24. november 2014

Kenya: Al-Shabaab kaprer bus, og likviderer alle der ikke kan recitere den islamiske trosbekendelse

Koranen er på mange måder en krigsmanual. Fra Jyllands-Posten – Angreb i Kenya: Alle, der ikke kunne sige en islamisk bøn, blev skudt.

“Douglas Ochwodho skulle være blevet dræbt, da terrorgruppen al-Shabaab lørdag morgen angreb en bus 50 kilometer fra byen Mandera i det nordlige Kenya, nær grænsen til Somalia. …

Ochwodho fortæller, hvordan al-Shabaab-soldaterne fik passagererne til at lægge sig ned på en række. Derpå skød én fra højre mod venstre, mens en anden skød fra venstre mod højre og ind mod midten, hvor han lå. Men pludselig stoppede skudsalverne, og Douglas Ochwodho blev liggende bomstille og spillede død, indtil ekstremisterne var kørt videre.

Ifølge AP var han den eneste overlevende af de passagerer, der var blevet udvalgt af al-Shabaab til at skulle dø.

Forinden havde al-Shabaab udvalgt de passagerer, som ikke kunne citere islams trosbekendelse, shahadaen, og derfor ansås for at være ikke-muslimer. Bussens andre passagerer fik lov til at gå fri.

(Kenya, 22. november 2014; Sunshine Coast Daily)

Oploadet Kl. 06:11 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer

Christopher Arzrouni i Børsen: DR problematiserer private virksomheder, favoriserer offentlige

Leder af i Børsen – DR på jagt efter de forkerte (ikke online).

“Danmarks Radio ser det som sin fornemste pligt at jage fæle kapitalister, der udsuger den offentlige sektor. Derfor bragte DR mandag et indslag om den svenske servicekoncern Attendo, der har solgt hjemmehjælp og andre velfærdsydelser i Danmark siden 1996.

‘Men der er ikke betalt en krone i selskabsskat i Danmark. Det fremgår af dokumentaren ‘Danmark sælger ud’, som i aften sendes på DR1,’ udbasunerede den licensfinansierede institution.

‘Virksomheden er finansieret ved lån fra koncernen. Det har givet nogle store rentefradrag, og derfor får det så et skattemæssigt underskud i årene tilbage”, sagde Chresten Amby, DR’s indforskrevne skatteekspert. …

Attendos konkurrenter i den kommunale omsorgsforvaltning kunne ikke drømme om at betale selskabsskat. De genererer jo ikke profit. Ja, faktisk er det et adelsmærke for mange venstreorienterede at begrænse mulighederne for at profitere på velfærd. Derfor kan det virke helt underligt, at venstreorienterede kan hidse sig op over, at Attendo ikke har tilvejebragt en profit – og derfor ikke kan selskabsbeskattes.

Skab profit, og du vil blive bebrejdet for det. Undlad at skabe profit, og du vil også blive bebrejdet for det. Hvad enten du skaber profit eller ej, vil du blive bebrejdet. Sådan er tilværelsen for kapitalistiske virksomheder. På listen over de største skattebetalere i Danmark finder man olieselskaber som Dansk Shell og banker som Nordea. Det har ikke hindret oliesektoren og banksektoren i at blive udsat for negative kampagner.

DR’s politiske dagsorden er let at gennemskue. Den handler om at problematisere, at aktiviteter bliver flyttet ud af den offentlige sektor, ud på markedsvilkår. ‘Engang blev plejehjem og sygehuse drevet af det offentlige, men nu udliciteres velfærdsopgaverne i stigende grad til udenlandske velfærdskoncerner,’ fremgår det af DR’s hjemmeside. …

Når nu DR’s journalister interesserer sig for udenlandske velfærdskoncerner, burde de måske stille spørgsmålet, hvorfor koncernerne ikke er danske. Det kunne skyldes, at Danmark i årevis har lukket sin produktion af velfærdsservice inde i den offentlige planøkonomi. Dermed har vi ikke kunnet kommercialisere den viden, der kan være opbygget. Den offentlige sektors struktur har i mange år været med til at gøre os fattigere, end vi kunne have været. Det var måske en opgave for DR at beskrive problemet, hvis man gerne vil være en public service virksomhed.”

Oploadet Kl. 05:51 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer

DR-skurke er altid højreorienterede – Ingolf Gabold: Vi skal gøre danskerne til bedre borgere…

En Snaphanen-læser har transskriberet dele af Martin Krasniks interview med DR’s tidligere Dramachef Ingolf Gabold, sendt i Deadline på DR2, lørdag den 1. november. Gabold formulerer sig klogere end tidligere generaldirektør Christian S. Nissen gjorde i 1997, men reelt siger de helt det samme. Udgangspunktet for debatten er dramatiseringer såsom 1864, Borgen, Krøniken og Matador.

Martin Krasnik, Deadline: Er det ikke et meget klart forløb, der går igennem alle de her serier, at sympatien ligger hos de kulturradikale, de radikale, de moderate kræfter på midten. Det er det gennemgående, der går igennem alle de her eksempler tilbage til 1979.

Ingolf Gabold, Dramachef: Og det hænger sammen med én ting, nemlig det at være afbalanceret. Jeg kunne have forestillet mig, hvad der ville være sket i forhold til Borgen, hvis vi havde haft en fra yderfløjen som statsminister, så havde helvede været løs.

Martin Krasnik: Det er jo ikke det, men det er persontegningen, så vi har lederen af det højreorienterede Frihedsparti, som jo er DF’s leder. Det er jo en lille usympatisk gnom fyldt med fordomme og firkantede racistiske holdninger.

Ingolf Gabold: Ja, det har vi her, men på en eller anden måde er han da også et menneske.

Martin Krasnik: Men han er jo ikke et sympatisk menneske, han har jo dybt usympatiske holdninger.

Ingolf Gabold: Ja, men du får jo også forklaringen, hvorfor han har det. Hans datter drukner for ham 14 år gammel. Du får forklaringen, hvorfor han har det.

Martin Krasnik: Ja, men der sagde du det jo selv. Det mener du, Ingolf Gabold, der ligesom er createur for alle disse serier, at det er usympatiske holdninger.

Ingolf Gabold: Ja, det ved jeg ikke om det er, det er holdninger, der er. Vi er så at sige ganske almindelige mennesker, der har vores holdninger på den ene side eller på den anden side.

Martin Krasnik: Men du sagde, de var usympatiske.

Ingolf Gabold: Ja, men jeg synes ikke de er sympatiske. Det synes jeg da ikke.

[...]

Martin Krasnik: De moralsk anløbne karakterer har vi bare på højrefløjen. Og det er helt tilbage til Matador og helt frem til Borgen og 1864. Er det ikke rigtigt?

Ingolf Gabold: Nej det er ikke rigtigt, det er for unuanceret. Jeg forstår godt, hvad du siger, det er til at forstå det sprog, du har, og jeg forstår det godt, men det er for unuanceret, hvis du ikke går ind og kigger på de enkelte handlinger, de enkelte scener, så går du glip af noget. Man skal passe på, man ikke falder i søvn, selvfølgelig.

[...]

Martin Krasnik: Kunne det være, at Borgen og andre serier hjælper det politiske centrum, venstre, midten, at de mennesker, der er sympatiske i DR’s serier simpelt hen befinder sig dér på den politiske skala?

Ingolf Gabold: Det er muligt, det skal jeg ikke kunne udtale mig om.

Martin Krasnik: Men hvis det er rigtigt eller bare sandsynligt, så er det politisk propaganda.

Ingolf Gabold: Og hvad ville det være, hvis vi skrællede det her af og sagde, vi ville ikke på nogen måde vise midterfløjen eller de røde som sympatiske mennesker, vi ville simpelt hen kun vise de andre som sympatiske?

Martin Krasnik: Der er jo ikke nogle, der beder dig om at være unuanceret den anden vej, men om at fordele sympatien lige.

Ingolf Gabold: Jeg synes, vi har fordelt det, det må jeg altså sige.

Martin Krasnik: Da du gik af, sagde du i Berlingske Tidende, at DR skal opdrage og være moralsk. Hvordan skal DR opdrage os?

Ingolf Gabold: … Jeg vil så gerne have, at vi i public service sørger for, at vore seere får lidt mere med en det, der er på skærmen. Får en eller anden eftertanke, som gør, at du og jeg kan føre den her samtale. Den debat, du og jeg har her, synes jeg, er meget, meget væsentlig.

Martin Krasnik: Det gør ikke noget, vi bliver bedre borgere af at se fjernsyn?

Ingolf Gabold: Det ville være rigtigt, rigtigt, rigtigt dejligt.

Oploadet Kl. 05:42 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar
Arkiveret under:


23. november 2014

Modkraft-blogger: “Hvorfor skal det så føles som at gå på glasskår, når man skal kritisere islam?”

Spirende selvransagelse på den yderste venstrefløj, der tilsyneladende skal bruge tyve år på at problematisere bissende elefanter i Den kongelige Porcelainsfabriks udstilling. Casper Gronemann på Modkraft – Hvorfor skal det være så akavet at kritisere islam? (linker ikke).

“Religions- og ideologikritik burde være så naturligt som at ånde for enhver venstreorienteret og ethvert medie. Hvorfor er det så, at vi tager alle mulige forholdsregler, når det drejer sig om islam?

Da Muhammed-krisen brød ud, var jeg 18 år gammel. … en mandag var gymnasieelever overalt omkring mig i gang med livlige debatter. En af dem, jeg husker bedst, involverede et par tøser fra min parallelklasse og en af mine muslimske venner fra HF – lad os kalde ham Omar. ‘Det er sgu’ da bare, fordi I ikke ka’ tage en joke,’ sagde den ene af pigerne med foragt i stemmen. Omar, som altid var meget rolig, når han diskuterede, forklarede, at han ikke syntes, at man skulle have lov til at lave sjov med alt. Den dag var jeg enig med Omar. Da Tøger Seidenfaden senere tordnede mod Fogh-regeringens håndtering af sagen, blev jeg bekræftet i min position.

Jeg tænkte ikke på, hvordan det Omar havde sagt, harmonerede med mit venstreorienterede frisind. Selv ikke da jeg besøgte hans lejlighed, hvor hans burka-klædte kone gik og trak forhæng for værelserne, så jeg ikke kunne se eller hilse på hende, bekymrede jeg mig.

Havde en kristen fra Konservativ Ungdom sagt det samme til mig dengang, var jeg forståeligt nok eksploderet i passioneret uenighed. Hvorfor var det, at jeg som ung, lidenskabelig venstreorienteret, havde så svært ved at spotte kritisabel religiøs praksis og kønsdiskrimination, selvom det udspillede sig lige for næsen af mig?

[...]

I dag slæber venstrefløjen og de dansker medier stadig rundt på arven fra datidens berøringsangst. En arv, der betyder, at man skal tage specielle forholdsregler, hvis man vil kritisere specifikke ideologier eller former for religiøs praksis.

Man skal f.eks. huske at understrege, at man ikke foragter muslimer, hvis man kritiserer social kontrol i indvandrermiljøer. Man skal lige markere, at man ikke finder somalisk kultur underlegen, bare fordi man vil finde løsninger på somalieres overrepræsentation i problematiske statistikker. … Hvorfor skal det så føles som at gå på glasskår, når man skal kritisere islam?

Den umyndiggørelse, der finder sted, når man tilskriver religionskritikere et tilhørsforhold til Dansk Folkeparti, er et spejlbillede af argumenter man finder hos f.eks. Lars Hedegaards ekstremistiske højre. Hvor man der er ‘skyldig’, blot man er muslim, er man i den omvendte logik problematisk, blot ens argumenter kan tvistes og udnyttes af Dansk Folkeparti. …

Alt skal kunne underkastes kritik – også islam.

(Kommentar af John S., der fortæller at han kender arabisk/islamisk kultur fra ophold i Israel)

Oploadet Kl. 15:04 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer


22. november 2014

Radio24syv lader DF-hader skønmale ghetto – Borgmester: Tingbjerg skal ikke være rekvisit i valgkamp

Jyllands-Posten fortsætter sin pseudo-journalistiske kritik af Den Korte Avis, og efter Berlingske har interviewet en række Tingbjerg-beboere om deres virkelighed, har Radio24syv ligefrem dedikeret et 25 timer langt tema, der har til hensigt at stoppe bekymringen. Journalisten bag modhistorien er Kristoffer Eriksen, der under valgkampen i 2011 lancerede en kampagne for at vise hvad Dansk Folkeparti ‘i virkeligheden’ står for.

Interview med ‘John’ i Berlingske – ‘Jeg vil ikke tilbage. Aldrig i livet’.

“Bydelen, der blev opført ved Utterslev Mose, skulle være med til at virkeliggøre den socialdemokratiske velfærdsdrøm om at flytte arbejderklassen ud af byens beskidte baggårde. I dag har 70 pct. af beboerne anden etnisk baggrund end dansk, og bydelen er præget af store sociale problemer. I den forstand gik drømmen galt for både Tingbjerg og John. …

John oplevede, at Tingbjerg ændrede karakter omkring 2005. Kvarteret, der til at begynde med var et rart sted at være, blev et utrygt sted at bo og opholde sig. Det begyndte med en container i flammer, som senere efterfulgtes af flere containere i brand. …

Efter ildspåsættelserne blev kriminaliteten i Tingbjerg kun værre. En ung mand blev dræbt af skud, der blev stukket ild til en boligbloks kælder, og familien selv havde indbrud. En morgen, hvor John skulle på arbejde, fandt han sin bil uden sidespejle. De var knækket af. En anden morgen var bilruden knust, og en tredje morgen da Johns bildæk flade. Skåret op.

… statistikkerne ændrer ikke ved, at nogle oplever Tingbjerg som utrygt, herunder John.

‘Det var usikkert ikke at vide, hvad jeg kom hjem til efter en arbejdsdag. Jeg sagde nej til invitationer, fordi jeg var bange for, hvad der ville ske, mens jeg var væk. Et nyt indbrud? Mere ild?’ …

Kulminationen på Johns tilværelse i Tingbjerg blev mursten. Familien var gået i seng, da de hørte badeværelsesvinduet splintre og fandt en mursten på gulvet. Nogen havde kastet den ind fra gaden. Ti minutter efter lød samme smæld efterfulgt af en klirren fra soveværelset. Endnu en mursten. ‘Se,’ siger John og finder politiets billeder frem. Murstenen ligger i parrets seng.

‘Det er sengens fodende, men vi kunne lige så godt have haft vores hoveder dér. Hvordan kan man leve på den måde,’ spørger John, der mener, at murstenene skyldtes, at Tingbjergs kriminelle ikke kunne overtale hans børn til at begå kriminalitet.”

(Politiets anmeldelsesstatistik 2011-2014, der viser en god udvikling)

Overborgmester Frank Jensen kommenterer – Drop skræmmebillederne af Tingbjerg.

“Berlingskes historier og leder om Tingbjerg bygger på et spinkelt grundlag. … Det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt, at præsten nu tilsyneladende har fået en brosten gennem vinduet til sit kontor, fordi han ytrer sig i den offentlige debat. Men det ændrer ikke ved, at vi bør have en debat, som bygger på fakta…

På Radio24syv i en anden del af Berlingske-koncernen har man en mere nuanceret og faktuel tilgang til Tingbjerg. På Facebook fortæller journalist Kristoffer Eriksen, at han i sommer boede i Tingbjerg for at lave 25 timers dokumentar sammen med sin kollega Ayşe Dudu Tepe. Om Berlingskes artikel skriver han:

‘Den her historie om Tingbjerg har virkelig grebet mig. Især fordi den på ingen måde passer med det billede, jeg fik af bydelen, da jeg boede der det meste af sommeren. Og det passer heller ikke med noget, som nogen af de mere end 100 mennesker, som Ayşe Dudu Tepe og jeg talte med i perioden. Ja, lige med undtagelse af kirken, herunder Ulrich Vogel og hans medarbejdere i Diakoniens hus, som så vidt jeg kan se er de eneste kilder, som Berlingske har på den her historie. ‘Radio24syvs journalist skriver videre, at Radio24syv har forsøgt at efterprøve påstandene om, at de lokale forretningsdrivende betaler beskyttelsespenge ved faktisk at tale med dem. De forretningsdrivende afviser blankt påstandene. … Hvis man skal udtrykke det pænt, så kan man nok tillade sig at sige, at Berlingske undlod at researche historien ihjel.‘ …

Der er ingen tvivl om, at Tingbjerg er et udsat boligområde… Alene i kommunens budget for 2015 har vi sat penge af til ni indsatser. Vi satser blandt andet på feriecamps for udsatte børn, og så har vi afsat 25 millioner kr. til cykelstier, som åbner Tingbjerg mod resten af byen. …

Tingbjerg har ikke brug for mediepanik og råben op om mafia og parallelsamfund. Tingbjerg har ikke brug for at være dørmåtte og rekvisit i en kommende valgkamp. … lad os nu droppe de letkøbte skræmmebilleder.”

(Kristoffer Eriksen på Facebook, 21. november 2014; via Eva Agnete Selsing)


Elsebeth Egholms ‘Dicte’, Mål & Midler (s2a7-8): Mord på sort målmand, racistiske hooligans mistænkt

Tidligere på ugen bragte Snaphanen et Instagram-foto af letpåklædte kvindelige Brøndby-spillere, der fejrede en sejr over Fortuna Hjørring i kvindernes 1. division. Helvede fryser til is før man kan se Brøndby-trøjer på Uriasposten, men der er da heldigvis brugbare alternativer.

Krimiserien ‘Dicte’ med Iben Hjejle i hovedrollen er i gang med anden sæson, og afsnit 7 og 8, netop sendt på TV2 var en miniserie om et mord på Århus Stadion med tråde til en voldelig hooligan-fraktion ‘All White Casuals’, der holder med lokale ‘AFG’.

(Dicte, sæson II, afsnit 7-8 Mål & Midler – Iben Hjejle, Lars Brygman og voldelig nazist; TV2 Østjylland)

Historien er skrevet af Elsebeth Egholm, og et klassisk setup inspireret af AGF og ‘White Pride’. Det startede med at mord på AFG’s ghanesiske målmand Badul begået i omklædningsrummet, efter en hjemmekamp der blev tabt på grund af Baduls kæmpedrop. Badul var qua sin hudfarve i forvejen lagt for had af AFG’s racistiske fans, og det fortælles, at ‘All White Casuals’-lederen Frank Hansen sågar var sigtet for at have brændt Baduls bil af ved en tidligere episode. Det oplyses desuden at ‘All White Casuals’ ofte slog tilfældige tilskuere ned, og alene i år havde smadret tribunen seks gange.

Collagen herover viser lidt fra en ransagning hos den nazistiske hooligan-leder, og alt er karrikeret helt ned i detaljen. Frank Hansen er mistænkt, og under ransagningen finder politiet en blodig Fred Perry-sko. Mistanken flyttes nu over på Franks bror, eks-rockeren Stig Hansen og et spørgsmål om matchfixing.

I miniseriens andet afsnit trues journalisten Dicte på livet af to kinesere, der kender Stig Hansen. Det viser sig, at Badul ‘matchfixede’ for kineserne, men ønskede at stoppe aftalen. Morderen var holdkammeraten Simon, der også fik penge for matchfixing, men ikke ønskede at opsige aftalen.

Der er flere politisk korrekte sidehistorier. Dicte mistede allerede som ung kontakten til sin mor, der er Jehovas vidne, og da Dicte finder et nummer af ‘Vagttårnet’ på datterens værelse, frygter hun at datteren radikaliseres. På samme måde står politiets efterforsker John Wagner (Lars Brygman) i et hemmeligt forhold til vidnet Grace, en sort kvinde, som han fik til opgave at køre til lufthavnen…

Afslutningsvis hænger Simon sig selv, og det var jeg også ved at gøre efter at have brugt 86 minutter på miniserien.

Oploadet Kl. 15:34 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer

Rune Kristensen giver sit parti dødskysset: Papes udlændingeudspil markerer ‘klar distance til V og O’

‘En route mod spærregrænsen’, lød en kommentar på Facebook, og ordene er velvalgte. Der er ikke mere nationalkonservatisme i Det Konservative Folkeparti anno 2014, end der er hunde i hundekiks, og 90 procent af partiets udlændingepolitiske udspil flugter med SF’s bagland. Liberalkonservative Rune Kristensen giver sit parti dødskysset – Det Konservative Folkeparti er ikke bange for det fremmede.

I et nyt udlændingeudspil lægger mit parti en klar distance til V og O. Vi vil blandt andet lempe 24-årsreglen og åbne grænserne for kvalificeret indvandring. Men der skal også være mere nærpoliti og hårdere straffe til menneskesmuglere. …

Tvang har aldrig integreret nogen ordenligt. Og det er denne humanisme, som man skal have med i tilgangen til udlændingepolitik, og det er netop hvad Det Konservative Folkepartis nye udlændingeudspil bygger på. Udspillet har tre elementer, som jeg kort vil skitsere herunder.

Indsats i forhold til flygtninge

- Overholdelse af de konventionelle kvoter
– Afviste asylansøgere skal hjem
– Hårdere (læs: Højere) straf for menneskesmugling
- Lempelse af 24-årsreglen

Indsats i forhold til arbejdskraft

- Åbne grænser for kvalificeret arbejdskraft

[...]

Jeg er ganske godt tilfreds. … Udspillet tager – ganske fornuftigt – et opgør med både 90’ernes og 00’ernes henholdsvis naive og rigide udlændingepolitik, men desværre er alle dogmer fra sidstnævnte periode ikke helt forsvundet fra partitoppen. Man vil nu genindføre indvandringsprøven. Indvandringsprøven var og er et unuanceret symbolpolitisk værktøj, der på ingen måde fremmer integrationen. Alt for mange har en opfattelse af integrationen som noget, der skal gøre indvandrere til ‘ægte danske’. … Det handler om at overholde loven og om at bidrage til samfundet. Så skal vi ikke være så nervøse for en kulturel mangfoldighed, som er helt naturlig i et moderne globalt orienteret samfund. Andre kulturer har alle dage påvirket Danmark. …

Men man skal ikke fokusere på hullerne i osten. I det store hele er dette et opgør med osteklokke-mentaliteten og Det Konservative Folkeparti har turde gøre op med den fremmedfjendske linje, der hersker i mange af de andre danske partier.



21. november 2014

Ashura-optog i det centrale Damaskus vidner om ændret magtbalance: Dominér eller bliv domineret…

Tolerance for etniske minoriteters særpræg, lyder tilforladeligt for de fleste kulturkristne danskere, men sådan er det ikke i Mellemøsten, og næppe for de fleste tilvandrede arabiske muslimer. For dem er det et spørgsmål om magt. Det gælder i forhold til spiseregler, som Morten Brøgger skrev i Kristeligt Dagblad sidste år, men det gælder også med hensyn til alt andet. Manglende kulturel hævdelse, det Zenia Stampe kalder ‘multikultur’, tolkes derimod som svaghed i en rigid ‘dem & os’-optik.

Et af de få radioprogrammer jeg kan holde ud at høre på, er ‘Arabiske stemmer’ på P1. Seneste afsnit omhandlede forholdet mellem shia- og sunni-Islam, og det iranske mullahstyres stigende regionale indflydelse. Damaskus nævnes specifikt, en by der for år tilbage ofte blev fremhævet af professor Jørgen Bæk Simonsen som værende det gode eksempel på multikultur i det lykkelige Arabien. Den sidste jøde har pakket kufferten. Herunder en sekvens (13.45 min) der udpensler arabisk tænkning i forhold til det kulturelle. Dominér eller bliv domineret.

Steen Nørskov, P1: Det er kun et par dage siden, at jeg så på en Facebookside, som hører til en del af den syriske opposition, der gjorde man opmærksom på, at der i den sydlige del af Damaskus, omkring den helligdom som er viet til Zaynab. Der er det meget normalt, at lige omkring helligdommen der, at der er shi’iter omkring ashura, som vi lige har været igennem, som altså er den shia-muslimske soningsfest. Hvor man ser at de slår sig selv, pisker sig selv…

Naser Khader, forfatter: Som sunni-muslimerne hader.

Steen Nørskov: - som sunni-muslimerne hader, og en af de ting man på den her Facebookside bemærker, var hvordan de her optog, de har shia-optog har bredt sig fra gaderne lige omkrig Sayyidah Zaynabs grav og mindesmærke til simpelthen også den centrale del af Damaskus. Det er sådan en lille detalje, men det er sådan et meget godt tegn på, hvordan en voksende iransk indflydelse, sådan bliver det set, bliver registreret af dem som kæmper imod regimet i Damaskus.

(Ashura-optog på Nørrebro, 4. november 2014; Uriasposten; Se evt. Twitter)

“Damaskus ligger i den del af Mellemøsten, som man fejlagtigt i et europæisk perspektiv altid tror er totalt domineret af konflikter, vold og elendighed…” (Professor Jørgen Bæk Simonsen om multikuturelle Damaskus, Berlingske Tidende, 22. juli 2001)

Oploadet Kl. 15:03 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer

Nivå: 27-årig familiefar død efter masseslagsmål på åben gade – “.. et internt opgør blandt to personer”

Politiet fortæller, at slagsmålet der udløste drabet på den 27-årige familiefar Rashid Hussein ikke er banderelateret, men noget så kuriøst som “et internt opgør blandt to personer”. Det skal nok passe at de pågældende ikke har tilknytning til bander, men den importerede ‘ære & skam’-kultur fungerer desværre helt på samme måde. Fra Ekstra Bladet – Øjenvidne: De tæskede løs på hinanden.

“Området omkring boligkvarteret Islandshøjparken i Nivå vrimler lige nu med betjente, og parkeringspladsen ud for nummer 19 er bærer tydelige blodspor efter det voldsomme slagsmål, der torsdag eftermiddag kostede en ung mand livet.

69-årige Bitten Hansen så hele det voldsomme optrin fra vinduet i sin lejlighed.

- Jeg så, at de sloges. De var omkring seks-otte stykker. Jeg så ingen våben, men jeg så, at de tæskede løs på hinanden, siger Bitten Hansen og tilføjer:

- De var to hold

Bitten Hansen har boet i området i over 30 år, og det er ikke første gang, at hun ser slagsmål i Islandshøjparken.

– Det er tit, at vi ser, at de slås og skændtes. Der er lidt ballade i området, men jeg har nu ikke tænkt mig at flytte af den grund. Jeg er glad for at bo her.”

Oploadet Kl. 14:00 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
Arkiveret under:

Lokalavisen: ‘Kvinde banket ned bagfra – men så gik hendes hund i flæsket på arabisk overfaldsmand’

Selvom Uriasposten brandes som en ond højreorienteret blog, så kan jeg ikke helt matche Lokalavisens overskrifter. Arkivfotoet til artiklen forestiller i øvrigt en angribende hund med blottet tandsæt – Kvinde banket ned bagfra – men så gik hendes hund i flæsket på arabisk overfaldsmand.

“En kvinde på 28 år blev slået ned bagfra, da hun gik tur med sin hund torsdag aften i Kokkedal, oplyser Nordsjællands Politi. …
Politiet oplyser, at en ung mand kom løbende bagfra og slog hende i hovedet med en kæp. Kvinden faldt til jorden, men hendes hund, som er en blanding mellem Rottweiler og Grand Danois, bed sig herefter godt fast i gerningsmandens arm…

Nordsjællands Politi har udsendt følgende beskrivelse af gerningsmanden: Mellemøstlig af udseende… Bevæbning: Kæp.”

Oploadet Kl. 13:36 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper