fredag 22. september 2006
PETs årsberetning 2004-2005 er netop offentliggjort, og omfatter udviklingen i PETs arbejde fra januar 2004 til foråret 2006, og det må siges at være interessant. Beretningen er på 88 sider (pdf), og når nu Lars Findsen og Hans Jørgen Bonnichsen stort set kun har talt om problemet med højrefløjen gennem det seneste år, så har jeg taget et nærmere kig på vægtningen.
Anti-terror/islamisme: Forord (s. 3-4), Kap. 1. (s. 8-15), Kap. 2 (s. 20-23; 28-41; s.48-49 Muhammedsagen – delt)… Cirka 29 sider.
Racisme/højreekstremisme: s. 48/49 (Muhammedsagen – delt), s. 50 (kontraterrorisme – delt), s. 52 (kontraterrorisme – delt), s. 58-59 (racisme-indberetninger)… Cirka 4 sider.
Venstreekstremisme: s. 50 (kontraterrorisme – delt), s. 51… Cirka 1,5 side.
På baggrund af denne rapport – så skriver Jyllandsposten idag (via Ritzaus Bureau).
Indvandrere anmelder ikke racistisk kriminalitet
Der er så mange folk fra indvandrermiljøet, der aldrig anmelder trusler og chikane, at Politiets Efterretningstjeneste nu overvejer en særlig kampagne, der skal øge opmærksomheden om den racistiske vold.
I sin netop offentliggjorte årsrapport skriver PET, at man har fornemmet, at der er en vis resignation over for at anmelde hærværk og andre former for chikane med racistisk motiv. De tror med andre ord ikke, at det fører til noget. Derfor overvejer PET nu sammen med landets politikredse at sætte gang i en kampagne, der skal øge befolkningens opmærksomhed om at anmelde racismen til politiet. Det er blandt andet tanken at lave en pjece, der kan fortælle om politiets særlige indberetningsordning.
Jeg har tidligere skrevet om hvorledes PET allerede i 2002 fra politisk hold blev pålagt at opfange mørketal, hvad har medført at helt groteske eksempler optræder i de årlige RACI-indberetninger. Det siger sig selv at med den opmærksomhed der har været på racisme de senere år, så er der næppe mange eksempler på det Ritzaus Bureau kalder ‘den racistiske vold’, som ikke når statistikken.
Det er nemt at se baggrunden for bekymringen – altså, hvis man på forhånd udelukker at den fri debat om udlændingepolitikken kan have haft en rensende virkning. PET-tallene er forbavsende lave i forhold til de lande vi normalt sammenligner os med, og et niveau lavere end både Sverige og Tyskland ikke mindst i forhold til racistisk vold.
Jyllandspostens anden artikel om PET-beretningen er også et studie værd. En selvstændigt forfattet artikel, med overskriften Politiet: Det yderste højre udnytter profetkrise – essensen fint opsummeret i denne sætning.
“De højreekstremistiske miljøer forsøger at udnytte den krise, der opstod i kølvandet på Morgenavisen Jyllands-Postens 12 Muhammed-tegninger.”
Jyllandspostens artikler om PET-beretningen siger en del om hvor svagt borgerligheden står i det danske mediebillede. Når en dansk avis trykker nogle banale tegninger, og islamistiske kredse kaster om sig med dødstrusler mod navngivne og bombetrusler mod alt og alle – så skriver selve sagens hovedperson om det problematiske i en højrefløjs-sms der opfordrede til afbrænding af en bog. SMS’en var problemet her… Absurd.
For nu at sætte lidt lys på proportionsforvrængningen. Kigger man på 2005 (senest hele år offentliggjort, et af de år hvor racismen ‘eksploderede’), så skal man frem til 26. marts før PET har registreret et eksempel på racistisk vold. Her var det en mand der overfaldt en taxi-chauffør i Odense politikreds - han betalte næppe for turen. En sag fra Brønderslev den 16. august samme år har formentligt også haft racistiske undertoner – den registreres dog ikke, selvom ofret døde.
Tjek også Thomas Lønbæk om PET-beretningen.
Opdate 26/9-06. Netafdelingen af venstreradikale Socialdemokrater ved Bo Arlind opsummerer PET-beretningens konklusioner med følgende loonistiske slutninger…
“PET’s årsberetning 2004-2005 slår fast, at nationalismen udgør den største sikkerhedstrussel imod Danmark – hvad enten det er al-Qaedas nationalisme eller danske national-ekstremister…”
33 kommentarer »
RSS af kommentarer til dette indlæg.
Skriv en kommentar
Linjer og afsnit brydes automatisk, e-mail-adresse vises aldrig. Tilladt HTML: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>











Hej Kim
Der er en fejl i linket til Lønbæk.
Kommentar af Hicks — fredag 22. september 2006 @ 11:23
Hermed ændret – takker.
Kommentar af Kim Møller — fredag 22. september 2006 @ 11:26
Tænk at kulturradikalismen har vist sit grimme ansigt selv i det hæderkronede PET.
Eller også er der bare nogen, der af en eller anden grund har et umætteligt behov for at se kulturradikale spøgelser overalt. Der er jo nogen man aldrig kan stille tilfredse
Kunne det ikke rent faktisk tænkes, at truslen fra højreradikale kræfter er større end fra de venstreradikale. De venstreradikale kan være nok så tossede og forskruede, men de overfalder da ikke sagesløse på åben gade.
Kommentar af RasmusE — fredag 22. september 2006 @ 12:12
“De venstreradikale kan være nok så tossede og forskruede, men de overfalder da ikke sagesløse på åben gade. ”
Virkelig ??? De venstreradikale er mindst lige så voldlige som de højreradikale. Iøvrigt, den eneste gruppe der er dømt for terror her i landet er Blekingegade-banden, og den befandt sig på venstrefløjen.
Kommentar af JensH — fredag 22. september 2006 @ 12:29
#3. RasmusE… Jeg har IKKE glemt Blekingegadebanden, der myrdede en ung 23-årig betjent og slap for straf ovenikøbet, fordi anklageren ikke kunne bevise, HVEM af de involverede, der trykkede på aftrækkeren og begik mordet.
Mordet foregik iøvrigt på ÅBEN GADE, nemlig Købmagergade i København, et stenkast fra Strøget.
Kommentar af Marianne — fredag 22. september 2006 @ 12:35
Den myrdede betjents navn er
JESPER EGTVED HANSEN
http://www.terrorisme.1go.dk/groupsblekinge.html
Kommentar af Marianne — fredag 22. september 2006 @ 12:51
“De venstreradikale kan være nok så tossede og forskruede, men de overfalder da ikke sagesløse på åben gade”
Du mener seriøst at de 20-30 nynazister der bor sammen med Johnny i Greve er farligere end den samlede venstrefløj (inkluderende hele det autonome miljø) ?
Kommentar af FookerHero — fredag 22. september 2006 @ 12:55
-> 3
Så var der også lige brand-attentaterne mod Udlændingestyrelsen og mod styrelsens direktørs bil og privatbolig – en august nat 2000. Det skete ikke engang på åben gade – men var vel et forsøg på mordbrand idet direktøren med familie lå og sov.
Ildspåsættelsen mod integrationsminister Rikke Hvilshøj ligner på en prik det mod førnævnte direktør – men det er fortsat uopklaret, så her kommer tvivlen de venstreradikale til gode.
Kommentar af Anker — fredag 22. september 2006 @ 13:06
Ingen overraskelse at blekingegadebanden hives frem fra historiens gemmer. Det var vel til at forudse.
Jeg var selv dårligt nok født dengang, så jeg kan ærligt talt ikke se gruppens relevans for PET´s trusselrapport anno 2004-5, hvor væsentligt større farer truer. Især fra den islamiske terror.
Når PET taler om højreradikale, tror jeg ikke de mener Johnny og hans venner i Greve. Jeg har ikke læst rapporten, men jeg går ud fra, at truslen fra højreradikale kræfter er større end de venstreradikale, når vores indenrigske efterretningstjeneste har valgt at bruge mere plads på dem.
Jeg tvivler på, at de politiserer i PET, jeg tror faktisk bare de gør deres arbejde: at beskytte landets borgere.
Kommentar af RasmusE — fredag 22. september 2006 @ 13:16
Hele pointen i Kims indlæg er proportionsforvræningen. Men når du nu indirekte efterlyser venstrefløjsauktioner af nyere dato, så skal du da få det.
Attentat mod;
Hvilshøj, Anders Fog, Pia K (udført og hyldet af venstrefløjen)
Kommentar af FookerHero — fredag 22. september 2006 @ 13:58
Vi tæsker nazister
Ekstra Bladet 29. juli 2006, reportage, side 14
Med ondt skal ondt bekæmpes: Den ekstreme højrefløj skal slås ned med vold, siger anti-fascist
Af Stine Bolther
’Nazi-svin!’, råbes der, og så er slagsmålet i gang.
– Vi smutter, så snart de ligger ned. De bliver kørt væk i ambulancer, og vi har erobret gaden igen, siger den 31-årige Jesper.
Han er anti-fascist og har i årevis forsøgt at bekæmpe folkene på den modsatte side af det politiske billede: den yderste højrefløj.
Alarmeret på mobilen
Når nynazister, Dansk Front-tilhængere og medlemmer af Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse (DNSB) marcherer i gaderne eller deler flyers ud, så går der ikke lang tid, før autonome, anti-fascister og anti-racister samler sig og laver en mod-demonstration. De bliver alarmeret via mobiltelefoner af folk i miljøet eller almindelige borgere, som ved, at venstrefløjen gerne vil vide, når fjenden er på gaden.
Skal væk fra gaden
– 28. juni hørte vi, at de gik rundt inde midt i København. Så samledes vi, tog bestik af situationen, og da de kom ud af en Netto, fik de en røvfuld. De får aldrig en chance for at være forberedte på det, der sker. Det er hverken pænt eller fedt, men det er et nødvendigt onde, fortæller Jesper, som aldrig maskerer sig, når han er ude.
– Hvorfor bekæmpe ondt med ondt?
– Vi har ikke altid tid til at reagere med læserbreve eller møder, vi må reagere her og nu for at få dem væk fra gaden. Modsat dem bruger jeg ikke vold for at bekæmpe folk, der ser anderledes ud, muslimer eller jøder.
– Flere af os er blevet truet, fået breve med dødstrusler og er blevet overfaldet i egne hjem. Det kunne vi aldrig finde på. Vi lukker rummet for nazisterne, når de er på gaden, så de ikke kan arbejde, siger Jesper.
– Hvorfor ikke mødes med nazisterne på lige fod så – en mod en?
– Det brokker de sig også over, men det her er ikke nogen gentleman-sport. De skal bare væk fra gaden.
Andre våben
– Bruger I våben, når I slås?
– Det kommer an på, hvad du mener med våben. Vi bruger ikke knive eller pistoler, det lader vi højrefløjen om. Jeg har to gange oplevet at stå over for en nazi med en kniv og en gang over for en, som havde en pistol. Vi kan godt finde på at bruge flasker, men jeg er ikke ude på at skade nogen for livet, siger Jesper, som ikke kan diskutere med nogen, der mener, det er okay at slå millioner af jøder ihjel.
Jesper og hans venner ser med gru på den yderste højrefløj, som vokser i disse år.
– Historisk set har det jo vist sig, hvad de kan føre med sig af terror, angst i samfundet og drab på uskyldige. Det gælder simpelt hen om at få dem stoppet, før de vokser sig for store.
Men volden er ifølge dem selv kun en pct. af den yderste venstrefløjs våben mod fjenderne i den modsatte lejr. Det skal til for at give antiracisterne ro til at arbejde, så de ikke skal bruge energi og kræfter på at være bange for, at nogen vil ødelægge møder og demonstrationer.
Kun skadet en gang
– Jeg har stort set været med siden 1998 ved alle de aktioner, der har været. Og kun en gang er jeg blevet skadet ganske lidt ved øret. Det siger lidt om, hvor mange vi er, og hvor hurtigt vi er væk igen.
– Hvad siger dine forældre til, at du deltager i den slags slagsmål?
– De ved det, og de accepterer det, men de er da ikke stolte af det. Omvendt så har de heller ikke ondt af nazierne. bolther@eb.dk
Jesper er et dæknavn, da han ønsker at beskytte sin familie mod hævnaktioner fra højrefløjen. Hans identitet er redaktionen bekendt.
Gadekampe
Slået hul i hovedet
15-20 autonome gadekrigere kastede sig 24. februar 2000 over en gruppe nazister nær Københavns Byret. En nazist fik banket hul i baghovedet, mens en anden fik skåret et stort hul i hånden fra en flaske.
Masseslagsmål
En gruppe fra den hårde kerne af Blood & Honour-grupperingen på højrefløjen stødte 3. august 2001 sammen med en gruppe autonome, og det udviklede sig til en regulær gadekamp nær Nationalmuseet. Nynazister fra bl.a. England deltog også i masse-slagsmålet.
19 blev anholdt
10. juni i år tørnede venstre- og højre-ekstremister sammen i Svendborg, og 19 personer blev anholdt af politiet. Dødstrusler og heil-hilsner var der rigeligt af. (Foto: Lars Skaaning)
Stadig heilende
Politiet kunne ikke finde og anholde nogen af de antiracister, der onsdag 28. juni 2006 gennemtævede en gruppe nynazister i København. To nazister blev hentet af ambulancer, og de heilede stadig, da de blev kørt bort. (Foto: Local Eyes)
Billedtekst:
får fingeren Anti-nazister demonstrerer over for nynazister foran retten i Roskilde, hvor nazilederen Jonni Hansen er. Men andre gange går det mere voldeligt for sig, når nazisterne skal have tæsk. (Foto: Claus Lunde) Ekstra Bladet søndag.
[Kære rare PET-mand: få nu ikke kaffen og citronmånen galt i halsen. Dette er ikke direkte eller implicit et forsøg på at bagatellisere vold begået af højre-neanderthalere. Faktisk synes jeg at sådanne tendenser i et samfund som vort er dybt urovækkende. Nyd bare kagen igen, jeg ønskede bare at uddybe og perspektivere denne diskussion]
Kommentar af Lars Findsen På Crack — fredag 22. september 2006 @ 14:02
Ja, venstrefløjen kan bestemt ikke fritages for skyld. Alle der bruger vold i stedet for argumenter kan ikke fordømmes nok.
Jeg bryder mig bare ikke om, at en uafhængig institution som PET får skudt politisering i fødderne, bare fordi deres vurderinger ikke stemmer overens med ens egen opfattelse af virkeligheden.
Når PET vurderer trusselsbilledet som de gør, har de vel deres gode grunde til det, og man skulle måske i første omgang stille spørgsmålstegn ved, om det ikke var ens egen opfattelse den var gal med, før man beskylder PET for at proportionsforvrænge.
Kommentar af RasmusE — fredag 22. september 2006 @ 14:10
Kære RasmusE
Det er da OK, at PET afsøger hele kompasset – det skal de gøre.
Spørgsmål: Tror du at islamo-fascistiske gerninger som f.eks., terrorangreb – udførte og afslørede forsøg; afbrænding af flag og ambassader, vanvittige trusler mod politikere, skribenter, tegnere – nu også paven; drabet på van Gogh, samt daglige vanvittige hændelser og udtalelser i- og fra den muslimske verden, kan give anledning til den påståede “fare fra højrefløjen”.
Kan det tænkes, at dette daglige bombardement med obskure udtalelser, trusler og vold fra dem vi helst ikke må tale om, kan påvirke folk til at tænke, at nu er det f………… nok?
Hvis ja: Hvorfor er der så ingen eller kun få, politikere, universitetsfolk , medier – eller for så vidt PET, der skærer det ud i bogstaver så høje som Storebæltsbroen? Hvorfor ser vi ingen kunstnere, forfattere, teatre, der tager den op og retter et frontalangreb mod islamo-fascismen, salafismen og i det hele islams truende, krævende og dominerende fremmarch i Europa, hvorfor?
Fordi man er bange, mere bange end i 30′erne for nazisterne.
Den der med at ikke alle er terrorister, islamister eller salafister, og derfor må vi ikke slå alle over én kam, den holder ikke en meter. Islam anses af de fleste muslimer som værende ‘en nation’. En muslim må ikke kritisere en anden muslim.
In Islam, “silence is a sign of acceptance,” as the Arabic Koranic saying goes.
Billedet var nogenlunde det samme i Tyskland i 30-erne. De slemme og de pæne – og man havde vel sin gode opdragelse, så der skulle ikke kritiseres og fornærmes. Imidlertid ændrede det sig helt i 1939-40, da nazisterne angreb.
Nazister og tyskere blev da ét fedt, og ingen englænder eller amerikaner tænkte på, at man kun måtte angribe dem med partiemblemer. For mig at se er det selvfølgelig helt rigtigt. Har man ikke sagt fra, klart og tydeligt – så alle kan høre det, så er man medskyldig. Dem der opdrager, uddanner, forsyner og leverer det åndelige grundlag for terrorister og for islamo-fascistisk politik har altså et ansvar. Det samme med dem der dukker sig og tier.
Det er virkelig på høje tid, at islam bliver konfronteret på skrift, i tale, i medier og teatre, som i øvrigt Birthe Røn Hornbeck gav udtryk for i sin kronik i JP forleden.
Kommentar af Anker — fredag 22. september 2006 @ 14:13
En konflikt som Muhammed-krisen kan ikke undgå at splitte parterne. Det har vi set flere eksempler på herhjemme.
Når man tænker på det pres Danmark var udsat for i de uger, synes jeg det har været befriende at se hvor lidt medvind højreekstremisterne har fået ovenpå Muhammed-krisen. Det kan naturligvis ikke undgåes, at en sådan konflikt driver svage sjæle ud i ekstremistiske miljøer. Men at vi ikke har hørt mere til den yderste højrefløj, og de ikke har været i stand til at mobilisere mere kamp og flere medlemmer end vi foreløbig har set, er et sundhedstegn for vort samfund. Og et helt ydeligt tegn på, at danskerne IKKE er et ekstremistisk eller fremmedfjendsk folkefærd, uanset visse kredse forsøger at bilde os det ind.
Politiet har da ret i, at de højreekstremistiske miljøer forsøger at udnytte profetkrisen, ellers ville de da være for dumme. Heldigvis har de ikke vist sig intelligente nok til at udnytte krisen maksimalt.
Kommentar af Scandinavian — fredag 22. september 2006 @ 14:21
Spørgsmål til Lars Findsen:
Jeg kan ikke forstå, hvorfor du har brug for at nævne alt dette. Hvad er formålet?
De yderligtgående grupperinger slås, fint med mig, så går det ikke ud over os andre.
Kommentar af RasmusE — fredag 22. september 2006 @ 14:23
-> RasmusE
Bare en lille parentes jvf. vor BUPL-debat.
Århus-SFs Dorthe Laustsen ansatte forleden (den tidl. SF’er) Hosea Dutschke som direktør for Sundhed og Omsorg. Han hed oprindeligt Hosea-Ché Dutschke, søn af Rote Arme Fraktions Rudi Dutschke. http://www.uriasposten.net/?p=3607
(Disclaimer:. Ansættelsesforholdet er problematisk, men altså ikke fordi hans far var ekstremist)
Kommentar af Kim Møller — fredag 22. september 2006 @ 14:30
Selvom man kan kritisere tilhørsforholdet mellem parterne, så ser Hosea Dutshcke da objektivt set temmelig kvalificeret ud, og et enigt ansættelsesudvalg har da også ansat ham. Jeg kan ikke se det helt store problem i det, det skal vel ikke komme folk til last, at de kender hinanden.
Til gengæld kan man glæde sig over, at ekstremistens barn nu er blevet en ansvarlig del af systemet. Det havde nok ikke bekommet den revolutionære Rudi (der ironisk nok selv blev offer for et højreradikalt attentat).
Kommentar af RasmusE — fredag 22. september 2006 @ 15:01
DR tager prisen for forvrænget nyhedsdækning.
Idag, d. 22/9 foretager politiet en razzia i et Islamisk kulturcenter i Odense. Ikke et ord om det på DR.DK
Og så lader Esman og Jørgen “Bræk” Simonsen, os andre få indblik i deres forkærlighed for Islamistiske terrorister:
“Hizbollah – et libanesisk frihedskæmpende parti med en kalashnikov i sit flag. Lederen hedder Hassan Nasrallah, og han har haft succes med noget som meget få andre har gjort ham efter: at besejre Israel både militært og diplomatisk.”
“Israel besejret”!? “Frihedkæmpende parti”!?
Hva´ fanden har de gang i, inde på DR?
Kommentar af ideogkoncept — fredag 22. september 2006 @ 15:25
http://www.dr.dk/P1/Esmann/Udsendelser/2006/09/21103306.htm
Her finder du idioten, Jørgen Bæ Simonsen
Kommentar af ideogkoncept — fredag 22. september 2006 @ 15:27
-> 19 Ideogkoncept
Jeg var briefet og den er på listen. Bemærkede også Bæk Simonsens kritik af Paven i God Morgen Danmark (TV2)…
Kommentar af Kim Møller — fredag 22. september 2006 @ 15:34
>20
Hvad sagde han om paven?
Bare ganske kort fortalt.
Kommentar af Mackety — fredag 22. september 2006 @ 15:56
-> Mackety
Jeg fik en sms, og skyndte mig at tænde for TV2. Her sagde han blandt andet at
… “Paven burde have tænkt sig om inden”
… men at “han nu erkender han gik over stregen”
… og så den sædvanlige “det at give en undskyldning er ikke et knæfald”.
Mere fik jeg desværre ikke noteret ned, og vil ikke citere fra hukommelsen.
Kommentar af Kim Møller — fredag 22. september 2006 @ 17:11
—>15 Jeg sendte såmænd kun historien fra EB fordi jeg gerne ville bringe dokumentation for hykleriet i venstrefløjens selvgodhed. Ikke som et “tu quoque”-argument som skulle bruges som afværgemanøvre fra fokus på højretumpernes vold, som vi vist alle her kun har afsky for. Diskussionen savnede dokumentation, og jeg erindrede historien her. That’s all there is to it.
PETs politiserende sniksnak er problematisk, fordi den i sin ukonkrethed virker som en Big Brother-pegefinger som skal kue befolkningens lyst til at udtrykke modvilje mod islam, og al den ondskab og det forfald den fører med sig. PETs politiseren bygger på nogle præmisser, som i bedste fald kan siges at være omstridte: at der ikke er en trussel fra islam som ikke kan imødekommes med dialog. Inden du, Rasmus, farer frem med “mon ikke PET ved mere end dette end dig?”, så vid blot, at jeg kunne stille med navne på X antal eksperter som dokumenterer det modsatte. Så lad os undlade at indlade os på dette game, yes?
Jeg er borger i et demokratisk land. Jeg kan se nogle alarmerende tegn på en potentielt eksplosiv konflikt, som kun kan blive værre som tiden går, og som man skal være ualmindeligt naiv for at tro kan trylles væk med “dialog”. Når jeg ser fascisme forklædt som religion true mit, vores, gode samfund, så ytrer jeg mig f.g.m. om det, og så kan PET putte mig på alle de sorte lister de har lyst til. Men, disclaimer, jeg gentager at jeg tror der er et taktisk spil i de udmeldinger de kommer med. Når “James” Bonnichsen straks efter sin fratræden pludselig ytrer sig til højre og venstre med radikal pludren, så skal man være utilladeligt dum hvis man tror at han gør det af bar snakkelyst. Selvfølgelig gør han det efter planlægning med PET med henblik på signalværdien.
Husk endelig, at PET kun kan agere brandslukkere mht. øjeblikkelige trusler. De langsigtede ændringer forårsaget af demografisk ekspansion af islam i Europa ligger helt uden for deres domæne. Skulle jeg holde mund med mine bekymringer om dette, fordi Lars og James siger fy-fy? In your dreams.
Kommentar af Lars Findsen På Crack — fredag 22. september 2006 @ 20:13
-> 23
Mit bud på højrefløjsposteringen er at den er påvirket af, at EU har vedtaget, at der skal gøres en ekstra indsats mod racisme. Jeg så det på nettet for et par dage siden – (nu kan jeg ikke huske hvor). En hæderlig tanke synes jeg.
I en PET rapport som den der drøftes, skal der stå noget om højreradikale kræfter, ellers tror man, at der mangler et par sider.
Med EU vedtagelsen i erindring, så skal der på et tidspunt rapporteres om, hvilke tiltag DK har sat i værk. Trylle, trylle – nu kan man skrive, at man har opfordret til at anmelde, og man har udgivet en pjece, der er lagt ud relevante steder.
Bonnichsen: Jeg er enig i din udlægning. Mon ikke vi kan tilføje et ord, penge. Min opfattelse er, at han ikke er langtidsholdbar, han er for politiserende.
Kommentar af Anker — fredag 22. september 2006 @ 22:00
Embedsmænd er typisk radikale, sosser eller meget bløde konservative. Det virker decideret latterligt, når Rasmus E udtrykker sin klippefaste tiltro til deres objektivitet. Rasmus, hvad stemmer du selv på? Taler du fra hjertet eller propaganderer du bare? (retorisk spørgsmål)
Kommentar af Kimporator — fredag 22. september 2006 @ 22:20
Goddag kimporator,
Læs hvad jeg skriver før du farer sådan ud. Jeg skrev: “så ser Hosea Dutshcke da objektivt set temmelig kvalificeret ud”. Altså ikke noget om han var i stand til at tænke objektivt eller ej.
Jeg har ingen fast klippetro tiltro til nogens objektivitet, som du tilsyneladende har til din egen, når du kan beskylde mig for at propagandere, uden at overveje, om du måske ikke selv gør det.
“Taler du fra hjertet eller propaganderer du bare?”
Jeg taler ud fra min egen overbevisning, og hvis det er propaganda at give udtryk for sine holdninger, så er jeg ikke alene om at propagandere.
mvh
Kommentar af RasmusE — lørdag 23. september 2006 @ 10:15
@RasmusE-12
Hvis du ikke kan lide politisering af PETs rapport, hvad siger
du så til politikkens leder fra i går?
http://politiken.dk/debat/ledere/article176694.ece
Kommentar af Anonym — lørdag 23. september 2006 @ 14:06
@RasmusE:
Hvis du ikke kan lide politisering af PETs rapport, hvad siger du så til politikkens leder fra i går?
http://politiken.dk/debat/ledere/article176694.ece
Kommentar af Lars — lørdag 23. september 2006 @ 14:09
til Rasmus E:
Mine formodninger er ikke grundløse sådan som du løgnagtigt antyder, men bygger på dine formuleringer i nr 12:
Jeg bryder mig bare ikke om, at en uafhængig institution som PET får skudt politisering i fødderne, bare fordi deres vurderinger ikke stemmer overens med ens egen opfattelse af virkeligheden.
At antyde at vi der naklager PET for politisering, skulle gøre det udelukkende fordi deres vurderinger ikek matcher vores, er underlødigt. Vi har vore grunde og de står at læse på bl.a. disse sider. Det ligner retorisk fup fra en propagandist.
Dernæst:
Når PET vurderer trusselsbilledet som de gør, har de vel deres gode grunde til det, og man skulle måske i første omgang stille spørgsmålstegn ved, om det ikke var ens egen opfattelse den var gal med, før man beskylder PET for at proportionsforvrænge.
Ja, selvfølgelig har de deres grunde. Det er disse motiver mange af os anser fro usaglige og politiske. Motivet kunne være embedsstandens politiske fordomme eller finere fornemmelse for god tone, hensyn til karrieren og hvad ved jeg.
At mane til selvransagelse her i denne sammenhæng er at underkende vor debat. Argumenter har du ingen af, kun en dum løftet moraliserende pegefinger som siger: “PET er de store og magtfulde. Derfor har de ret”. Hvordan tror du den slags bliver opfattet i et selskab af begavede samfundskritikere som vi vel er her på Uriasposten?
Rasmus E, du er en latterlig oppustet selvsmagende nar.
Kommentar af Kimporator — lørdag 23. september 2006 @ 14:18
Er det sådan du vil føre debat her.
Skal vi bare ligge ude i cyberspace og svine hinanden til???
Det er utroligt nemt at skrive “nar” på computeren, men som regel sidder der jo et menneske på den anden side, og jeg tvivler på du ville sige nar direkte op i ansigtet på et fremmed menneske, så prøv lige at skrive pænt!!!
Nu til det væsentlige:
Hele kritikken af PET opsummerer du meget godt når du skriver:
Ja, selvfølgelig har de deres grunde. Det er disse motiver mange af os anser fro usaglige og politiske. Motivet kunne være embedsstandens politiske fordomme eller finere fornemmelse for god tone, hensyn til karrieren og hvad ved jeg.
Du bedriver motivforskning fordi du ikke er enig med PET. Du mener at vide, at PET vurderer sikkerhedssituationen i Danmark forkert, og derfra begynder du at undersøge, hvorfor deres vurdering ikke stemmer overens med din egen.
Fair nok at du anlægger nogle (konspirations)teorier til, hvordan det kan hænge sammen. Gider du i samme åndedrag så også bare et kort øjeblik overveje, om efterretningstjenestens folk måske ikke har ret, og du tager fejl.
Det kunne jo være, at de efterretningsfolk der rent faktisk lever af at undersøge radikale organisationer vidste mere om det end, undskyld udtrykket, amatørdetektiver. Prøv at lade tvivlen komme til gode bare et kort sekund.
Argumenter har du ingen af, kun en dum løftet moraliserende pegefinger:
Jeg ville mene at PET´s rapport burde være argument nok. Siden du ikke vælger at tro på PET, er jeg bange for at jeg ikke kan tilfredsstille dit behov for argumenter.
Jeg kunne passende sende kravet tilbage til dig, og forlange nogle BEVISER for din grove påstand om en PET´s politisering. Og det skal være noget andet og mere substansielt end dine fornemmelser.
“begavede samfundskritikere som vi vel er her på Uriasposten?”
Var det mig der var oppustet?
Kommentar af RasmusE — lørdag 23. september 2006 @ 16:39
–>30 “Du bedriver motivforskning fordi du ikke er enig med PET.”
Du tager fejl hvis du tror at du ikke selv gør dette:
Du antager nemlig, at den hemmelige tjenestes udmeldinger til offentligheden kan tages for pålydende, og ikke afspejler andre motiver, som kunne medføre at PET giver oplysninger som er biased, selektive, eller direkte fordrejede.
Du er meget, meget naiv – uvidende – om efterretningstjenesters arbejde, hvis du blot tager disse på ordet.
Må jeg minde dig om, at den israelske efterretningstjenestes motto er “by means of deception”. Da deres chef blev interviewet på BBC World for et års tid siden, gjorde studieværten netop opmærksom på, at hans ord af denne grund skulle tages med et gran salt.
Kommentar af Lars Findsen På Crack — lørdag 23. september 2006 @ 17:45
Det var dog en underlig kommentar: “Til gengæld kan man glæde sig over, at EKSTREMISTENS BARN (min fremhævelse, nj) nu er blevet en ansvarlig del af systemet. Det havde nok ikke bekommet den revolutionære Rudi…” Sig mig, hvad kan Hosea Dutshcke, søn af Rudi, egentlig gøre ved, at hans var venstreaktivist? Og hvorfor skal han dog omtales som “ekstremistens barn” – dét er dog for lavt! Hvori ligger selve problemet i ansættelsen og “tilhørsforholdet”? Jeg spørger af nysgerrighed – kender ikke til detaljer eller forløb.
mvh
Ni Ja
Kommentar af Ni Ja — mandag 1. januar 2007 @ 23:00
-> 32 Ni ja
Du jagter spøgelser. RasmusE er jo nok den sidste der kan beskyldes for at problematisere Hosea Dutshckes ansættelse.
Kommentar af Kim Møller — mandag 1. januar 2007 @ 23:06