16. juli 2018

Lomborg: “… enormt frustrerende, at venstrefløjen ofte er fanget af en lille velstillet caffe latte-elite”

Sent i aftes, røg jeg tilfældigt i debat på Facebook med en god ven i billardmiljøet, der uvist af hvilken årsag sympatiserer med Alternativet. Vi diskuterede burka- og omskæringsforbud, da en af hans venner stødte til med direkte henvisning til undertegnede: “… tænkte lige ‘hvad fanden er det manden skriver'”, med opfølgningen “… det er skide besværligt, når den ariske race ikke bare kan bestemme det hele”. Et helt klassisk scenarie: Han opdager at alle i debatten ikke er fuldstændig enige, får et mindre chok, og trækker så nazi-kortet.

Bjørn Lomborg kender problematikken. Interview med ham i Berlingske i anledningen af 20-året for udgivelsen af ‘Verdens sande tilstand’ – ‘‘Venstrefløjen er fanget af en lille caffelatte-elite, der bebrejder den fattige mor, at hun ikke køber bæredygtige fødevarer til sine børn’.

“Året efter udkom så bogen ‘Verdens sande tilstand’, der anerkendte den menneskeskabte globale opvarmning, men påstod, at miljø- og klimaforskere har en økonomisk interesse i at overdrive problemerne, og at vi kunne gøre langt mere godt ved at sætte ind mod fattigdom og nød.

Det er 20 år siden. I mellemtiden er den ene varmerekord efter den anden sat. Bjørn Lomborg har været blandt verdens mest indflydelsesrige personer og sammenlignet med Hitler af den daværende formand for FNs klimapanel. Klimaområdet er i det hele taget blevet så betændt, at modstanderne beskylder hinanden for at manipulere menneskeheden med en venstrefløjs alarmeringsortodoksi mod kapitalisme, mens den anden fløj afviser enhver skeptiker, tvivler eller spørgsmålsstiller som direkte finansieret af kul og olieindustrien. Der er gået ideologi, fløjmistro og identitet i skidtet. …

‘Jeg har aldrig stemt til højre for midten. For mig handler venstrefløjen om at sikre de bedste muligheder for verdens fattigste, derfor er det enormt frustrerende, at venstrefløjen ofte er fanget af en lille velstillet caffe latte-elite, der for at have det bedre med sig selv bebrejder den fattige mor fra Vestegnen, at hun ikke køber bæredygtige fødevarer til sine børn, og som mener, at den globale opvarmning er klodens altoverskyggende problem.

Venstrefløjen indvender så at ‘Bjørn du glemmer, at temperaturstigningerne rammer verdens fattigste hårdest’… Faktisk har de selv svaret, fortæller han og henviser, som han så ofte gør, til en undersøgelse. Da FN spurgte ti millioner mennesker fra hele verden om, hvilke problemer de mener skal prioriteres højest, lå uddannelse og sundhed i top.

‘Klima kom allersidst som 16 af 16. Det er alt, jeg siger – vi kan gøre mere godt for hver krone. Alligevel er jeg blevet et symbol på ondskab, fordi de fleste hellere lytter til karikaturen af mig som en ligeglad klimabenægter frem for at læse det, jeg faktisk siger,’ siger han.”


VM: Afrikanere er franskmænd, mørklødede hooligans er ‘fans’, venstreradikale er en ‘protestgruppe’

De medier, der stædigt fastholder at enhver araber med dansk pas er dansker, er de samme der i disse timer hylder de franske verdensmestre, fordi 12 ud af 23 spillere har afrikansk baggrund. Herunder hele otte af de tretten der kom på banen i finalen: Umtiti (født i Cameroon), Pogba (forældre fra Gunea), Kanté (Forældre fra Mali), og Mbappe (forældre fra Cameroon/Algeriet), Matuidi (forældre fra Angola/Congo), Nzonzi (far fra Congo), Tolisso (forældre fra Togo) og Fekir (forældre fra Algeriet). Enkelte har tidligere repræsenteret afrikanske lande, og VM der var tiltænkt at være turnering mellem folkeslag, minder mere og mere om en international klubturnering.

(Fransk landshold anno 2018, Les Bleus; Foto: Total Sportek)

Begreber mister betydning, og ord er gratis. Ekstra Bladet fortæller eksempelvis, at der efter VM-finalen opstod gadekampe i Paris mellem politi og ‘fans’. Havde det været hvide englændere i Moskvas gader, så havde Ekstra Bladet jo nok kaldt dem hooligans.

(EB.dk, 15. juli 2018: “… kampe mellem fans og politi.”)

I midten af 2. halvleg løb fire personer i politiuniform på banen. En aktion af venstreradikale Pussy Riot, der i Berlingske kaldes for ‘protestgruppen og kunstnerkollektivet’. Havde de fire aktivister været to my til højre for midten, så havde de fået etiketten højreradikal.

(Venstreradikale Pussy Riot løber på banen under VM-finalen; Foto: NBC)

Oploadet Kl. 04:14 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer

Sommerlejr: Afviste asylansøgere på Udrejsecenter Kærshovedgård ‘holder sommerferie på efterskole’

Afviste asylansøgere er folk der befinder sig ulovligt her i landet, og udrejsecentrene er oprettet med det ene formål at motivere dem til at rejse hjem igen. Luthersk Mission lyder som naive venligboere.

Fra TV Midtvest – Afviste asylansøgere holder sommerferie på efterskole.

“Hver dag bliver 50 afviste asylansøgere kørt frem og tilbage mellem Udrejsecenter Kærshovedgård og Hestlund Efterskole, hvor de er på sommerlejr. Det er en nødvendighed, så de kan overholde deres meldepligt på centeret samtidig med at de får et afbræk fra hverdagen på centeret.

– Mange af dem er i en situation, hvor de ikke kan holde ferie og her kan vi være sammen og holde ferie og lave noget godt sammen, siger Enok Sørensen, der er tværkulturel konsulent for Luthersk Mission og med til at arrangere sommerlejren.”

Oploadet Kl. 02:58 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


15. juli 2018

Københavns Kommune køber 20 A4-ark for 10.000 kr af venstreradikal: ‘Lars Løkke Rasmussen er død’

En sædvanligvis troværdig kilde fortæller, fortæller at et værested for misbrugere, der formentligt lukker på grund af manglende finansiering, var prydet af en ‘abstrakt akrylhjort’ indkøbt af Københavns kommune for 81.429 kroner. Som den gode Uwe Max Jensen har dokumenteret i årevis, så er moderne kunst intet andet end meningsfæller der holder hof for skatteydernes regning – lidt i stil med statsmedierne.

Blandt fortalerne for indkøb af A4-nekrologerne omtalt herunder, er Gyda Heding, medlem af Borgerrepræsentationen for Enhedslisten og et af otte medlemmer i Billedkunstudvalget. Hun var i sin ungdom aktiv i BZ-miljøet, og har tilsyneladende stadig et afslappet forhold til ejendomsretten/andre folks penge. Blandt udvalgets øvrige medlemmer, der forsvarer indkøbet er Michael Thouber, leder af Kunsthal Charlotteborg. Han er tidligere kulturredaktør på DR, og noget nær personificeringen af statspropaganda for åben grænser.

Kunstneren selv tilhører efter hans Facebook-profil at dømme, også den yderste venstrefløj. Tidligere på ugen delte han et foredrag om anti-imperialisme af Torkil Lauesen. Maoisten, der blev en del af Blekingegadebanden, og nogle år senere blev headhuntet til Københavns Kommune, hvor en tidligere DKP’er blev hans nærmeste foresatte.

Foruden (klasseforrædderen) Ole Sohn er de ufærdige nekrologer Lars Løkke Rasmussen (statsminister, Venstre), Lars Barfoed (tidl. justitsminister, De Konservative), Bertel Haarder og Birthe Rønn Hornbæk (tidl. integrationsministre, Venstre), Søren Espersen (DF) og Henrik Sass Larsen (højrefløjs-socialdemokrat).

Historien fra B.dk – Københavns Kommune har købt kunstværk med 20 A4-ark for 10.000 kroner: ‘Det er usmageligt det her!’.

‘Lars Løkke Rasmussen er død’

‘Ole Sohn er død’

‘Bertel Haarder er død’

20 A4-ark med hver deres linje, der starter med en politikers navn og slutter med ‘er død’, vækker opsigt på de sociale medier.

Arkene udgør tilsammen et kunstværk, der er lavet af Jakob Jakobsen. Tidligere var det en del af en fremtidsudstilling på Kunsthal Charlottenborg, men nu har Billedkunstudvalget i Københavns Kommune købt værket.

Prisen lød på 10.000 kroner.”

(John Jakobsen deler foredrag om ‘anti-imperialism’ ved Torkil Lauesen, 10. juli 2018)

(Michael Thouber om Københavns Kommunes nyindkøbte A4-nekrologer, 8. juni 2018)



14. juli 2018

Peter Møller, DR-vært: “Det har været en hård skæbne for England, Brexit først, og så nu her…”

Næsten dagligt kan man i diverse samtale- og debatprogrammer høre indskudte sætninger om ‘amerikanernes problemer med Donald Trump’. Danske mediefolk lever i en centrum/venstre-bobbel, der ikke helt forstår, at Trump ikke bare er folkevalgt, men også repræsenterer noget nær halvdelen af amerikanerne. Helt analog til forståelsen af Brexit. Her et eksempel fra VM-studiet, lige efter Englands semifinale-nederlag til Kroatien, hvor Peter Møller taler flydende DR’sk.

Mads Junker, DR: De havde muligheden, de havde momentum, men det skiftede altså til et kroatisk mandskab – ja, jeg ved ikke hvor de har fundet de her kræfter fra, men de fandt dem.

Peter Møller, DR: Det gjorde han også i München, og man husker ham også for rigtig mange mål her. Det har været en hård skæbne for England, Brexit først, og så nu her hvor de altså må sige farvel. ‘Its not coming hope home’, Mads, alligevel.

(Collage: DR-vært Peter Møller på Instagram, 18. juni 2018; Se evt. tidligere post)

Oploadet Kl. 13:15 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer
Arkiveret under:


13. juli 2018

Tesfaye: Velfærdsstaten lokker, syriernes ophold i Danmark må i udgangspunktet være ‘midlertidigt’

Folketingsvalget nærmer sig, og alle politikere med en forhåbning om indflydelse positionerer sig derfor tæt på den gennemsnitlige dansker. Noget indikerer at Socialdemokraterne mener det denne gang, men Mathias Tesfaye er ikke mere repræsentativ for sosserne end Inger Støjberg er for Det Liberale Venstre. En ideologisk lynafleder, der skal bygge bro mellem folkedybets akkumulerede vrede og det EU-sanktionerede status quo. Når det er sagt, så må man rose Tesfaye for at forstå det essentielle.

Jeg har tidligere blogget om syriske flygtninges ferierejser i hjemlandet. Her lidt fra Tesfayes kommentar i Berlingske – Støjberg lukker øjnene for ubekvem sandhed.

“Jeg indrømmer gerne, at jeg spærrede øjnene op, da Radio 24syv sendte mig annoncen. Journalisten havde selv købt billet og foretaget interviews med syriske familier, der forlod terminalen i Billund med kurs mod hjemlandet.

Bag den lille annonce gemmer sig en større sandhed bag de seneste års flygtningestrømme. Nemlig at mange flygtninge ikke har noget reelt ønske om at flytte hjem. Flere af dem har boet i længere tid i flygtningelejre i Jordan, Libanon eller Tyrkiet. Da de forlod dem og bevægede sig mod Europa, var det for at etablere en ny tilværelse med deres familie. De køber derfor kun returbilletter, når de skal hjem til Syrien.

Det danske samfund understøtter endda opfattelsen af, at deres migration er permanent, når vi i officielle breve til flygtningene skriver, at de får asyl med mulighed for varigt ophold. Jeg vil vove at påstå, at danske myndigheder generelt møder de nyankomne med den forventning, at de nu skal være i Danmark resten af livet. Men hvorfor egentlig det? Udgangspunktet bør være, at folk vender hjem og deltager i genopbygningen af deres land.

Socialdemokratiet fastholder vores ønske om asylbehandling i modtagecentre uden for EU, kombineret med kvoteflygtninge gennem FN-systemet. Men indtil det kan realiseres, må danske myndigheder skære ud i pap for nyankomne, at deres ophold i Danmark som udgangspunkt er midlertidigt.

Hvor mange flygtninge flytter reelt tilbage, når konflikterne er overstået? Ja, det ved vi dybest set ikke. Jeg har bedt Inger Støjberg om at undersøge det. Men det har ministeren ikke ‘fundet anledning til at iværksætte’. Hun vil altså ikke svare!

Mon ikke sådan en undersøgelse ville have afsløret, at asyl i Danmark reelt er billetten til permanent ophold i en velfærdsstat? Mon ikke det er denne ubekvemme sandhed, der ikke må komme for dagens lys?”

(Check-in Billund, 2018/4, s. 47; Foto: Collage)

Oploadet Kl. 16:02 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer


12. juli 2018

Araber truede Rasmus Paludan: “Hvis I prøver på noget mens min datter er her, så stikker jeg! …”

Jeg har tidligere blogget om Stram Kurs’ demonstration på Åbyhøj Torv i det vestlige Århus. En indvandrer spytter, da han kører forbi Rasmus Paludan, hvad påtales. Få sekunder senere begynder dødstruslerne. Den truende mand er libaneser, og hedder Ali Said Saleh, og med fast arbejde vel en form for rollemodel. Manden er anmeldt til Østjyllands Politi for trusler, jf. straffelovens § 266.

Sekvensen kan ses på Facebook.

Ali Said Saleh, libaneser: Jeg har min datter her. Hvis I prøver på noget mens min datter er her, så stikker jeg! – I ved ikke hvad der sker! Står du foran min datter og provokerer mig? Står du foran min datter og provokerer mig, eller hvad? … Jeg har min datter i bilen, hvis han bliver ved med at provokere, så går jeg ud og flækker hans ansigt mand!

Oploadet Kl. 22:51 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer

London: 74-årig eks-ambassadør brutalt overfaldet – “… like something you would see in a war zone.”

Green Days ‘American Idiot’ indtager britisk hitliste i protest mod Donald Trumps London-besøg, og ‘Kæmpe, vred babyballon’ byder Trump velkommen til London, er to historier sakset fra DR Nyheder om Trumps besøg i London. Her en historie fra The Sun, der faldt for væsentlighedskriteriet – Teenagers arrested after UK’s ex-ambassador to US Christopher Meyer was beaten up at London’s Victoria train station.

“Two teenagers have been arrested after the former British ambassador to the United States was brutally attacked in broad daylight at Victoria train station.

Sir Christopher Meyer, 74, is now recovering in hospital with a suspected broken nose and tendon damage from being punched and scratched.

British Transport Police said a 15-year-old girl and a boy aged 16 have been arrested on suspicion of assault occasioning grievous bodily harm after the attack at around 2.45pm on Wednesday.

His wife Catherine, Baroness Meyer, said Sir Christopher was set upon while taking the Tube to a think tank.

She told the Times: ‘He looks terrible. His left eye is like a golf ball and bleeding, the nose looks like it could be broken.

‘I’m absolutely shocked by the level of the brutality. They really beat him. It’s appalling – like something you would see in a war zone.’

A shocking photo showed Sir Christopher, who was the UK’s ambassador to the US between 1997 and 2003, covered in blood while lying in a hospital bed. …

The attack, a day before Donald Trump’s first visit to the UK as president of the US, is not thought to have been politically motivated… Sir Christopher had called for Britain to engage with President Trump during his visit, and not to turn its back on him.

(Sir Christopher Meyer, tidligere US-ambassadør I London; Foto: The Sun)

Oploadet Kl. 21:46 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
Arkiveret under:

Moskva, juni 2018

I en af de kolde vintermåneder aftalte jeg med en tidligere kollega, at vi skulle tage til Moskva og se VM sammen. Tiden gik, og lige pludselig var det april. Det lykkedes en lokal guide at skaffe et dyrt hotelværelse til os, hvis blot vi forudbetalte det fulde beløb, og det gjorde vi så. Senere lykkedes det os at få billetter på Fifas hjemmeside, og så var det blot at bestille et såkaldt Fan ID, der erstattede visum for alverdens fodboldrejsende.

Vi tog det sene fly fra Kastrup fredag aften (for tre uger siden), og ankom til en natlig trafikprop i bymidten. Aldrig har jeg set så mange mennesker i nattelivet. I samråd med guiden fik vi hentet billetterne lørdag eftermiddag, og hermed var der tid til sightseeing. Vi testede et par restauranter af ved Frelseren Kristus-katedralen, og fik smagt den berømte Borscht (rødbedesuppe)

Stemningen i byen var helt fantastisk. Overalt sås glade fodboldfans – franskmænd med napoleonshatte, mexicanere med sombreros, danskere med klaphatte og vikingehjelme. Danskerne var uniformerede i rødt, men slagsangene faldt lidt mere naturligt hos latinamerikanerne.

Ved universitet havde russerne indrettet en enorm forskanset fanzone, hvor kampene blev vist på adskillige storskærme. Her så vi et par kampe, og særligt russernes sidste puljekamp trak tilskuere til. Jeg gætter på 100.000, men det forbliver et gæt.

Det første kulturelle højdepunkt var den farverige Vasilij-katedral, bygget under Ivan den Grusomme, og ganske givet inspirationskilde til prinsesseslottet i Disneyland Paris.

Tirsdagens kamp mod Frankrig skulle spilles på Luzhniki Stadion, men danernes optakt fandt sted ved Bar BQ på Den Røde Plads. Vi mødtes klokken 10 om formiddagen, og tog herfra til Stadion. Noget af en fest. Kampen var dog den ringeste jeg har set siden AGF-Lyngby pokalfinalen i 1990, men bevares – alene det at være tilstede. Jeg tog et hurtigt foto med mobilen af den store Lenin-statue ved Fifa fan-shop foran stadion. Dagen forinden havde en russisk fan medbragt en banner påskrevet ’88’ (talkode: Heil Hitler) til Uruguay-kampen, hvad gav en bøde på 65.000 kroner. Det er tilsyneladende bedre at myrde uskyldige på grund af klasse end race.

Efter kampen var der efterfest på et større diskotek nogle kilometer derfra. Øllene var mistænkeligt dyre, men forklaringen fulgte hurtigt. Det var en stripklub med alt hvad deraf følger, og selvom de fleste danskere på stedet var overrislede, så var det mit indtryk at det var lige lovligt hårdt for folk flest. Formoder der var et bordel bag en svært bevogtet dør. Den æggende dans fra unge damer på scenen trak en del husarer til, og den mafia-lignende vagt måtte sætte flere roligans på plads – kun se, ikke røre. Den ene var i øvrigt en af blot to arabere jeg så til forfesten.

Min rejsepartner røg i vodka’en og forsvandt, så jeg tog alene til hotellet med en pirattaxi. En kirgiser, der med høj kirgisisk musik i anlægget, kæmpede for at få GPS-signal med telefonen ud af vinduet. Han fandt ikke hotellet, men kom dog tæt på. Min vikingehjelm blev hans VM-souvenir. Min ven ankom desorienteret en time senere.

Det var planen, at vi skulle se kremlin med en russisk guide om onsdagen, men over et glas vand på et overklasse-restaurant, blev vi enige om, at det nok var bedst han tog en dag i sengen. Jeg så et lokalt kloster, og tog så den store tur til Frelseren Kristus-katedralen. Et formidabelt bygningsværk med en unik historie. Katedralen var den synlige forening af Rusland og den ortodokse kirke. Det var denne katedral som venstreradikale Pussy Riots skændede tilbage i 2012. For vestlige medier var de frihedskæmpere, for russerne var de alt andet.

Herefter et besøg på ‘nationalmuseet’, der blandt andet havde udstillet Lenins Rolls Royce.

Det siges at Putin holdt møde med Trumps sikkerhedsrådgiver John Bolton i kremlin denne dag… desuagtet. Det er ingen skam at blive væk, når man nu ikke er inviteret.

De efterfølgende dage tog den danske guide os med rundt, og vi så blandt andet Alexanderhaven, ‘det militærhistoriske museum’, Kiev-stationen (mfl.), Peter den Store-monumentet, Krimbroen og Gorky Park.

Fredag mødtes vi med guiden Galina, der viste os rundt i Kremlin, ikke mindst de imponerende løgkuplede kirker. Vi så naturligvis også Zarens klokke (der gik i stykker under produktionen), og Zar-kanonen (der ikke kune affyres). For mere kuppelkatar, se billederne nederst i denne post.

Det var ikke muligt at skaffe billetter til ‘våbenkammeret’ (lidt ala Tøjhusmuseet), og køen foran Leninmausolæet gjorde det i praksis umuligt. Det må blive en anden god gang.

Fredag aften spiste vi på restaurant Yar, i noget der lignende en teatersal. Her hang Pushkin, Tolstoj, Chekhov mfl. ud i forne tider. Guiden gav mig et lommelærke-sæt med Zar-tidens våbenskjold, og det er værd at huske på at Rusland har en rig historie: Pre-kommunisme ad libitum.

Vi tog en båd på Moskva-floden for at slappe af i skyggen, og samme ide havde en gruppe brasilianere fået. De første dage gik vi 15-20 kilometer, og kombineret med 25-30 grader var det lige i overkanten for en bleg dansker.

I stormagasinet GYM ved Den Røde Plads var priserne opskruede, men flot var det. I et nærliggende center var priserne noget bedre, men intet var rigtigt billigt i den indre by. Moskva er ikke mere Rusland end London er England, og det afspejlede sig i bilparken. AMG-Mercedes, Range Rovere og store Audier var overalt, og mens man drak ‘kaffe’ (pivo) på en fortorvscafé kunne man nemt se flere forbikørende Bentley’er. Her dog en Rolls Royce.

Lige overfor en tøjbutik der solgte tørklæder til muslimer, lå en Thor Steinar-butik, der solgte tøj med nationalistiske temaer. Mere interessant var dog en lille forretning, der solgte tinsoldater fra diverse perioder. Venligt spurgte jeg den konfuse ekspedient om prisen på de udstillede vare, og da jeg pegede på en spartaner med Lambda-skjold, fandt han ipad’en frem og skrev svaret i en oversættelses-app: ‘Alt er udsolgt!’ Jeg så minimum ti af slagsen i montret, og efter nogle minutter fortalte han mig, at de kostede 42 dollars stykket. Alt for dyrt, men jeg sagde ja. Herefter tastede han 5900 rubler ind på kasseapparatet, og jeg betalte således 600 kroner for ti gram tin. Well played Vladimir…

Souvenirkøbene tog lidt overhånd. Drengene fik et par VM-trøjer, datteren en ‘Putin-ridende-på bjørn-kaffekop’ og kæresten en fin matryoshka-dukke. Foruden den dyre spartaner, købte jeg flere kaffekopper med religiøse motiver, en Putin gips-buste, og nogle Putin-køleskabsmagneter med Krim-tema. Overalt kunne man købe turistede ting med Stalin, Lenin, Trotsky… Putin og Trump. Ja, selv en Bendtner-dukke.

Jeg skal ikke forherlige det russiske demokrati, men må blot konstatere, at den vestlige kritik af Putin skyder over målet. Han repræsenterer sit folk, og meget af det Vesten kritiserer ham for, har han solid opbakning til i befolkningen. Ingen EU-præsident kan sige det samme. MSM fører an i hetzen. Før VM fortalte medierne om hvor farligt det ville være i Rusland, men her hvor turneringen er ved at være slut, er der stort set intet sket. Vi følte os trygge overalt, også tryggere end vi ville være i Århus eller København. Den del overraskede mig.

Sikkerhedsopbuddet var uden sidestykke. Moskva var gearet til fodboldturisme, og man skulle eksempelvis scannes for at komme ind på Den Røde Plads. En ung overgearet betjent ville se displayet lyse på mit kamera, og problematiserede en netop indkøbt deodorant.

VM må i øvrigt have givet midlertidigt arbejde til tusinde af unge russere. Da vi ankom til lufthavnen (en af byens tre-fire internationale) en sen nattetime, var der opsat en særskilt skrank ved gaten: ‘Get your Fan ID here’. Tre personer var ansat til at fortælle os hvor vi kunne hente vores Fan ID, hvis vi ikke havde fået det tilsendt. Ved Metro-stationer stod Fifa-repræsentanter i små grupper, og guidede folk videre.

Sproget må siges at være en barriere. Når vi på engelsk bestilte vand uden brus (’still water’), kom det med brus – hvis det overhovedet kom. En lille fadøl blev en stor og fremdeles. Selv det mest simple kunne misforstås. Trods sproglige mangler og en lidt reserveret attitude, var der dog venlighed over hele linjen. Det samme med de tilrejsende fodboldfans. Vi sludrede lidt med en par russere på en irisk pub, og sad pludselig og hyggede os med nogle franskmænd. En anden dag drak vi ananasjuice/vodka af pap med et par fyre fra Balkan, og på syv dage så jeg intet der ødelagde stemningen – hverken vold eller hærværk.

Min vikingehjelm gav en del opmærksomhed, og jeg tror der blev taget 100 selfies med mig. På et tidspunkt blev det næsten for meget, men iført daner-uniformen laver man ingen scener.

(Se evt. tidligere post)

Hvor nazistisk symbolik er forbudt i Tyskland, så har russerne et andet forhold til kommunist-tiden. Det meste propaganda i gadebilledet var væk, men ikke 100 procent. På de mange monumentale bygningsværker fra Stalin-årene kunne man eksempelvis stadig se hammer & sejl, CCCP etc. Tæt på hotellet var en statue af Friedrich Engels og fremdeles. Her en detalje fra den store port ind til Gorky Park.

Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal mene om det, men russerne har tydeligvis et afklaret forhold til den slags. I Gorky Park var statuer af Lenin, Stalin, Dzerzhinsky mfl. samlet ved et mindesmærke for ofre for totalitære regimer. Ganske passende, omend det må siges at være et paradoks når nu Lenin stadig indgår i navnet på parken. “A riddle, wrapped in a mystery, inside an enigma”, sagde Winston Churchill om Rusland i 1939.

I Gorky Park så jeg også en statue af H.C. Andersen. Mest indtryk gjorde dog statuen af Sergei Yesenin, en digter der (formentligt) blev myrdet af regimet i 1925. Det siges, at han hver dag drak sig fuld og offentligt råbte ‘Død over kommunisterne’, lige til den dag han ikke var mere.

“What seems like an open and shut case of suicide may not be so simple. In the months leading up to his death the Soviet authorities had become increasingly concerned about the poet’s drunken debauchery. Criminal charges were brought against him and his friends because of their numerous brawls, and the Bolsheviks feared that Esenin could start to denounce the new government. Apparently there was even discussion of putting the poet under continual surveillance. This has led to unproven speculation that Esenin was assassinated by the secret police – a theory that is still hotly contested.” (Russia Beyond, 2014)

Kremlin

Metro-udsmykning, statuer mv.

Gorky Park

Diverse

Oploadet Kl. 18:51 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer

Liberale Riskær: Omskæringsforbud er et usmageligt angreb på muslimers ‘kulturcentriske sædvaner’

Finansmanden Klaus Riskær er nogen personificeringen af yuppie-80’erne. Klassisk liberal, der blev medlem af Venstre, ekskluderet, og senere afsonede fem år i Vestre Fængsel for mandatsvig. Liberalister har normalt ‘et individualistisk menneske- og samfundssyn’ (DSD), men i disse multikulturelle tider må man give køb på visse umistelige rettigheder. Altså, ikke for at forsvare hævdvundne danske rettigheder, men for at opponere imod denne her usmagelige modstand mod at skære i raske drengebørns kønsorganer. Muslimbashing 2.0, så at sige.

Kanalchef Jørgen Ramskov vil sikkert kalde ‘Riskærs Revolution’ for et borgerligt radio-magasin, der skaber balance i udbuddet, men i praksis er det endnu en front mod den nationale konservatisme. Danmark tvinger ikke andre kulturer til at rette ind, kun i det omfang proponenterne ønsker at leve og bo i Danmark. Hver 3. mandlige verdensborger er omskåret, pointerer han, men fastholder samtidig at alle der ‘har postadresse’ i Danmark er danskere. Alle er danskere, men danskhedens kulturcentriske sædvaner er de eneste der skal bekæmpes.

Udsendelsen kan høres online her.

Klaus Riskær, Radio24syv, tidl. Vestre Fængsel/Venstre: Dem der er omskåret i Danmark er ikke danskerne, så det koster ikke noget at… I det her program skal vi ikke bare reagere intuitivt, her skal vi reagere med eftertanke. … Selvfølgelig er det en intuitiv reaktion hos enhver dansker, at man ikke skal tage en baby og begynde at skære pikkens forhud af. Det er i vores kontekst fuldstændigt abdstrakt og vanvittigt. I vores kontekst. Men berettiger det, og det er det der er temaet for programmet – berettiger det, os samtidig til at lave pålæg, når vi ved de pålæg vi vil udstøde retter sig mod ganske få jøder i det her land. Jeg ved ikke hvor mange det er, ti-femten-tyve tusinde, jeg aner det ikke, det er et lille antal. Men, sjovt nok retter det sig også mod alle muslimerne, hallo, og så pludselig begynder jeg jo at sige – hvad er der, er det her blevet en ny kampplads i den politiske kamp med indvandring og fremmede. Pludselig så angriber man deres sædvaner, deres kulturcentriske sædvaner, og deres religionsforståelse af hvordan de etablerer bindingen til deres eget religiøse udgangspunkt.

Det synes jeg er usmageligt. Og jeg synes at alle de her kloge kommentatorer og kollumnister, og hvad pokker de hedderaner meget uheldigt ind, når vi ser på hvad der foregår i det øvrige politiske miljø. Det kan jeg ikke lide.

(Klaus Riskær Pedersen, Radio24syv; Foto: CC, Wikipedia)

Oploadet Kl. 17:11 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper