lørdag 28. august 2004
Weekendavisens Frede Vestergaard har nærlæst Socialforskningsinstituttets undersøgelse om tvangsægteskaber udarbejdet af Garbi Schmidt og Vibeke Mogensen, og retter et hårdt angreb på undersøgelsens holdbarhed, samt ikke mindst mediernes ukritiske afliren af den halal-vinklede pressemeddelse. Her en række citater fra Utroværdig rapport, men læs det hele:
“Socialforskningsinstituttet mener, at det er troværdigt, at 80 procent af de gifte unge selv vælger deres ægtefælle, selv om det markante misforhold mellem hvad pigerne siger, og hvad de gør, tyder på, at mange er underlagt tvang fra familien, og selv om SFI’s forskere selv nævner flere andre forhold, der giver belæg for, at de undervurderer omfanget af tvungen pardannelse.”“At antallet af tvangsægteskaber i rapporten blev angivet til at være så få som 4 procent – dog 14 procent for de pakistanske ægteskaber, men det nævnes ikke i pressemeddelelsen – har måske været medvirkende til, at SFI’s rapport under sommerens debat om familiesammenføringsreglerne – bl.a. af De Radikales leder Marianne Jelved – er blevet brugt som et argument for, at der ikke er behov for 24-årsreglen som et middel til at bremse tvangsægteskaber. Men SFI-rapportens tal for tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber er af adskillige grunde tvivlsomme. Forskerne er således selv opmærksomme på, at der er problemer med at vurdere fætter/kusine-ægteskaberne, idet de skriver, at ‘undersøgelsen kan ikke afgøre, hvor mange af disse ægteskaber, der er udtryk for ‘kærlighedsægteskaber’, ‘arrangerede ægteskaber’ eller ‘tvangsægteskaber”. Alligevel karakteriserer de kun en mindre del af dem som tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber. Men pressemeddelelsens bombastiske udsagn, om at størstedelen af de unge selv vælger deres ægtefælle, er også misvisende af andre grunde.”
“Problemet med frafaldet er, at en tredjedel skyldtes modvilje mod at medvirke i undersøgelsen, og SFI-forskerne er opmærksomme på, at den store andel, der nægtede at deltage, bevirker, at de ‘måske undervurderer’ antallet af tvangsægteskaber, eller – som de eufemistisk skriver – ægteskaber, hvor de unge ‘ikke selv har været involveret i processen frem mod ægteskabet’. Men heller ikke dette forbehold nævnes i pressemeddelelsen.” [Flot pk-definition af tvangsægteskaber]
“Tvangsægteskaber definerer Socialforskningsinstituttet i rapporten som ægteskaber ’som enten familie eller slægt arrangerer for et familiemedlem uden dettes vidende eller i direkte modstrid med personens ønsker og forventninger’ (min kursivering F.V.). Hvis et forældrepar vil presse en datter til at gifte sig, og hun længe afviser den unge mand, som forældrene har valgt, men ender med at bøje sig, er det ifølge SFI’s definition ikke et tvangsægteskab, men et arrangeret ægteskab. Sådanne ægteskaber mener forskerne i øvrigt kan være udtryk for en individuel præference. Derfor, skriver de, er det ‘problematisk’ at bekæmpe arrangerede ægteskaber.”
“Denne andel – de nævnte fire procent – fremgår i øvrigt ikke direkte af svarene på spørgeskemaerne, men er baseret på de to forskeres vurdering af de afgivne svar. De har nemlig ikke villet spørge interview-personerne direkte, om de er blevet tvangsgiftet, men har ‘forsøgt at komme omkring emnet ved at spørge ind til problemstillinger og forhold’ (s.134) af betydning for, hvordan ægteskabet skulle kategoriseres. De har – lidt overraskende – heller ikke mere generelt spurgt, hvad de unge selv synes om de strammere regler for familiesammenføring, selv om det indirekte er disse regler, rapporten handler om. Dermed bliver der tale om en tolkning af svarene, som kan sammenlignes med at sælge elastik i metermål. Og det gælder i særdeleshed, hvis forskerne ikke er i stand til at se bort fra deres personlige holdning i deres profession som forskere.“
Se også Uriaspostens kritik af rapporten, Mette Verners ignorerede rapport, Lone Nørgaards og Britta Mogensens kronik og et eksempel på hvorledes indvandrerlobbyen straks forsøgte at bruge den politisk.
Endnu ingen kommentarer.
RSS af kommentarer til dette indlæg.
Skriv en kommentar
Linjer og afsnit brydes automatisk, e-mail-adresse vises aldrig. Tilladt HTML: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>










