"I fight for my corner, and I leave when the pub closes"

Winston Churchill

Medier


   Norge       




Israel    





fredag 22. februar 2008

David Gress om korstogsmyterne i Arn tempelridderen

Fra David Gress’ anmeldelse af Arn Tempelridderen i torsdagens Jyllandsposten – Deus lo volt! (kræver login).

“Gud vil det! Deus lo volt! var Første Korstogs sejrsråb. Men vore dages populariserede billede af korstogene som racistiske, voldelige, antimuslimske terrorangreb er det stik modsatte af sandheden. En sandhed, der er ilde hørt blandt de politisk korrekte.

Filmen ”Arn Tempelridderen”, instrueret af Peter Flinth, er ikke den værste film, der nogen sinde er lavet om korstogene. Den værdighed tilfalder Ridley Scotts ulidelige ”Kingdom of Heaven”, hvori muslimerne er fredelige, renlige og ærlige, mens de kristne er blodtørstige, uvaskede og troløse. Med rette kaldte den ledende korstogshistoriker, Jonathan Riley-Smith, den for en »lortefilm« i Sunday Telegraph.

Hos Scott er korstogene et umotiveret, imperialistisk og barbarisk overfald på en højerestående civilisation, den arabisk-islamiske. I begge film er den muslimske feltherre Saladin, der i øvrigt var kurder, og som generobrede Jerusalem fra korsfarerne i 1187, en forfinet, ædel, smuk og dadelfri hædersmand, hvis ridderlige adfærd gjorde de europæiske såkaldte ridderes forræderiske, egoistiske og løgnagtige adfærd til skamme.

De to film har også et politisk budskab til nutiden. Ligesom korsfarerne var nogle lumpne skurke, der kun var ude på personlig berigelse, og som myrdede og plyndrede uskyldige indfødte, således er Israel og USA i dag, hvad radikale muslimer kalder dem, nemlig Den Lille og Den Store Satan, som uden grund myrder og plyndrer uskyldige arabere, og som derfor fortjener foragt, modstand og ødelæggelse. Selvmordsbomber er således retfærdig krig mod uretten, en holdning, den fanatisk anti-israelske og pro-palæstinensiske Jan Guillou, Arn-bøgernes forfatter, har støttet…

En episode i Arn-filmen viser tendensen. Saladin har sendt en budbringer til Arn, som har reddet hans liv. Straks bliver han pågrebet og kastet til jorden af tempelriddere. En af dem, Gerard de Ridefort, vil af ren sædvane tortere budbringeren. Han bliver forarget, da Arn tiltaler denne på arabisk. »Kan du de slynglers sprog?« spørger de Ridefort og afslører derved sit typisk kristne intolerante snæversyn. For ham er muslimer undermennesker. Budbringeren derimod bevarer sin værdighed og besvarer ikke de kristnes fornærmelser med et ord. Episoden udstiller i al sin lidenhed den store myte, hvorpå alle vor tids løgne om korstogene hviler.

Myten siger, at araberne var gode og korsfarerne onde. Førstnævnte var dannede og tolerante, mens sidstnævnte var primitive og hadefulde. Myten er blot ét af talrige eksempler på, at den vestlige offentlighed i dag elsker at tro, at dens forfædre var nogle dumme svin, og at alle kulturer i verden er lige gode, undtagen den kristen-europæiske, som er enestående i sin nederdrægtighed og derfor hurtigst muligt bør afskaffes. Myten har vendt tidligere tiders naturlige vestlige stolthed over fortidens bedrifter på hovedet. Og det er ikke alene udtryk for historisk uvidenhed, men farligt i en tid, hvor stærke, voldelige kræfter fremmer og udnytter denne vestlige glemsel og masochisme.

Myten voksede sig stærk efter 1968-opgøret med alt gammelt, borgerligt og europæisk. Den er imidlertid ældre. Det er påfaldende, at Saladin allerede i sin samtid i vestlige kilder ofte optræder som den ædle modstander. Der findes intet lignende eksempel i muslimske kilder på, at en korsfarer på samme måde fremstilles som ridderlig fjende. Den kristen-vestlige kultur har, lige siden Homer digtede om den trojanske krig, haft det enestående træk, at den altid har fremhævet og ofte opfundet forsonende og prisværdige træk hos sine fjender. For Saladin var, som vi skal se, ikke altid ridderlig…

Én ting er den kristen-europæiske kulturs evige trang til at se det gode hos modstandere. En anden er, at denne trang først i vore dage helt har udslettet det, der engang opvejede den, nemlig viden om og stolthed over kristendommens og Europas kvaliteter. Før i tiden kunne man samtidig nyde Scotts fortælling om den ædle Saladin og huske, at frihed og respekt for individet udsprang af den vestlige kulturs kilder i Hellas og kristendommen. Man kunne se det gode hos modstandere uden at ydmyge sig selv og kaste sig i støvet for menneskefjendske og undertrykkende ideologier.

Den moderne myte om, at korstogene var uberettigede angreb og korsfarerne onde, hviler på én afgørende forglemmelse. Den er, at korstogene var et forsøg på at generobre en lille del af de områder, islam tog i besiddelse i 7.-8. århundrede. Mellemøsten var før islam kristent land, faktisk det ældste kristne land. Endnu i 900-tallet var flertallet af indbyggere i Det Hellige Land kristne. Omvendelsen til islam, som nu er ved at nå sin afslutning, eftersom de sidste kristne fordrives eller tvangsomvendes, tog fart i 1000-tallet. Den uligevægtige sultan al-Hakim lod de store kristne kirker i Jerusalem nedrive, pålagde de kristne ekstra skatter og håndhævede de islamiske påbud om, at kristne og jøder skulle opføre sig underdanigt over for muslimer.

I 846 havde en muslimsk ekspedition afbrændt Peterskirken i Rom, og i århundreder plyndrede muslimer langs de europæiske middelhavskyster og bortførte titusinder af slaver. Det var dog al-Hakims overgreb, der satte gang i den bevægelse, vi kalder korstogene.

I 1071 besejrede tyrkerne den byzantinske (østromerske) hær i Armenien, og inden 1080 lå hele Lilleasien under deres herredømme. Kejseren bad om hjælp, og som svar kaldte pave Urban II i 1095 til en militær ekspedition for at hjælpe kejseren og om muligt erobre Det Hellige Land. Det var begyndelsen til korstogene: en beskeden modoffensiv med små kræfter mod århundreders angreb, plyndringer, massakrer og undertrykkelse…

Arn er tempelridder. Ordenen af Salomons Tempel blev oprettet efter Første Korstog med det formål at beskytte pilgrimme til Det Hellige Land. Ordenen indrettede sit kapel på Tempelbjerget i den store moské, kalif Omar lod bygge i 600-tallet som tegn til, at islam nu havde erstattet jødedom og kristendom i den hellige stad… De fleste ordensbrødre drev herberg og hospitaler og brødfødte pilgrimme. Et mindretal tog sværdet i hånd. Det skete efter lang debat i Europa, for bevæbnede munke blev af de fleste anset for et skammeligt misbrug af munkekaldet… Reglerne for de bevæbnede brødre var strenge. De måtte aldrig berige sig… at munke skulle slås, var aldrig en enkelt sag såsom jihad i islam. Det blev altid anset for en undtagelse, begrundet i særlige omstændigheder og begrænset til forsvaret af Det Hellige Land. Da dette formål endte med den endelige muslimske erobring af fæstningen Akko i 1291, mistede ordenen sin berettigelse og blev nedlagt af paven i 1308…

Slutscenen i Arn, slaget ved Montgisard, er historisk. I 1177 besejrede en lille afdeling af korsfarere, herunder firs tempelriddere, en stor muslimsk armé. Den var i uorden, fordi soldaterne havde spredt sig for at plyndre omkringliggende landsbyer. Det ser vi dog ikke i filmen.”

  • 6/5-05 Uriasposten – Kingdom of Heaven – politisk korrekt historie fra Hollywood.
  • 21/4-06 Uriasposten – Michael Pihl om ‘Den nye orientalisme’ – “En heksebryg af politisk korrekthed…”.
  • Oploadet Kl. 04:41 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer
    

    The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/wp-trackback.php?p=5507

    12 kommentarer »

    1. Vi er disse primitive langt overlegne.

      At sammenligne med Middelalderen er en fornærmelse af vor historie.

      År 1492 (C Colompus):

      ” [vedr. rejse til Indien] to learn the proper way of converting them to our holy faith…”

      Intet ord omkring sværd, mord, voldtægter, løgne, blod og værre.

      Case in Point.

      NB: Dette er før-middelalder.

      anti-sharia

      Kommentar af anti-sharia — fredag 22. februar 2008 @ 06:44

    2. En fremragende artikel af David Gress, der i en kolonne ved siden af artiklen opremser en række faktuelle fejl. Der er dog langt flere end dem, som Gress påpeger. F.eks. deltog der ingen svenske (eller danske) tempelriddere i korstogene af den simple grund, at ingen svenskere eller danskere var korstogsriddere.

      Kommentar af Søren Rasmussen — fredag 22. februar 2008 @ 08:55

    3. Rettelse til sidste linje: korstogriddere=tempelriddere.

      Kommentar af Søren Rasmussen — fredag 22. februar 2008 @ 08:55

    4. Nietsche(?) fremhævede ofte, at kristendom var en slavereligion. Jeg vil dog kalde det en offerreligion med moderne ord. Ofre er defacto tabere, hvadenten de har tabt i ærefuld kamp eller spillet fallit som følge af en dårlig opvæskt osv.

      Modsat de leberale, så tror jeg ikke på at det/de bedste altid vinder. Dem eller det der vinder men alene til de/det stærkeste eller dem der er bedste til at tilpasse sig og udnytte situaitonen og mulighederne / eller bedst opfylder masserne ønsker og behov bedst.

      Kommentar af Tolder — fredag 22. februar 2008 @ 11:26

    5. Hvor mange millioner var det at DR (vi som licensbetalere) brugte på Guillous anti kristne propaganda film?

      Kommentar af Janne — fredag 22. februar 2008 @ 16:09

    6. “…den simple grund, at ingen svenskere eller danskere var korstogsriddere.” Det er forkert, for det var der.
      Knud den Helliges søn var f.eks. med og med ham var sikkert adskillige andre kæmpere – Karl kunne være blevet konge i Jerusalem, hvis han ville. Prins Svend (en søn af Svend Estridsen) drog af sted med 1500 danske riddere … osv.

      Kommentar af Jan Eskildsen — fredag 22. februar 2008 @ 16:42

    7. Kære Jan Eskildsen. Læs min rettelse. Naturligvis var der både danske og svenske korstogsriddere, men der var ingen svenske (eller danske) tempelriddere – som filmen om Arn ellers påstår.

      Læs mere her om de faktuelle fejl:

      http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/274252:Historie–Magt-og-fromhed-i-en-urolig-tid

      Kommentar af Søren Rasmussen — fredag 22. februar 2008 @ 17:05

    8. Og så pro-islamisk opfatter selv en konservativ politiker korstogene:

      http://www.religion.dk/artikel/276224:Synspunkt–Foragt-for-muslimer-var-hovedaarsagen-til-korstogene

      Kommentar af Søren Rasmussen — fredag 22. februar 2008 @ 17:07

    9. Det er jo svært at tage diskussionen op om, hvem der var mest barbarisk under korstogene eller krigene, der er ingen her der var der og ingen skriver upartisk historie..

      Men det undrer mig at ridley scott , som, synes jeg, er en meget dygtig instruktør, der har lavet fede film, er så venstreorienteret. Som så mange andre store kunstneriske talenter, så er de venstreorienterede. Hvorfor?

      Er det fordi venstrefløjen lider af den intellektualiserede selvpinsel, der netop giver grobund for kunstnerisk virke?

      Kan det passe at islam bare har fundet et crack i vores egne filosofiske søjler og netop vores selvskam, kristendommens syndefaldet, er vores værste fjende?

      Vi ser os selv som civilisationens højborg, og at vi skal bøje os i støvet for ,,de ædle vilde,, som vi har udplyndret i mange generationer…?

      bvadr, hvad med lidt evolutionsteori: Alle er vi aber, der æder hinanden og laver alliancer for en tid..

      Og i øjeblikket æder muslimerne sig ind på os, gennem de venstre-syges selvhad og svagpisseri og gigantiske hykleri. De vil gerne være salonsocialister, mens de i tavshed forventer at politiet smadrer sig vej gennem horder af vold, for at gøre deres dirtywork:

      Uansvarligt som børn. Og her er ligheden: Under guder, kan vi alle være uansvarlige, venstrefløjen har selvhadet at dyrke, muslimerne har muhammmed. De går lykkeligt forenet lige ind i sindssygen..

      Men jeg kunne nu godt lide kunsten, øv.

      Kommentar af tobulisten — fredag 22. februar 2008 @ 18:53

    10. Eller også ved disse røde “kunstnere” bare at uden de holdninger er der lig nul eksponering af deres “værker”, for det tror jeg.

      Bare se i DK jeg nægter at tro på at samtlige kunstnere skulle være idioter (nå ja og dog)mon dog det ikke bare hænger sådan sammen, ligesom på universiteterne at uden de “rette” meninger er man ude.

      Omskrevet til “kunstnerene” uden de “rette” meninger ingen roller, ingen taletid i DDR og TV2 (som sgu efterhånden virker ligeså rød som DDR)kort sagt de er intet (præcis som de nu er i mine øjne)

      Med hensyn til korstogene kan jeg henvise til denne:http://www.futura-dtp.dk/SLAG/Krige/Korstogene.htm

      Der er utallige langt bedre sider, men denne er så dejlig overskuelig.

      Jeg fik iøvrigt også kraftigt kvalme over Kingdom of heaven, og ARN har jeg kun tænkt mig at se hvis en forærer mig en piratkopi for jeg nægter at betale (mere end over skattebilletten) for den slags løgnagtige propaganda, desvære vidste jeg ikke bedre da jeg købte Scotts propagandaværk.

      Kommentar af whodares "islam skaber tabersamfund" — fredag 22. februar 2008 @ 19:36

    11. ad 10

      Du har så ret og tak for tip. Det er jo også tydeligt at den ,,venstrekorruption,, som foregår på stort set alle universiteter og i mange foreninger og især i MSM (85%af stud. på journalisthøjskolen er til venstrefløjen )

      - den går så fint i spand med muslimernes illegale pengenetværk, tjenestenetværk, narkonetværk, handelsnetværk og voldsnetværk.

      De er begge samme type loge: hensynsløse, elitære, selvoptagede, fascistiske og lovløse.

      Hvordan kan man lave kunst eller viden i dk, uden at slimes til af venstrefløjens grusomhed?

      Kommentar af tobulisten — fredag 22. februar 2008 @ 20:57

    12. Apropos. Næsten alle store forfattere er reaktionære:

      http://www.nomos-dk.dk/aftenland/Stemmer%20fra%20Aftenlandet.htm

      Kommentar af Søren Rasmussen — fredag 22. februar 2008 @ 21:07

    RSS af kommentarer til dette indlæg.

    Skriv en kommentar

    Linjer og afsnit brydes automatisk, e-mail-adresse vises aldrig. Tilladt HTML: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    
    Kalender
    september 2010
    m ti o to f l s
    « aug    
     12345
    6789101112
    13141516171819
    20212223242526
    27282930  


    Arkivet

    Kronologisk:



    Kategorisk:

    Listen over kategorier mangler pt. grundet tekniske problemer.

    Men I kan støtte demokratiet i Sverige ved at klikke på det følgende link og dermed modvirke Google-bomben:
    Sverigedemokraterne


    Blogs



        Norge



    Israel-palæstina







    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Gyldig XHTML
    WP