Muslimer kan ikke og vil aldrig kunne integreres i noget som helst. Overalt hvor de vinder indpas, ødelægger de den kultur de lukrerer på. Jo før deres forbryderiske natur erkendes, jo bedre. For at citere en medkommentator: “Islam er en forbryderorganisation.”

Så vidt jeg husker, er det faktisk ikke den første kommune, der gør sådan noget. Jeg synes, jeg husker, at en anden kommune fik at vide, at det var i strid med EUs regler. Noget med at kommuner skal have bestemte integrationtiltag og de skal defineres som værende sådanne. Jeg kan ikke finde det på Google, men det er også længe siden…

Hvis medborgerskab betyder at alle behandles lige og hele det bekostelige integrations cirkus stopper, og muslimer ikke behandles som selvforskyldte handicappede med krav på hensyntagen til deres mærkelige muhammed efterlevelses krav,ja, så syntes jeg det er fint med medborgerskab, fremfor dette integrations muslimgalskab!
Det må efter 30-40 års forgæves integration vel være gået op for enhver, at muhammedanertroen er uforenlig med normal civiliseret adfærd og desværre “nedarves” i anden-tredje-fjerde-osv generationer.
Håbløst.
Og lad os så begynde at snakke om bedre forhold for de mest håbløse muslimer og tilbyde dem deres fremtid i et af de muslimland der passer bedst til deres adfærd, for de skal da bestemt ikke lide under vores vantro forhold.
Et tilskud til en enkeltbillet og en lille gedeflok og en lerhytte i nærheden af en moské med faste bønnekald 5 gange dagligt, denne løsning vil glæde begge parter!

Eyvind Vesselbo har efterhånden i lang tid ytret sig, så man troede han sad på tinge for de radikale. Han er afgjort på venstre-fløjen i partiet Venstre, og var jo også efter sigende på nippet til at tage springet til Ny Alliance, da det blev dannet.

Det er selvfølgelig irriterende, når det insinuerende ord “hudfarve” (igen) inddrages.

Alligevel kan man faktisk godt tale om et lille – foreløbig teoretisk – fremskridt. Fordi der med ordet “medborgerskabspolitik” potentielt skæres igennem den vanvittige diskussion om “integration eller assimilation.”

- – -

Hvis de såkaldte “integrationskonsulent” stillinger så kan nedlægges, opnås vel en ikke ubetydelig besparelse.

@ 5 Morten

Jeg er meget enig i at stille spørgsmålstegn ved diskussionen af integration/assimilation.

Først og fremmest fordi begge begreber er lidt tomme for mening. For hvad er det vi integrere i og hvad er det vi integrerer fra?

Jeg mener, hvor meget skal man kræve af indvandrere at de respekterer af dansk kultur og tradition?

Da det ikke går af sig selv, dels fordi Islam er så strærk i sin egen ret, og dels fordi antallet af indvandrere er alt for voldsomt i forhold til danskerne. Ja, så bliver man nødt til at klart definere grænserne for hvad man kan tillade sig at kræve for at en indvandrer kan være borger.

Det skal, hvis det skal gøres seriøst, knytte sig til en filosofisk eller teoretisk diskussion. Ellers bliver det uklart i forhold til grundlaget af samfundet.

I følge Aristoteles er der to krav man kan stille for at en borger kan siges at være en borger; at de kan og vil deltage i den demokratiske proces, at de kan og vil deltage i den retslige proces.

Da dette afspejler samfundet to bærende søjler; demokratiet og retsstaten, så giver det meget god mening, synes jeg.

Kigger man på Islam, så har Islam allerede en retsstat og en styreform tilknyttet. For shia islam er der tale om en republik, for sunni islam er der tale om et kongedømme.

Derfor er ingen af de to religioner kompatible med vores styreform, og derfor er vi fjender.

Det er også det vi ser i praksis, vi slås om hvilke systemer der er de rigtige. Det er grundlæggende baggrunden for at kæmpe i Afghanistan, og det er baggrunden for den kamp vi kæmper imod den nye stormoske i København.

Den er egentlig ikke længere, muslimerne der tager hele islampakken vil et andet system end vores. Vi kan mene at systemet er usympatisk, det er det også, langt hen af vejen. De kan mene at vores system er usympatisk, det er det reelt set også, noget af vejen. Men det er vores system, og det vil vi ikke give op. Det passer til os, og hvis de ikke kan lide vores demokrati, så må de finde et andet sted at rejse deres teltpæle.

De er fjender længere er den ikke.

Så kan man diskutere hvordan man behandler sine fjender. At krybe for dem er ikke nogen god ide. At tage en fair og åben konfrontation er mere reelt synes jeg. Derfor synes jeg også at Afghanistan krigen er det mest reelle vi har gjort so far. Problemet er at vi ikke har turdet at tage opgøret i Danmark, fordi vores stat er for kujoneret og inkompetent.

Vi bliver nødt til at erkende, at vi skal tage opgøret med Islam før eller siden. Vi kan selvfølgelig satse på, at det iranske styre falder så at de svækkes, men de to samfundsmodeller vil altid være i konflikt, så vi kan ligesågodt tage slåskampen nu som om senere.

Man undgår ikke krig ved at krybe væk fra den. Man undgår en slem krig ved at være beslutsom og tage den i opløbet, det burde stå helt klart efter erfaringerne med Hitlers system.

Det samme gælder for Islam, vi undgår ikke den væbnede konflikt, vi kan kun begrænse omfanget af den. Jo tidligere vi entrerer og gør op med den, jo mindre bliver omfanget af krigen. Jo længere vi venter, jo større bliver omfanget af krigen.

Som om betegnelser vil ændre på substansen – og som om Danmarks befolkning vil æde denne ændring råt!

Vi VED sørme da udemærket at det ikke hverken er betegnelser eller det ydre det drejer sig om !

Men OK – hvis politikerne mener de kan skaffe sig lidt ro på bagsmækken ved at ændre på betegnelsen må de da prøve det.

Trist at selvbedraget fortsætter idet dette medvirker til at vi ikke får sving i de nødvendige tiltag :

at få stoppet for yderligere tilvandringer hertil fra de arabisk-islamiske lande

og

at få gang i repatrieringerne .

Newsflash: Det er “dem og os”.

@Asger Trier Engbjerg.

Vi skal tilbage til Churchill for at finde et fingerpeg. Manden ville utvivlsomt have passet bedre i et enevældigt kongedømme for 200 år siden, men han havde den der dejlige evne nogen mennesker er født med, at gennemskue problemerne hurtigt, og sætte fingeren præcist på det ømme punkt.

Da det trak op til 2′verdenskrig i Europa, og der diskuteres hvordan man skulle forholde sig til Tyskland, som havde kvitteret for enhver dialog med at tage mere land, havde han en breveksling Lord Moyne, pudsigt nok 11/9 samme dato som WTC angrebet, hvor han skrev:

“We seem to be very near the bleak choice between War and Shame. My feeling is that we shall choose Shame, and then have War thrown in a little later on even more adverse terms than at present.”

For de ikke så engelskkyndige “Vi står overfor det kedelige valg mellem krig og skam. Jeg føler at vi vil vælge skammen, og få krigen kort efter, men på endnu dårligere betingelser end nu”.

Krig er den ringeste løsning på alle problemer. Som regel er det også nok, helt tydeligt at signalere at man er forberedt på den, og vil slå til med alle midler og fuldstændig målrettethed, hvis man tvinges til det.
Et sådant signal kan være at afbryde de diplomatiske forbindelser, og internere dem der mest tydeligt signalerer, at loyaliteten ikke ligger hos deres nye eller kommende fædreland. Det kræver politikere af format, der tør tage slagsmålet med intern opposition, og hvem har vi? HTS, Villy Søvndahl, Ole Sohn, Jelved? Oppositionens ministeremner? Lene Espersen – hun er udenrigsminister og skal stå næstforrest, Lars Løkke, der som statsminister skal stå allerforrest?.

Et af de bedste eksempler er Kennedy og Krutchov under Cuba krisen. Var det sket med dagens politikere i ledelsen, havde der stået atomraketter rettet mod USA i Cuba i dag. Om kort tid har vi dem i Iran rettet mod Israel, der kommer til at blive vestens gidsel. Synes man at affæren med de tyrkiske blokadebrydere er slem, så vent – det bliver mere interessant om et års tid.

Vi bør tale om, forvente og sigte mod assimilation. Her er antallet naturligvis alfa og omega.

Det lader til at de også drøfter emnet på den radikale debatside:

Ja fantasien fejler skam ikke noget. Det der med integration virker ikke. Lad os kalde det noget andet. Hovedet i sandet eller under armen, vælg selv. Ikke fordi jeg har de store forventninger til Vesselbo, men alligevel. Mage til virkelighedsflugt.

Det vil af økonomiske grunde være en god ide at få stimuleret de mange fremmede, der er på overførselsindkomst i længere tid, til at rejse hjem, så hurtigt det er muligt.

Borgerkrigsflygtninge (fra bl.a. libanon, kosovo og somalia) og deres familiemedlemmer bør repatrieres hurtigst muligt. Borgerkrigene i de nævnte lande er ophørt for flere år siden. De hjemsendte “flygtninge” kan hjælpe til med at opbygge deres land.