Her er endelig en branche der ikke påvirkes af konjunktursvingninger. Fra lørdagens Jyllands-Posten – Retfærdigheden trues af dårlige tolke (ikke online).

“… kvaliteten er ikke god nok, viser en ny undersøgelse, hvor 153 dommere, dommerfuldmægtige m.v. medvirker.

75 pct. af de adspurgte har haft problemer med tolke. Det spænder fra irritation over langsomhed til alvorligere fejl som tolk, der ikke kan forholde sig neutrale, mistanke om manipulation og tolke, der begynder at forhandle med domsmændene. Derudover er der utallige episoder, hvor man stiller et simpelt ja/nej-spørgsmål, som får tolken og den tiltalte til at indlede en lang diskussion, som man aldrig får oversat. … Det irriterer også dommerne, at nogle tolke ikke oversætter direkte, men går over i tredjeperson. Altså ‘han ved det ikke’ i stedet for ‘jeg ved det ikke’. …

Behovet for tolke er øget i takt med globaliseringen, herunder indvandringen fra Østeuropa. … Dommerne oplever især problemer med ikke-vesteuropæiske sprog.

‘Jeg ønsker mig sikrere tolke på arabisk, det der ligner, og somalisk. De folkeslag har vi mange af i retten, og tolkene er meget svingende i kvalitet,’ som en skriver.”

Eksempler fra rapporten Retstolkens rolle.

“Tolkene begyndte at forhandle med domsmændene.”

“Typisk begynder tolken at forklare sig og argumentere på vegne af den tiltalte/sigtede.”

“Tolkene svarer ‘selv’ i stedet for ucensureret at gengive det sagte.”

“Har oplevet, at tolken ikke fremstår neutralt.”

“Jeg har oplevet tolkem der optrådte mere som partsrepræsentant end som tolk. Det har typisk været uautoriserede tolke, og ofte de nye fremmedsprog som arabisk, pakistansk og lignende.”

“Tolken og pågældende diskuterede i lang tid, hvorefter tolken siger: ‘Det ved han ikke’ eller ‘Han siger nej’. Jeg mangler en forklaring på, hvad der gemmer sig bag diskussionen.”

Sidste år demonstrerede ‘Anarkistisk Initiativ’ imod fældningen af det store kastanjetræ på Enghave Plads, der traditionelt har været et samlingspunkt for Vesterbro’s skæve eksistenser. Weekendavisen præsenterer i seneste udgave det alternative tilholdssted for bydelens ‘øldrikkere’, og her kommer der flere interessante detaljer frem. Fra Skål! (ikke online).

“Endnu en gang viser Vesterbro sig at stå uden for dansk normalstandard. Andre steder ved enhver kommunegartner, at man aldrig må stille en bænk op ad en sydvendt mur i nærheden af en købmand, der sælger øl, i nærheden af et offentligt toilet. Bænken er ikke noget problem, men det er de mennesker, der er risiko for vil erobre den, beholde og dominere den. Dem med discount-guldøl, hunde, poser og kække tilråb. Dem de andre diskret prøver at få væk… Vesterbro gør det modsatte.

[...]

Bjarke ‘Kaptajnen’ tager sin sorte tophue af og viser et ar i hovedbunden, syet med ni sting. En lille gruppe indvandrerdrenge var blevet smidt ud af Enghaven på den anden side af vejen, fordi de skræmte folk. Bagefter slog sig ned i nærheden af øldrikkerne og begyndte at sælge stoffer tæt på skolen. Kaptajnen bad dem flytte sig, og blev slået med armaturet fra et neonlys.

‘De er væk nu, de sidder ovre i Vestre,’ siger han og viser med et hovedkast, i hvilken retning fængslet ligger. I den turbulente periode var der gaderøverier, og øldrikkerne var bange og havde jernstænger liggende. Arkitekten Chalotte Vad opretholdt en hotline til den lokale politimand, fordi ‘vi har ikke bygget det her, for at det skal blive ødelagt, og folk chikaneres af nogle unge.’

På mobilen har Kaptajnen kodet betjentens nummer ind. Han hedder Rud Ellegaard og har med nogle pauser arbejdet på Vesterbro i 30 år. Weekendavisen ringer ham op. Han siger, at tre af de unge er varetægtsfængslet for gaderøveri. At de måske var misundelige over, at øldrikkerne har fået så fint et sted. Med øldrikkerne selv går det godt og har gjort det længe.

‘Jeg tror godt, jeg kan tillade mig at sige, at øldrikkerne er vores mindste problem. Det er rart for os, at de har et sted, hvor de er accepteret. Det er typisk ånden på Vesterbro, synes jeg. Stor tolerance og sammenhold. Øldrikkerne er der jo, og vi skal alle sammen være her.’”

(Ekstra Bladet, 28. september 2011: Demonstranter vil redde gammelt kastanjetræ på Vesterbro)

Politiets døgnrapport fortæller, at de op imod 20 gerningsmænd var ‘unge udlændinge’, men Politiken finder det ikke værd at nævne – Pizzakæde stopper udbringning på Nørrebro efter brutalt røveri.

“Søndag aften blev et mareridt for et 17-årigt pizzabud, da han nærmede sig leveringsadressen på Lundtoftegade på Nørrebro. Her blev han mødt af 15-20 mænd, som overfaldt ham, sparkede og slog ham i ansigtet, tog hans scooter og forsvandt.

Episoden har fået driftschefen for Domino’s Pizza i Danmark, Martin Husted, til at ændre på arbejdsrutinerne. I går stoppede udbringningen af pizzaer i dele af Nørrebro. …

Tidligere på året besluttede Domino’s pizzeria, der ligger på grænsen mellem Frederiksberg og Nørrebro, at de kun ville levere pizzaer ud i Nørrebro i dagtimerne, men nu er det altså døgnet rundt. …

»Sikkerheden vægter højest, og vi kan jo ikke bede politiet om at tage med til hver udbringning…«, siger Martin Husted.”

En helt igennem fantastisk artikel, som bør læses i sin helhed. Fra Daily Mail – Bradford headmaster Ray Honeyford – hounded for warning of the perils of multiculturalism – dies a saddened but vindicated man.

“The great Irish writer C.S. Lewis once said that ‘of all tyrannies, a tyranny sincerely exercised for the good of its victims may be the most oppressive’. That is a perfect description of the bullying authoritarianism bred by the dogma of political correctness. In the name of promoting tolerance, race-fixated zealots exercise the most extreme intolerance, suppressing free debate and indulging in witch-hunts against anyone who dissents from their creed of multi-cultural diversity.

Nothing ever exemplified this pattern of behaviour more graphically than the downfall of former Bradford headmaster Ray Honeyford, who died yesterday, aged 77. A mild-mannered, popular teacher who devoted his career to the education of disadvantaged children, Honeyford was hounded from his job in the mid-1980s for daring to challenge some of the fashionable orthodoxies of race relations.”

(Daily Mail, 10. februar 2012, s. 15)

“Like a character in George Orwell’s 1984, he was deemed to have committed a crime for expressing his views. Branded a racist, he was turned into a figure of national notoriety by a noisy alliance of Left-wingers, municipal ideologues and professional grievance-mongers. The atmosphere of synthetic outrage ensured his reputation was shattered and his career left in ruins.

Yet Honeyford was the victim of a gross injustice. The portrayal of him as a racial bigot could not be further from the truth.
As the headmaster of Drummond Middle School in Bradford, he spent most of his time working with ethnic minority pupils, since 95 per cent of Drummond’s intake was of Pakistani or Bangladeshi origin.”

[...]

“According to this policy, ethnic minority children were encouraged to cling on to their cultures, customs, even languages, while the concept of a shared British identity was treated with contempt. Honeyford thought this approach was deeply damaging.
He feared that it promoted division, hindered integration and undermined pupils’ opportunities to succeed in wider British society.

He voiced his concerns by writing an article in the obscure conservative political magazine The Salisbury Review, which was then edited by the distinguished philosopher Roger Scruton. In it, Honeyford stated that white children constituted the ‘ethnic minority’ in many urban schools: ‘It is very difficult to write honestly and openly of my experiences and the reflections they evoke,’ he wrote, ‘since the race lobby is extremely powerful in the State education service.

Ray Honeyford: A victim of a gross injustice. The portrayal of him as a racial bigot could not be further from the truth
‘The term racism functions not as a word with which to create insight, but as a slogan designed to suppress constructive thought.’ The race lobby had become so powerful, he added, that ‘decent people are not only afraid of voicing certain thoughts, they are even uncertain of their right to think those thoughts.’ …

Honeyford had to be given police protection after a number of death threats, picket lines formed outside the school and subjected him to constant abuse, while pupils were given badges proclaiming ‘Hate Your Headmaster’ along with a ‘Pupils’ Charter’ advocating open disobedience. When one Sikh shopkeeper privately expressed his support, Honeyford urged him to speak out. The Sikh said he could not, because he feared that his shop would be burnt down.

Soon Honeyford was suspended by the local education authority, and though he was subsequently reinstated by the Court of Appeal, a group of aggrieved, politicised parents ensured that it was impossible for him to do his job. In December 1985, he accepted a financial settlement and retired from Drummond Middle.”

[...]

“The passing of time has shown that Honeyford was equally justified in his warning about Muslim separatism, which has dramatically accelerated in the 28 years since his Salisbury Review article. That process is reflected in the growth of Muslim faith schools and the informal official acceptance of sharia courts. … When Honeyford wrote his article, he was branded a heretic. His words had to be suppressed, his influence crushed. But that did not stop him being right.“

Med undtagelse af Dansk Folkeparti vil intet parti registrere etnicitet på børn af efterkommere, og hermed vil den officielle statistik i stigende grad give et misvisende billede. De er danskere, og “sådan skal man ikke se på fremtiden”, lød det fra De Radikale i tirsdagens udgave af Jyllands-Posten. De folkevalgte vil næppe tage et opgør med EU for at undgå kriminel indvandring fra østlandene, og man må blot konstatere at politikere fra højre til venstre i vid udstrækning er villige til at ofre sagesløse danskere på multikulturens alter.

Her lidt fra Ekstra Bladet – Myldretid i Københavns dommervagt.

“Hele 2099 personer blev fremstillet i grundlovsforhør og sigtet for kriminalitet. Det er det højeste antal i fem år og 202 personer flere end i 2010. Det viser den årlige rapport fra Københavns politis afdeling for Operativ Planlægning og Analyse, OPA, som ekstrabladet.dk har fået indsigt i. …

Godt og vel to tredjedele af de sigtede var personer af udenlandsk herkomst. 1422 af de 2099 sigtede var af udenlandsk herkomst, en stigning på 139 personer fra året før. Det er samme tendes som i alle år fra 2007…

Antallet af sigtede personer af udenlandsk herkomst i dommervagten har været konstant stigende i fem år.”

Selvom Politiken kan holde liv i historien et par uger, så har Obert Lars R. Møller tydeligvis fat i den lange ende. Krig er ikke et brætspil med fastlagt kronologi og veldefinerede regler. “O makin’ mock o’ uniforms that guard you while you sleep”, skrev Kipling i 1890. Fra Jyllands-Posten – Oberst: Råddenskaben begynder i Folketinget.

“‘… Politikerne sender folk til Irak uden at give dem et klart mandat om, hvad man skal gøre med fanger, og hvordan man skal registrere dem,’ siger han. … Tilbage i perioden fra 2003-2007 var der ingen klare retningslinjer for, hvornår soldaterne havde tilbageholdt irakere. Det gjorde registreringen upræcis og tilfældig, og definitionen af en tilbageholdt blev skabt hen ad vejen i HOK. …

De danske soldater forlod Irak i sommeren 2007. I december samme år indførte Forsvarskommandoen et nyt magtanvendelsesdirektiv med en definition at tilbageholdte som ”enhver situation, hvor danske styrker foretager frihedsberøvelse og udøver faktisk og fysisk kontrol, uanset om dette kun er midlertidigt”. …

‘Det betød, at den soldat, som forsvarer sig med våben, er den samme, som man forlanger at skulle registrere tilbageholdte. Et eller andet sted vil han nok hellere forsvare sit liv end at sætte sig med sit regneark og registrere. Det var de nye vilkår,’ siger Lars Møller.”

Kort før jul tilbage i 2009 blev det berømte ‘Arbeit macht frei’-skilt stjålet fra Auschwich, og flere gange har danske medier tærsket langhalm på den svenske forbindelse, eftersigende en i Sverige kendt nationalsocialist.

(DR Online, 30. december 2010: Svensk nynazist dømt for KZ-tyveri)

“Svensk politi har anholdt en 34-årig mand i Stockholm i forbindelse med tyveriet af skiltet over udryddelseslejren i Auschwitz, skriver flere internationale medier. Manden er kendt fra nazistiske kredse i Sverige…” (Politiken, 11. februar 2010: Svensker anholdt for tyveri af Auschwitz-skilt)

“Svensk nynazist udleveres efter tyveri af Auschwitz-skilt” (Politiken, 8. april 2010)

Anders Högstrøm var leder af Nationalsocialistisk front (NSF), da flere svenske dagblade i 1999 hang 62 navngivne nazister (og rockere) ud over flere sider. Samme år undsagde han nazismen, meldte sig ind i Socialdemokraterna og blev aktiv i ‘Exit Motala’, en lokal ‘afradikaliseringsgruppe’. Högströms afhopning blev ikke vel modtaget i nazistiske kredse, og det føjede spot til skade, da han kortvarigt fik stjernestatus hinsidan.

En homoseksuel organisation gav ham en ærespris, og han var sågar gæstetaler ved et tv-dækket arrangement i Stockholm under titlen ‘Artister mot nazister’. Blandt den tidligere nazists nye venner var blandt andet en socialdemokratisk lokalpolitiker og en mørklødet kvindelig tv-kendis – transformationen var fuldendt. Senere blev han aktiv i liberalkonservative Moderaterna, søsterparti til De Konservative.

(Anders Högström anno 1999 & 2010)

Anders Högströms sande motiv kender ingen, og forlydender om at salget af skiltet skulle finansiere ‘nazistisk verksamhet’ og et direkte attentat mod Rigsdagen, forblev en solohistorie for Aftonbladet og journalist Richard Aschberg, der pudsigt nok er bror til ansvarshavende redaktør for venstreradikale EXPO. Fra interviewet…

“De klassiska nazistiska organisationerna är förlegade. De består av en samling ointelligenta människor som inte kan åstadkomma något. Jag tror mer på människor som är beredda att handla, jag är mer Baader Meinhof-inspirerad… Dessutom är nazist ett förlegat begrepp. Jag skiter i judar. I dag handlar kampen inte om ras utan om religion och kampen mot islamiseringen i samhället.“ (Anders Högström)

I de her dage demonstrerer herboende arabere for regimeskifte i Syrien, hvor Assad er under pres fra ‘The Free Syrian Army’ (FSA). Wikipedia har listet navnene på oprørshærens 22 bataljoner. Herunder en kommenteret gennemgang, der næppe er fejlfri, men alligevel fortæller en hel del om Arabien med eller uden autoritære regimer.

Allahu Akbar battalion - navnet giver sig selv

Khalid bin Walid battalion – efter Muhammeds hærfører, der ofte er omtalt som ‘Allahs Sværd’.
Salaheddine Al-Ayoubi battalion – efter Saladdin, der er berømt for sin kamp imod kristne korsfarere, og mindre berømt for sine massakrer på samme.
Aboul Fidaa battalion – efter en mand der var berømt for sin kamp imod kristne korsfarere.
Saad Bin Moaz battalion – efter en af Muhammeds hærførere.

Omar Ibn al-Khattab battalion – efter Muhammed sidekicks, der deltog i flere massakrer på jøder.
Abu Obeidah bin Al-Jarrah battalion – efter Muhammeds følgesvend, deltog i flere massakrer på jøder.
Omari battalion – formentlig opkaldt efter muhammeds sidekick og muslimernes 2. kalif. Med til flere massakrer på jøder.
Sultan Pasha Al-Atrash battalion – arabisk nationalist, deltog i flere oprør mod kristne franskmænd, og med til at sende en invasionshær af arabiske lejesoldater ind i Israel i 1948.

Qassam battalion – efter Izz ad-Din al-Qassem, fundamentalistisk muslimsk imam der var involveret i en række krige mod ikke-muslimer fra 1910-35 – italienere, franskmænd, englændere, jøder. Hamas’ væbnede gren er også opkaldt efter ham.
Moawiyah Bin Abi Sufian – efter Muhammeds svoger.
Houriyeh battalion – kunne være en hentydning til Houri’erne, de 72 jomfruer.

(New Statement of the Battalion Allahu Akbar – The Free Syrian Army, Youtube)

Suqur battalion
Samer Nunu battalion
Mishaal Tammo battalion – efter kurdisk aktivist der formentlig blev myrdet af Assad-regimet.
Hamzah Al-Khateeb battalion – efter en dreng der blev torteret ihjel af regimet.
Harmoush battalion – formentlig efter desertør der siden blev kidnappet og myrdet af regimet.
Qashoush battalion – efter Ibrahim Qashoush, der blev myrdet af regimet.

Dawn of Freedom battalion
Ahmad Nayif Al-Sukhni battalion
Ababeel battalion
Odai Al-Tayi battalion
Moaz Al-Raqad battalion

Det interessante er ikke indoktrineringen, men forskernes groteske bortforklaringer. Fra BT – Dukke hylder Allah.

“Hun er to-sproget, går med tørklæde, har store brune øjne og elsker at recitere vers fra koranen… Når du trykker hende i hånden, reciterer hun to suraer fra den hellige koran…

Ifølge kønsforsker ved Roskilde Universitetscenter Karen Sjørup er dukken – ligesom andre dukker – med til at fastholde piger i et bestemt kønsrollemønster.

- Det er en lidt absurd dukke. Normalt har dukker til formål at lære piger at blive mødre. Den her siger så koranvers i stedet for ’mama’, og er sikkert beregnet til at få børn til at blive muslimer. Jeg tror dog ikke den virker efter hensigten, for børn i tre-års alderen forholder sig ikke til, hvad der kommer ud af munden på dukken, siger Karen Sjørup.

Hun mener heller ikke, at dukken vil have den store indflydelse på, om muslimske piger vælger at gå med tørklæde, når de kommer i puberteten.

[...]

Ehab Galal ser dukken som et udtryk for en islamisering…

- Dukken giver piger en identitet som muslimer. Men når forældre giver deres børn sådan en dukke, er det ikke nødvendigvis af religiøse grunde. Det kan også være fordi de vil give børnene nogle basale arabiskkundskaber eller opdrage deres børn med til et bestemt værdi­sæt, siger Ehab Galal, der er assisterende professor ved Institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet.”

(Fra Islamguide.dk)

Et klassisk eksempel på dobbelte standarder i medierne. Fra Daily Mail – BBC tells journalists to stop calling Abu Qatada ‘an extremist’.

“The guidance was issued at the BBC newsroom’s 9.00am editorial meeting yesterday, chaired by a senior manager, Andrew Roy. According to notes of the meeting, seen by The Daily Telegraph, journalists were told: ‘Do not call him an extremist – we must call him a radical. Extremist implies a value judgment.’ …

BBC staff were also advised not to use library images that show the cleric looking overweight, because he has ‘lost a lot of weight’.”

(Al Qaeda-lederen som han ikke må ses på BBC – Geert Wilders på DR Update ifm. islamkritiske ‘Fitna’)

“Det højreekstremistiske Frihedsparti (PVV), der ledes af den kontroversielle Geert Wilders, sikrede sig 14,8 pct. af stemmerne ved valget i dag…” (DR Online, 4. juni 2009)