22. juli 2018

Asger Aamund om migration: ‘Man bliver nødt til at se det som en film og ikke bare et øjebliksbillede’

Stine Bosse tog fejl, men mener alligevel at det er ‘ren Trump at tale om ændringer af konventioner’. Hun kommer aldrig til at bo blandt de indvandrere hun hilser velkommen, og er intet andet end en positionerende hykler. Interview med Bosse og Asger Aamund i Berlingske – Nu er syrere den største gruppe ledige udlændinge: ‘Myten om, at de alle sammen er atomfysikere og hjernekirurger, holder jo ikke’.

“Pludselig var de der. På motorvejene. De store strømme af flygtninge, som i 2015 delte vandene i integrationsdebatten… I dag udgør syrere den største gruppe af ledige udlændinge, og udlændinge er i stigende grad overrepræsenteret i ledighedsstatistikken. …

For erhvervslederen Asger Aamund viser det især én ting:

‘Myten om, at de alle sammen er atomfysikere og hjertekirurger, holder jo ikke,’ siger han og fortsætter:

De fleste af dem er meget dårligt uddannet, kan ikke engang få et almindeligt job og forventer, at det er en menneskeret, at de kan komme herop og leve af overførselsindkomster, så længe det kan lade sig gøre. Det ser vi resultatet af.’ …

‘Det er ikke samfundets ansvar, men indvandrernes opgave at integrere sig i samfundet, lære sproget, få sig en uddannelse og sikre, at de bliver en gevinst i stedet for en byrde,’ siger Asger Aamund. …

‘Det er jo livslang forsørgelse for mange af dem, og det er en skrue uden ende. Man bliver nødt til at se det som en film og ikke bare et øjebliksbillede, for der kommer flere og flere,’ siger Asger Aamund.”

(Koncerndirektør i TrygVesta Stine Bosse i Finn Nørgaards ‘En anden vej’, 2010; Foto: YT)

Oploadet Kl. 12:52 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer


21. juli 2018

Ali Aminali: Indvandrere fanges i identitetskamp pga. ‘venstrefløjens fascination af det multikulturelle’

Iranske Ali Aminali er socialrådgiver, medlem af De Konservative, og værd at lytte til. Kronik i Berlingske – Ali blev kaldt »for dansk«: Jeg kunne ikke identificere mig med det, som mange af de ikke-vestlige stod for.

“Mit møde med fordommene kan stadfæstes ret præcist. Det skete, da jeg startede på Helsingør Gymnasium, der dengang som nu var præget af venstreorienterede børn fra middelklassen. Her mødte jeg en del unge fra den yderste venstrefløj. De fortalte mig, at jeg var for dansk, og at jeg var en rigtig ‘onkel Tom’. For dem betød det, at jeg havde opgivet min baggrund og kultur, fordi jeg gerne vil være dansk.

Ærlig talt var grunden til, at jeg følte mig mest hjemme til højre for midten, at jeg var træt af hele tiden at skulle høre om identitetsproblematikken fra venstrefløjstyper. Hvorfor kunne de ikke bare lade mig være i fred? De så mig i et eksotisk lys og, ironisk nok, raceorienteret. De gjorde meget ud af, at jeg skulle huske at være stolt af at være iraner, og at jeg skulle huske min kultur, baggrund osv. …

En anden gruppe, jeg skulle høre kritik fra, var de ikke-vestlige unge, som jeg mødte i byen eller gennem venner og bekendte. I første omgang tænkte jeg, at det nok også bare var drilleri. Men det gik hurtigt op for mig, at mange af dem faktisk følte en form for afsky eller foragt over for mig.

Blandt disse unge muslimer var det hipt at dyrke sin egen mellemøstlige kulturforståelse, og de anså folk som mig som forrædere. Som en, der havde ’solgt sin sjæl’ for at blive accepteret. For dem handlede det om at stå sammen imod ‘kartoflerne’ og holde sig til sine egne. Derfor havde jeg heller ikke så mange venner, der ikke var etnisk danske.

[…]

I det hele taget er det komisk, hvordan repræsentanter for den antiracistiske venstrefløj mener, at vi danskere med indvandrerbaggrund kun må sige og mene særlige ting. Jeg har f.eks. ikke tal på, hvor mange gange jeg er blevet kritiseret for at være borgerlig, når jeg nu har iransk baggrund. …

Reelt bliver en hel gruppe af befolkningen fanget i en form for identitetskamp, fordi venstrefløjens fascination af det multikulturelle skal imødekommes, og fordi en stor gruppe indvandrere og efterkommere gerne pålægger ‘danskerne’ hele ansvaret for en i høj grad fejlslagen integration.

Venstrefløjen, ‘halalhippien’ og den kulturradikales krav til at få opfyldt egne fordomme og livsforståelser skaber en form for helle for dårligt integrerede ikke-vestlige indvandrere. Det giver dem muligheden for slippe for de krav og pligter, jeg mødte, da jeg voksede op. Krav og pligter, som var medvirkende til, at jeg kunne blive en del af det danske samfund.”

Oploadet Kl. 22:38 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer

Tivoli, 20. juli 2018

Den gode vejr fortsætter, og skulle man tilbringe en fredag i København, så var dagen velvalgt. Vi startede med Nationalmuseet, en shoppingtur på Strøget, kanalrundfart (med blik til Den Lille Havfrue, Operaen mv.), gik forbi Amalieborg, så Marmorkirken på tæt hold, og sluttede af med den første Tivoli-tur i mange år. Efter aftensmaden i Grøften, blev det til en enkelt øl med Monokultur, mens solen gik ned og L.O.C. gik på scenen. En helt igennem god dag.

Jeg skal på arbejde i morgen, og Uriasposten rammer tangenten fra mandag. Hedebølge eller ej.

Oploadet Kl. 09:51 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
Arkiveret under:


19. juli 2018

Københavns Rådhus, 19. juli 2018: ‘Laboremus pro patria’

Endnu en lang dag som turist i København. Vi startede med guldaldermalerier på Glyptoteket, herefter en tur op i rådhustårnet, senere Nyhavn og et par øl med Snaphanen ved Skuespilhuset. Afslutningsvis thaimad og aftenkaffe på Refshaleøen. Herunder en detalje fra Københavns Rådhus: ‘Laboremus pro patria’ (‘Lad os arbejde for fædrelandet’). Paradoksalt, når nu et massivt flertal i Borgerrepræsentationen dyrker multikulturen som ideologi.

Oploadet Kl. 23:59 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
Arkiveret under:

Sygeplejerske Harun Demirtas: ‘Hæng et sygehusskilt på væggene: Vi behandler ikke racister’

Det omtalte læserbrev om ‘ideologisk uniform på hospitalet’ er skrevet af civilingeniør John Nielsen. Sygeplejerske Harun Demirtas opponerer i et indlæg på JP.dk, og vælger behændigt at ignorere det faktum, at den omtalte muslim, jo godt må være muslim, men blot ikke bør skilte med sin religion på en offentlig arbejdsplads – Hæng et sygehusskilt på væggene: Vi behandler ikke racister.

“Kan man hænge et skilt på væggen i venteværelset og skrive: Her arbejder sundhedspersonale med anden etnisk baggrund end dansk, bl.a. kvinder med tørklæder og mænd med langt flot skæg, der brænder for at hjælpe dig, selv om de er underbemandet. Men er du racist og ikke vil have deres hjælp, er du velkommen til at søge andre steder.

Nej, det kan man selvfølgelig ikke. For hvis man gør det, så vil det blive en glidebane, og man vil herefter aldrig kunne sætte en grænse for, hvem man gerne vil behandle, og hvem man ikke vil.

… hvad skal vi så gøre med patienter, der diskriminerer en og håndplukker mellem personalet og fravælger dem, som har et tørklæde eller et skæg? Må vi overhovedet ikke sige fra over for dem? Og hvor går grænsen? …

Nej, vi håndplukker ikke vores patienter. Men vi accepterer heller ikke, at nogen udsætter vores kollegaer med tørklæde for diskrimination. Men er du virkelig i tvivl om, om en sygeplejerske med tørklæde kan hjælpe dig, må du finde et land, hvor der ingen muslimer findes. For du får ikke lov til at fravælge en pga. udseende eller religion.

Oploadet Kl. 23:36 af Kim Møller — Direkte link56 kommentarer


18. juli 2018

Frederiksborg slot, 18. juli 2018

Endnu en miniferie, denne gang til hovedstaden. Vi har lånt en lejlighed i Vangede, og har i dag været en tur til Utterslev Mose og Frederiksborg slot. I skrivende stund høres Bruce Springsteen på altanen med papvin! Livet er godt. Jeg har glemt min 24mm til spejlreflekset, så her blot et foto taget med den nye kinesiske mobil.

Oploadet Kl. 23:32 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer
Arkiveret under:

Om retten til at blive taget seriøst: ‘Fuck you, Mr. President’

Som dansker er det svært at købe Trump-pakken, men kritikken af ham er intet mindre end absurd. Den ene uge frygter medierne at han starter 3. verdenskrig, fordi tonen i forhold til geopolitiske modstandere er for kompromisløs. I skrivende stund er problemet, at han har ytret sig for venskabeligt overfor Putins Rusland, og sådan kan man blive ved. Folk der ytrer sig ureflekteret desangående, mister retten til at blive taget seriøst. Det gælder for mig at se den yderste venstrefløj en bloc. Fra Portland Mercury – Fuck you Mr. president.

“Title says it all, really: A group art show featuring works from 30 artists around the country based on the shared theme of ‘Fuck you, Mr. President,’ because our President is a repugnant piece of shit. All profits from print sales will be split between Planned Parenthood, the ACLU, and the National Immigration Law Center.”

(One Grand Gallery, Portland, Oregon, 2018)

Oploadet Kl. 23:10 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer
Arkiveret under:

Offer for venstreradikal terror: “Jeg fortryder, jeg var alt for dårlig til vise, at jeg… følte med folk…”

Det er sjældent jeg læser en artikel fra Zetland, men når det sker, så får man lige akkurat det man forventer. Lidt som Politiken, bare mere koncentreret. Herunder et længere interview med tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøj. Efter at have fortalt om det politiske attentat mod hendes privatbolig med sovende børn (uden at omtale gerningsmændenes politiske observans), handler resten af interviewet om hendes ideologiske selvransagelse. At grænserne ikke er åbne nok, at kritikken af Islam hæmmer integrationen og fremdeles. Hun fortryder.

Fra Zetland (af Philip Flores) – Rikke Hvilshøjs hus blev sat i brand, da hun var integrationsminister. Men hun var mest bange for at møde überhumanisten Carsten Jensen.

“Rikke Hvilshøj havde været til møde i Sønderjylland den aften i juni 2005. Familien lå og sov, da ministerchaufføren på den forkerte side af midnat lod den grå Mercedes rulle op foran huset i Greve og satte hende af på fortovet. … Måske faldt hun alligevel aldrig helt i søvn. I hvert fald var hun den eneste i huset, der få minutter senere – lige omkring klokken tre om natten – registrerede det ellers øredøvende brag. Hendes mand vågnede end ikke af, at hele soveværelset blev blændet op, som var det højlys dag udenfor.

Rikke Hvilshøj vækkede ham og løb selv hen til vinduet og så bilen omgivet af et flammehav ude i carporten. …

En nabo stod allerede og hamrede på fordøren, og mens Hvilshøjs mand nu løb ind for at vække børnene, ringede hun selv til 112, inden hele familien flygtede ud gennem bagdøren – ud gennem haven og ud på gaden. Hun råbte og skreg, mens ilden spredte sig fra carporten og tog fat i hovedbygningen og taget på huset…

Dén nat, hvor Rikke Hvilshøj – eller i hvert fald hendes bil og hus – blev mål for et politisk motiveret angreb, der i brutalitet har få paralleller i Danmarks demokratiske historie, vil altid forfølge Rikke Hvilshøj og hendes familie. Selvfølgelig fordi det var en forfærdelig oplevelse, men måske endnu mere fordi det er brandattentatet, mange husker, når de hører navnet Rikke Hvilshøj.

[…]

Det var ikke en ambition at fremstå hård. Det var heller ikke noget, Anders havde bedt mig om. Men så dukkede alle de der enkeltsager op om folk, der skulle udvises eller ikke kunne få familiesammenføring. Den måde, jeg håndterede de sager, dét er en af mine store fortrydelser,’ siger hun:

‘Jeg fortryder, jeg var alt for dårlig til vise, at jeg selvfølgelig følte med folk, der ofte var syge og levede under svære omstændigheder. Jeg fandt aldrig en god balance mellem at vise empati og samtidig sige, at lov er lov.’

Hvis ikke hun var det i forvejen, så gjorde brandattentatet hende til synonym med en uforsonlig udlændingedebat, der – mener hun selv – siden blot er eskaleret og eskaleret og intet godt har gjort for integrationen:

Meningen med den stramme udlændingepolitik var jo at skabe et rum til en positiv integration for dem, der har ret til at være her. Det hele nytter jo ingenting, hvis man så alligevel skubber de her mennesker væk, i stedet for at tage dem til sig,’ siger hun:

I dag kan jeg slet ikke følge med mere. I dag er hele Folketinget – i hvert fald til og med SF – jo nærmest gået højre om mig.‘ …

‘Jeg betragtede mig først og fremmest som et liberalt tænkende menneske, og de liberale tanker placerede jeg så i Venstre. Det er ikke for at lægge afstand til Venstre, men bare for at forklare, hvordan rækkefølgen var for mig. Jeg følte mig først og fremmest styret af mit eget liberale syn på mennesket og samfundet, og der var så nogle muligheder, der bød sig til.’ …

Hun peger selv på bløde tiltag som en Grundlovskonkurrence efter Mohammedkrisen, hvor unge med indvandrerbaggrund fik en del af ministrenes taletid på Grundlovsdag. Tiltaget førte blandt andet til et lettere ikonisk billede, hvor Anders Fogh Rasmussen ved et grundlovsarrangement står og holder en ung mand i hånden, der senere vente demokratiet ryggen til fordel for den ekstreme organisation Hizb-ut-Tahrir. Ikke desto mindre, siger Rikke Hvilshøj:

‘Jeg syntes, det var vigtigt at få sat en dagsorden om, hvordan udlændinge rent faktisk kunne bidrage positivt.’

[…]

Dagen efter angrebet havde en gruppe ved navn Grænseløse Beate taget ansvaret i en e-mail, sendt fra en internetcafé, men politiets spor endte blindt og har endnu i dag aldrig ført til en anholdelse af gerningsmændene. …

‘Lige så meget som jeg stadig synes, der skal være en konsekvent og stram udlændingepolitik, så synes jeg i dag, at den stramme udlændingepolitik smitter alt for meget af på integrationspolitikken. Det nytter ikke noget, at vi signalerer til de mennesker, der gerne vil være her og har ret til at være her, at der alligevel ikke er plads til dem,’ siger hun. …

‘Jeg kan godt forstå, hvis særligt muslimske udlændinge i Danmark i dag som gruppe føler, at de bliver skammet ud. Det gør ikke noget godt ved mennesker, og det gør ikke noget godt for Danmark.’

(Collage: ‘Zetland -Indsigt. Intet andet.’, TV2 News, 2017)



17. juli 2018

Lynkursus i demografi (1984/2018): Afrikanere med fransk pas er stolte over at repræsentere Afrika

Ballet Magnifique bringer et lille lynkursus i demografi. Der er særlige franske forhold, men befolknings- udskiftningen er ikke en fjern størrelse. Det sker lige her og nu i det meste af Vesteuropaog vil præge det land dine børn skal opdrage dine børnebørn i. Kuløren på den enkelte spiller er det mindste problem, for som Kipling pointerede, så kan man tage afrikaneren ud af Afrika, men ikke Afrika ud af afrikaneren.

(Les Bleus 1984, vandt EM: Eksempelvis Michel Platini, født 1955 i Jœuf, Meurthe-et-Moselle, Frankrig)

(Les Bleus 2018, vandt VM: Eksempelvis Samuel Umtiti, født 1993 i Yaoundé, Mfoundi, Cameroun)

Apropos.

France’s players of African origin will be proud to represent the continent when they face Croatia in Sunday’s World Cup final, according to Les Bleus‘ coach Didier Deschamps.

14 members of France’s squad, including Paul Pogba, Kylian Mbappe and Samuel Umtiti, are of African origin, and Deschamps says that these players still feel attachment to their countries of origin.

‘It has always been the case that the French team has always had players from Africa and from other countries and territories, and not just in football but in other sports,’ Deschamps told journalists at Saturday’s pre-match press conference in Moscow.

‘They are all French and they are all proud to be French,’ he added, ‘but through their origins, through their childhood, they have friends, they have families in these countries so they have a certain attachment to these countries and a certain pride that these people will see them play in a World Cup Final.'” (ESPN via KSDHA)

Oploadet Kl. 10:53 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
Arkiveret under:

Prof.: Koranens vers om renhed/urenhed handler især om ‘markering af grænser til ikke-muslimer’

Professor Thomas Hoffmann i Weekendavisen – Religionens rene hænder (6. Juli 2018m, ikke online).

“Troen opfattes ofte som det reneste udtryk for religion. Vel vidende, at religion nok så meget er et spørgsmål om handlinger og dermed også om de kroppe, der nødvendigvis må udføre handlingerne. Når religioner sætter fokus på handlingerne og forlener dem med et særligt formaliseret og teatralsk udtryk, taler vi om rituelle handlinger.

… shariaen har efterfølgende opbygget et fyldigt katalog over ting, der gør uren. Grundreglen er dog, at så længe bønnen ikke er på færde, er den urene tilstand egentlig ikke noget problem. Urenheden bliver først relevant eller aktiveret, når bønnen står for at skulle udføres. På tærsklen til bønnen vil erindringen om døgnets tidligere almenmenneskelige foreteelser, der nu renses af med vand, psykologisk markere et kategorispring mellem livets rodede fysikalitet og den tilstundende rituelle orden og kropslige ensretning (kroppe på rækker, kroppe i én bederetning, synkrone bevægelser). …

En mere jordbunden sociologisk analyse vil bemærke, at Koranens vers om renhed og urenhed, renselse og besmudsning især samler sig om passager, der drejer sig om den muslimske menigheds markering af grænser til ikke-muslimer.

Oploadet Kl. 03:23 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper