30. august 2014

Århus: Klubberne i Gellerup rejser dobbelt så dyrt som alle andre, med fem-doblet kommunalt tilskud

Der er forskel på folk.

“Kære århusianer! Et rødt flertal sikrer, at bor du i Gellerup som ung og rejser med klubben, så kan du få ca. 4606 kr i tilskud. Bor du ikke i Gellerup, må du nøjes med ca. 921 kr.” (Bünyamin Simsek, Venstre)

Oploadet Kl. 07:31 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
Arkiveret under:


29. august 2014

Sympatiske Alisiv Ceran, ufrivilligt mål for terroralarm: IslamGuide.dk, Det Islamiske Trossamfund…

Gårsdagens store mediehistorie, var fortællingen om den 21-årige dansk-tyrker Alisiv Ceran, der blev forvekslet med en terrorist i et S-tog på vej til eksamen på Københavns Universitet. Han tog det pænt, og al ære og respekt for, at han ikke trak offerkortet. Alisiv Cerans reaktion citeret fra BT.

“Alisiv Ceran er dog ikke vred over politiets håndtering af sagen. Heller ikke selvom han er blevet hængt ud med billeder på de sociale medier med ord om, at man ‘ikke selv skal tage kontakt til ham’.

- Det er selvfølgelig ikke rart at blive mistænkt for at være terrorist, men jeg kan godt forstå, at en mørk mand med skæg, der læser om terror, vækker opsigt. Politiet handler blot, som de skal i sådan en situation. Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at klage. Jeg er højest lidt ked af, at den kvinde i toget er blevet bange for mig.”

(Alisiv Ceran i Aftenshowet, 28. august 2014 – Indsat: Efterlysningsbilleder)

Alisiv Ceran var nervøs, havde en taske med, og kunne med sit skæg fint ligne en martyrhungrende jihadist. Politiet skal selvfølgelig tage den slags henvendelser alvorligt. Det er vilkårene i lande med islamiske mindretal.

Det er Uriaspostens forbandede pligt at være djævelens advokat, og selvom flere medier skrev at Alisiv Ceran skulle til eksamen i ‘terror’, så var det ‘Amerikansk historie’ og bogen ‘War on terror’. Ikke et studie om islamistisk terror mod uskyldige amerikanere, men en kritisk vinkel på kampen mod samme.

(IslamGuide.dk på Facebook, 29. august 2014)

Alisiv Ceran er tilknyttet IslamGuide.dk, der har base på Dortheavej 41 i Nordvest, bedre kendt som ‘Det Islamiske Trossamfund i Danmark’. Moskeen, der under Muhammedkrisen opfordrede islamiske lande til boykot af Danmark. Afdøde Abu Labans radikaliseringscentral, så at sige. IslamGuide samarbejder desuden med begge (ekstreme) moskeer på Grimhøjvej i Århus, herunder den der er kendt for afsløringerne i Ahmed Akkaris bog, og formentligt den moske i Danmark der har udklækket flest Syrien-jihadister.

På IslamGuides Facebookside, er der reklamer for mere eller mindre ekstreme imamer (eks. Bilal Philips), og opslag for tøjindsamling til Syrien ved ‘De Humanitære Hjerter’. Samme telefonnummer anvendes, hvis du tilfældigvis har brug for klistermærker der viser at du sympatiserer med kalifatkrigerne i ‘Islamisk Stat’.

Alisiv Ceran virker charmerende, og udgør tydeligvis ikke en terrortrussel, men selvom han er fredelig, så er han islamist med alt hvad deraf følger. Hvis Islamisk Trossamfund i Danmark erstattede folkekirken, så ville Danmark ikke være værd at leve i. Heller ikke for de mange velmenende danskere der i disse timer hylder den basketball-spillende rollemodel. Nuff said.

(Foto: IslamGuide.dk)

“Tænker at sympatiske Alisiv Ceran har gjort mere for integrationen på en eftermiddag end flere års kampagner..” (Malene P.; B.dk)

“Han er mega mega mega mega sød… og jeg kan godt li dit skæg !” (Beinta S.; B.dk)

Oploadet Kl. 18:22 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer

Henrik Gade Jensen: Staten kan kun være negativ, “… kun forhindre det onde, og ikke skabe det gode”

Borgerlige ord af Henrik Gade Jensen – IS kan ikke forstås med verdslige begreber.

“Verden konfronteres i denne tid med en uvant grusomhed fra bevægelsen Islamisk Stat (IS) i Syrien og Irak. … IS er ikke bare en grusom bombe midt i vores civilisation, men er også en bombe i den vestlige offentligheds og dermed mediernes og journalisternes selvforståelse.

Målt med historiens lange perspektiv repræsenterer IS snarere reglen end undtagelsen. Menneskehedens historie er en lang række af nedslagtninger af stammer, folk, klaner og enkeltpersoner. Og ingen religioner kan sige sig fri fra at have givet anledning til den slags grusomheder. …

Vi burde være klogere på vores egen fortid og historie. Vi har glemt og fortrængt, at vores eget samfund – oprindeligt – baserer sig på volden. Vi har fortrængt, at staten er defineret som et voldsmonopol, at enhver retsregel og lov som folketinget vedtager er et stykke fysisk vold, som kan og bør sanktioneres med fængsel eller bøde, hvis det ikke efterleves. Og det er godt sådan. Det er orden. Det giver frihed.

(Thomas Hobbes, Leviathan, 1651)

Vi har også fortrængt voldens karakter. For vold kan kun ødelægge, negere, forhindre, rydde af vejen. Og vold kan aldrig bygge op, skabe positivt, være kreativ, få blomstre til at gro. Det var naiviteten ved interventionerne i Irak og efterfølgende, at vi glemte voldens begrænsede styrke. Den kan fælde en tyran og det kan være berettiget, men det skaber ikke infrastruktur, vandforsyninger og dagplejemødre. Samfund kan aldrig bygge på vold, men staten skal med vold skabe rammerne for samfund. Og så må borgerne, hvis de kan og vil og har moralen og religionen til det, opbygge det civile samfund. …

Logikken i retsstaten er, at staten kun kan være negativ, kun forhindre det onde, og ikke skabe det gode. Og når staten vil skabe godt, nærmer vi os selvmodsigelsen, for dens redskab, volden og mere pænt sagt love og paragraffer, er begrænset til at virke negativt. Det gode og kreative hidrører fra frie mennesker.

Den statsform, som det lykkedes at bygge op gennem 500 år i Vesten, begyndte som ren statsræson. En tyran og selv den værste tyran var altid bedre end ingen tyran, sagde Thomas Hobbes. Fordi orden og voldsmonopol var at foretrække for vilkårlighed og terror. For Hobbes var religionsfrihed en luksus, som staten på det daværende tidspunkt aldrig kunne tillade. Først da staten blev konsolideret i 1700-tallet begyndte filosoffer at prædike tolerance og rettigheder og godt med det, men friheden var helt afhængig af, at staten var tilstrækkelig solid, afskrækkende, funderet, samtidigt med at det protestantiske menneske med selvkontrol og respekt var blevet modent. Jeg har altid moret mig lidt over John Lockes A Letter Concerning Tolerance, et brev om tolerance, som alle skatter så højt, for friheden til religiøs forskellighed var selv i moderat form (ateister og katolikker skulle ikke tolereres) betinget af, at en ny verdslig Gud havde sikret sin massive og ubetvivlelige eksistens, staten, og så kunne der godt fires lidt på troen. Haps. I junglen bliver man ædt ved at tolerere.

Vi har vendt det hele på hovedet, tror at det gælder om at definere de fineste rettigheder, EU-charter og FN-konventioner, men de er intet værd uden orden og uden en statsopretholdende ordensmagt.”

Oploadet Kl. 07:00 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer

Italien: Asylansøgere brokkede sig over ikke at få serveret “… den mad, de kender fra deres eget land”

Hvis en flygtning brokker sig over maden, så er han ikke på flugt, og bør hjemsendes. Sværere er det ikke. Fra Metroxpress – Søgte asyl i Italien: Nægtede at spise pasta.

“De fleste kunne finde på at rejse efter den italienske mad, men i to dage har omkring 40 asylansøgere i et asylansøgercenter i Veneto, Italien nægtet at spise en pastaret bestående af pasta med tomatsovs, brød og æg.

Demonstranterne mente, at pastamaden blev for ensformig og krævede at få mad fra deres hjemlande. …

De skal angiveligt have sagt, at de ikke spiste ‘den slags.’

Flygtningene havde opholdt sig i centret i godt fire måneder. I den tid har de angiveligt også skåret dæk op på de ansatte på centrets biler for at protestere imod deres leveforhold. …

En talsmand, der repræsenterer de lokale politiansatte, siger, at demonstrationerne var overdrevne. …

- De brokker sig ikke over, at maden ikke er god, men snarere, at det ikke er den mad, de kender fra deres eget land. Men når du er på besøg i nogles hjem, for eksempel, så spiser du da, hvad der bliver serveret for dig, ikke?”

Oploadet Kl. 05:57 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
Arkiveret under:


28. august 2014

Muslimske naboer vendte sig pludselig mod yezidierne: “Den eneste forklaring er islam, siger han.”

Jeg har flere gange blogget om konvertitten Kasper Mathiesen. Selvom om han nu er blevet ekstern lektor på Københavns Universitet, så er han ligeså radikal som han altid har været. Forleden kommenterede han IS’ folkedrab på yezidierne med ordene: “Den store humanitære redningsaktion for de stakkelse yazidier på bjerget: endnu et medieskabt bedrag orkestret af Obama og USA.” (Facebook, 14. august 2014)

Herunder lidt fra en lang artikel af Allan Sørensen om IS’ fremfærd i søndagens BT – Forrådt af deres naboer (ikke online).

“Hun står som en saltstøtte i Khanke-flygtningelejren uden for den nordirakiske by Dohuk. … Mentalt er Hure Mahmoud ikke til stede. På den anden side af floden er det stadig Islamisk Stat, der kontrollerer områderne. …

Næsten alle de fordrevne yezider i området har den samme historie at fortælle. De er yeziderne fra Sinjarbjerget. Børnene, mødrene og fædrene, der kæmpede mod temperaturer på omkring 40 grader i syv dage uden mad og drikke. Nedenfor bjerget ventede Islamisk Stats kalifatkrigere. Mange bukkede under.

Nogle begravede børnene for at skjule dem for IS. En familie, hvoraf de overlevende nu opholder sig i byen Lalesh ved Dohuk, havde ingen bil. Så de stak af fra IS til fods.

Deres overvægtige teenagedatter var den første til at give op. Benene flyttede sig ikke længere. Resten af familien forsøgte at bære hende under den hede sol i det åbne terræn på vej til Sinjar-bjerget. … Familien havde andre og yngre børn, der skulle hjælpes. Så de efterlod datteren siddende på det stenede plateau. Senere blev det også for meget for sønnen på syv år. Han var udmattet og dehydreret og begyndte at snuble. Ham efterlod familien også, inden det lykkedes at nå til Sinjarbjergets skråninger, hvor en uges mareridt kunne begynde.

Familien har ikke hørt fra sønnen og datteren siden.

[...]

Romas mareridt begyndte også den 3. august. … Hendes mand var på arbejde. Hun nåede ikke at reagere, inden krigerne fra IS bankede på døren sammen med nogle af naboerne. De tog hendes 13-årige datter med sig.

- Det var sidste gang, jeg så hende, siger Hure Mahmoud.

Hun har ikke flere tårer, og det er, som om hun ikke kan bevæge kroppen, selv om hun ikke er fysisk såret. Hun ryster ikke. Står der bare. …

Når Hure Mahmoud fortæller historien om sin datter, der blev slæbt med af IS, er der ikke en eneste af tilhørerne, der er i tvivl om, hvad det betyder. Hun bliver brugt som sex-slave af IS. Eller også er hun blevet solgt til en arabisk rigmand med samme formål.

Man kan mærke på dem, der lytter til Hures historie, at de tænker, det nok er bedre, hvis hun er blevet slået ihjel. Ligesom Hures syv brødre fra Tel Azer og hendes mand.

Fortællingen om hendes brødre fra Tel Azer er, at de blev anbragt på byens torv sammen med andre mænd fra yezide-sekten. Her blev de slagtet med knive, mens børn og kvinder blev tvunget til at se på. Lignende beretninger høres fra en række af de byer, yeziderne flygtede fra den 3. august, da IS udvidede offensiven til deres områder.>

(BT, 24. august 2014, s. 28)

Elias Zorowa, en prægtig mand med hvidt skæg og et stolt udseende, husker den 3. august tydeligt. Et par dage forinden var nogle af de arabiske muslimer i nabolaget begyndt at fortælle, at IS var på vej, men at yeziderne intet havde at frygte, så længe de udleverede alle våben. Med den stemning i byen valgte mange at stikke af. De turde ikke tage chancen. Andre beroligede sig selv ved tanken om, at hvis naboerne gennem alle disse år lover, at det nok skal gå – ja, så er det muligt at blive. Den 3. august rykkede IS ind i området omkring Tal Afar uden for byen Mosul.

- Vi fik alle det samme valg, fortæller Elias Zorowa: ‘ Konverter til islam, eller dø’.

Mange valgte at konvertere, men blev slagtet alligevel.

- Vi er kommet for at dræbe alle yezider, råbte IS-krigerne ifølge Elias Zorowa i byens højtalere. … Omkring 400 yezider blev dræbt den dag, ifølge lokale vidner.

- Deres lemmer blev skåret af i al offentlighed. Hvad min egen familie angår, er der 51 familiemedlemmer, jeg ikke aner, hvor er. 31 af dem er døde. Resten er måske i live, siger han.

Elias Zorowa fortrækker ikke en mine. Hans ansigt er næsten lige så forstenet som Hures. …

Tanken om at IS bliver drevet på flugt af de amerikanske bombardementer og de kurdiske peshmerga-soldater beroliger ham ikke. Han kan ikke forestille sig, hvordan det kan være muligt at vende tilbage og leve side om side med de arabiske muslimer igen. Dem, der stak yeziderne.

Dem, der hjalp IS i stedet for at beskytte yeziderne. Dem, der dag efter dag i årevis har været trofaste naboer.

Yeziderne spørger nu sig selv, hvordan det kunne ske. Den forklaring, næsten alle de fordrevne giver, hører ikke til på den politisk korrekte side af den vestlige debat. Det er yeziderne godt klar over, og det er derfor Elias Zorowa taler om Europa som en enhed, der er faldet i søvn.

- Den eneste forklaring er islam, siger han.

- Vi har levet side om side i generationer uden et eneste problem. Pludselig kommer IS, og så skal kristne og yezider myrdes. Ikke bare af IS. Også af vores naboer, tilføjer han.

[...]

Yervant Amenian, den eneste armenske politiker fra det kurdiske parlament, har taget initiativ til at få vedtaget, at fordrivelserne af yeziderne og de kristne er folkemord. …

- Man behøver ikke være nogen stor historiker for at se, at dette er en direkte parallel til jødeforfølgelserne i Europa og folkemordet mod armenierne, siger han.

Oploadet Kl. 16:52 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer

Århus: Venstreradikale fortsætter plakat-udhængning: “Din lokale nazist”

De venstreradikale i Århus fortsætter chikanen, blandt andet med plakat-ophængning i Galten. I Århus er plakater som disse herunder, set i Studsgade og området omkring.

Oploadet Kl. 16:08 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer

Multikulturelle Århus V: Kommunal ‘utryghedsarkitekt’ skal udpege ‘ting’ der gør beboerne utrygge…

Jeg gætter på, at det ikke er ødelagte opgangs-døre, graffitti og manglende gadebelysning, der får folk til at blive indendørs i Toveshøj og Gellerupparken. Måske er problemets kerne tilstedeværelsen af “unge med sorte masker over hovedet”, og ikke de fysiske rammer. Nuvel, jeg er ikke kommunal ‘utryghedsarkitekt’. Fra DR Online – Vandreture skal kortlægge de utrygge steder i Gellerup.

“Ødelagte opgangs-døre, graffiti på væggene og alt for langt mellem gadelysene. Det kan få mange beboere til at blive indendørs, når mørket faldet på. …

- Hvis der kommer nogle unge med sorte masker over hovedet, og det bare er øjnene, man kan se, så føler jeg mig altså lidt utryg, siger Anett Christiansen, der er formand for afdelingsbestyrelsen i Toveshøj.

Hun var med på den første tryghedsvandring i kvarteret forleden, og med på turen var også en utryghedsarkitekt fra Aarhus Kommune. …

Målet var at få udpeget de ting, der gør beboerne utrygge, og fremover skal der være fem tryghedsvandringer om året i Toveshøj og Gellerupparken.”

Oploadet Kl. 15:51 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
Arkiveret under:

Da islamkritikkens femi-mimoser gik i selvsving over et ubekvemt spørgsmål: “Skal vi hænge ham ud?”

For nogen tid siden blev jeg tippet om, at en islamist ved navn Jibril Koc hærgede i diverse online-fora under navnet ‘Abu Malik’. Jeg stødte på navnet første gang sidste år, da han i Facebook-gruppen ‘Allah ved bedst’ breakede nyheden, at terrordømte Slimane Hadj Abderrahmane, var faldet i kamp under hellig krig i Syrien. I samme ombæring foranstaltede Jibril Koc personligt, en indsamling til Slimanes enke: “Vi muslimer her i Danmark burde være stolte over at blandt os herhjemme har der gået en mand rundt, som Slimane…”

(‘Abu Malik’ alias Jibril Koc på Facebook, 2014; Exitplan.dk)

Jibril Koc er i følge min kilde gift med Sana Daadouche (‘Umm Yunus Sana’ på Facebook), der driver Sana Køreskole i Valby, en køreskole kun for kvinder. På nettet trækker hun et klassisk islamistisk spor efter sig, så alt hænger fint sammen.

(Sana Daadouche på Youtube – ‘Umm Yunus Sana’-alias’et på Facebook, 2014)

Min kilde fortæller samtidig, at Sana er i familie med Mouna Daadouche, som de mere liberale på den danske højrefløj kører frem som en muslimsk feminist. Jeg ved intet om Mouna Daadouches holdninger i øvrigt, men synes det kunne være interessant at få bekræftet, hvorvidt en relativt kendt ‘muslimsk feminist’, var i familie med islamister der færdes i terrorsympatiserende miljøer.

Jeg skrev til Mouna Daadouche på Facebook, og tirsdag morgen bekræftede hun, at hun var ‘sanas søster’. Hun spurgte herefter, om jeg kendte hende, hvad jeg afviste. Dialogen i sin helhed.

(Undertegnedes dialog med Mona Daadouche, 26. august 2014)

Hun svarede herefter lidt uddybende, at hun ikke havde samme holdninger som sin søster, med tilføjelsen “Man vælger desværre ikke sin familie”. At hun ikke er islamist som sin søster, fremgik ret tydeligt af billederne på hendes profil, så det var egentligt ikke noget jeg skænkede en tanke.

(Youtube, Interview med Mouna Daadouche, en muslimsk feminist, 2014)

Sent tirsdag aften fortæller flere mig så, at Mouna Daadouche har lavet en opdatering på baggrund af mit spørgsmål. Jeg var målløs! Her kan man virkelig tale om at fordreje mine ord. Mit ordrette ‘nej’ til at kende hendes søster, blev eksempelvis til: “Vedkommen siger at han kender min søster…” Surrealistisk.

“Jeg modtog en tankevækkende besked i min facebook indbakke her til morgen. Der blev sat spørgsmålstegn ved min feministisk kamp og mit fri sind .Vedkommen siger at han kender min søster og påstår at hun er radikal muslim hvilket ifølge ham sætter spørgsmålstegn ved min troværdighed som kvinders rettigheders forkæmper. For det første er min lille søster ikke radikal muslim, hun er en troende muslim… Jeg synes at kritikken, der er blevet rejst angående min troværdighed som feminist er irrelevant og uden gyldig fundament. Jeg er og vil forbliv en fri kvinde i universalismens navn!” (Mona Daadouche)

(Mouna Daadouche på Facebook, 26. august 2014 – Kommentar fra Karen West; Kopi: I, II)

“Skal vi hænge ham ud?”, kommenterede veninden Karen West, og pointerer med henblik på undertegnede, at der “er nogle i det her land, der ikke kan og vil tolerere, at muslimer ikke opfører sig som DE mener, en muslim skal opføre sig”. Tirsdag aften delte Karen West så Mouna Daadouches opdatering med ordene:

“Min gode kampfælle for frihed og universal feminisme fik en besked i sin indbakke fra en vis Kim Møller. Kender ham ikke, men ved han er fra den meget islamkritiske fløj, og han har da også været efter mig et par gange, sikkert fordi jeg dyrker venskab med muslimske kvinder. … Men er det ikke igen det der med, at hvis vi kender, er i familie med praktiserende muslimer, så er vi nok mindst islamister eller landsforrædere. Fordømmelserne er faktisk ret trættende i længden.”

(Karen West deler Mouna Daadouches Facebook-opdatering, 26. august 2014; Kopi)

Jeg bad Mouna Daadouche (og Karen West) lægge den fulde dialog online, så folk selv kunne vurdere hvorvidt deres udlægning var i overensstemmelse med virkeligheden, men fik blot svaret: “… i henhold til reglerne bør man ikke offentliggøre private beskeder”. Karen West fortsatte herefter med “… jeg vil da meget hellere læse, hvorfor du ikke tror, at Mouna kan være feminist?”, og “… hvorfor er det præcis sådan nogle som Mouna og mig, der skal være under mistanke for ikke at ville friheden?”

Karen Wests reaktion er bizar. Jeg har aldrig haft den store tiltro til hendes politisk korrekte islamkritik, men de eneste to gange jeg har nævnt hende på bloggen er det positivt (I & II). Hun er sådan set kun med på sidelinien her, fordi hun godtager (og udbygger) Daadouches hysteriske overfortolkning. Jeg har skrevet om adskillige muslimske feminister, og vinklen er aldrig negativ. Hvis muslimer vil lave en skønlitterær fortolkning af Koranen, så får de rigeligt med modstand fra rettroende muslimer. Jeg bærer ikke ved til det bål.

Jeg var på Facebook over telefonen, da jeg skrev det oprindelige spørgsmål til Mouna Daadouche, og formulerede mig måske lidt upræcist (se det herunder fremhævede), men den efterfølgende kævl må skyldes andre ting.

“Nej, kun fra min graven i ekstreme muslimske miljøer. Undrer mig bare over du kan være kendt som muslimsk feminist, med det slægtskab. Vh/Kim”

I debattens hede får Mouna blandt andet skrevet…

“Jeg har fået en god opdragelse med liberale værdier. Dog måske lidt rebelsk fordi jeg kæmper for den seksuelle frigørelse i muslimske lande men det er ikke at den grund min familie eller islamistisk søster som du nu kalder hende slår hånden af mig. Og mange muslimske kvinder i Tunesien støtter mig i min kampe herunder også kvinder fra min egen familie i Tunesien. Det er derfor at jeg understreger at det er vigtigt at have nuancerne med.”

Mouna Daadouche og Karen West vil have positive historier og nuancer, men intet indikerer de positive enkelttilfælde eller ‘tavse flertal’, trækker sig sejrrigt ud af kampen mod rettroende islamister, der bekæmper alt jeg har kært. Som ovenstående citat understreger, så sker enhver positiv udvikling indenfor Islam, på trods af Islam. Jeg mener ikke Danmark skal gøres til et eksperimentarium for ‘islamisk emancipation’. Forhåbentlig tager muslimer kampen op – men det er deres kamp, ikke vores.

Selvom Mouna Daadouche indledningsvis lagde afstand til søsterens fortolkning af Islam, så pointerer hun flere gange under den efterfølgende debat, at hun skam ikke betragter sin søster som værende ‘islamist’ eller ‘radikal muslim’. Tjekker man søsterens Youtube-profil så dukker der blandt andet ‘likes’ op til videoer med Bilal Philips og Khalid Yasin, to fremtrædende islamister, der de senere år har gæstet Danmark under stor medieomtale. Blandt andet fordi de mener, at der skal være dødsstraf for homoseksualitet. Mouna Daadouche afviser at søsteren skulle være islamist, men hævder omvendt at hun er ‘troende’ og ‘religiøs’ (hvad Karen West associerer med ‘praktiserende muslimer’).

De fremhæver således indirekte min pointe: De rettroende ønsker død over homoseksuelle, fordi det står i Koranen – Islam er problemets kerne.

At mit diskrete spørgsmål, skulle ende med at blive genstand for heftig debat, må skyldes andet og mere end mit ordvalg. Jeg gætter på, at Mouna Daadouche og hendes danske netværk i og omkring Karen West, har talt om hendes familiære forhold, og valgte en offensiv modreaktion, da jeg spurgte ind til det. Det usagte behøver kan være søsterens islamisme, men kunne også være svogerens kriminelle fortid. Min kilde fortæller, at Jibril Koc, tilbage i 2004, fik halvandet års fængsel, for skyderier ved Café H.C. Andersen i Københavns Lufthavn.

Oploadet Kl. 09:05 af Kim Møller — Direkte link50 kommentarer


27. august 2014

Rotherham-sagen: Jyllands-Posten afetnificerer BBC-historie – “majority… were of Pakistani heritage”

Jyllands-Posten gengiver en historie fra BBC, omhandlende en netop udgivet rapport om børnemisbrug i Rotherham. Journalist Lasse Hemmingsen (RUC, Mellemamerika Komiteen, tidl. Nicaraguabrigader) vælger ikke at skrive noget om gerningsmændenes etnicitet, og selvom han fokuserer på det offentliges svigt, kan han således heller ikke komme ind på myndighedernes ‘etniske’ berøringsangst. Han fortæller selvfølgelig heller ikke, at Rotherham er en Labour-bastion. Fra JP.dk – Rapport: 1400 børn misbrugt i engelsk by. (Se evt. BBC-udgaven)

“Myndighederne har begået ‘åbenlyse’ fejl… Således beskriver kvinden bag en ny rapport om misbrug af omkring 1400 børn i den engelske by Rotherham en del af myndighedernes indsats ifølge BBC.

Misbruget har fundet sted mellem 1997 og 2013, men det var først da fem mænd blev fængslet for misbrug af piger i 2010, at myndighederne fik øjnene op for problemet. Ifølge den uafhængige rapport blev børn helt ned til 11 år gamle voldtaget af adskillige gerningsmænd, bortført til andre byer, solgt, slået og truet. …

Alexis Jay har ifølge BBC fundet eksempler på misbrug af børn, som hun har svært ved at beskrive.

‘Børn blev overhældt med benzin og truet med at blive brændt, truet med pistoler, tvunget til at se brutalt voldelige voldtægter og fortalt at de ville være den næste, hvis de fortalte nogen om det.’”

(Rotherham.gov.uk, Independent Inquiry into Child Sexual Exploitation in Rotherham…, pdf, 153 s.)

Fra rapportens kapitel 11 – Issues of ethnicity (s. 91ff).

“In the broader organisational context, however, there was a widespread perception that messages conveyed by some senior people in the Council and also the Police, were to ‘downplay’ the ethnic dimensions of CSE. Unsurprisingly, frontline staff appeared to be confused as to what they were supposed to say and do and what would be interpreted as ‘racist’. From a political perspective, the approach of avoiding public discussion of the issues was ill judged.

There was too much reliance by agencies on traditional community leaders such as elected members and imams as being the primary conduit of communication with the Pakistani-heritage community.

Census information from 2011 showed that Rotherham had nearly 8000 people with Pakistani or Kashmiri ethnicity, or 3.1% of the Borough population,… In Rotherham, the majority of known perpetrators were of Pakistani heritage including the five men convicted in 2010. The file reading carried out by the Inquiry also confirmed that the ethnic origin of many perpetrators was ‘Asian’. …

In her 2006 report she described how the appeal of organised sexual exploitation for Asian gangs had changed. In the past, it had been for their personal gratification, whereas now it offered ‘career and financial opportunities to young Asian men who got involved’. She also noted that Iraqi Kurds and Kosovan men were participating in organised activities against young women.

In her 2006 report, she stated that ‘it is believed by a number of workers that one of the difficulties that prevent this issue [CSE] being dealt with effectively is the ethnicity of the main perpetrators’. …

She also reported in 2006 that young people in Rotherham believed at that time that the Police dared not act against Asian youths for fear of allegations of racism.

Several people interviewed expressed the general view that ethnic considerations had influenced the policy response of the Council and the Police, rather than in individual cases. One example was given by the Risky Business project Manager (1997- 2012) who reported that she was told not to refer to the ethnic origins of perpetrators when carrying out training. Other staff in children’s social care said that when writing reports on CSE cases, they were advised by their managers to be cautious about referring to the ethnicity of the perpetrators.

… several of those involved in the operational management of services reported some attempts to pressurise them into changing their approach to some issues. This mainly affected the support given to Pakistani-heritage women fleeing domestic violence, where a small number of councillors had demanded that social workers reveal the whereabouts of these women or effect reconciliation rather than supporting the women to make up their own minds. The Inquiry team was confident that ethnic issues did not influence professional decision-making in individual cases. …

Frontline staff did not report personal experience of attempts to influence their practice or decision making because of ethnic issues. Those who had involvement in CSE were acutely aware of these issues and recalled a general nervousness in the earlier years about discussing them, for fear of being thought racist. ….

The issue of race, regardless of ethnic group, should be tackled as an absolute priority if it is known to be a significant factor in the criminal activity of organised abuse in any local community. There was little evidence of such action being taken in Rotherham in the earlier years. Councillors can play an effective role in this, especially those representing the communities in question, but only if they act as facilitators of communication rather than barriers to it. One senior officer suggested that some influential Pakistani-heritage councillors in Rotherham had acted as barriers.

Several councillors interviewed believed that by opening up these issues they could be ‘giving oxygen’ to racist perspectives that might in turn attract extremist political groups and threaten community cohesion. To some extent this concern was valid, with the apparent targeting of the town by groups such as the English Defence League. The Deputy Council Leader (2011-2014) from the Pakistani-heritage community was clear that he had not understood the scale of the CSE problem in Rotherham until 2013. He then disagreed with colleague elected members on the way to approach it. He had advocated taking the issue ‘head on’ but had been overruled. He was one of the elected members who said they thought the criminalconvictions in 2010 were ‘a one-off, isolated case’, and not an example of a more deep-rooted problem of Pakistani-heritage perpetrators targeting young white girls. This was at best naïve, and at worst ignoring a politically inconvenient truth.”

Oploadet Kl. 08:24 af Kim Møller — Direkte link44 kommentarer

Århus: Østjyllands Politi efterlyser tre somaliere/arabere for drabsforsøg mandag formiddag

Det 27-årige offer der ankom der en sølvfarvet Jaguar, er ifølge medierne fra ‘det vestlige Århus’, og hermed må man gå ud fra det er et internt opgør. En efterlysning fra Politi.dk – Østjyllands Politi efterlyser gerningsmænd og vidner til drabsforsøg i Aarhus.

“Via alarmopkald til 112 indgik der i går kl. 09:38 anmeldelse om, at en person kort forinden var blevet stukket i hovedet på Hjortensgade i Århus. Pågældende – en 27-årig mand bosiddende i Århus – blev straks kørt til Århus Universitetshospital og opereret. Hans tilstand beskrives som kritisk.

Efterforskningen har vist, at forurettede og en kammerat kort før episoden befandt sig i sølvfarvet Jaguar på Vesterbrogade ud for 7-Eleven. Kl. 09:33 ankom en mindre lys – muligvis sølvfarvet – personbil med mindst tre personer. …

De tre gik sammen med forurettede og hans kammerat ind i Kiwis vareindlevering, og ganske kort efter opstod der slagsmål imellem parterne, der tumlede ud på Hjortensgade. Herunder blev forurettede stukket i hovedet med en spids genstand.

Oploadet Kl. 07:26 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper