22. september 2014

Information renvasker AFA-leder Andreas Rasmussen: frifundet, venstrefløjsaktivist, politisk arbejde…

Tilbage i juli 2010 bragte Projekt Antifa en længere artikel om ’68 dage i Vestre Fængsel’ ved en anonym skribent, der efter eget udsagn blev ‘beskyldt’ af PET for at være leder af Antifascistisk Aktion (AFA). Senere samme år kaldte han sig for ‘Niclas’ i en beslægtet artikel i Internationalt Forums tema-nummer om ‘politiske fanger’ (også Projekt Antifa, februar 2011), og lørdag var dagen så kommet hvor han stod frem med eget navn i en avis.

Bemærk hvorledes journaliststuderende Mette Schjerbech Wallach ikke nævner et eneste ord om erklærede militante Antifascistisk Aktion, men omvendt diskret fletter ind at Andreas Rasmussen blev frifundet for politisk vold. Uanset hvordan ordene drejes, så blev AFA-lederen dømt for besiddelse af hacket materiale, overtrædelse af våbenloven og ‘medvirken til et voldeligt overfald’ med flasker mod politiske modstandere.

Fra Dagbladet Information – ‘Jeg var i konstant alarm-beredskab’.

“I celle 254 i Vestre Fængsels isolationsafdeling er der to gange tre meters terrazzogulv, tre meter til loftet, og den låste dør ind til cellen er 15 centimeter tyk. … Modsat den låste dør er der et lille vindue, som man akkurat ikke kan kigge ud af, hvis man som Andreas Rasmussen er 183 cm høj. Langs væggen står en sofa af den slags, som man i 1970’erne kunne finde i vuggestuer og børnehaver. Betrækket kradser. Hver aften skal sofaen trækkes 20 centimeter ud fra væggen og bruges som seng. Så har man 80 cm at ligge på. …

Den 28. februar 2010 blev venstrefløjsaktivist Andreas Rasmussen anholdt og varetægtsfængslet af PET, og det er sådan, han husker sin celle. Han blev tiltalt for hacking, overfald på personer på højrefløjen og terror i forbindelse med sit engagement i Researchkollektivet Redox. Nu – fire og et halvt år efter – er sagen afsluttet, da Statsadvokaten i august i år opgav at anke frifindelsen af de tiltalte til Landsretten. Derfor er Andreas Rasmussen endelig en fri mand. Men han er ikke fri af sine oplevelser fra de 40 dage i isolation.

‘Det var et enormt pres. Jeg blev sgu mærkelig oven i hovedet,’ fortæller han.

(Andreas Rasmussen, Redox/AFA-leder, Vester Allé, Århus, 6. august 2008; Uriasposten)

Andreas Rasmussen husker også, at han var bekymret for hans venner fra Redox og deres fælles politiske projekt.

‘Alt vores arbejde blev angrebet. Jeg var bange for, at mine venner skulle gennemleve det samme, som jeg gjorde, og jeg var bange for, at alle ville blive anholdt, for så havde nazierne frit spil.’

Det var for at undgå kollusion – at forstyrre efterforskningen – at dommeren i Københavns byret sendte Andreas Rasmussen i isolation. Han var sigtet efter straffelovens §114f, som er terrorparagraffen samt §245, som omhandler vold og §263 omkring hacking. Så da den dengang 23-årige mand sad i celle 254 og kiggede på den tunge metaldør med skriften og den lille luge i, skulle han synke en ekstra gang. …

Terrorsigtelsen var Andreas Rasmussen mest uforstående overfor, og det var også den, som han frygtede mest: …

‘Jeg var vred over, at PET sigtede mig for terror. Samtidig frygtede jeg sigtelsen på grund af strafferammen og hele den stigmatisering, som en terroranklage vil betyde for mig og for Redox,’ siger Andreas Rasmussen. …

‘Jeg er normalt god til at passe på mig selv og få tiden til at gå på en fornuftig måde. Men i de første 10 dage af isolationen var jeg ved at knække sammen, og der tænkte jeg mange gange, at jeg ikke kunne holde stand. At jeg ville begynde at plapre løs bare for at komme ud, og det ville jeg selv betragte som et svigt, hvis andre gjorde. Vi havde en aftale om, at vi ikke ville udtale os,’ siger han og fortæller, at isolationen blandt andet gjorde, at han tabte sig 12 kilo på knap seks uger. …

Selv om Andreas Rasmussen ved, at hans politiske arbejde kan have konsekvenser for ham, så havde han aldrig overvejet, at isolationsfængsling kunne blive én af dem:

‘Jeg vil ikke klynke, for jeg har truffet et valg om at være politisk aktiv, og jeg har altid vidst, at det var en risiko at blive anholdt eller fængslet.'”

(Internationalt Forum, GAIA, 2010/67, Tema: Politiske fanger, s. 4; Issuu.com)


Ok med diktaturmetoder: Har du googlet Dan Park? Han forsvares af Uwe Max der har tråde til Urias…

LO og Cevea samarbejder om kurset ‘Faglige meningsdannere’, der også har udmøntet sig i hjemmesiden Udenfilter.dk. Her lidt fra en artikel af en 26-årig svensk cykelsmed ved navn Oscar Larsson – Frihedskæmper eller nazisympatisører? Når venstrefløjen bliver ideologiske, er løsningen altid totalitær.

“… Danmarks debat om Sverige er syg og ensporet. … I august blev Dan Park anholdt i Malmö, udenfor galleri Rönnquist & Rönnquist. Politiet beslaglagde derefter de plakater han havde udstillet i galleriet. Vent lige lidt. Anholde en kunstner? Beslaglægge kunstværker? Det lyder da som de rene diktatursmetoder! Det er vel kun en totalitær stat der gør sådan noget!? Ja, det vil man mene. Hvis man er for doven til at google Dan Parks navn, og bruge 5 minutter på at sætte sig ind i, hvem han egentlig er.

For plakaterne som Dan Park klæber op rundt om i Malmö og andre svenske byer, er slet ikke kunst. De er racistisk og hadefuld propaganda, der går til angreb mod minoriteter og venstrefløjen. Og Dan Park er ikke kunstner. Han er en hærværksmand og nazist, der ofte ses i nazistiske demonstrationer, og i selskab med førende skikkelser i sveriges nazistiske miljø.

P1’s program Kulturknuserne, med værten Lasse Marker i spidsen, rykkede i starten af august ud til Dan Parks forsvar. Jeg kunne skrive stolpe op og stolpe ned om de mange gode grunde til at de ikke behøver at bekymre sig for nazisters ytringsfrihed i Sverige: Det svenske politi rider glædeligt fredelige folkemasser ned for at sikre seks nazisters ret til at holde et offentligt møde. Sverigedemokraterna, et parti med rødder i den nazistiske miljø, er lige blevet det tredje største parti ved folketingsvalget i Sverige. Nazister og racister har det for tiden altså ganske glimrende i Sverige.

(Politiet forsvarer ‘nazisters ytringsfrihed’ fra ‘fredelige folkemasser’, Sverige, 23. august 2014)

Sammen med Uwe Max Jensen, argumenterer Lasse Marker m.fl. for Dan Parks sag. At Uwe gør det giver mening. Han er selv dybt højreorienteret, med bånd til både Uriasposten og Trykkefrihedsselskabet. … Men hvad med Lasse Marker? Jeg håber og tror ikke at Lasse har en nazistisk eller racistisk dagsorden. Formentlig forsvarer han Dan Park’s nazistiske propaganda fordi at han er for doven og uambitiøs til at lave et stykke ordentligt researcharbejde. Men kollisionen mellem Danmarks og Sveriges debatklima er nok også en del af forklaringen. …

Poul Nyrup-Rasmussens kendte ord fra 1999, står stadig ved magt – Dansk Folkeparti har aldrig været og bliver aldrig stuerene. Det er de andre partier, der har ladet sig trække med ned i det samme fremmedfjendske mudder. … Kort sagt er fremmedfjendtligheden blevet normal i Danmark, hvor den i Sverige, stadig bliver foragtet. Den svenske debat kører ligesom den danske også af sporet i ny og næ. For eksempel var kritikken af Martin Strid’s tegnede børnebog om Mustafa’s Kiosk skinger, ukvalificeret og misforstået. Men det er nemmere at tilgive den form for overforsigtighed, end den uforsigtighed og dovenskab der gør Lasse Marker til en fortaler for nazistisk propaganda i det offentlige rum.


Lektor Lyhne: “Den største trussel… kommer ikke fra… muslimer, men fra vores egen frygt for dem.”

Der findes også herhjemme utopiske liberalister, med de mest absurde holdninger. Forleden stødte jeg på en liberalist, som mente at fødevareministerens forsøge på at få danskerne til at spise sundt, er en form for totalitarisme der overgår problemer relateret til Indvandring, Islam & Integration. Naive Amalie Lyhne ser overvågningssamfundet som et større problem end de tre I’er, og om ikke andet, så har tankespindet givet hende et ekstern lektorat ved Københavns Universitet. Fra Berlingske – Vores egen politiske korrekthed.

“Jeg er også bekymret for Sverige, og jeg glæder mig over, at den danske selvcensur og politiske korrekthed trods alt er meget lille i forhold til den svenske. … Men vi må ikke i vores begejstring over egen debat lukke øjnene for tegn på en ny form for altopslugende konsensus, som ikke må modsiges. En konsensus, som ikke er retvisende, og som ikke bringer os et hak videre, når det gælder hverken integration eller terrorbekæmpelse. Nemlig den opfattelse, at al ondskab og alle problemer skyldes islam.

Islam er en religion, som dominerer blandt de svært integrerbare indvandrere, og det er en religion, som mange af verdens værste terrorister bekender sig til. Sådan er det. … Det skal vi kunne tale åbent om, og det kan vi altså også i Danmark i dag. Det er ikke længere dér, der debatmæssigt skal kæmpes.

Nej, i dag står det vigtigste slag om bevarelsen af vores frie, åbne, moderne samfund, som vi ikke må bryde ned indefra i forsøget på at bekæmpe terror og holde islam fra døren. Den største trussel imod det moderne Danmark kommer ikke fra formørkede muslimer, men fra vores egen frygt for dem. Hvad betyder det, om der er nul terror og ingen kvinder med tørklæde i gadebilledet, hvis vi samtidig har fået et skræmt, lukket, fattigt, gennemovervåget samfund uden retssikkerhed for den enkelte?

Det er desværre ikke et synspunkt, man i hvert fald som borgerlig kan sige højt uden at blive kaldt naiv, tossegod eller sågar landsforræderisk. De nationalkonservative kræfter har fået spredt deres paranoide forestillinger langt ind i liberale kredse. Venstre og Liberal Alliance, som burde stå vagt om det åbne liberale samfund, dukker sig i bedste fald, når de såkaldte islamkritikere tordner derudaf. I værste fald givet de dem ret – af frygt for vælgerne og af frygt for at blive beskyldt for blødsødenhed og politisk korrekthed.

Og så er det altså, at kritikken af Sverige bliver sat i perspektiv: Ufri debat og politisk korrekthed kommer i mange former, og vi skal passe på ikke at udvikle vores egen version.”



21. september 2014

TV2 Østjylland spurgte 15 moskeer/kulturforeninger om synet på IS: Danmark 2 – Kalifatet 13

TV2 Østjylland har spurgt 15 østjyske moskeer og kulturforeninger om deres holdning til Islamisk Stat, og blot to tager afstand. Begge er tyrkiske, og den eneste interviewede, Yunus Coban fra Horsens, argumenterede med at terrororganisationen skabte ‘grobund for islamofobi’. Det var i øvrigt ham der i sidste måned kommenterede konflikten mellem Israel og Hamas med kommentaren: “Nogle gange har man bare lyst til at sige Heil Hitler”. Der findes moderate muslimer, men mainstream-Islam er ekstrem. Fra TV2 Østjylland – Tavse om afstand til IS.

“Det er en rungende tavshed, der har mødt TV 2 | ØSTJYLLANDS journalister i løbet af ugen, når de har ringet til østjyske moskeer for at spørge ‘Hvordan forholder I jer til organisationen IS?’ …

Nu viser det sig, at kun meget få af de andre moskéer i Østjylland er klar til at lægge direkte afstand til IS.

Formanden for Arabisk kulturforening, der driver Fredens Moske ved Bazar Vest i Aarhus, fmd Khaled Mansour afviser efter et døgns tænketid at fortælle om foreningens holdning. Han vil ikke forklare, hvorfor han ikke vil fortælle om moskéens standpunkt. …

Også Islamisk Menighed på Nørre Allé beder om betænkelighed til efter torsdag, da TV 2 | ØSTJYLLANDs journalist ringer til ham. Men fredag morgen er linjen død.”


Skanderborg: Somalier anholdt ved Galleri Draupner dagen efter Kurt Westergaard-udstilling

I går afholdt Galleri Draupner en Kurt Westergaard-udstilling. Således skriver galleriejeren i dag på Facebook.

Står ude på gårdspladsen… Pludselig kører der en bil ind og jeg kigger lige i øjnene på en neger….(Somalier).
Med mine erfaringer betyder det, at adrenalinniveauet går fra 0-100 på noget der ligner et nanosekund. Jeg gir tegn til at han skal rulle vinduet ned, hvilket han tøvende gør. Høfligt spørger jeg om der er noget jeg kan hjælpe med…. Han famler sig til at spørge efter Låsbyvej nr. 5 (jeg bor i nr. 15). Spørger hvem han kender i nr. 5 ? Der kendte han så ingen…..

Han er flakkende i blikket så jeg vælger at gå bag om hans vogn – der er på påklistrede prøveplader – og ta et billede med mobilen. Så stiger han HELT af, hvilket jeg så også gør…. og det kommer til en række meget klare udmeldinger fra min side…. Får ham smidt ud af indkørslen mens jeg ringer til et særligt nummer hvorefter politiet så dukker op… MEGET kort tid efter !!

Situationen ender med at han bliver anholdt og bilen må forblive på stedet, da politiet kendte manden særdeles godt for en række forhold….

(Politiet anholder somalier ved Galleri Draupner, 21. september 2014; Foto: Facebook)

Oploadet Kl. 15:18 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer

Mikael Jalving om sekterisk svensk tv-debat: “Den gode vilje, afkoblet fra alle sociale konsekvenser.”

Torsdag aften var Mikael Jalving blandt paneldeltagerne i en svensk tv-debat. Han kommenterer i Jyllands-Posten – Blandt de salvede i Folkhemmet.

“Torsdag aften havde jeg min debut i svensk tv. Det var – skal vi sige – interessant. Vist har jeg som mange andre udlændinge både set, hørt og læst mit fra verdens humanitære stormagt, men målløs kan man altid blive i det Sverige, der forandres dag for dag. Min mund klistrede til, sved og fortvivlelse sprang frem fra mine porer, som jeg sad bænket i debatstudiet mellem en kommende stjerne i Det Muslimske Broderskab og en ung kurder, der just havde været i Irak og kæmpet mod Islamisk Stat, fordi, som han udtrykte det, ‘de ikke er mennesker, men dyr.’

En smuk kvinde med latinamerikansk baggrund fortalte, hvorfor hun og andre unge svenskere er begyndt at blokere Sverigedemokrater fra venskab på Facebook og andre sociale medier. … Minutterne gik… Så kiggede studievært Kristina Hedberg pludselig på mig og spurgte, hvordan jeg oplevede debatten. Oplevede? Jeg sad jo midt i en messe, et bønnemøde, en – ja – søndagsskole. Dét eller noget lignende sagde jeg, overrasket over, at der kom ord ud af min mund…

Budskabet lod ikke til at gå igennem. I stedet gik ordet videre til en indigneret migrationsforsker, der tilfældigvis også var socialdemokrat af den nye slags, som i ramme alvor mener, at det er en menneskeret at få asyl, og at alt, hvad der begrænser menneskers fri bevægelighed, er umoral. At nedbringe trafikken til Sverige… ville være ‘racistisk’. …

Det kan være svært at fatte, præcis hvorfra en sådan analyse kommer, men det må være en olympisk position. Den gode vilje, afkoblet fra alle sociale konsekvenser. Fritsvævende abstraktion. Rene hænder. Lukkede øjne. Kreativ ignorance. Ukendskab til den reelle segregering. Forblændet fremskridtsoptimisme. Postimperialistisk skyld. Humanisme på speed.

Eller hvad Søren Krarup opfatter som politisk religiøsitet.”

(Mikael Jalving korrekser ‘kvinder, bøsser og operasangere’, SVT Debatt, 18. september 2014)

“Et interessant antropoligisk studie. Kvinder, bøsser og operasangere har overtaget over ‘islamofoberne og fascisterne’. … Tøseklubben diskuterer æstetikken anført af militante Paloma Winneth, der mangler et ‘hvidhedsprivillegium’, siger hun til en anden forfulgt type, HBTQ sangeren.” (Snaphanen)


Sverige anno 2014: Indvandrere kastede æg mod Dan Park-galleristens privatbolig…

Dan Park sidder stadig fængslet for krænkende kunst, men galleristen Henrik Rönnquist, der fik en bøde for Parks ytringer, er stadig på fri fod. Det er selvfølgelig ikke noget der passer gadens parlament. Fotos fra galleristens privatadresse i Malmø. Turning Torso, til højre i baggrunden.

“Igår eftermiddag när Henrik Rönnquist, föreståndare för Galleri Rönnquist & Rönnquist i Malmö kom hem till sin lägenhet, möttes han av en skärrad granne. Han berättade att han sett två personer stå och kasta saker mot Rönnquists balkong. Grannen beskrev de två kastarna som tillhörande en folkgrupp som är känslig (och eventuellt straffbar) att ge signalement på i dagens Sverige. …

Detta händer alltså i Sverige idag.
Gallerister döms för konst de ställer ut på sitt galleri.
Konstnärer fängslas för sin konst.
Folk trakasseras i sina hem.

Människor är rädda att ge korrekta signalement på brottslingar.
Året är 2014.”
(Facebook, 20. september 2014)

Oploadet Kl. 11:37 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer

Rollemodel blev pludselig religiøs, stak af til Syrien og underkastede sig Islamisk Stat, formodet død

Ekstra Bladet bragte lørdag seks sider om ‘Danske kvinder i hellig krig’. Det anslås af 10-15 kvindelige muslimer bosat i Danmark er rejst til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat. Der er meget lidt konkret fremme, men det nævnes at to dansk-somaliske piger, kort før jul sidste år rejste til Syrien, efter at været kommet fast i en pigegruppe i Grimhøjvejmoskeen. Ekstra Bladet (og JP Århus) omtaler pigen som velintegreret, og Muna Mohamoud Abdullahi var faktisk ‘rollemodel’ tilknyttet ‘Unge- og forældrerådgivning, der for nogle år siden fik Integrationsministeriets Integrationspris. Faderen virker oprigtig, og det er i det hele taget en sørgelig historie.

Fra Ekstra Bladet – Dansk succespige dræbt i hellig krig.

“Forældrene er sikre. Deres 22-årige århusianske solstråle af en datter, hendes mand og en veninde er død i borgerkrig i Syrien efter at have trodset forbud mod at kæmpe for IS-jihadisternes sag

Jeg har sagt, hvad der er at sige. Faren til en af de to dansk-somaliske piger, der lige før jul sidste år rejste til Syrien for at gøre en humanitær forskel i jihadisternes oprørskrig, vil gerne være i fred med sin frustration og sorg.

Han opfatter sig selv som en moderat muslim og vil ikke fedtes yderligere ind i datterens ekstreme valg. Her i artiklen optræder hun derfor under sit fornavns forbogstav M. Men den århusianske laborant ved, at hans 22-årige datter er død. …

Med assistance af Ali Nuur, anonyme kilder i miljøet og farens beretning i JP Aarhus blotlægger Magasinet EKSTRA her baggrunden for den unge student og bioanalytiker-elevs radikalisering og beslutning om at trodse forældrenes forbud og underkaste sig det sorte IS-flag.

Intet i M’s baggrund signalerer, at hun ville vælge den vej. I gymnasiet havde hun tre højniveaufag, hun var gift med en somalisk mand, havde fritidsjob og var i fuld gang med en bioanalytiker-uddannelse.

Det var en snigende udvikling. Over tid blev M meget religiøs. Hun begyndte at tildække sig og nægte at give hånd til mænd. Skjult for sine forældre blev hun medlem af en pigegruppe i moskéen på Grimhøjvej. …

Faren er ligesom de danske myndigheder bekymret for, om en del af de flere end 100 danskere, som har deltaget i den syriske borgerkrig, vender hjernevaskede og forråede hjem til Danmark.

– Er det de samme, som bagefter begår angreb i Vesten, lyder hans spekulation i JP Aarhus.”

(Rollemodellen Muna Mohamoud Abdullahi, formodet død i Syrien, 2013: Foto: VCUA)

Fra JP Århus, 24. januar 2014 – Da Amina blev problemet.

“Amina (opdigtet navn, Kim) var tilsyneladende en solstrålehistorie. … Familiens sidste kontakt til Amina var opkaldet den 27. december. Derefter har linjen været tavs, og nu forlyder det, at hun og en veninde – ligeledes fra Aarhus – er blevet dræbt i Syrien i begyndelsen af januar.

… hvordan gik det overhovedet sådan med Amina? Hvordan bliver en velintegreret og fornuftig pige pludselig overbevist om, at det er rigtigt for hende at afbryde sit studie – det gjorde hun kort inden jul – og rejse ind i et land hærget af borgerkrig, med livet som indsats?

Ifølge JP Aarhus’ oplysninger begyndte de første ændringer at vise sig for længe siden. Pludselig blev Amina meget religiøs, hun ville ikke længere trykke hånd med sine mandlige venner. Hun ville dårligt stå tæt på dem.

Hjemme i Rosenhøj så Mohamoud imidlertid ikke noget alarmerende. I begyndelsen glædede han sig i stedet over, at hun tog sin religion seriøst.

‘Men vi kunne fornemme på hende, at der skete noget, og vi begyndte at tage diskussionerne med hende. Vi prøvede at forklare hende, hvordan hun skulle se på tingene, men det virkede ikke,’ siger han…”

(Studinen Muna Mohamoud Abdullahi, Viby Gymnasium & HF, 2010; Foto: Facebook)

Oploadet Kl. 01:59 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


20. september 2014

Debatskabende stemningsbillede fra Københavns Hovedbanegård: “Jeg føler mig faktisk krænket!”

Gladsaxe-DF’eren Kristian Tørning deltager i skrivende stund i Dansk Folkepartis årsmøde i Herning. I aftes lagde han et billede online med kvinden herunder i midten: “Så er jeg på vej til Dansk Folkepartis årsmøde i Herning (her et billede fra Hovedbanen i København kl. 16:47)”. Der er næppe noget at komme efter juridisk, men problematikken kender jeg til hudløshed – hvorfor beskriver man de forandringer Danmark undergår i disse år, uden at enkeltpersoner føler sig intimideret. Opgaven er nok umulig. Kompromisset er uspiseligt.

(Collage baseret på et udsnit af Kristian Tørnings oprindelige foto)

“Ja hva dælen bilder hun sig ind, at have så rødt et hår den kontrollør?? Frisøren i mig væmmes….. Andet ser jeg ikk!!!” (Sermin Süleyman)

Sjovt nok, kan jeg se frihed, og en stærk kvinde der står fast på det hun tror på… Hvorfor tror I at i har patent på hvordan en påklædning, skal se ud ? Trist. Sørgeligt og hadefuldt.” (Mariam El-Hassan)

“Forstår slet ikke at man har hjerte til at hænge andre mennesker ud på den måde!!! Sørgeligt forstår slet ikke hvorfor man går op i folks påklædning hun har et smukt hjerte som alle andre mennesker – hun er smuk marchaallah” (Chanett Adamsen)

“Wow hun ligner en prinsesse og jeg elsker hendes påklædning. Modig kvinde, der tør gå påklædt lige som hun vil:) Det er jo fordi, at vi har ytringsfrihed i Danmark – tror vist lige nogle har glemt det !” (Fizza Abdul Razzaq)

“MashaAllah MashaAllah 1000 gange. Hvor hendes påklædning bar smuk.” (Mohamed FreeGaza)

“Ja han har vendt sin kasket forkert… Tænk at han ikke lige vender den, man bliver jo helt i tvivl om han er terrorist…” (Amalie Alkanani)

“Synes i den grad det er langt smukkere at være tildækket end det modsatte, for på den måde bliver et menneske bedømt ud fra værdier frem for udseendet! Den eneste grund til at jeg endnu går med tørklæde er personlig, så ikke noget jeg vil dele her, men tro mig, inshallah det kommer. Min stolthed er ikke min nationalitet! Jeg er ikke mit land.” (Jannie Rausch)

Oploadet Kl. 14:44 af Kim Møller — Direkte link48 kommentarer

Omar Marzouks far foragtede ekstreme muslimer, men ville ikke acceptere søns optræden for kvinder

Han har uden tvivl ret i at kritik af Islam gør muslimer mere religiøse, men det er så i sidste ende et argument mod indvandring fra islamiske lande – ikke et argument for carte blanche til ekstreme ideologier forklædt som religion. Bemærk i øvrigt hvorledes han omtaler sin far som værende ikke-ekstrem, få linjer før det fortælles, at han idealiserede kalifatet og ikke kunne leve med en søn der optrådte “i lokaler fyldt med alkohol og kvinder”.

Grænsen mellem den almindeligt troende muslim og den fredelige islamist er ikke-eksisterende, og det er ligesom ikke nok blot at undsige en brutal islamistisk terrororganisation. Modig kommentar af komikeren Omar Marzouk på Kommunen.dk – Min ekstreme tro skal mine børn arve.

“Jeg er opvokset i et hjem, hvor religion var et meget centralt omdrejningspunkt: Min far er et stærkt troende menneske. Op gennem min barndom var religion noget, som blev diskuteret daglig, og vi missede aldrig en fredagsbøn, hvis ikke jeg var i skole. …

Jeg havde dog altid en lille knude i maven, når vi skulle i moskeen – ikke på grund af imamens prædiken, som jeg ofte ikke forstod noget af, men fordi min far næsten altid endte i en ophedet diskussion med de andre bedende.

Noget af det, min far foragter allermest, er muslimer, som er ekstreme i deres tro. Og han sagde fra. … Min far er ekstrem i sin tro. For ham handlede Islam om ens indre kamp mod ens eget hovmod, bedrevidenhed, grådighed og lyst. …

Når min far snakkede om et kalifat, så var det et sted, hvor ingen mennesker gik sultne i seng og hvor mennesker var frie til at være det, de gerne ville være. På mange måder mindede hans drøm om kalifatet om vores danske velfærdssamfund bortset fra, at selv IS’ kalifat har en dagpenge-genoptjeningsperiode på hele 4 år – det kan vi da kun misunde.

Jeg er selv ikke særlig religiøs. Jeg begyndte at miste troen, da jeg begyndte at lave stand-up. Min fars modvilje imod, at jeg skulle optræde i lokaler fyldt med alkohol og kvinder skabte en følelse af hykleri i bedste Yahya Hassan-stil: ‘hvor blev den tolerance af, som du hele tiden prædiker om?’ I takt med, at jeg er blevet ældre og selv fået børn, er det gået op for mig, at det nok var mere frygt end hykleri, der drev bruddet imellem min far og jeg.

Som ung mand i starten af 20’erne følte jeg, at ‘danskerne’ var mere tolerante – de gav mig plads til at være mig, eller rettere sagt: Jeg troede, at danskerne så mig som den jeg er, indtil jeg også begyndte at møde den danske intolerance. Det skabte samme følelse af hykleri og forrædderi mod de værdier, som danskerne selv prædiker. Jeg var en meget vred ung mand, som syntes, at hele verden var værdiløs og hyklerisk, og havde jeg ikke opdaget standup, kunne jeg selv have været IS-kandidat.

Måske tænker du, at det er ekstremt; jeg vil påstå, at det er ganske menneskeligt. For så simpelt er vi mennesker indrettet. Får vi ikke en følelse af at måtte være med i fællesskabet, bliver vi destruktive. Se bare på børn, som ikke må være med, når de andre leger. De gør alt for at ødelægge den leg, de ikke må være med til.

Jeg forstår godt, hvorfor IS kan virke tiltrækkende på nogle unge mennesker.”

Oploadet Kl. 12:29 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper