Jatak det er klart formuleret.

Hørt! Lige mine ord.

Enig.
Især med at idelogien islam IKKE er bevaringsværdig.

“Det er ikke i sig selv den religiøse radikalisme, der først og fremmest fremkalder frygt hos mig, men derimod vores egen forbandede svaghed. Jeg er beskæmmet over, at vi ikke besvarer de udfordringer, som det religiøse vanvid og fanatismen stiller os overfor.”

Man kunne ikke formulere problemets kerne mere tydeligt!

Bruckner er en stor tænker.

Det var sgu helt rart at læse

Der skulle bare være mange mange flere som ham Pascal Bruckner (for jeg indrømmer blankt at jeg ikke aner hvem han er, men ud fra hans meninger kan jeg da konstantere at jeg er helt enig)

Tja

Han lyder langt hen af vejen meget fornyftig.

Men der står altså ikke omkring hundrede steder i biblen eller det ny testamente at de troende skal dræbe el. forfølge de ikke-troende.

Faktisk står der vist slet ikke den slags snavs.

Så når han prøver at frikende sig selv fra at være “Islam modstander”, eller hvad det er han har gang i, ved at sidestille kristendommen og Islam, så foregår det på et helt falsk grundlag.

#8 prøv lige at læse det een gang til per

“Denne leflen for islam er fuldstændig ansvarsløs, og jeg finder denne overdrevne respekt for religion og kultur helt igennem uacceptabel.”

Jeg er helt enig med filosoffen Bruckner (med samme efternavn som Anton Bruckner, der har skrevet den lifligste musik), men hvad gør vi, når vi har en Kirke- og Integrationsminister der kalder bl.a. religions- og tørklædekritikere for muslimhadere? Jeg får lyst til at spørge om ministeren egentlig er minister for os alle, når det kommer til stykket? Er en minister også minister for mennesker som hun kalder for hadere? Hvem af den danske befolkning er det helt konkret ministeren mener, er hadere? Er det dig? Er det mig? Hvem er det? Hvad mener hun egentlig? Kan hun sætte kryds ved hvem og hvad hun mener, hvis hun får en komplet oversigt med navne over den danske befolkning?

Vi mangler en Sekularisme minister. (hedder det sådan?) En Oplysningsminister. En minister der kan sikres os at vi fortsat kan leve i et sekulært og demokratisk samfund som respekterer vores frihedsrettigheder og vores ytringsfrihed og ikke mindst ligestillingen mellem mænd og kvinder – også for nydanskere. Selv synes jeg at der er gået for meget præst, religiøs kontrol af kvinder og religiøst politi i Birthe Rønn Hornbech.

En Oplysnings- og Frihedsminister er nøjagtig lige så vigtig som en Miljø- og en Kirkeminister. Mærkeligt at et liberalt parti som Venstre ikke har tænkt på det.

Som det er nu, lefles og snobbes der så meget for religion og kvindekontrollerende kulturer, at diskrimination af kvinder og køns apartheid er blevet stuerent i radikale kredse. Det er nærmest blevet på mode med ”fin” religiøs kontrol og forskelsbehandling af kvinder.

Hvis danske mænd så kritiserer denne praksis, så kritiseres de Gud hjælpe mig af feminister som Rikke Andreassen, Drude Dahlerup med flere, som siger at de danske mænd er kvindeundertrykkende. Herre Jemini, siger jeg bare. Det er nu desværre såkaldt feminister, der sammen med andre religiøse vogtere, bl.a. Birthe Rønn Hornbech, der er de egentlige kvindeundertrykkere fordi de accepterer og respekterer krav om religiøs tildækning og kønsdiskrimination af kvinder, af hensyn til f.eks. imamers og ligesindedes religiøse (maskuline?) følelser. Krav og skikke der hersker i en del Mellemøstlige lande.

Som kvinde finder jeg det ret mærkeligt (men også overraskende positivt), at jeg må ty til en blog fyldt med mænd, for at få forsvaret mine frihedsrettigheder og finde forsvar for ligeværd og afslappet tillid mellem mænd og kvinder (Kimpo ved jeg så ikke helt med, men vælger at se hans ind imellem harske udfald som en ægte og dyb kærlighed til især kvinder ;o)), og for at finde stærk, modig og vedholdende modstand mod et voksende og yderst ubehageligt religiøst moralpoliti i Danmark.

Men sådan må det så være. Der er virkelig ingen hjælp at hente hos kvinder som Rikke Andreassen og andre “feminister” der har lagt sig fladt på ryggen for imamernes (og Paulus’) krav til kvinder om at dække sig til som det er foreskrevet i religiøse bøger. Der er p.t. heller ikke nogen hjælp at hente hos en Kirkeminister, der forsvarer kønsdiskriminerende uniformering til kun kvinder (opdeling af kvinder i urene og rene) over alt i det ganske land, og der er ikke meget hjælp at hente hos uddannelsessteder og offentlige institutioner der dyrker og spreder bede rum som er arnestedet for dyrkelse af religiøs kontrol af kvinder og sætter skel mellem både kvinder og mænd og kvinder indbyrdes.

Afskaf bede rum i offentlige institutioner og der vil blive mindre plads til dyrkelse af kultur og religion, der forskelsbehandler og undertrykker særligt kvinder, men også mænd. Afskaf bede rum der skaber splid mellem mennesker.

Med valget af Birthe Rønn Hornbech som minister, er der nu sket det paradoksale, at Venstre, der engang mente at religion er kommet til at fylde for meget i det offentlige rum, nu netop får placeret mere religiøs kontrol (af især kvinder) og indflydelse i det offentlige rum. Det sker bl.a. når Birthe Rønn Hornbech sammen med Venstre forsvarer religiøs uniformering af kvinder, og tillader bede rum og halal slagtet kød til alle – ALLE – f.eks. i københavnske folkeskoler.

Venstre er nu med til at dele kvinder i Danmark op i rene og urene kvinder via uansvarlig og helt fatal respekt for religiøse skikke f.eks. tørklæder. Vi har nu i Danmark to hold kvinder; de rene kvinder (A-holdet), dem med religiøse korrekte tørklæder på og så har vi de urene kvinder (B-holdet), dem uden religiøse tørklæder. Dem hvor man kan se deres urene og vantro hår. De kætterske kvinder. Dem man før hen brændte på bålet i Guds navn, fordi de ikke ville indrette deres liv og menneskesyn efter rigide religiøse regler.

Respekten for rigide og fordømmende religiøse dogmer undergraver kvinders (og mænds) frihedsrettigheder og ødelægger tilliden mellem mænd og kvinder, og kvinder indbyrdes.

Så kom nu til fornuft, Birte Rønn Hornbech og resten af Venstre. Vis at I tilhører en oplyst og frihedssøgende tid. Afvis respekt for og accept af religiøse skikke, bare fordi de er religiøse eller kommer fra et eksotisk sted på kloden.

Undertrykkelse og fordømmelse er ikke mere fint eller rimeligt, bare fordi det iklædes religiøse gevandter.

@10 Janne
TAK
Jeg er måløs og lettet over, jeg ikke er alene!(ja, Mette, Vivi og flere, ikke at forglemme)
Måløs fordi jeg ikke troede der eksisterede kvinder som dig, der så godt kunne udtrykke mine meninger.
Lettet, fordi der stadig findes mandfolk(uden tvangspålagt skæg i hele hoved!)som dem vi finder her på bloggen, med få undtagelser!
Godt sagt.

#10 enig med li – godt indlæg!

Kim Møller,

Du forvansker Pascal Bruckner ved at citere ham ekstremt selektivt. I virkeligheden er han en halal-konservativ optimist, hvis hovedpointer — ud over at vi skal stå benhårdt fast på egne værdier — er at Islam er svag, splittet og reformerbar. At Islam i løbet af få årtier kan gennemgå en oplysningtid der gør den bl.a. demokrati-kompatibel. Og at vi i Vesten kan medvirke til kampen at reformere Islam og bekæmpe islamismen ved at støtte de moderate muslimer.

Herunder er del af de Bruckner-citater du klippede væk i din gengivelse af interviewet:

“Islam er svagere, end vi tror. … Med fare for at lyde lalleglad og naiv har vi ganske enkelt behov for en slags muslimsk oplysningstid. Det er netop det, som de store muslimske intellektuelle i disse år med livet som indsats kæmper for i Nordafrika og Mellemøsten. (…) … kampen mod islamismen kan kun føres ved, at vi allierer os med de moderate muslimer og på den måde kan trække udviklingen i den rigtige retning. Det er vores pligt at understøtte de moderate tendenser og medvirke til, at islam bliver sekulariseret. ”

Optimistisk er han også (for optimistisk, er jeg bange for…)

“[I]slam [kan] i løbet af nogle få årtier gennemgå den sekularisering, som for Europas vedkommende tog tre hundrede år. (…) Jeg er overbevist om, at sekulariseringen i de muslimske lande vil komme til at foregå i et hurtigt tempo. (…) I dag er det derimod sådan, at muslimerne via massemedierne kan se, at kvinderne i Vesten er frigjorte, at meningsdannelsen er fri, og at folk kan føre det liv, som de har lyst til. Rigtig mange muslimer er takket være nyhedsstrømmen fra Vesten forståeligt nok meget utålmodige efter at se deres egne samfund blive frie og verdslige. Især kvinderne fæster jeg min lid til. De vil da ikke blive ved med i en uendelighed at finde sig i mændenes ubarmhjertige magtmonopol.”

Og kristelig er han vist ikke:

»Vi skal selvfølgelig slå hårdt ned på fanatismen, især når den dukker op i Europa. Men et vist mål af tålmodighed over for historiens store maskineri er trods alt også en dyd. Det tog mange hundrede år for kristendommen at komme ud af den voldsspiral, som de dogmatiske synspunkter førte med sig. I dag er kristendommen efterhånden blevet neutraliseret, hvilket er positivt. ”

Med andre ord, Kim, den fremstilling du giver af Bruckner ligger milevidt fra hvad han sagde, og fra de holdninger der præger Uriaspostens (Islamofob)er og Janne og li ovenfor. Bruckner også en del tættere på f.eks. Birthe Rønn-Hornbech end på f.eks. Søren Krarup. Og Bruckners synspunkter på islam og historiske argumentation er stort set sammenfaldende med hvad jeg (før interviewet blev bragt og desværre med mindre elegance og klarhed) har forsøgt at argumentere for her på Urias’ med ramaskrig som resultat.

Så tak for at du bringer den blændende godt begavede, historiekloge, værdifaste og kultur- og politisk konservative pro-amerikanske optimist Pascal Bruckners argumenter på banen hér, mange kan have glæde af dem!

-> 13 Jeppe

“Du forvansker Pascal Bruckner ved at citere ham ekstremt selektivt. I virkeligheden er han en halal-konservativ optimist, hvis hovedpointer — ud over at vi skal stå benhårdt fast på egne værdier — er at Islam er svag, splittet og reformerbar. At Islam i løbet af få årtier kan gennemgå en oplysningtid der gør den bl.a. demokrati-kompatibel. Og at vi i Vesten kan medvirke til kampen at reformere Islam og bekæmpe islamismen ved at støtte de moderate muslimer.”

Nu er det desværre ikke tilladt at gengive tekster fra andre medier i fuld længde, og derfor er det selvfølgelig min opgave at klippe. Det er nogle gange nemt og indlysende, andre gange umuligt. Jeg ser på Bruckner med nationalkonservative øjne, og fremhæver (citerer) selvfølgelig det jeg finder mest interessant.

Du opridser så tre fraklip…

1) “Det er vores pligt at understøtte de moderate tendenser og medvirke til, at islam bliver sekulariseret.”

2) “[I]slam [kan] i løbet af nogle få årtier gennemgå den sekularisering, som for Europas vedkommende tog tre hundrede år.”

3) “I dag er kristendommen efterhånden blevet neutraliseret, hvilket er positivt.”

Jeg er sådan set enig med 1 og 3, men har som de fleste selvfølgelig mine forbehold overfor pointen i 2.

Hvad er det helt konkret du mener jeg gør forkert? Skulle jeg have udvalgt de sentenser Gitte Seeberg var mest enige i, og sørge for at de ikke var blandt fraklippene. Nej du, jeg linker til artiklen, og skære det fra der passer mig. Overtræder det almindelig citatskik, så gør jeg opmærksom på det (noterer eks. at det et pluk). Andre kan være uenige – derfor kommentarfunktionen er så god.

“Med andre ord, Kim, den fremstilling du giver af Bruckner ligger milevidt fra hvad han sagde, og fra de holdninger der præger Uriaspostens (Islamofob)er og Janne og li ovenfor.”

Så jeg skal citere sentenser der måtte modstride, evt. kommentatorers (postulerede) argumentation på et senere tidspunkt. Du gør det ikke nemt at blogge.

“Bruckner også en del tættere på f.eks. Birthe Rønn-Hornbech end på f.eks. Søren Krarup.”

Det har du selvfølgelig ret til at tro på, men hvis du læste interviewet han gav Jyllandsposten sidste år (‘Vesten skal stoppe sit selvpineri’, bemærk titlen), så vil se en række pudsige sammenfald i forhold til nationalkonservatismen, og ikke mindst Krarup. Han påpeger bl.a. at “den vestlige masochisme er en overdrevet reaktion på vores kritiske ånd”. Sammenlign det evt. med Krarups fokus på ‘den negative afhængighed af nazismen’.

Fra artiklen:

“I dag advarer Bruckner om, at verden står midt i en ideologisk krig, som handler om at tilpasse en stor religion som islam til det moderne og sekulære samfund. I den krig er det vigtigt at vælge side. Og det er vigtigt ikke at falde i fælder som ordet islamofobi, der bruges som et afskrækkende middel til at lukke munden på alle kritikere af islam.

»Ordet islamofobi er en løgn og en konstruktion. Der findes jo ikke tilsvarende ord som kristenfobi eller en buddhafobi. Der findes derimod racisme mod arabere, sorte, hvide, jøder og pakistanere. Men at kritisere en religion har intet med racisme at gøre. Religioner er meninger, der deles af millioner af mennesker. Men man har ret til at kritisere dem og diskutere dem. Det er ikke racistisk.«”

Hvem valgte side under Muhammedsagen – Krarup eller Rønn Hornbech? Hvem taler om islamofobi (muslimhadere; irrationel had/angst) – Krarup eller Hornbech?

Mere fra samme. Om Muhammedtegningerne….

“Hvis man havde haft tilsvarende forbehold over for karikaturtegninger om den kristne kirke, ville vi stadig leve i inkvisitionen.”

Er det Rønn Hornbechs ord.. Nej vel.

Sådan kan man blive ved, og det er da også påfaldende at Bruckner gjorde forsvaret for Robert Redeker til en hjertesag, velvidende at sagen der gjorde Redeker forfulgt var en kommentar hvori han hævdede at islam er vor tids kommunisme. Hvem er det nu der gør i de der historiske analogier – Rønn Hornbech…?

Du slutter af med.

“… og Bruckners synspunkter på islam og historiske argumentation er stort set sammenfaldende med hvad jeg (før interviewet blev bragt og desværre med mindre elegance og klarhed) har forsøgt at argumentere for her på Urias’ med ramaskrig som resultat.”

Har lige lavet en intern søgning, og fandt mere end 50 indlæg fra din hånd. Det er ikke min opfattelse af Bruckner og Trautner er ideologiske fæller

Islam er smurt i olie. Og den der smører godt, kører godt.
Vort eneste håb er, at olien snart slipper op eller at vi kan gøre os fri.

Kulkraft nu!

@ 14. Kim,
Tak for ref. til JP-artiklen, hvori Bruckner “beskriver sig som socialdemokrat og tilhænger af en blød venstrefløj”. OK, du har aldeles ret, på dette punkt er han og jeg ikke ideologiske fæller. Jeg har sammenfattet Bruckners holdninger i tre klumper, først dem du citerede ham for d. 12.12 2007 (med *):

* 1. Europa er træt og svagt, en stor undskyldning for sig selv, germmer sig bag USA
* 2. Freden, komforten og den individuelle lykke …gør os til kujoner
* 3. Vi svigter vores dyder og undergraver vores frihedsidealer
* 4. Mange er villige til at slække på de demokratiske principper og frihedsrettigheder
* 5. Misforstået respekt for andre kulturer er uvilje til stå fast på demokratiske værdier
* 6. selv en spag kritik af islam betragtes som udtryk for et reaktionært sindelag
* 7. venstrefløjen bærer en stor del af ansvaret for denne tabuisering af islam.
* 8 venstrefløjen er blevet fortaler for den kulturelle identitets primat
* 9. vores egen svaghed værre end den religiøse radikalisme
* 10. dette er ikke en kamp mellem de kristne og de vantro muslimer
* 11. Vi skal selvfølgelig slå hårdt ned på fanatismen, især når den dukker op i Europa
* 12. kristendommens dogmatiske synspunkter medførte en voldsspiral som blev neutraliseret

-> Jeppe

Jeg orker ikke at gå videre ind i din analyse, så her blot et kort gensvar. Du opsummerer:

“Bruckner står for tre ting:

(1) benhård demokrat og derfor anti-særbehanling og anti-islamist
(2) en benhård europæisk — ikke national — “kultur-konservatisme”, vi er de bedste, hold fast!
(3) stensikker på at religionen islam er foranderlig til det bedre (ligesom kristendommen ) og at der findes moderate islam-tolkninger og muslimer.”

Du kritiserer mig for at underspille (3), men i begge interviews der har været i den danske presse, har fokus netop været på (2)(Bodsgangstyranniet; Vesten skal stoppe sit selvpineri) og tildels (1). Bruckner er IKKE en islamisk reformator – hans løsningsmodel for islam er ikke punkt (3), men nærmere 1.C stk. 4.

Bruckner opridser det civilisatoriske fra en skarp kulturkonservativ vinkel, og ser en mulig løsning i opbyggelsen af en spiselig demokrati-venlig islam. Det håber jeg også på, men håb gør det ikke alene, og det er jo ikke fordi Bruckner ikke tager alskens forbehold med i sine udredninger.

Du forsøger også at gøre Bruckner til internationalist, men såvidt jeg er orienteret er han en markant modstander af multikultur, og hans fundament er bestemt det nationale.

Hvis man ser bort fra partipolitiske, så har klassisk socialdemokratisme bestemt sin bevaringsværdige dyder, der ikke altid er langt fra det konservative/nationalkonservative i værdispørgsmål. Henrik Jensen er et godt eksempel.

“Måske er Vesten sin egen største fjende. Det mere end antyder Huntington. Vestlig civilisation er en kolos på solide larvefødder, men med et lerhoved – en økonomisk, teknologisk og militær gigant, men en moralsk og dermed politisk svækling. Der råder en sær mangel på kulturel sammenhæng, selvtillid, fortrøstning og målrettethed.”

Jeppe P Trautner

Det er vist ret svært at finde nogen overhovedet, som man er 100 % enig med. Er du ikke 100 % enig i det?

li og Anna Lyttiger

Tak for roserne. )

“Jeg er ked af at sige det, men venstrefløjen bærer en stor del af ansvaret for denne tabuisering af islam”

Det gør en del kunstnere også:

“Det er et mysterium, at der ikke er flere hjemlige skønlitterære forfattere, der har modet til at tage bladet fra munden og forholde sig kritisk til islamisterne. De radikale militante muslimer udgør i øjeblikket den mest synlige totalitære udfordring, ikke bare her i Vesten, men også i Mellemøsten. Angsten for at blive stemplet som racist og betragtet som en DF-proselyt lægger bånd på viljen til at tage et opgør der, hvor det er mest påkrævet. I mine øjne er det en slags intellektuelt underslæb.«” (Adam Holm)

20.Janne

Helt enig med dig.

Desværre har vi fået syn for sagn om, at de Danske Kulturpinger, intelligentsiaen, for ikke at tale om erhvervsfolk, med ganske få undtagelser tager bestik af og retter ind efter hvilken vej den økonomiske vind blæser.

Skulle denne vende – hvad disse tilsyneladende ikke finder troligt – regner de vel med den almindelige Danskers korte hukommelse.

Men så enkelt og nemt går det nok ikke taget diverse annoncer, udtalelser osv. i betragtning.

Før i tiden blev sådanne benævnte som medløbere – og somme af disse straffet for dette.

I dag vil straffen vel være, at disse mennesker må leve med at alle andre VED hvad de skrev, sagde og handlede.

Men med den anskuelsesundervisning i anvendt moral disse har leveret tyder ikke meget på at dette vil genere dem.

Hvordan samtidshistorikerne vil beskrive dette kapitel bliver interessant.

Håber en historiker som Dan Andersen og vores egen Kim Møller kunne finde på at beskrive dette stykke Danmarks historie.

Vivi Andersen

“Hvordan samtidshistorikerne vil beskrive dette kapitel bliver interessant.”

Jeg tror at de efterhånden også vil blive målt på det de IKKE sagde, skrev, skabte og spillede.

Den afstandstagen der ikke blev taget. Den modstand der ikke blev vist via deres håndværk/kunst/formidlingsevner.

Da det virkelig gjaldt var de alle tavse, døve og blinde.