21. oktober 2014

Antropolog: Folkeskolens fokus på mangfoldighed, tolerance, og lighed ekskluderer troende muslimer

DPU-forskeren vil gerne tale om Islam-krænkende sekularisering, men alt er ikke relativt, og som Craig Winn understreger i ‘Prophet of Doom’ (2004), så er en god muslim et dårligt menneske. Interview med antropolog Laura Gilliam i Dagbladet Information – Folkeskolen har ikke plads til den gode muslim.

“Da Laura Gilliam mødte lærerne og skolelederen på den overvejende tosprogede skole i ydre København, hvor hun skulle følge en 8. klasse i fire måneder, forstod de ikke, hvorfor hun ville undersøge, hvordan skolen håndterede de muslimske elevers religion.

‘Religion er ikke noget problem. Det spiller ingen rolle her hos os,’ sagde de til forskeren.

… trods lærernes og skolelederens succes med at skabe en harmonisk skole uden konflikter, konstaterer Laura Gilliam i sit forskningsprojekt, at de muslimske børn oplever, at den danske folkeskole er sted, hvor der ikke er plads til deres religion.

‘Skolen var præget af en god stemning… Lærerne og eleverne gjorde meget for at tilpasse sig hinanden. Men samtidig betød skolens ideal om, at religion skal være irrelevant for børnenes samvær, og at man skal fokusere på ligheder i stedet for forskelligheder, at elevernes religion blev udgrænset,’ siger Laura Gilliam, der er antropolog og integrationsforsker ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet.

Skolens fokus på mangfoldighed, tolerance og ligheder mellem de to verdensreligioner kristendom og islam endte altså med, at de muslimske elever oplevede, at der ikke var plads til deres personlige tro og ‘den gode muslim’ i den danske folkeskole.

‘Der er en dansk kulturel norm om, at vi værdsætter, at vi er forskellige. Men forskellene må kun være overfladiske og ikke mere grundlæggende. … siger Laura Gilliam.

[...]

Eleverne i den 8. klasse, som forskeren fulgte, var meget bevidste om, at de hele tiden skulle vise, at de ikke var fundamentalister eller radikaliserede. De var varsomme med, hvad de sagde om deres religiøsitet og havde lært sig at tale om ligheder og viden om religion, men ikke om deres egen, personlige religiøsitet. Uden at lærerne havde sagt det direkte til dem, havde de unge en klar fornemmelse af, at det ville være upassende.

En dreng forklarer Laura Gilliam, at han er mest religiøs derhjemme. Når han kommer over i skolen, skal han derimod ‘passe ind. Uden at være en overdreven muslim’, som han siger. At være i skolen, som han er derhjemme, oplever drengen ikke som velanset.

… andre oplever, at den moral, de har derhjemme, udelukkes af skolen, og at de derfor ikke kan være gode muslimer i skolen. Skolen bliver på mange måder et sted, hvor de ikke behøver at opføre sig ordentligt. …

Laura Gilliam forstår godt, at lærerne kan være skræmte af debatten om religiøs radikalitet og forsøger at undgå den ved at nedtone religion og understrege lighederne mellem islam og kristendom i stedet for forskellene. ‘Men det ærgerlige er, at andre former for mildere religiøsitet, hvor det handler om selvforholdet mellem Gud og den enkelte, kommer med i bøtten af ‘frygt for radikalisering’. De børn og unge, der bare gerne vil leve efter de muslimske leveregler, oplever, at de ikke rigtig hører hjemme i skolen.‘”

Oploadet Kl. 11:16 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


20. oktober 2014

Randers: Urias-læser bød tre tjetjenske asylansøgere på øl, nævnte Islam – banket ned med fyldt flaske

Jeg har mødt B. flere gange, senest til Mosbjerg folkefest 2014. Fredag aften sad han i sin garage ved Randers-boligen sammen med ven. Garagen bruges som rygerum, og der blev også drukket et par øl. Tre tjetjenske asylansøgere på 20-30 år går forbi, og bliver budt på en øl og en cigaret. To af dem smutter et øjeblik, og B. taler lidt med den tredje på engelsk. De taler blandt andet om baggrunden for deres flugt til Danmark. B. fortæller ærligt, at han mener Islam er ‘ond og voldelig’. Da de to andre kommer tilbage, giver tjetjeneren de to andre et referat af samtalen, hvorefter den ene går amok med en flaske mens han råber: “So you hate Islam!”.

B. slås to gange i hovedet med en fyldt flaske, og blev syet med ni sting. Vennen får en lignende tur. Begge sparkes efter de ligger ned. Sagen er anmeldt til Østjyllands Politi.

(B. efter mødet med tre tjetjenske asylansøgere, 17. oktober 2014)

Oploadet Kl. 20:04 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer
Arkiveret under:

Rød blok fjernede kontanthjælpsloftet: Indvandrere skal tjene 35.000 om måneden for at tjene på job

Der er ingen rationel forklaring på venstreorienteret politik i forhold til indvandring og velfærdsstaten. Altså udover det åbentlyse – had til den gennemsnitlige danske lønmodtager. Fra Jyllands-Posten – 80 pct. af alle ægtepar på kontanthjælp er indvandrere.

“Antallet af ægtepar på kontanthjælp er i de seneste år steget markant, og nye tal viser, at gruppen af indvandrere og efterkommere i stigende grad er stærkt overrepræsenteret.

Således var 8 af 10 ægtepar, hvor begge modtager kontanthjælp, i juni ægtepar, hvor begge var indvandrere eller efterkommere af indvandrere.

‘De her tal er en katastrofe. Det var en gigantisk fejl af regeringen at rive kontanthjælpsloftet ned. Det er fuldstændig utopisk, at én i et indvandrerægtepar kan få et job til 35.000 kr. om måneden, så de får en gevinst ud af at arbejde,’ siger politisk ordfører Inger Støjberg (V).

Overrepræsentationen får flere borgerlige partier til at bebude en genindførelse af kontanthjælpsloftet…”


Mere Langeland: “Gør dit bedste broder. Hold folkene sammen. At de ærligt forsvarer deres fædreland”

Det blev fredag, og et par af bloggosfærens anonyme eksistenser kom til efterårsdomicilet på Langeland. Det startede med lidt hurtig mad, en solid omgang stærkøl (herunder Ørbæk Bryghus’ Nyborg Kongebryg) og en flaske Ripasso. Der blev også drukket lidt Heineken, men den røde stjerne bag på dåsen gav den en grim bismag.

Vi var tidlige oppe lørdag, og efter den obligatoriske bacon, var det tid til en ekskursion på det nordlige Langeland.

Vi skulle se dysser, og lagde vejen forbi nogle stykker. En Rød fluesvamp stod flot ved langdyssen Ringelshøj (ved Tullebølle).

Det var oplagt at besøge Tranekær og lørdagens landsbymarked. Det var småt med bøger, men der var alligevel interessante lopper. En svensk forfattet bog om en rask drengs oprør mod sine forældres ‘lidt halvhjertede socialistiske indstilling’, hævede øjenbrynene, men ikke købt. De andre drak lidt af Fru Grøns hjemmebrændt.

Min trofaste researcher købte et indrammet portræt af Kaj Munk, og jeg erhvervede tre tomme sodavandsflasker, heraf en Carlsberg med det forkætrede ‘svastika’ (udgik 1940).

Der var en del folk på gaden, men byen var tydeligvis på retræte. Rådhuset var lukket, og den prægtige skolebygning fra år 1800 var i forfald. Jeg så ingen traner i Tranekær udover den i byvåbenet, men det er slet ikke utænkeligt. De trækker over Langeland, og kunne fint raste på markederne omkring byen.

Tranekær slot stod flot i landskabet, men slotsparken var lidt af en skuffelse. Broen til det Disney-agtige slot endte i ufremkommelig tjørn, lidt som multikulturen. Årstiden er ikke den bedste til skovvandring, men godt for svampene. Her en Skade-blækhat.

Efter et hurtigt kik på Tranekær slotsmølle, forsøgte vi at finde Andemosen, og mindestenen for Vincents Steensen, en lokal godssejer der faldt i et af Svenskekrigenes mange slag den 7. februar 1659. Angriberne blev besejret, men måneden efter måtte øen kapitulere. Det tilgængelige kortmateriale var ikke til megen hjælp, og først da vi spurgte på godset kom vi videre. Mindestenen lå på deres grund, men hvis vi parkerede kunne vi godt få lov til at gå ud mod kysten og se stenen. Den stod flot, trukket tilbage fra stranden. Historiens vingesus uden et licensfinansieret filter.

“Et stykke nord for Stoense går vejen til til herregården Steensgård, oprindelig Krogagergård, der har været i samme slægts eje i snart 400 år… Blandt disse mange Steen’ser var også Vincents Steensen, landsdommer og Langelands forsvarer mod svenskerne; da Wrangel 1659 angreb ved Andemose på Steensgårds jorde, red han straks imod dem med sine folk. Angrebet blev afslået, men Vincents Steensen var blevet dødeligt såret. Til Oberstløjtnanten råbte han: ‘Ak, broder jeg er skudt, jeg må dø, gør blot dit bedste og hold folkene sammen, at de ikke viger fra hverandre, men ærligt forsvarer deres fædreland.'” (Johan Hvidtfeldt, Langeland. Det fynske Øhav, Turistårbogen, 1970, s. 134)

“17.2.1659 førte den svenske rigsadmiral og feltmarskal K. G. Wrangel personlig et stort anlagt, af krigsskibe beskyttet angreb mod øen og forsøgte landgang på østsiden ud for Steensgård. S. var i embedsforretninger i Rudkøbing og fik ilbud om angrebet; han hastede hjem, og uden at gå ind i huset bevæbnede han sig, fik en frisk hest og skyndte sig til landgangsstedet hvor han sammen med Bernebach førte soldatesken og bønderkompagnierne til angreb, selv med pistol i hånden. Herunder blev han truffet af et kardæskskud; blødende af 20 sår sank han af hesten idet han opfordrede sine kampfæller til fortsat angreb. Han blev lagt på en vogn og ført op til sin gård hvor han døde samme aften.” (Wikipedia)

“Her afsloges svenskernes angreb 7 og 8 febr. 1659
Og her gav Landsdommer Vincens Steensen
og mange andre deres liv
Gør dit bedste broder
Hold folkene sammen
At de ærligt forsvarer deres fædreland
(Mindesten ved Andemose, 1909)

Godt trætte kom vi hjem, og efter endnu et forrygende måltid (med Barolo) blev der tændt op i brændeovnen, mens desserten blev fortæret. En nordvest-fynsk eks-blogger fik tåre i øjnene over det røde snackpeber, men han ved som de fleste, at smerte er svaghed der forlader kroppen.

Planen for søndag var det sydlige Langeland, men det druknede i regn. Vi så blandt andet en jættestue ved Søgård, Dovns klint, Bagenkop havn og de for øen så karakteristiske hatbakker. Af indlysende årsager valgte vi at tilbringe nogle timer på Skovsgård gods hvor Danmarks Naturfredningsforening er involveret i et større museumsprojekt.

Her så vi blandt andet Tyendemuseet og Vognmuseet. Masser af gode motiver fra en svunden tid.

I caféen drak vi lidt ‘økologisk Havtorn’, mens regnen haglede ned over slottets voldgrav. Det smagte lidt af appelsinjuice, men jeg vænner mig aldrig til ‘Det røde Ø’.

I løbet af dagen havde vi forsøgt at finde et åbent spisested, og det lykkedes i Kædeby, hvor der i den tidligere stationsbygning blev serveret traditionel kromad i velvoksne portioner. Lidt surrealistisk at selvsamme landsby for 15 år siden var i centrum for internationale socialisters aktioner mod lokale nationalsocialister.

Jeg er alene i huset de kommende dage, og håber vejret klarer lidt op. Lidt regnvejr gør intet, men alle har en grænse. Min går ved Øresund.

Oploadet Kl. 01:20 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
Arkiveret under:


19. oktober 2014

Meanwhile in Sweden:..

Det har stort set regnet siden jeg kom til Langeland, og i dag er ingen undtagelse. Historienørderne insisterer ikke desto mindre på en tur til syden, og sådan bliver det. Meanwhile in Sweden‘Åkesson blev sjuk av att sprida hat mot oss rasifierade’

“Sverigedemokraterna är Sveriges tredje största parti. Tredje största. När det stod klart att partiet ännu en gång ökat så var vi många som stod helt handfallna. Passionen, gnistan och kämparglöden ersattes med oro, politisk depression och en känsla av att allt kommer gå åt helvete.

Många pratade om att nu har tiden äntligen kommit, nu måste vi organisera oss och slå tillbaka mot rasismen. Resten av oss, vi som alltid kämpat, som försökt påverka som helt enkelt inte haft råd att blunda för rasismen eftersom det är våra kroppar, våra sinnen och oss personligen rasismen drabbade välkomnade vi detta nytända om än sent påkomna engagemang. Vi hade äntligen fått med oss resten av samhället!

I går fick vi veta att Jimmie Åkesson, Sverigedemokraternas partiledare ska sjukskrivas ‘på obestämd tid’. För många av oss som känt rasismen brännas på vår hud kom det här som ett jublande besked. Rasismens ansikte i Sverige har blivit utbränd och behöver dra sig tillbaka.

Känslan av lättnad och hopp höll inte i sig länge. Både rasister och vita antirasister går ut och ger Åkesson stöd. Det predikas om storsinthet, att se människan Jimmie, att separera honom från politiken och hur fel det är att önska någon något ont. Jag undrar om dessa personer inser att Åkesson bränt ut sig av att föra en rasistisk och hatisk politik?

Att visa Åkesson stöd nu är som att visa en kvinnomisshandlare stöd för att han fick muskelinflammation av att slå.

Oploadet Kl. 10:49 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
Arkiveret under:


18. oktober 2014

Fjordman om Ebola og ideologiske vira: “… how long is it before Ebolaphobia becomes a hate crime?”

Det vælter ind med blogværdige nyhedshistorier. Snaphanen holder gudskelov aldrig fri. Herunder lidt fra en god klumme af Fjordman – When Will Ebolaphobia Become a Hate Crime?

“I have been following the stories about the Ebola virus for some time. I am unsure what to make of it, since I am not a medical health professional or a virologist. The single most worrisome thing I have read about the nasty Ebola virus in recent months is the claim that the number of Ebola cases in West Africa has been doubling approximately every three weeks. This is just an estimate. We do not actually know the full number of people infected with Ebola in Africa. However, let us assume for the sake of argument that this number is correct. …

If you assume that the number of infected doubles every three weeks, that number could in principle go from 500 people infected with Ebola to more than one million in the space of 33 weeks, less than eight months. Some scientists do in fact suggest that we could face one million Ebola cases by early 2015. This will not necessarily happen in real life. Yet the fact that this is even theoretically possible should cause some concern. Merely 25% of this number would mean that we might have to deal with a quarter of a million Ebola cases at some point in 2015.

Will it really become that bad? Not necessarily. As my friend Ned May pointed out, diseases sometimes grow less deadly as they spread. There is no more powerful and faster evolutionary pressure than a deadly disease. Even the deadly flu virus that between 1918 and 1920 killed more people than the First World War eventually grew less lethal. That being said, even the Spanish flu did not kill up to 70% of those infected, as Ebola does.

Fortunately, Ebola does not spread as easily as the flu does. Otherwise, it could have been the new Black Death. Moreover, the Spanish flu only grew less deadly after it had already killed tens of millions of people. …

Maybe the Ebola threat is hyped; maybe not. However, even if it is hyped, the Ebola virus exists. The threat is real even if it is occasionally exaggerated. What worries me is how slow Western authorities are in dealing with this potential threat. They have so far issued some screenings of questionable efficiency at certain airports and some limited travel restrictions. Even this they seem to do reluctantly and only after popular pressure.

The doctrines of anti-racism, tolerance and diversity seem to mutate and spread to every section of Western societies. Perhaps this mental virus is what should concern us the most. If we still had a healthy society with a functioning immune system, we could be dealing more rationally with the viruses that confront us. Both physical viruses such as Ebola and ideological viruses represented by the Jihadist doctrines of the Islamic State (ISIS). The number one priority would have been to quarantine those affected and restrict travel from those regions and countries where these diseases are most widespread. That is simply common sense. Sadly, Western ruling elites in this age seem to be devoid of common sense. Their First and Only Commandment is: Diversity and open borders über alles. …

Abby Haglage is a reporter at The Daily Beast, a major American news and opinion website with millions of readers. She wrote an article about the apparently horrible thought that people from West Africa might face certain restrictions on traveling to Western countries when a deadly and escalating epidemic of one of the world’s nastiest viruses is plaguing West Africa. Haglage dubbed this ‘Ebola racism.’

If Political Correctness had existed in the fourteenth century, would European cities have been chastised for their ‘plague racism’ for restricting access to people from areas affected by the Black Death?

When Western writers can use the term ‘Ebola racism’ without irony, how long is it before Ebolaphobia becomes a hate crime?‘”

Oploadet Kl. 09:35 af Kim Møller — Direkte link79 kommentarer


16. oktober 2014

Tidligere DR-ansat: Vi skulle lave ‘konstruktive nyheder’, der kunne anvise en ‘løsning på et eller andet’

Ideen om ‘konstruktiv nyhedsdækning’ forklarer indirekte hvorfor DR holder sig langt væk fra kriminalhistorier, og eksempelvis undlader at gå tæt på ideologien bag Islamisk Stat. Man skal ikke spørge, hvis svaret ikke kan løses (indenfor den herskende venstreorienterethed). Mens jeg har siddet ved pc’en her til formiddag, har P1 serveret tre konstruktive nyheder om henholdsvis Gyldent Daggry, registreringsafgift på biler og faldende fertilitet. Langt interview med Mette Fugl i tirsdagens Jyllands-Posten – ‘Nå. Men verden er ond’ (ikke online).

“Mette Fugl sidder i sin stue på Frederiksberg og griner. DR’s tidligere europakorrespondent har ellers ikke haft meget at grine af, siden hun opsagde sit job for et år siden. Hun savner Bruxelles, hun savner at være der, hvor tingene sker, og mest af alt savner hun god journalistik i tv.

… Hendes fratrædelsesordning forhindrer hende i at nævne navne, men en overordnet kritik kan hun ikke holde tilbage.

Engang var det en del af DR’s formålsparagraf at informere borgerne i et deltagende demokrati, men ifølge Mette Fugl er denne flotte tanke fuldstændig druknet i koncepter, segmenter og formidling, og nu er DR havnet der, hvor journalister interviewer hinanden. Det er blevet vigtigere, at folk ser med, end at give dem noget væsentligt at se på. …

Så kom de såkaldt konstruktive nyheder. Pludselig skulle journalistikken også anvise løsninger på problemer, og nyheder, som kun omtalte samfundsproblemer uden at anvise løsninger, var ukonstruktive.

‘Jeg synes, at det er noget vås at tale om positive nyheder, og jeg synes, at det er farligt for DR’s troværdighed. Det er fint nok, hvis man reelt kan anvise en løsning på et eller andet, men denne verden er jo ikke så yndigt indrettet, at vi kan sige: ‘Nu skal I høre, når det gælder Islamisk Stat, vil TV Avisen fremover behandle det konstruktivt.’ Det kan vi jo ikke,’ siger Mette Fugl.

‘Og det stammer vist nok fra en chef, der har talt med sin nabos datter, der har sagt, at der er alt for meget uhyggeligt i TV Avisen. Nå. Men verden er ond. Jeg bliver bekymret, når man vil lave principper om konstruktive og positive nyheder i en public service-institution. Det konstruktive kan blive lovlig kreativt. DR skal vel informere borgerne i et deltagende demokrati.'”

Oploadet Kl. 11:50 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer

Velfærdsflygtning: “Hvis den her regel om et års ophold bliver til virkelighed vil jeg hellere tilbage…”

Det siges ikke højt, men regeringens nye udlændingepolitiske tiltag skal først og fremmest gøre destinationen Danmark mindre attraktiv. Kathrine Lilleør citerer en velfærdsflygtning på sin Berlingske blog – Retten til asyl.

“Ét år skal en flygtning ung som gammel være i landet, før vedkommende kan få sin familie hertil. Regeringens seneste flygtningeudspil vækker stor frustration hos nye asylansøgere. På Røde Kors flygtningecenter i Helsingør sidder således en voksen syrer med sin 11-årig niece, der er kommet i forventning om, at de ville kunne få resten af familien herop med det samme. I et interview sagde den syriske onkel forleden:

‘Hvis jeg havde kendt de her regler, før jeg rejste videre fra Libanon, var jeg blevet dernede. Hvis den her regel om et års ophold bliver til virkelighed vil jeg hellere tilbage og leve med min familie’.

Jo flere gange jeg læser udtalelsen, jo mere forstemt bliver jeg. Der er flygtninge, der flygter med større nødvendighed end denne syriske onkel. Selvfølgelig. Men ligeså selvfølgeligt spekuleres der i asylrettighederne. Helt ublufærdigt. Som noget naturligt har denne syrer, idet han trådte over grænsen, tilegnet sig velfærdsstatens rettighedstænkning. Ingen forestilling om, at han skal yde, før han kan nyde. Snarere en ærgrelse over udsigten til at få frataget det, han troede, var hans ret. …

Oprindelig var Menneskerettighedskonventionen tænkt som en hensigtserklæring på statsligt niveau, der ikke forpligtede de enkelte europæiske lande lovgivningsmæssigt. Men Danmark gik skridtet videre. Smukt. Idealistisk. Men samfundsmæssigt og menneskeligt nedbrydende på op til flere måder.”

Oploadet Kl. 10:59 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


15. oktober 2014

Tullebølle, Langeland, efterårsferien 2014

Vejret har ikke ligefrem været fremragende de første dage i min ferie, men drengene hygger sig indendørs med Matador og Minecraft. Med jævne mellemrum tvinger jeg dem udendørs, men det er svært er finde argumenter, når nu det drypregner det meste af dagen. Dagens højdepunkt er indkøbsturen til Rudkøbing, og når banden ikke stjæler min mobile netforbindelse, så arbejder jeg lidt på min Wordfeud-rating. Kæresten passer sit job i Odense, så ja – jeg keder mig lidt.

Det første man bemærker når man kommer til Langeland er de mange ‘Til salg’-skilte i vejkanten. Langeland har rigeligt med asylcentre, men det er jo nok et generelt udkantsproblem. Billige huse, masser af plads – og uspoleret natur. Her kunne jeg godt blive gammel.

Vilkårene for fotografering har ikke været optimale, så betragt denne post som en stemningsrapport. Her et view fra Rifbjerg strand (et par kilometer fra Klavsebølle, pun intended), hvor der var masser af småfugle, dog mest almindeligheder såsom Skovspurve og Gråspurve. Herunder sidstnævnte.

Der er masser af overflyvende fugle, og på markerne er der flokke af Bogfinker/Kvækerfinker. På den første tur i skoven så flere Fasaner, og en jagende Blå Kærhøg. Mens drengene legede med halmballer forsøgte jeg at tusmørke-fotografere en nærgående flagermus. Resultatet imponerer ingen.

Bortset fra Gråspurve, Skovskader og en enkelt Fasan, er det småt med fuglelivet i haven. Naboen, der selv er amatør-ornitolog, har derfor mere liv på matriklen. Ved fodringscentralen så jeg på få minutter Gærdesmutte, Blåmejse, Musvit. Herunder Skovspurve, Grønirisk, Bogfinke, Tyrkerdue og Stor flagspætte.

Naboen fortalte blandt andet, at Fuglekonge ofte sås i området. Jeg holdt lidt øje med granerne, og dagen efter lykkedes det. To styk. Svære at fotografere, men egentlig ikke særligt sky. Jeg håber at støde på dem igen en af de kommende dage.

Oploadet Kl. 20:25 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
Arkiveret under:

Indvandrerforsker fraflyttede ghetto: “Når jeg valgte å flytte, har det med å føle seg hjemme å gjøre.”

Hun afslutter med at hylde det multikulturelle samfunds iboende tolerance, og har således ikke lært noget som helst. Løsningen for hende personligt var at flytte væk fra indvandrere, men for samfundet som sådan anbefaler hun mere social udligning. Flere midler til udefrakommende, mere socialisme. Kronik af indvandrerforsker Silje Bringsrud Fekjær i norske Aftenposten – En innvandrerforskers hvite flukt.

“Debatten om hvordan det egentlig er å bo i et område der mange har innvandrerbakgrunn har en tendens til å polariseres mellom dem som mener at det er helt uproblematisk å bo i slike områder, og dem som mener det er forferdelig. …

Norske skoler i områder med høy minoritetsandel får flere ressurser og trolig minst like gode lærere som skoler andre steder. Forskningen viser også at elever med minoritetsbakgrunn ofte er mer innstilt på å gjøre det godt på skolen og å satse på utdanning. Å gå på skole med høyt motiverte og hardt arbeidende barn av innvandrere, kan vanskelig skade din egen skolegang. …

Likevel: Da min egen førstefødte skulle begynne på skolen i fjor, skrev jeg ham ut av Grorud skole og flyttet til et annet område av byen. Minoritetsandel og sosial sammensetning på skolen vi sognet til var en medvirkende årsak. Hvordan kan jeg selv velge å flytte når min egen og andres forskning viser at barna mine ikke ville gjort det dårligere på skolen hvis vi hadde blitt? …

Min erfaring etter å ha bodd ni år på Grorud, er at utfordringene knyttet til å bo i områder med høy innvandrerandel ikke handler om skoleprestasjoner og utdanningsvalg, som vi målte. Når jeg valgte å flytte, har det med å føle seg hjemme å gjøre. Det har å gjøre med hvor man finner folk man opplever at man har mye til felles med.

Jeg flyttet til Grorud med en idealistisk overbevisning om at jeg der ville bli kjent med folk med en annen bakgrunn, og at det ville være en interessant og nyttig erfaring. Da jeg flyttet derfra ni år senere, hadde fremdeles hverken jeg eller mine barn venner med innvandrerbakgrunn. Det kan være min egen feil. Men det kan også fortelle oss noe om at de etniske og sosiale skillelinjene er til stede også i områder med en variert befolkning.

Min erfaring var at familier med innvandrerbakgrunn i mindre grad deltok på organiserte aktiviteter. Jeg ønsket å bo et sted der de andre familiene også slutter opp om foreldremøter, vennegrupper og barnebursdager.

Når man inviterer til bursdag, vil man gjerne at ungene i klassen skal komme – eller i hvert fall si ifra om de kommer. Når jeg skal steke vafler med andre foreldre i 15 år fremover, vil jeg gjerne at de andre dukker opp, og at vi kan kommunisere og har noe å snakke om. Det handler om etnisitet, men også om sosial sammensetning.”

Oploadet Kl. 13:54 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper