Lars Hedegaard rider på en bølge i øjeblikket. Her tre skarpe fra denne uge.

Nazi-fiskerne
Dream-teamet Politiken, PET og Danmarks Radio formår i disse dage at flytte hegnspæle, således at befolkningens opmærksomhed kan blive bortledt fra alle de kedelige historier om tvetungede imamer og rettet mod højreekstremismen (altså den danske del af den), som atter er på fremmarch. Det begynder altid i Politiken. Efter nogle dage med negative nyheder om islamisters uheldige opførsel kan avisen meddele, at højreekstreme organisationer fisker i rørt vande. Tilfældigvis kan PETs afgående souschef Hans Jørgen Bonnichsen i en række interviews berette, at danske imamer bliver dæmoniseret og har gjort en masse for at afværge terror. PETs chef Lars Findsen lader i et interview med Jyllands-Posten forstå, at det store problem slet ikke er truslen fra islamistiske kredse, men fra den nu genopvakte højreekstremisme, som man kunne læse om i Politiken et par uger forinden. Samme dag, som Findsen er ude, følger Radioavisen op ved at gøre den fascistiske renæssance til hovednyheden. Som sandhedsvidne citeres bl.a. Erik Jensen fra den private, socialistiske efterretningstjeneste Demos. Groft sagt går ud fra, at næste trin i den antinazistiske raket bliver en opfordring fra PET til politikerne om at bakke op bag imamerne, Det Muslimske Broderskab og Hizb ut-Tahrir, da de er vores bedste værn mod en ny Hitler.

Begmand
Meddelelsen fra Teheran om, at landets galninge-regime nu er begyndt at producere beriget uran, fik en særpræget modtagelse af det antiamerikanske og proislamiske BBC, hvis nyhedsankermand havde svært ved at skjule sin skadefryd: »Det var præcis, hvad Washington ikke brød sig om at høre,« sagde han flere gange. Ganske vist er der endnu et stykke vej, før Iran om to-tre år har fremstillet tilstrækkeligt med beriget uran til at kunne lave en atombombe.

Til den tid har de utvivlsomt også raketterne, der kan aflevere kernesprængladninger overalt i Europa og Rusland. Det forlyder allerede, at en forbedret udgave af landets ballistiske missil Shahab-3 kan ramme London, Paris, Berlin og det sydlige Rusland. Om et par år kan de formentlig også ramme København, så hvis der er nogen, der har noget at kritisere islam og profeten for, må de hellere skynde sig at få det sagt. Når atomraketterne er på plads, kan vi lige så godt aflyse folketingsvalgene, da et atomafrustet Danmark ikke vil have andet valg end at indrette sin politik efter det iranske præstestyres ønsker. Og vi skal ikke regne med, at EU vil foretage sig noget. Unionens udenrigspolitiske talsmand Xavier Solana har netop beroliget evt. nervøse mullaher i Teheran med, at Europa under ingen omstændigheder vil søge en militær løsning på den iranske trussel. Når Danmark og evt. andre opsætsige europæiske nationer har bøjet sig for iranske diktater, kan vi se frem til et endnu bredere smil hos den britiske nyhedsoplæser: »Og hvad mon amerikanerne har tænkt sig at gøre ved det?« vil han spørge. Og svaret vil være: Formentlig ingenting, da de vil få travlt med deres eget forsvar og i øvrigt ikke skylder europæerne noget.

Historietime i Teheran
Iran har i marts kunnet glæde sig over et besøg af to australske holocaust-specialister – den oprindeligt tyske »Dr.« Frederick Töben og en ingeniør ved navn Richard Krege, der kunne fortælle et begejstret publikum på flere iranske universiteter, at holocaust er en stor løgn. Der var tale om 500, der var døde af tyfus, og som blev pustet op til 6 millioner for at retfærdiggøre skabelsen af Israel, der i øvrigt bebos af russiske undermennesker med en IQ på 90. Anden Verdenskrig blev startet af Churchill, Roosevelt og Stalin, der ville ødelægge Tyskland, hvilket tvang Hitler til at gå ind i Polen, som havde myrdet 58.000 tyskere.

Dr. Töben kunne også fortælle de iranske universitetsstuderende, at de danske Muhammed-tegninger var et utilsløret forsøg på at destabilisere hele den muslimske verden og især Den Islamiske Republik Iran. Men hvad andet kunne man vente sig af Jyllands-Postens jødiske redaktør, der står i ledtog med en gruppe amerikanske neokonservative under ledelse af Daniel Pipes, som ud over Jyllands-Posten også kontrollerer den amerikanske præsident?

De to historikere besøgte bl.a. eliteinstitutioner, hvor Irans kommende ledere udklækkes. Så det vil nok være en god idé, om Udenrigsministeriet i samarbejde med DIIS og Carsten Niebuhr Instituttet skynder sig at arrangere en forsoningskonference, så vi ikke skal gå fejl af hinanden i spørgsmålet om jøderne, og så iranerne ikke skal tro, at vi ringeagter landets bidrag til den historiske forskning.

Hedegaard er blandt foredragsholderne til Jyllandspostens og Trykkefrihedsselskabets kommende konference under overskriften Ytringsfriheden og de tyrkiske tabuer.

2 kommentarer »

1. Ja det er så herligt at læse Lars Hedegaard “grove” bemærkninger. Hvad var det for en idiot, som forleden kritiserede Lars for at have svigtet venstrefløjens menneskesyn. Hvis vi ikke havde Lars sandhedskærlige glimt i øjet, ville Georg Metz altid få det sidste ord i debatten om debatten. Lars holder sig heldigvis til virkeligheden.

   Kommentar af Tim Pallis — torsdag 20. april 2006 @ 02:42

2. Ja, man blev jo nødt til at tjekke, men sandelig – der er faktisk længere fra Teheran til København end fra Teheran til London.

   Kommentar af Pelle P. — lørdag 22. april 2006 @ 22:24

RSS af kommentarer til dette indlæg.

Skriv en kommentar

Linjer og afsnit brydes automatisk, e-mail-adresse vises aldrig. Tilladt HTML: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>