Ingen kan docere multikultisk loonisme som Mira C. Skadegaard, og Politiken har masser af spalteplads. Fra onsdagens kronik - Hvorfor må danskerne ikke være brune?

“Hvis man tager udgangspunkt i medierne, kulturlivet eller lytter til sprogbrugen i Danmark, kan man let komme til at opfatte danskhed som begrænset til hvide mennesker.

Ikkehvide danskere ses sjældent i danske tv, film og teaterroller, på forsiden af dameblade eller i aviserne, medmindre de skal ’repræsentere’ en gruppe eller optræde i en karikeret eller stereotyp ikkedansk rolle.

Når brune danskere omtales eller interviewes, er det sjældent uden en bemærkning om eller direkte fokus på deres ’afstamning’. Brunheden synes åbenbart stadig at være mærkværdig eller suspekt.

Men brunhed i en dansk kontekst er ikke længere usædvanligt… Alligevel fastholdes brunhed stadig som en form for ’fremmedhed’. Enten omtales det som »eksotisk« og »spændende«, ellers florerer et væld af stereotyper, fordomme og negativ omtale i dansk politik og danske medier, der udtrykker og fremmer negative opfattelser.

Hvordan kan det være, at brunhed endnu ikke accepteres som en del af det danske? Og endnu mere bekymrende, hvorfor ses brunhed i så negativt et lys? Hvad er det udtryk for?

For rigtig mange er dét at have en mangfoldig kulturel baggrund… oftest en kæmpe ressource. Sprogligt og kulturelt kan det give erfaringer, viden, netværk og kompetencer ud over det gængse. Men desværre er det ikke sådan, det opfattes generelt.

Tværtimod omtales, opfattes og behandles mangfoldighed, brunhed, og flerkulturelhed som unormalt og problematisk…

Forklaringen er næppe enkel, men en vigtig del af svaret kan findes i strukturel diskrimination. Strukturel diskrimination er ikke kun racisme. Det handler ikke om enkeltpersoner. Det er den måde, diskrimination grundfæstes på i vores samfund, strukturer, sprog, historie, vaner og traditioner. Det kan være en del af formelle institutioner eller uformel praksis.

Det er noget, vi alle udsættes for og fanges i, medmindre vi lærer at opfange det og bevidst tager afstand fra det.

Strukturel diskrimination viser sig for eksempel igennem ekskluderende sprogbrug, der fastholder og skaber skel. Sprogbrug er en fælles struktur, der igennem tiden er kommet til at indebære koncepter og kategorier, der medvirker til diskriminerende opfattelser og samfundsopdelinger. Det signalerer, at man ikke opfattes som dansk, når man også er brun…

Vi fanges i en slags selvforstærkende sproglige og sociale forløb, hvor diskriminerende opfattelser forstærkes og bliver til ’sandheder’ i en ond cirkel af negative og ekskluderende omtale… Selv om det er kedeligt, at man kommer til at gøre det, er den type forskelsbehandling ikke udtryk for ondskab. Vores historie, sociale prægning, vaner, manglende viden og strukturel diskrimination spiller alt sammen en rolle i at fange os i den onde opfattelses cirkel.

[…]

Der er ikke bevis for, at brune har større ’genetisk’ tendens til kriminalitet; det har de selvfølgelig ikke. Kriminalitet er forbundet med sociale og økonomiske parametre.

Det, at der blandes etnicitet i diskussionen om kriminalitet, skaber en simplificeret, upræcis og forkert sammenhæng. Det er ikke for at anfægte, at der findes skævhed i samfundsgruppers kriminalitet, men det er vigtigt at forstå, at hudfarve og etnicitet ikke i sig selv er forbundet med kriminalitet…

[…]

Det nytter ikke, at skolen kun skaber en gavnlig kontekst og succes for hvide middelklassebørn. Videnskab og forskning viser, at alle børn kan lære, og vi ved, at ’kultur’ og adfærd er tillært, ligesom fordomme, stereotyper og diskrimination er det.

[…]

Skaber hvidheden et udgangspunkt, der gør, at man – uden selv at fundere over det – oplever sin danskhed som en uanfægtet sandhed, en ret og en selvfølge? … alt peger på, at en farvebaseret danskhedsskala er kommet ind ad bagdøren, til trods for at den ikke burde være der og ej heller bevidst ønskes… Hvidhed bliver det udgangspunkt og sammenligningsgrundlag, hvorfra de ’andre’ defineres. Kigger man i mediernes billeder, skolebøger og andre visuelle dele af det danske fællesskab og delte offentlige felt, så er der en hvid norm, der uden at være eksplicit alligevel fortæller en tydelig historie, der har med hudfarve og danskhed at gøre…

I Danmark har vi brug for at komme diskrimination, særlig strukturel diskrimination, og dens betydning for danskheden til livs. Det er noget, vi alle er fanget i og påvirket af… For at starte en sådan proces må ’hvide’ danskere erkende, at de er en del af ’problemet’. Første skridt på vejen vil herefter være en endelig accept af, at en definition af danskheden, der direkte eller indirekte tillægger hudfarve betydning, vil fastholde diskrimination.”

Tidligere i dag fik jeg en reklame for Lace Lingeri ind ad døren. Forsiden og de første fire sider var prydet af dette offer for Skadegaards ‘farvebaserede danskhedsskala’. Andre loonier vil nok mene reklamen er udtryk for kønsstereotyp sexisme, men dem om det.

Tirsdag aften holdt Barack Obama-lejren valgmøde på Reynolds Coliseum (NY), hvor der var plads til hele 12.400 tilskuere. Så mange kom der ikke, hvilket Mary Katharine Ham illustrerer med to billeder på Townhalls blog - The Obama Rally, from Two Angles.

Virkeligheden…

“… as seen on tv”.

Tørklædedebatten har længe kredset om hvorvidt offentlige institutioner skulle forbyde tørklæder, og alt imens Socialdemokraterne skændtes internt, lancerede Dansk Folkeparti en kampagne mod islamiske tørklæder indenfor retsvæsenet.

Reaktionerne udeblev ikke.

“… det minder om nazisternes forfølgelse af jøderne i 1930’erne.” (Socialdemokraten Ikram Sarwar; Politiken 2/5-08 S-politiker: DF agerer som nazister)

“Det er mærkeligt, at folk hopper på det, for hvad bliver det næste så? Vil de hoppe med på den, hvis Dansk Folkeparti siger, at alle muslimer skal gasses?“ (jurastuderende Sabba Mirza; Nyhedsavisen 6/5-08: Sabba kan blive første dommer med tørklæde)

“Det danske samfund har ikke siden trediverne oplevet tilsvarende hetz…” (26 personer; Nyhedsavisen 7/5-08: Kendte danskere protesterer mod DF)

Med sådanne associationer skulle man jo tro, Dansk Folkeparti gjorde sig skylding i andet end dårlig smag, men nej - intet tyder på at kampagnen kommer i konflikt med gældende lovgivning. Udover racisme-beskyldningerne går kritikken på, at annoncerne inkluderer en burka, hvor debatten konkret var rettet på tørklædet. Den ene annonce inkluderede nu en islamisk heldragt med slør - samme dragt som Nyhedsavisens muslimske dommer-potentiale Sabba Mirzi aldrig ville vise sig uden offentligt.

Derudover er de røde sure over at Dansk Folkeparti ironiserer over Natasja Saads musikalske frontalangreb mod Dansk Folkeparti og VK-regeringen under parolen ‘Gi’ mig Danmark tilbage’.

Frit Irak-loonien Frank Johannesen kalder det “tyvstjålet” i gårsdagens MetroXpress, og det giver næsten sig selv, at den taktik også skal have et forsøg - Natasjas forlag kræver erstatning af DF (Politiken 7/5-08).

Musikforlaget argumenterer med, at det “er ligegyldigt, at ordene kan siges at være almindelige, for Natasja har givet dem værdi”, og følger man det ræsonnement, så har undertegnede fremover eneret til ordene uriaspost og uriasposten.

Måske skulle Natasjas bagland ikke tale så meget om plagiat. Bemærk baslinien og trommesoloen i dette instrumentalnummer af The Surfaris fra 1963.

Det er tankevækkende så tæt Berlingske Tidendes USA-dækning ligner Orienterings ditto. Poul Høi på sin blog (28/4-08) - Når sindet er tungt og træt…

“Jeg bor i en by, hvor der bor mange demokrater.

Rigtig mange demokrater.

Ved præsidentvalget i 2004 fik John Kerry omkring 70 procent af stemmerne, og i øjeblikket er der lokalvalg, og jeg har endnu ikke i skoven af skilte set et eneste skilt fra en ærlig republikaner.

Det er fint for mig. Jeg er ikke som de andre her - jeg er medlem af en kirke, hvor vi tror på Gud; mine børn går i en skole, hvor de lærer noget, jeg står ikke ved stalddøren og tigger køerne om rå mælk, min bil kører ikke på genbrugt fritureolie, og jeg lever i det hele taget ganske u-eksperimenterende - men jeg har ikke lyst til at leve et konservativt liv i et konservativt samfund, det vil være som at være med i “The Truman Show,” og jeg har det fint med at have new age knaldhætter og friskolere, veganere og krigsveteraner for fred, bøsser og billøse omkring mig, og jeg har også en udokumenteret filosofi om, at demokrater skaber de bedste nærsamfund.”

Erhvervsmagasinet Limited Edition offentliggjorde i dag en Analyse Danmark-undersøgelse om de danske mediers troværdig og relevans. Det er skræmmende oplysninger. Fra referatet i Berlingske Business - DR det mest troværdige nyhedsmedie.

“Analyse Danmark har spurgt 2500 danskere om de forskellige nyhedsmediernes troværdighed. Orientering og Radioavisen på P1 og P4 scorer flest point efterfulgt af Deadline på DR2 og TV Avisen på DR1. Herefter følger nichemedierne Børsen og Information, mens TV 2 Nyhederne indtager en sjetteplads.

Ekstra Bladet og B.T. scorer lavest point på troværdigheden, lige under Urban, 24timer, MetroXpress og Nyhedsavisen.

Mens Nyhedsavisen ligger i bunden med de øvrige gratisaviser, når det gælder troværdighed er gratisavisen over både Politiken og Berlingske Tidende, på spørgsmålet om de enkelte mediers relevans for danskerne…

Listen over troværdige medier toppes af TV Avisen efterfulgt af TV 2 Nyhederne, mens Ekstra Bladet og BT ligger i bunden.

Undersøgelserne af troværdighed og relevans hviler på besvarelser fra alle interviewpersoner – det vil sige både de, der læser og ser de forskellige medier, og de, der ikke gør. Derfor skal besvarelserne først og fremmest ses som et udtryk for mediernes omdømme i befolkningen.

Ifølge undersøgelsen opfatter 50,1 pct. af danskerne TV som den vigtigste nyhedskilde…”

Det kan diskuteres hvorvidt en HF-opgave med titlen Religiøse elementer i nazismen er politisk ukorrekt eller ikke, når opgaven samtidig er renset for henvisninger til islam, men emnet er ikke desto mindre interessant, når nu sekulariserede vesterlændinge har så svært ved at forstå, at religion og politik ofte er to sider af samme sag.

Bedømmelsen af opgaven, der fik karakteren 7 efter den nye skala, er blevet anket af forfatteren.

[download; pdf, 21 s.]

“At nazisterne som deres ideologiske modsætning, i højere grad satte jøderne, end kommunisterne, var nok det første, som for mig indikerede, at nazisternes selvopfattelse var mere religiøs end almindeligvis antaget.

Folkedrabet på potentielle slaviske allierede i den militære kamp mod Stalins røde hær, var mig også et fingerpeg om, at nazismen ikke blot var båret af den såkaldt realpolitiske stræben efter magt, men at denne magt tjente som middel til at realisere nogle irrationelle idealer, der blot vanskeligt kan anerkendes som idealer, i en sekulær kristen kultur.

Endelig har det slået mig, at Hitler havde noget ganske centralt til fælles med Moses, i ambitionen om at føre et (i hvert fald påstået) slægtsfællesskab til at annektere østlige landområder, samt, i forsøget derpå, at være rede til at udrydde derboende folkeslag, såvel som til at decimere vrangvilje væk i egne rækker.

På baggrund heraf, var jeg overbevist om, at kunne beskrive væsentlige dele af nazismen, omtrent som var nazismen en religion.” (Indledningen, s. 2)

Apropos.

Ganske givet en af de bedre journalister i Danmark, og det er nok derfor han af og til får etiketten højreorienteret klistret på sig. Igår var han gæst i De Sorte Spejdere på P3, for at give sin analyse af det amerikanske valg.

Anders Lund Madsen, P3: … jeg vil vide hvad chancerne er for at vi får Obama i Det Hvide Hus…

Martin Krasnik, journalist: … jeg må sige det - jeg holder med Obama, altså hvis det ikke skinnede klart igennem…

Anders Lund Madsen: De Sorte Spejdere holder med Obama.

Martin Krasnik: - så må jeg sige det som det er. Vi holder med Obama fordi det kunne simpelthen være for fedt med en sort i Det Hvide Hus. Det lyder næsten for lækkert ik’.

Anders Lund Madsen: Jov!

Martin Krasnik: - Men jeg er ikke optimist af natur, det er jeg ikke, og derfor så må jeg sige at han vinder simpelthen ikke. Først er han blevet slået fuldstændig halvt fordærvet af Hillary, og det har sgu taget hårdt på ham, når man ser ham så må man sige - er han faktisk en sort mand eller er han nærmest blevet lidt grå her i de sidste par uger? Han ser godt nok noget mørbanket ud, og derefter kommer så hele republikanernes benhårde valgmaskine og køre ham over i løbet af efteråret - jeg tror ikke på det, jeg tror ikke på det.

Anders Lund Madsen: Vi har ikke givet op endnu…

Ihukommende at Said Mansour ikke bare er radikal islamist, men er dømt for terroropfordrende forlagsvirksomhed, er det et tankevækkende valg Islamisk Trossamfund har foretaget. Fra dagens Politiken - Portræt: Dansk kvinde skal tegne muslimsk organisation (ikke online).

“I mange år var hun gift med den nu terrordømte Said Mansour og ifølge venner radikal i sin fortolkning af islam. Siden er hun ifølge vennerne blevet mere moderat. Nu er hun blevet ny talsperson for Islamisk Trossamfund.

… allerede på et hurtigt indkaldt pressemøde i går skabte Bettina Meisner tvivl om, hvad hun – og dermed Islamisk Trossamfund – mener om Hizb-ut-Tahrir.

»Vi kan samarbejde med alle og lade os inspirere. Jeg synes ikke, det er vigtigt, hvad jeg synes«, svarede hun.

Tidligere har Bettina Meisner også over for Politiken undladt at svare klart på, hvad hun mener om sharialovgivningens paragraf om stening af utro kvinder.

»Man er nødt til at kende islam i sin helhed for at forstå, hvordan sharialovgivningen er. Man kan ikke forklare sådan en enkelt paragraf uden at kende hele billedet«, svarede hun dengang.

Også i går afviste hun at svare på sin holdning til stening med henvisning til, at spørgsmålet »ikke var relevant«.”

Selvom der er skrevet en hel del om Det Muslimske Broderskab, og Helle Merete Brix netop har udgivet en bog desangående, så har det totalt forbigået massemediernes opmærksomhed, at flere kendte islamister fra foreningen lørdagens mødtes i Brøndbyhallen til en international konference under overskriften ’60 Years: And the Return is Nearer’. Snaphanen har historien, og citerer den meget vidende Douglas Farah - Ekstremister holder topmøde i København, uantastede, ubemærket, uden protester .

“The conference in Denmark, heavily populated with Muslim Brotherhood figures, is, according the program, to commemorate the 60th anniversary of the Nakbah or catastrophe, as they refer to the founding of the state of Israel. The joint attendance of Awad and al Adlouni, now head of the al Quds Foundation in Lebanon, was first noted by the Global Muslim Brotherhood Daily Report.The GMBDR further noted that:

The Palestinian Return Centre in London, characterized by sources in London as close to Hamas, has Trustees that have also been on the board of the Muslim Association of Britain, one of the Muslim Brotherhood organizations in the U.K. The Centre itself has been widely promoted by the U.K Brotherhood. CAIR, in turn, had its origins in the Hamas support infrastructure in the U.S.

So, the old gang is getting together again, in the service of the Muslim Brotherhood and its armed wing, Hamas.

It was al-Adlouni who penned the famous “On the General Strategic Goal for the Group in North America,” referring to Muslim Brotherhood organizations, including those in which Awad has been active. CAIR was formed later, but comes from the same family of organizations linked to the Ikhwan.”

Fra en reklame for konferencen (Alawda via Jihad i Malmø).

[Drude Dahlerups mand Per G. Gahrton i selskab med andre anti-israelere]

Opdate. Arrangøren Det Palæstinenske Forum har flere informationer om konferencen på sin hjemmeside. Af programmet fremgår det, at SFs Pernille Frahm holdt åbningstale, og under overskriften NGO´er og den demokratiske proces i DK og Europa diskuterede blandt andre Carlo Hansen (kommunist), Bjarne Overmark (flygtningeadvokat), Fathi El-Abed (Tidl. Demokratiske Muslimer; DanPal) og Marwan Zobi (SF Kolding).

Ifølge omtalen (signeret Medieudvalg), fremgår det at Rabih Azad-Ahmad (Det Radikale Venstre) er talsmand for konferencen. Konferencens besøgstal opgives som “flere tusinde”, hvad lyder plausibelt at dømme efter fotografierne.

Opdate II.

Interview med talsmanden Rabih Azad-Ahmad, og to kvindelige statsløse - efter billederne at dømme de eneste uden tørklæde til konferencen, der ifølge DR havde mere end 5000 besøgende.

En konservativ politiker der vinder et valg, har ikke succes på grund af sine menneskelige og politiske dyder, men har (blot) forført vælgerne med sin tv-tække - mønsteret fortsætter. Politiken om nyvalgte Boris Johnson - Farverig charlatan bliver Londons borgmester.

“Med Boris Johnson som borgmester i London har byen fået en farverig førstemand… Boris Johnson er kendt som en ‘celebrity’ og som en mand, der taler lige ud af posen.

Han som gerne stiller op til komedieprogrammer i fjernsynet og har ofte måttet undskylde smarte kommentarer…”