"I fight for my corner, and I leave when the pub closes"

Winston Churchill

Medier


   Norge       




Israel    





søndag 13. august 2006

BT kalder PET-registreringerne for “kriminalitet” & “forbrydelser”…

Ingen grund til at gå i dybden med tallene igen, men nu hvor BT har sakset en historie fra Nordjyske Tidende, så vil jeg lige knytte et par ord til artiklen – Racistisk kriminalitet stiger.

Antallet af racistisk motiverede forbrydelser steg med 125 procent sidste år. Og 2006 ser ud til at nå mindst samme højde som 2005, skriver NORDJYSKE Stiftstidende søndag.”

Forkert. En stor del af PETs registreringer handler slet ikke om noget strafbart. Hvis en borger føler sig diskrimineret skal det registreres.

“For med 39 forbrydelser indtil videre er der ikke langt til de 81 fra sidste år. Tallene stammer fra Politiets Efterretningstjenestes registrering, og vicepolitimester Vibeke Christensen bekræfter et øget aktivitetsniveau på den ekstreme højrefløj.

- Vi kan se det på tilstrømningen og på diverse former for aktiviteter, som har til hensigt at etablere og udbygge modsætningsforhold mellem den brede befolkning og etniske minoriteter.

- Det er selvsagt noget, vi tager alvorligt, siger hun.

Sidste lørdag blev en tilfældig mand i Holte overfaldet, og tidligere på året modtog 130 nordjyder med anden baggrund end dansk trusselsbreve med posten. Og det er sådanne forbrydelser, der indgår i statistikkerne.

Vold udgør kun en brøkdel af samtlige registreringer.

“Ali Nicolaisen er rådgiver i Dokumentations- og rådgivningscentret om Racediskrimination. Han mener, at en af årsagerne til de mange forbrydelser kan være diskriminerende udtalelser i medierne, og at politikerne har et stort ansvar i den forbindelse.”

Decideret usandt, med mindre DRC vil argumentere for at debatten er blevet mere sober siden Dansk Folkeparti blev grundlagt og VK dannede regering på stram udlændingepolitik. I 1993 under Nyrup blev der registreret dobbelt så meget racisme som idag (166), og tallene for 2005 og 2006 er stadig 10-20 pct. under 2001. At gøre et lavt år til udgangspunktet kan kun have til formål at få racismen til at eksplodere efterfølgende.

“Aalborg Politi er blandt de kredse, der har anmeldt flere sager til PET i år. Sagen med trusselsbrevene var den mest alvorlige af slagsen.

Ingen højreorienteret vold i landets fjerdestørste by i årets første otte måneder. Et niveau en tilsvarende svensk by kun kan drømme om. Mærkeligt nok at der er så stor forskel på Danmark og Sverige, nu hvor “diskriminerende udtalelser i medierne” angives som årsag. Svenske medier har som bekendt tabuiseret enhver form for udlændingedebat.

Opdate 13/8-06. Ritzaus Bureau har ikke adopteret Nordjyske Stiftstidendes historie, men den fandt alligevel vej til begge tv-kanaler. Begge udgaver kalder ligesom originalartiklen PET-registreringerne for “forbrydelser” og “kriminalitet”. Kun DR har medtaget citatet om “diskriminerende udtalelser i medierne”.

  • 13/8-08 (01.45) DR Tekst-tv – Stigning i racistiske forbrydelser.

Opdate 14/8-06. PET burde selv kategorisere deres racisme-registreringer, men denne gang har Balder blog gjort det for dem. Der er mange gråzoner, og ligeså man ikke ved om hærværk mod pizzariaer er en del af en intern kioskfejde, så kan man altså ikke bare lige konkludere at en væltet gravsten på en muslimsk kirkegård skyldes højreorienterede. Racisme, ej heller den som rammer herboende udlændinge er ikke et højrefløjsfænomen.

Oploadet Kl. 00:05 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer


6 kommentarer »

  1. Hvad skulle den politisk korrekte konklusion være af BTs artikel? At man bør ophøre med at diskutere æresmord, trusler mod jøder, og støttedemonstrationer til fordel for Hizbollah? Er det?

    Jeg havde i dag en T-shirt med Israels flag og “Israel” med store blå bogstaver på da jeg var ude at købe ind. Nogle 2. g’ere så det og tændte helt af, der skete ikke noget, men de skulede længe og slemt. Havde det været på en mørk gade…? Hvordan skal dette lille intermezzo tælles i statistikken? Som racistisk provokation af uskyldige indvandrere? Eller som antidemokratiske indvandreres intimidering af en dansker som benytter sig af sin demokratiske ret til at give udtryk for sin mening? Noget siger mig at episoder som den med den danske mand som blev overfaldet forleden da han gik med et israelsk flag i hånden bliver brugt som bekræftelse af den stik modsatte tendens. Fandens ubehagelig tanke.

    Jeg ved ikke helt om man skal le eller græde over PETs bekymring over den ekstreme højrefløj (disclaimer: dette skal ikke forstås som et skjult forsvar for de som trods alt findes herhjemme). Vi formodes at have en meget ringe viden om historie. Skal vi tage den for Prins Knud: vestlige efterretningstjenester kunne ikke udføre deres arbejde hvis de ikke outsourcede en del af arbejdet til … ekstreme højregrupper. Prøv f. eks. at google Hans Hetler, Absalon-gruppen, Gladio, stay-behind networks. Jeg er ret sikker på at der kommer nogle artige links op.

    Kommentar af Lars Findsen På Crack — søndag 13. august 2006 @ 01:12

  2. Mon ikke det fra PET’s side er et røgslør for:
    https://hodja.wordpress.com/2006/07/25/l%c3%a6kkede-mi5-dokumenter-angiver-antallet-af-ikke-h%c3%b8jre-radikale-terrorister-i-uk/
    og
    https://hodja.wordpress.com/2006/07/25/h%c3%b8jreradikale-er-if%c3%b8lge-pet-chefen-problemet/

    Det må man da håbe de explorerer i. De snakker vel sammen med MI5, BND, CIA og hvad de nu hedder.

    Kommentar af Hodja — søndag 13. august 2006 @ 11:17

  3. Nok et fællestræk mellem socialismen og islam: Brugen af løgnen.

    Islam påbyder brugen af løgnen. Socialisterne i DR og TV2 (så længe de har været her) har gennem de sidste 30 år systematisk brugt den slags løgn, der består i ikke at fortælle sandheden.

    Mvh.Børge.

    Kommentar af Børge — søndag 13. august 2006 @ 11:38

  4. Fin redegørelse

    Jeg har gjort lignende betragtninger.

    Det er ikke til at forstå at dette PET-cirkus bare kan fortsætte sådan uden at nogen som helst stiller spørgsmål eller protesterer.
    Hvad laver DF af praktisk arbejde til forsvar for store dele af deres egen vælgerskare der bliver lagt for had af denne Findsen og hans anti-nationale politikorps?

    Eller har DF fået nogle andre gaver og løfter der afholder dem fra bare at få den mindste mule skidt på fingrene.

    At hurnalisternes kritikløse rapportering og fantasifulde tolkning er lige så kritisabel og useriøs skal vi selvfølgelig ikke undre os over.

    Rapportens rå tal tages skamløst til udtryk for højrefløjsvold, selv om der er flere andre kategorier af formodede gerningsmænd i rapportens inkluderet.

    Jeg har formateret PET rapporten til tabelformat, med kategorisering, kommentar og lidt analyse.

    PET propaganda & luderjournalistik. Nordjydske Stiftstidende – PET rapporten i tabelform

    her et link til Angantyrs kommentar på historien. Han har en liste med racistiske handlinger overfor danskere der ikke er med i PET rapporten.

    Argantyrs version af historien, sammen med eksempler på de racistiske overfald begået af indvandrene, der ikke er med i PET rapporten

    Kommentar af Balder — søndag 13. august 2006 @ 19:42

  5. Hvorfor spørger journalistne ikke DRC, Ali Nicolaisen og politimester Lars Findsen, PET om de nedenanførte begivenheder er mere racisme fremkaldende, end en tåbelig bemærkning fra en gås som Louise Frevert?

    ER DETte SKADELIGT FOR INTEGRATIONEN OG KAN DET FREMKALDE RACISME?

    Når nogen tillader sig at kalde etniske danskere, eller noget menneske overhovedet, for vantro. (Jeg har aldrig kunnet forstå, at det ikke er omfattet af § 266b)
    Når de bruger kniv som ovenfor?
    Når de truer vore tegnere og journalister på livet?
    Når de kalder Khader + Hirsi Ali rotter i hullet?
    Når de begår æresdrab?
    Når de brænder vore flag og ambassader?
    Når de bevæbnede bander går på klapjagt efter danskere på Vestbredden?
    Når rejseimamerne spreder løgn om vort land og kalder vor dronning en ko?
    Når en muslim – hvem det så er – vover at kalde danske kvinder for ludere?
    Når Hizb-ut-Tharir taler om at dræbe jøder eller optræder som Hitlers brunskjorter på Rådhuspladsen.
    Når et HuT medlem overfalder en dansk mand, fordi an bærer på et dansk og et israelsk flag.
    Når muslimer fremsætter trusler mod vore politikere?
    Når muslimer mener, at det var i sin orden at dræbe Theo van Gogh?
    Når de planlægger- eller begår- terror her eller i udlandet?
    Når formanden for islamisk trossamfund truer med en reaktion mod DK og vore politikere, hvis “rotter i hullet” imamen rejser fra DK?.
    Når en underviser ved Københavns universitet får tæsk, fordi han læser lidt op af Koranen?
    Når Laban “truer” med boykot og drab før Muhammed krisen eskalerede.
    Når herboende muslimer – nogle danske statsborgere – konfererer med fremmede magter om at skade Danmark?
    Når vi læser om stening af unge kvinder i Iran?
    Når undervisning på muslimske friskoler ikke opfylder lovens bestemmelser?
    Når der svindles med moms og afgifter og udføres sort arbejde i kiosker og pizzeriaer?
    Når dommere og nævninge trues?
    Når diskotekernes dørmænd får en kniv i maven?
    Når vore kvindecentre er overfyldt med truede/ mishandlede muslimske kvinder?
    Når nogen påstår, at danske kvinder selv er skyld i, at de evt. bliver voldtaget?
    Når nogen ved lov er tildelt dansk statsborgerskab og derefter ikke viser nogen form for loyalitet over for landet?
    Når unge på Nørrebro festede og fejrede angrebet på WTC.
    Når statistikken viser, at unge muslimer er voldsomt overrepræsenteret i vore fængsler?
    Når det konstateres, at visse grupper har en meget lav erhvervsfrekvens? Det er ikke kineserne jeg tænker på.
    Når vore børn i skolerne intimideres med grimt sprogbrug – haram og luder, f.eks.

    Vi genopfrisker lige denne her:

    MAGTESLØSHED
    norske Tore Stubberød i WA:
    “Der er sket noget med vores sprog efter karikatursagen. Den, som forsvarer kvinders rettigheder, er blevet racist. Den, som stiller op for bøsserne, er islamofob. Inden længe er man kun tolerant, hvis man opgiver at kræve tolerance af andre. Den politiske islam har taget skrivende folk som mentale gidsler. Ytringsfriheden er blevet en handelsvare.”

    Kommentar af Knud — søndag 13. august 2006 @ 19:49

  6. Knud, jeg sidder også altid og ærgrer mig over at journalister ikke stiller den slags oplagte spørgsmål. Det er som om at dybdeborende journalistik hører en fjern fortid til. Journalister (her tænker jeg specielt på TV-As) har som ambition kun at være dikkende lammehaler og bovlamt holde mikrofonen frem. Jeg sendte en temmelig sarkastisk email til Mette Vibe Utzon efter at hun – af alle! – havde siddet ved fødderne af Kofi “Kojo’s dad” Annan og ladet ham slippe uhyrligheder ud som f. eks. klicheen om “fanatikere på begge sider”, altså som om der findes specifik kristen terrorisme. Jeg fik selvfølgelig aldrig noget svar.

    Hvad angår PET, så må vi lade den mulighed stå åben at de måske opnår resultater som vi bare ikke hører om, eller at de har mere styr på hvem der er den virkelige trussel mod samfundet. “By means of deception”. Men jeg bryder mig virkelig, virkelig ikke om at chefen for det hemmelige politi åbenbart ser det som sin opgave at vejlede befolkningen om den rette debattone. Den slags hører hjemme i en bananrepublik. I sidste ende er det (heldigvis) politikerne som må tage initiativer der fører fremad, ikke PET. PET kan ikke gøre andet end at prøve at afværge problemer her og nu – hvorfor vi blogskribenter måske også figurerer som en del af deres trusselsbillede.

    PET er magtesløs overfor det virkelige problem: demografisk kolonisering af vores land, og bevilling af statsborgerskaber (læs: manglende fratagelse af sådanne), samt de love som beskytter vores fjender. Her må vi appellere til politikerne.

    Kommentar af Lars Findsen På Crack — søndag 13. august 2006 @ 20:24

RSS af kommentarer til dette indlæg.

Skriv en kommentar

Linjer og afsnit brydes automatisk, e-mail-adresse vises aldrig. Tilladt HTML: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 


Kalender
august 2010
m ti o to f l s
« jul    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  


Arkivet

Kronologisk:



Kategorisk:

Listen over kategorier mangler pt. grundet tekniske problemer.

Men I kan støtte demokratiet i Sverige ved at klikke på det følgende link og dermed modvirke Google-bomben:
Sverigedemokraterne


Blogs



    Norge



Israel-palæstina







Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP