lørdag 16. januar 2010
Det er noget mærkeligt noget. Når Kurt Westergaard tegner Muhammed, så krænker det 1,4 mia. muslimer. Når muslimer myrder i islams navn, så har det derimod intet med islam at gøre. Personligt er jeg ligeglad hvad muslimer tror på, men her hvor jeg står giver det ikke mere respekt at knæle for Allah, end den Sebastian Klein får, når han under tv-optagelse gemmer sig under en trillebør for sin usynlige ven Anton (Se evt. DR Bonanza).
God kommentar af Sørine Gotfredsen i dagens Berlingske Tidende – Den muslimske offerrolle.
“Vi er nemlig nødt til at holde fast i, at tegningerne krænkede islam og ikke den enkelte troende, for insisterer vi ikke på den sondring, forskydes de fundamentale rammer for fri kritisk tale. Og denne beklagelige proces er i fuld gang. Så sent som sidste lørdag skrev muslim og historiker Tarek Omar i denne avis på lettere ironisk vis, at han jo åbenbart nu efter Hedegaards generaliserende udtalelser om muslimske mænds misbrug af kvinder er at betragte som voldtægtsforbryder. Denne bevidste fejltolkning og trang til at sætte sin egen person i centrum betegner meget godt, hvad den offentlige debat er oppe imod.
For ikke alene er det reelt helt uinteressant – i samfundsmæssig forstand – hvad Tarek Omar personligt føler ved Lars Hedegaards udtalelser. Det er også skadeligt at fokusere på det, for på den måde risikerer vi at beskadige rummet for principiel kritik af ideologier og religioner.
Når Omar og andre muslimer springer ind i en navle-beskuende martyrrolle, rejses spørgsmålet om, hvem der egentlig i sidste ende skaber mest grobund for dæmonisering og dårlig integration? Er det ham, der formulerer sig unødigt groft om islam, eller er det ham, der griber ordene og gør sig selv til et viljeløst offer for dem?
At det kan være svært at skelne mellem individ og ideologi er ikke noget nyt, men islam-debatten har med årene skabt en skævvridning, der begynder at sætte sig spor. Om og om igen opfattes kritik af islam som en krænkelse af den enkelte, fordi angsten for at nedgøre minoriteter nærmest lammer vores ellers så sunde tilgang til religiøsitet og menneskesyn.
Vi tror, at vi beskytter individet gennem særlig nænsomhed overfor islam, mens sagen jo er, at vi underkender muslimen ved ikke først og fremmest at se ham som et menneske. Denne fejltagelse bidrager muslimerne selv til ved gang på gang at insistere på at opfatte generel kritik af islam som nedgørelse af individet…
Det handler om forståelsen af individets position i samfundet, og hvis de muslimske medborgere virkelig ønsker at tage konsekvensen af dets betydning i dansk kontekst, er de generaliserende udtalelser om islam en del af pakken. Også når de er af Lars Hedegaards bombastiske karakter.”
The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/wp-trackback.php?p=11205
22 kommentarer »
RSS af kommentarer til dette indlæg.
Skriv en kommentar
Linjer og afsnit brydes automatisk, e-mail-adresse vises aldrig. Tilladt HTML: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>











Hvis Sebastian Klein havde haft kjole og netstrømper på, så havde man heller ikke kunne se forskel.
Kommentar af Fritz — lørdag 16. januar 2010 @ 13:55
“Det er noget mærkeligt noget. Når Kurt Westergaard tegner Muhammed, så krænker det 1,4 mia. muslimer. Når muslimer myrder i islams navn, så har det derimod intet med islam at gøre.”
Så sandt, så sandt.
Kommentar af wallah — lørdag 16. januar 2010 @ 14:24
Sørine Gotfredsen har fat i noget centralt her!
Kommentar af L.johs — lørdag 16. januar 2010 @ 14:24
Muslim og historiker (og journalist) Tarek Omar var i øvrigt på optagelse i Kurt Westergaards hjem kort før jul:
http://www.document.no/2009/11/kurt_westergaard_-_livet_under.html
Kommentar af wallah — lørdag 16. januar 2010 @ 14:28
@ Kim, du skriver: her hvor jeg står giver det ikke mere respekt at knæle for Allah, end den Sebastian Klein får, når han under tv-optagelse gemmer sig under en trillebør for sin usynlige ven Anton
WJ: Lige som det ingen respekt giver at bede Fadervor, gå i kirke eller tro på Jesus.
Jep, den ene religion er ondere end den anden, men de er begge lige dumme. Den eneste forskel mellem Jehova, Allah og Sebastians usynlige ven er… Okay, jeg aner ikke hvad forskellen skulle være.
Kommentar af WilliamJansen — lørdag 16. januar 2010 @ 15:14
I Sørine Gotfredsens indlæg er der et par ypperlige udtryk for, hvordan rummet for ytringsfriheden er i alvorlig fare:
“Vi er nemlig nødt til at holde fast i, at tegningerne krænkede islam og ikke den enkelte troende, for insisterer vi ikke på den sondring, FORSKYDES DE FUNDAMENTALE GRÆNSER FOR FRI KRITISK TALE.”
“… FOR PÅ DEN MÅDE RISIKERER VI AT BESKADIGE RUMMET FOR PRINCIPIEL KRITIK AF IDEOLOGIER OG RELIGIONER.”
Tak for de ord. De anviser også en vej for den fortsatte kamp for sikring af ytringsfriheden og bekæmpelsen af den menneskefjendske ideologi islam.
Kommentar af Niels P. — lørdag 16. januar 2010 @ 15:50
-> WJ
Jeg ville have skrevet religioner, hvis jeg mente det. Jeg skrev islam.
Kommentar af Kim Møller — lørdag 16. januar 2010 @ 16:15
@ Kim, du skriver: Jeg ville have skrevet religioner, hvis jeg mente det. Jeg skrev islam.
WJ: Jeg ved godt, at du ville have skrevet religioner, hvis du mente det. Men det mener du ikke, og derfor skrev du Islam. Jeg ønsker ikke at tilskrive dig synspunkter, som du ikke har.
Men når du lige netop ikke har det synspunkt at Kristendommen er lige så hjernedød åndssvag (om end ikke lige så farlig) som Islam, så bliver det overordentligt interessant for mig at tilføje mit eget synspunkt om min manglende respekt for Kristendommen. Det var såmænd alt jeg havde intentioner om at gøre.
Apropos Kristendommens ufattelige dumhed; er du klar over at Bibelselskabet mener at Guds ikke-diskriminerende massemord på alle mennesker (inklusive ufødte børn) under Syndfloden er et udtryk for at Gud “straffer de skyldige”? Det var de uskyldige, de ufødte og de umælende som døde, men Bibelselskabet kalder dem “de skyldige” i introduktionen til deres seneste Bibel-oversættelse. Hvilket menneskesyn!
Kommentar af WilliamJansen — lørdag 16. januar 2010 @ 16:48
7
Din blog gør en forskel med netop den prioritering. Uriasposten er med til at skabe alsidighed og mangfoldighed, når det gælder f.eks. dansk religionskritik og humor samt satire. Politiken og tilhængere tager sig af kristendommen og det har de gjort i masser af år. Fred være med det. Det er bare så gammeldags og ikke mindst bekvemt. Det er nye tider nu – en ny verden – og det kræver nye måder at se tingene på.
Kommentar af Liva — lørdag 16. januar 2010 @ 16:50
-> WJ
“Men når du lige netop ikke har det synspunkt at Kristendommen er lige så hjernedød åndssvag (om end ikke lige så farlig) som Islam, så bliver det overordentligt interessant for mig at tilføje mit eget synspunkt om min manglende respekt for Kristendommen. Det var såmænd alt jeg havde intentioner om at gøre.”
Nu var det dig bragte dum og hjernedød på banen. Mit fokus er mere offensivt – en dekonstruerende respektløshed, så at sige. Her kan jeg ikke dele sol og vind lige – det må blive McHangama og Stjertfelts opgave.
En religion der vil smadre alt jeg har kært, har efter min subjektive mening større behov for hån, spot og latterliggørelse, end alle andre religioner tilsammen. Jeg er ikke relativist.
Kommentar af Kim Møller — lørdag 16. januar 2010 @ 17:25
Det er første gang jeg læser Sørine skrive noget relativt fornuftigt.
Kommentar af Lars Kragh Andersen — lørdag 16. januar 2010 @ 17:33
@ Kim:
Jeg ønsker da heller ikke at dele sol og vind lige. Hvem kunne ønske noget så fjollet?
Jeg bruger langt flere kræfter på Islam-kritik end på Kristendoms-kritik, jf. bl.a. nedestående postering, hvor jeg – uden at bruge netop disse ord – også anbefaler en “dekonstruerende respektløshed”:
http://www.uriasposten.net/?p=7007
Jeg ser ikke mine enkeltstående Kristendoms-kritiske bemærkninger, som et udtryk for at dele sol og vind lige. Jeg giver dig helt ret i at Islam har et langt større behov for hån, spot og latterliggørelse end Kristendommen, og min aktivitet i Blogosfæren afspejler tydeligt en anerkendelse af Islams langt større behov for hån, spot, latterliggørelse og belysning. Der har vi to slet ikke nogen uenighed.
Anyway; jeg runder af her… Vær lykkelig!
Kommentar af WilliamJansen — lørdag 16. januar 2010 @ 17:34
Og et frækt spørgsmål:
Hvorfor beskæftiger mainstream-medierne sig ikke synderligt med Islam-kritik?
Her er to mulige svar?
1) Danske journalister og redaktører er generelt for dårlige/ubegavede til deres arbejde.
2) Danske journalister og redaktører er generelt venstreorienterede, hvilket påvirker udøvelsen af deres arbejde.
Er 1 acceptabel og rimelig? Et 2 acceptabel og rimelig? Er der en 3 mulighed?
Kommentar af Sigwar — lørdag 16. januar 2010 @ 18:10
Søndag den 17. januar sender ‘Modstandsradioen Danske Løver’ sit første program på Den 2. Radio. Kanalen vil modarbejde fremmedhadet i Danmark og er stærk kritisk over for Dansk Folkeparti.
Radiokanalen sender via internettet, podcast og på 23 lokale og regionale radiostationer. Bag projektet står blandt andet kommentator på Politiken, Rune Engelbreth Larsen.
Han opfordrede i august i avisens kronik til at danne ‘Modstandsbevægelsen mod Dansk Folkepartis magt’ sammen med journalist Malene Fenger Grøndahl og forfatter Flemming Chr. Nielsen.
Programmet redigeres af Birgitte Rahbek og Anette Bruun Johansen med en fortid på P1.
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1284036.ece
I øvrigt er udlændingepolitiken ikke længere et større problem der optager befolkningen:
Indvandrerspørgsmålet er røget langt ned ad listen på vælgernes dagsorden og ligger nu og roder nede på en 7. plads i 2009, hvor kun otte procent af befolkningen peger på det som det vigtigste problem for politikerne at tage hånd om.
http://www.information.dk/221560
Kommentar af Fritænker — lørdag 16. januar 2010 @ 18:44
Lige som det ingen respekt giver at bede Fadervor, gå i kirke eller tro på Jesus.
Det burde det gøre. For Kristendommen får faktisk mennesker til at opføre sig civiliseret – i modsætning til dem, der tilbeder en månegud fra Mekka…
Kommentar af Henrik R Clausen — lørdag 16. januar 2010 @ 20:40
#15 >> Religion bør aldrig tages til indtægt for at få folk til at opføre sig civiliseret. Religion kan to ting: fordumme dem der tilbeder den og give dem en grund til at opføre sig grimt. Vi i vensten er civiliserede PÅ TRODS af kristendommen ikke på grund af den.
Kommentar af Lars Kragh Andersen — lørdag 16. januar 2010 @ 22:59
13: Du har ret i både 1 og 2, men jeg tror ikke det gælder 100 % af journalistmassen. De fleste er nok politisk indifferente (men let venstreorienterede i deres grundsyn), en mindre del er bevidst venstreskruede, og en lidt mindre del er højreorienterede.
Derimod er den altoverskyggende årsag til berøringsangsten hos de fleste danskere at man er meget bange for islam, men ikke aner hvad man skal gøre ved det. Man er vokset op med et “anstændigt menneskesyn” som de allerfleste danskere nok troede på indtil for få år siden, fordi var var vant til at have det så godt. Nu slår det revner, og så opstår der en kontrast mellem veden som man håber den skulle være og verden som den er. Såkaldt kognitiv dissonans.
Løsningen er at stikke hovedet i jorden som en struds over for alle de grimme fakta, eller evt. bortforklare dem med at vi selv skal gøre noget ved det (være mere flinke mod vore brune medmennesker), eller håbe på et eller andet tiltag der kan løse alle problemerne. Derfor rykker journalister og de fleste politikere ud med stor begejstrin når der lanceres et eller andet nyt integrationsprojekt, rollemodeller og så videre.
Vi har ganske vist i 20 år haft journalister der eksponerer indvandringen og dens uønskede følger, men vi har stadig ikke journalister der behandler nye, kostbare integrationstiltag lige så kritisk som man behandler alle andre politiske forslag. Hvis regeringen fremlægger en plan for veje, sygehuse eller miljø, så viderebringer pressen kritiske røster mod planen fra dag 1. Det sker ikke inden for integrationsområdet.
Kommentar af Casper | Borgerlig bums — lørdag 16. januar 2010 @ 22:59
6.Niels P
Det mener jeg er rigtigt.
Men det er op ad bakke, idet ikke blot har de rettroende en kedelig vane med bevidst at tolke kritik af deres islam som kritik af dem selv som personer, men også de ikke-muslimske apologeter foretager sig præcist samme manøvre stort set hver eneste gang de går i offensiv mod islam-kritikere.
De apologetiske vesterlændinge har set det smarte ved det de rettroende foretager sig med denne forskydning.
Den er så blevet til en METODE, som de vantro apologeter lystigt anvender overfor kritikerne af islam og islamiseringen.
Kommentar af Vivi Andersen — søndag 17. januar 2010 @ 04:41
Religion bør aldrig tages til indtægt for at få folk til at opføre sig civiliseret.
Hvorfor ikke? Prøv f.eks. at læse The Victory of Reason. Der er forskel på konstruktive religioner og skadelige religioner. Det er kun de skadelige, vi (af gode grunde) skal forsvare os imod.
Kommentar af Henrik R Clausen — søndag 17. januar 2010 @ 22:50
På Tareks blog stillede jeg spørgsmålet om Omar synes om Sura 33 og mener at den er maralsk forenligt med det danske samfunds opfattelse af, hvordan man skal opføre sig. Jeg har ikke fået noget svar. Jeg ved da godt hvorfor. Omar kan ikke svare efter danske regler, fordi Sura 33 helt klart er i modstrid med den danske grundlov, når det gælder godkendelse af religioner!
Kommentar af Hans Erling Jensen — mandag 18. januar 2010 @ 00:18
@19 Henrik R Clausen
Hvorfor kan vi bare ikke befri os fra gammel overtro ?
Uanset deres “konstruktive” ideer, her tænker jeg specielt på de socialistiske statsbetalte præster, der i kludesko går i socialist-march i nordjylland for fup asyl ansøgere, osv af farisær prædikanter udi politisk arbejde…betalt af mig, Ateist!
Kan vi bare ikke undlade selv forherligende mennesker, der tror de kan tryne os med guds ord, som alligevel er menneskeskabt, hvorfor denne skadelige accept af forskellige guders diktat!!! til od fejlbare mennesker?
Drop lortet!
Bare min mening! men forklar mig hvorfor vi skal adlyde for historiske rablerier omkring guder og deres menneskeskabte vertioner 0000,1400. hvorfor ikke opdatere dem til udelukkelses i vertion 10,0 .altså nutidige betragtninger, uden div guder og forbandelser!
Kommentar af li — mandag 18. januar 2010 @ 13:56
Forøvrigt fint billed, af OS der skal gemme OS og tie for muhammedanernes hævn gerige usynlige allah-ven!
Kommentar af li — mandag 18. januar 2010 @ 16:04