Københavns Byret at tilstå en række forhold om brug af ulovlig arbejdskraft på sine caféer. Det kostede en dom på otte måneders fængsel. Den sag udløste desuden en bøde på 1,75 millioner kroner og en erstatning til Skat på over yderligere en million.

Cafébaronen var dengang under mistanke for menneskesmugling, men den del af sagen blev opgivet af anklagemyndigheden.”

En søgning på hans virksomheder afslører at de alle fortsat har underskud (- 9 mio.) og negativ egenkapital (- 22 mio.) – revisorerne kommenterer at regnskaberne er ‘med forbehold’, hvilket betyder at de er ikke til at stole på.

(Bahram Sari Beliverdi, caféejer; Foto: Collage)

Oploadet Kl. 10:31 af Oikonea — Direkte link13 kommentarer
Arkiveret under:

Brinckman: Hvis folket har (irrationel) ‘fremmedfrygt’, så er det ikke eliten der har et problem…

Jeg kender flere der ser et lys i Kim Brinckmann, men at dømme efter et interview i Berlingske, så er han en integreret del af problemet – Forsvar for eliten: Vi skal ikke blive bedre til at ‘forstå folket’.

“Den skyldfølelse, intellektuelle kredse for tiden martrer sig selv med, er efter hans mening nemlig ikke bare unødvendig og misforstået. Den er direkte skadelig. For med kritikken af, at eliten ikke har ‘fattet’ almindelige mennesker, følger som regel også en forventning om, at den i fremtiden skal til at agere mere ligesom dem.

‘Hvis folket er bange for globalisering er det meningen, at vi i eliten skal forstå, hvorfor de er bange og helst oven i købet også selv føle os lidt bange. Men jeg er ikke bange for globaliseringen. Jeg mener ikke, jeg kan lære utrolig meget af at blive bedre til at ‘forstå folkestrømninger’. Jeg mener heller ikke, at vores samfund er særlig tjent med, at vi skal se nedad. Og jeg tror overhovedet ikke, vores politikere bliver bedre af at gå rundt og tænke på, om de nu er mere eller mindre i sync med befolkningen. Tværtom.’

Men er det ikke rimeligt at forlange, at den politiske elite lytter til og prøver at forstå de mennesker, som den repræsenterer og i hvis bedste, den er sat i verden for at arbejde?

‘Jo! Men at forstå er ikke det samme som at indrette sin politik efter det. Man kan godt forstå Danmark og danskerne og samtidig holde fast i sin vision, frem for at sidde og superoptimere på meningsmålingerne og tilpasse sine synspunkter efter det. Hvis folkets stemme handler om fremmedfrygt og frygt for stigende gadekriminalitet, er det ikke eliten, der har et problem, fordi den ikke har forstået eller deler holdningen. Det er dem, som har en opfattelse af et liv i frygt, der har et problem. Og så er det altså ufattelig uheldigt, hvis vi andre skal indlejre en eller anden irrationel frygt for at komme mere i samklang med en såkaldt folkestemning. Det er direkte forkert og samfundsskadeligt.‘ …

‘Hvor er kunstnerne og forfatterne i debatten? De kryber langs panelerne. …'”

Oploadet Kl. 01:59 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer

Seks arabere gennembanker mand, der undsiger ‘fremmedhad’: Håber de unge fyre’får noget hjælp’

Natten til lørdag blev to mænd på 22 og 23 år, uafhængigt af hinanden udsat for et groft røveri på Ny Munkegade i Århus. Gerningsmændene beskrives som værende ‘mellemøstlige, unge mænd’. Flere detaljer i Århus Stiftstidende.

Det ene offer har sendt et åbent brev til Zenia Stampe, og skal arabere overfalde tilfældige dansker i gaderne, så har de valgt den helt rigtige. Hellere ham end mig og mine.

“Hej Zenia
Hvis du vælger at bringe denne historie på din FB-side eller lignende beder jeg til at du holder mig anonym. Jeg er stadig meget nervøs for om gerningsmændene opsøger mig igen. …

Jeg blev overfaldet på vej hjem fra byen. En ung mand trak mig ind i en skolegård hvor 5 andre ventede. De gennembankede mig over flere gange, truede mig og stjal mit ur og pung. Jeg har aldrig været så bange i mit liv. Jeg var rædselsslagen for hvad de kunne finde på, og jeg følte mig så udsat. Jeg kunne slet ikke styre udfaldet af situationen.

Jeg skriver til dig, fordi mange medier, både de store nyhedsmedier og sociale medier bringer historien idag. Mange mennesker diskuterer sagen på Facebook, og en af de ting der går igen i kommentarer og enkelte artikler er fokus på gerningsmændenes hudfarve. En stædig overbevisning om, at jeg blev overfaldet fordi jeg er lysere i huden end overfaldsmændene. I forbindelse med afhøringen blev jeg selvfølgelig spurgt om signalement og herved deres hudfarve. Drengene havde alle mellemøstlig baggrund.

Idag føler jeg mig forurettet igen. I nat blev jeg truet, psykisk nedbrudt og gennembanket. Idag har folk på sociale medier og artikler taget mig som gidsel i deres racistiske mission. Det vil jeg ikke være med til.

Jeg blev overfaldet af unge fyre som jeg håber for alt i verden får noget hjælp. Jeg håber de kommer ud af den cirkel de er i, og jeg håber deres fremtid ser lys ud. Jeg føler mig så forurettet, når folk skriver ‘Tror du selv at de det blev overfaldet er glade for kulturberigerne?’.

For jeg ER glad for at vi i Danmark kan hjælpe udsatte i hele verden. Jeg ER glad for alle mine udenlandske venner, australske som tyrkiske. Jeg vil IKKE lade mig blive brugt som argument for fremmedhad.”

Oploadet Kl. 01:41 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


4. december 2016

DR-ansat, TV2-kendis: “Vi skal holde op med at behandle ytringsfrihed som en grundpille i demokratiet”

Når jeg blogger historien herunder, så er det i mangel af bedre. Havde Politiken været sin opgave voksen, så havde de fokuseret på de sortklædte venstreradikale, og sat det i relation til tidligere moddemonstrationer, det formulerede udgangspunkt, samt de tre hærværksepisoder i dagene op til juleoptoget. Det gjorde de ikke. I stedet bliver det til interview med pæne moddemonstranter, som avisens læsere kan spejle sig i. Det være sig skuespiller Nynne Pedersen, kendt fra Badehotellet på TV2, og Rosalinde Mynster, datter af mediekoryfæer, og en del af DR Event.

Så længe MSM af ideologiske årsager holder hånden over de voldelige, og problematiserer demokrater, så vil det være nødvendigt med fløjmedier. Nogle vil være propagandistiske, andre upræcise, men det er vilkårene, så længe skolede journalister og statsunderstøttede medier vælger ikke at fortælle sandheden. At postulere For frihed demonstrerer for at ‘indvandrere og asylansøgere skal ud af Danmark’ er en journalistisk opstramning, der behænding udskriver problemet med Islam som religion, kultur og ideologi. Der er intet problematisk ved bekæmpelse af Islam. Tværtimod.

Fra Politiken.dk – Moddemonstranter: ‘Det er vigtigt, at vi ikke virker som bøller’ (Kirsten Nilsson og Simon Roliggaard).

“… Skuespiller Nynne Pedersen og dramatiker Rosalinde Mynster var blandt dem, der ville forhindre ‘For Frihed’ i at gå på Nørrebro. De forklarer her paradokset – at kampen for demokrati markeres ved at stoppe en demonstration. …

Folk må mene, hvad de vil, men demokratiet indebærer tolerance og åbenhed, og Pegidas holdninger er direkte intolerance og stigmatisering af en befolkningsgruppe. Det er ikke demokratisk. Hvis de vil gå rundt i gaderne og flage med deres krænkelse af indbyggernes frihed, så må der også være et modsvar og en ‘afkrænkelse’. …’.

‘Derfor må der altid moddemonstreres og moddiskuteres. Vi skal holde op med at behandle ytringsfrihed som en grundpille i demokratiet, for det lader til at myndiggøre alle stemmer – også dem der krænker i ytringsfrihedens navn. … Vi må og skal i ytringsfrihedens navn stille spørgsmålet: er det okay at udbrede racistiske holdninger? …’. …

‘Der var måske 1.000 mennesker tilstede, og der var også 1.000 forskellige måder at demonstrere på. Nogle var voldelige, nogle ikke.Vi så en gammel politimand slå en ung pige – men de fleste politimænd var fredelige og det samme med demonstranterne‘.

‘Det er problematisk, at det er antiracisterne, der virker som bøllerne, fordi det får Pegida til at virke som fredsoptoget. Men deres holdninger er ikke fredelige… Desuden behandler politiet antiracisterne som voldelige, og det indgyder til vold, når personer bliver behandlet sådan. Det indgyder til vold, når politiet skubber fredelige demonstranter bare de træder et skridt forkert’.”

(Nørrebrogade, 3. december 2016; Foto Uriasposten Live)


Tom Jensen om et EBU-arrangement med Nigel Farage, og en politiserende nyhedsredaktør for ZDF

Berlingskes Tom Jensen giver et godt eksempel på problemet med MSM. Som chefredaktør skal han tro på det er muligt at genvinde den tabte tillid, og sende “fake news og fringe-medier tilbage til obskuriteten”. Han burde dog være klog nok til at vide, at det ikke kommer til at ske. Man kan ikke producere objektive medier for læsere med modsatrettede verdensbilleder, og så længe borgerlige medier reproducerer venstrefløjens dogmer, så er ‘fringe-medier’ klart at foretrække. Fløjmedier er i det mindste ærlige omkring det ideologiske udgangspunkt.

God blogpost af Tom Jensen på B.dk – ‘Løgnepressens’ ansvar.

“… Farage en af den slags politikere, der siger tingene uden omsvøb. Det gælder også om medierne, og det var netop derfor, Farage var inviteret med til den EBU-arrangerede News Xchange-konference, som i denne uge blev afviklet i DR Byen. Her gav Farage de klassiske medier en opsang. Han anklagede dem for at have mistet forbindelsen til den brede befolkning og de bekymringer og dagsordener, der betyder noget for de fleste. Han gav et eksempel: Mange mediers begejstrede beskrivelser af vindenergi på den ene side. Og manglende interesse for folks bekymring over stigende elregninger på den anden side.

Undervejs i debatten var der noget, som slog mig. I den store koncertsal i DR Byen sad vel 600 mediefolk fra mange lande. Man var ikke i tvivl om, hvor størstedelen af sympatien i salen lå. Den lå ikke hos Farage. Når han blev angrebet af andre paneldeltagere, blev der flere gange klappet. Bifaldet var derimod aldeles sporadisk, når Nigel Farage leverede sine skarpeste pointer. Helt påfaldende blev det, da en konferencedeltager på første række fik ordet. Han hedder Elmar Thevessen og er en fremtrædende person i tysk presse: Vicechefredaktør og nyhedsdirektør på den store tyske TV-kanal ZDF.

Thevessen fik mikrofonen og gav først en indrømmelse: ZDF havde ikke været gode nok i deres dækning af det nye tyske protestparti AFD (Alternative Für Deutschland) og flygtninge- & migrantkrisen. Man ville fremover, oplyste Thevessen, dække AFD på samme måde, som man dækker andre politiske partier. Alene den erkendelse burde jo få en og anden til at tabe undermunden i forbløffelse, for det må jo betyde, at man indtil nu har dækket AFD anderledes end andre partier. Men ikke desto mindre: En erkendelse var det da. Også Nigel Farage nikkede anerkendende.

Men så kom det: Beslutningen om at justere dækningen havde skam en målsætning. For ZDF er åbenbart nået frem til, at en ‘normaliseret’ dækning af Alternative Für Deutschland vil være det bedste redskab til bekæmpelse af den populistiske bevægelse over Europa, som AFD – og Nigel Farage i øvrigt – er udtryk for, mente Thevessen. Så burde kæben være helt nede ved gulvet. Sagde han virkelig det? Ja, det gjorde han – for derefter at anklage Nigel Farage for fremmedhad…

(Nigel Farage i debat med Elmar Theveßen fra ZDF, København, 30. november 2016; Foto: Twitter)

“Vi er også nødt til at se os selv i spejlet.” (Tom Jensen, Berlingske)

Oploadet Kl. 10:22 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


3. december 2016

Mere venstreradikal hærværk: For frihed-fotograf fik smadret familiebilen – ‘Racist fuck Pegida’

Uwe Max Jensen har talt med Eyvind Dekaa, der natten til lørdag fik overmalet sin bil med ‘Racist fuck Pegida’. Den postulerede racist er i øvrigt gift med en kvinde fra Filippinerne. Han dokumenterer ofte demonstrationer, og fik efter Krystalnat-arrangementet i sidste måned bil og nummerplade fotograferet af Redox’ Simon Bünger.

Her sakset fra Ballet Magnifique – Natligt hærværk: Pressefotograf fik sin bil hærget af modstandere af For Frihed

“Fredag nat blev pressefotograf Eyvind Dekaa’s bil udsat for omfattende hærværk på en parkeringsplads i Høje Gladsaxe. Fire ødelagte dæk, graffiti, ridser i lakken og skum i udstødningen var resultatet af den natlige hærværksaktion. Graffitihærværket bestod af følgende tekst: “RACIST FUCK PEGIDA”.

Pegida er det tidligere navn for gruppen For Frihed, der den første lørdag i hver måned demonstrerer mod islamiseringen af Danmark.

Eyvind Dekaa har det seneste år dokumenteret For Friheds demonstrationer som pressefotograf.

‘Jeg har pressekort og har altid haft det fremme, når jeg dokumenterede For Friheds demonstrationer. Nu er det altså også den del af pressen, der rapporterer om Enhedslisten og AFA (Antifascistisk Aktion, red.), der skal skræmmes.

Trist udvikling. Vold virker. Min familie – kone og børn – har beordret mig til at stoppe dokumentering af politisk vold. Hvilket jeg selvfølgelig må bøje mig for. De har større prioritet end voldsudøverne,’ siger Eyvind Dekaa.”

(Foto: Eyvind Dekaa)

Oploadet Kl. 17:24 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper