onsdag 26. marts 2008
Tilsendt undertegnede af filosof Asger Trier Engberg.
Det åbne samfunds krise
I disse dage knager det i det åbne samfunds i fuger. Alle har en erkendelse af problemernes tilstedeværelse, men det er de færreste der har en erkendelse af problemernes opståen og løsning.Jeg har et bud, baseret på læsning af Joseph Conrad og Platon.
I novellen Typhoon, beskriver Conrad et skib i nød. Skibet sejler med en titanisk foragt for naturens kræfter direkte ind i en tyfon, og dramaet starter. Det er intenst; på broen står den stoiske kaptajn, under ham tjenes skibet af et mandskab med mere eller mindre vedholdenhed, og under dækket fragtes et hold kinaarbejdere. Skævøjede individer, der desperat knuger sig til få dollars.
Ved mødet med tyfonen begynder skibet sin dødedans, undervejs løsrives alle smådele, og under dækket ruller de mange kinaarbejdere rundt i en stor klump frem og tilbage, fra side til sige, altimens de kæmper med negle og slag for deres småpenge, der regner gennem luften i en glitrende strøm.
Jo tættere skibet kommer imod tyfonens øje, jo mere kaos opstår der underbords. Overbords, smadrer naturens kræfter skibets rigning. Pludselig når skibet tyfonens øje, og et pusterum opstår. I dette pusterum går kaptajnen ned til kinamændende, der stadig kæmper. Kaptajnen indfanger kinamændende, opretter små båse, som de bliver sat i, og indsamler pengene. Efter en hård kamp på den anden side af tyfonens øje, løslader han kinamændende og sørger for at pengene bliver delt ligeligt mellem dem alle.
Heri ligger, for mig at se, skelnen mellem civilisation og barbari.
Denne analyse kobler sig til en pointe i Platons dialog Staten. Platon var ikke vild med demokratiet, han var desillusioneret med demokratiet, og hans kritik var kras. Han mente, at det største problem med demokratiet er, at det udvikler sofisme. Sofismen udvisker forskellem mellem godt og ondt, sundt og usundt, sandt og falskt. I og med alle har lige ret, bliver alt lige godt, og samfundet fanges i en evig mølle af overflade, som er en dans på stedet. Resultatet er, at de demokratiske borgere ikke kan kende forskel på borgere og ikke borgere, gode samfund og dårlig samfund. Det demokratiske samfund åbner derfor op for mennesker fra hele verden, idet de jo mener at alle kulturer er lige gode.
Lighedsgørelsen har yderligere den effekt, at det bliver uinteressant at være leder. Ledelse er en utaknemmelig ting i et demokrati; en leder tjener landet, men får sjældent særlig meget ros for det – eller prestige. Effekten er, at et demokratis ledelse bliver inkompetent.
Konsekvensen er kaos – og befolkningen bliver så utryg, og at de vælger en tyran som leder – en ny Hitler.
Platon har så flere forslag til løsning af det demokratiske problem, nogle af ideerne mere fornuftige end andre. Et af forslagene er at lade filosofferne styre landet, skabe en lille kaste af ”vogtere” som sørger for stabilitet, en ide der har inspireret marxismen, den Islamiske republik i Iran, den katolske kirkestat og EU. Men ”hvem vogter vogterne?”
Der findes imidlertid en anden løsning end i den i Staten. I dialogen Theatetus beskriver Platon Sokrates løsning. Sokrates fandt en vej ud af den evige kværnen og den manglende erkendelse af godt og ondt, sundt og sygt, civilisation og barbari. Der er nemlig et sted, hvor mennesket kan finde sandheden og det gode – det er i samtalen. I samtalen kan vi blive enige om noget, er det sandheden for os. Derfor er det så usandsynligt vigtigt at vi, i denne kaotiske situation holder fast i ytringsfriheden, for ytringsfriheden er en forudsætning for at vi kan løse de problemer vi er i.
Vi kan kun finde ud af det tiltagende kaos, hvis vi formår frit at diskuterer alt – og erkender at der er forskel på folk, samfund og politiske filosofier.
Demokratiet er bedre end Kalifatet, den civiliserede borger er bedre end den uciviliserede indvandrer.
The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/wp-trackback.php?p=5614
19 kommentarer »
RSS af kommentarer til dette indlæg.
Skriv en kommentar
Linjer og afsnit brydes automatisk, e-mail-adresse vises aldrig. Tilladt HTML: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>











Godt at hive Joseph Conrad frem (immigrant til England fra det katolske og slaviske Polen, som endte med at blive en af det engelske sprogs største forfattere) jeg kan varmt anbefale “Mørkets Hjerte” som aftenlæsning her i den neo-imperialistiske tidsalder.
Kommentar af kunst kunstnersen — onsdag 26. marts 2008 @ 16:02
Det lyder ærlig talt som endnu en opfordring til dialog. Har vi ikke prøvet det ofte nok?
Det med en lille kaste af vogtere, har vi også prøvet, det er faktisk hvad vi lider under nu, nemlig en lille gruppe af ”filosoffer” som tror de kan tænke sig til sandheden og som har nogle helt andre holdninger det store flertal som ikke har tid og råd til at rende rundt og tænke store abstrakte tanker.
Det som kan redde os gennem stormen, er sammenhold. Eller, for at forblive i skibsanalogien, så kunne de små kinesere have overmandet kaptajnen og sejlet uden om stormen.
Kommentar af Rettentilselvforsvar — onsdag 26. marts 2008 @ 16:11
-> 2 Retten til forsvar
Bare rolig, det er ikke endnu en opfordring til indholdstom dialog.
Pointen er, at ordet skal være frit, uanset hvad tyranner måtte mene.
Skellet imellem samtale og mod, går det hvor samtalen ikke er mulig længere.
Hvis samtalen bliver mødt med vold, uanset hvad man gør, så træder modet ind.
Kommentar af Asger Trier Engberg — onsdag 26. marts 2008 @ 16:23
Asger skriver
“Vi kan kun finde ud af det tiltagende kaos, hvis vi formår frit at diskuterer alt – og erkender at der er forskel på folk, samfund og politiske filosofier.”
Ja, vores kultur er fortsat levende og udvikler sig, bl.a. fordi vi kan diskutere – også via satiretegninger – være kritiske og lave grin med høj og lav – og ikke mindst vise religiøs intolerance popo’en.
Samtale er dog ikke altid det rette redskab. Dispoter og religiøse fanatikere kan, som Villy Søvndal har sagt, skride af helvede til.
Kommentar af Janne — onsdag 26. marts 2008 @ 16:59
“I disse dage knager det i det åbne samfunds i fuger.”
Nå, der var ellers ingen samfundsomvæltende revolution der hvor jeg befandt mig i dag, bare solskin og blå himmel.
Prøv nu at droppe den der mærkelige undergangsretorik, det er en hån mod alle de mennesker, der virkelig har været i faretruende situationer.
Men ellers ganske enig, det er i samtalen at vi kan finde hinanden. Desværre kræver Sokrates jo også, at man så er i stand til at lytte…
Kommentar af RasmusE — onsdag 26. marts 2008 @ 17:04
Begrebet “Det åbne smfund,” som indgår i overskriften til dette indlæg, er vist indført af Popper for 50 år siden. Da var Islam ikke en trusel for os, men Islam ville uden tvivl være kategoriseret af Popper på linie med Platon og Marxismen.
Nu har Popper vel ikke nogen patentløsning for skabelsen af “Det åbne samfund,” andet end vi skal kunne skifte ledere (regering) uden blodsudgydelser. Vi er nødsaget til stadig opmærksomhed på disse, som
vil det åbne samfund til livs. Samtale er nødvendig, men næppe alene tilstrækkeligt. Det åbne samfunds fjender må forhindres i at gøre skade, jævnfør mordplanerne på tegnere af Muhammed.
Diskussionen må være, hvilke midler udover samtale, der er nødvendige og tilstrækkelige.
Kommentar af Kristoffer — onsdag 26. marts 2008 @ 18:18
#5 ja gud forbyde at handle før ulykken er ude…..Er det ikke naivisternes varemærke ?
Kommentar af whodares "islam skaber tabersamfund" — onsdag 26. marts 2008 @ 20:16
Tak til Asger Trier Engberg for indspillet. Kom endelig igen.
Den offentlige diskussion om det åbne samfunds krise er i vid udstrækning danskernes diskussioner med hinanden, og at det har udviklet sig sådan, må siges at være modpartens valg og et af krisens mest frapperende sygdomssymptomer.
Jeg tror aldrig, at vi har diskuteret så meget som i disse år, og vi kommer vidt omkring. Vi diskuterer endda religion og det med en åbenhed, som førhen var fremmed for os, fordi vi fandt emnet for privat. I dag gør vi det naturligvis, fordi det er nødvendigt, og undervejs finder vi ganske rigtigt nogle sandheder både om os selv som individer og som folk. Som jeg ser det, er Uriasposten for eksempel rammen om én meget lang erkendelsesproces.
Stormen kommer vi ikke udenom. Det er for sent. Vi må enten igennem den eller gå under, og det samme kan til en vis grad siges om “de skævøjede”, der rumsterer på banjerne.
Jeg går ind for, at det er acceptabelt at “deponere” pengene et sikkert sted indtil videre. Kommer vi igennem, kan enhver få udbetalt, hvad vedkommende har fortjent, men flest muligt må afmønstre, og det kræver nye love. Ligesom “deponeringen” kræver revidering eller opsigelse af menneskerettighederne, som udgør en væsentlig del af stormens potentiale.
Det er i årenes løb sket, at muslimer har hånet mig i debatten og meddelt, at de snart overtager Danmark. Til det kan jeg kun svare, at meget er jeg i tvivl om, men jeg føler mig aldeles sikker på, at Danmarks nuværende rigdom ikke vil kunne videreføres under islamisk styre.
Danmarks rigdom er dets danske befolkning, der er formet af geografien og historien, og uden dens flid, gensidige tillid, moral og normer, vil alt forfalde. Danskheden kan ikke overleve med dhimmistatus, for den har lange historiske rødder i lighed og homogenitet. Tilbage bliver et ressourcefattigt lillebitte ørige i et ofte bistert klima og med et langt vintermørke.
Intet muslimsk samfund har indtil dato demonstreret at være i besiddelse af vilje, evne og råkraft til at skabe noget godt under sådanne omstændigheder endsige evne til at udvikle en nødvendig tillid og hæderlighed, der kan drive værket under langt bedre betingelser.
Muslimske lande har end ikke med meget store naturgivne rigdomme magtet at udvikle velfungerende samfund med en blot nogenlunde rimelig fordeling af rigdommen. Den modernitet, som de enten frygter eller forsøger at udvikle, vil i alle tilfælde ikke blive af vestligt tilsnit og komme til at bygge på fx lighed mellem kønnene. I den henseende kan man kun give Samuel Huntington ret.
For mig at se ville det bedste være, at vi endeligt indser, at ikke alle kulturer trives dør om dør, og at hvor islam bydes indenfor, er det en krigsherre man lukker ind, og at erobring altid er på programmet. Uanset at islam har det med at ligge i dvale, vil potentialet altid være der, fordi den oprindelige krigsherre grundlagde en ideologi, hvor det politiske, sociale og religiøse er udadskiligt.
Dertil indvendes, at muslmer i deres private liv er i færd med at revidere islam. Men potentialet vil alligevel være der, så længe de kalder sig muslimer, underlægger sig klanmentalitet og danner parallelsamfund. De vil udgøre en risikogruppe, og jo større denne gruppe bliver, desto større bliver risikoen for, at den enkelte undertrykkes af flertallet.
Kommentar af Mette (liberal) — onsdag 26. marts 2008 @ 20:21
Blessed be the Infidels
for they shall enjoy freedom, art, music and prosperity
Kommentar af Spartaner — onsdag 26. marts 2008 @ 20:42
Infidels are intellectual discoverers. They sail the unknown seas and find new isles and continents in the infinite realms of thought.
An Infidel is one who has found a new fact, who has an idea of his own, and who in the mental sky has seen another star.
He is an intellectual capitalist, and for that reason excites the envy and hatred of the theological pauper.
Kommentar af Mette (liberal) — onsdag 26. marts 2008 @ 21:23
tak til mette for nogle hjertegribende indlæg. og tak til asger der altid er en fornøjelse at læse.
min shift knap virker ikke …. smil
Kommentar af Sortalf — onsdag 26. marts 2008 @ 23:14
Ytringsfriheden virker ikke så vigtig for folk der ikke har frihed. Derfor er ytringsfriheden ikke er så vigtig for muslimer i udlandet.
Det er også derfor at nogle folk i danmark ikke syntes den er vigtig. De mangler frihed.
Kommentar af niin — onsdag 26. marts 2008 @ 23:37
Jeg har fremført den tidligere, men den passer her:
Lad os gå ind på præmissen om, at alle kulturer er gode.
Så kan vi måske også blive enige om, at alle kulturer indeholder noget godt og noget skidt?
Kan vi så blive enige om, at alle kulturer ikke kan indeholde lige meget godt og skidt?
Så må nogle kulturer indeholde mere end godt end andre, der så må indeholde mere skidt.
Ergo kan alle kulturer ikke være lige gode – eller hur?
Kommentar af Hodja — torsdag 27. marts 2008 @ 00:35
Jeg ved godt at den forhenværende, altid intet sigende Marianne Jelved påstod “at alle kulturer er lige gode”
MEN, jeg har aldrig kunne få ind i mit hoved, hvordan den islamiske-kultur som dyrkes i Iran, Saudi-Svineriet, Sudan osv..osv kan være lige så god som fx den danske?
Jeg mener, her dingler folk da ikke med rebet om halsen i krane, fordi de har dyrket sex uden for ægteskab eller kvinder SKAL have hovedaffaldssække på eller det flyder da heller ikke med afhuggede hænder og fødder og hoveder…
Hvilket kulturliv findes der i overstående lande? er det godt for kulturlivet at få en døds-fatwa for at udtrykke sig?
Hvilken kultur kommer der ud af, at den først skal godkendes af koranens halal-harem censuren?
Nej, jeg har aldrig forstået det.
Jeg har heller aldrig fåret et svar, når jeg har spurgt, udover en afvisende bemærkning om, at jeg var racist.
Så jeg kommer nok aldrig til at forstå det, for ingen gider forklare mig det.
Så må jeg jo leve med at være racist!! heller det, end bare at tale de politiske korrekte efter munden, for det sgu for dumt.
Kommentar af li — torsdag 27. marts 2008 @ 04:44
Engberg skal være velkommen her på Urias, jeg håber at Kims dør er åben, eller så burde han melde sig under dannebrog (snaphanen).
Især:
“Resultatet er, at de demokratiske borgere ikke kan kende forskel på borgere og ikke borgere, gode samfund og dårlig samfund. Det demokratiske samfund åbner derfor op for mennesker fra hele verden, idet de jo mener at alle kulturer er lige gode.”
…er et glimrende historisk tilbagesyn. Det viser hvilket ansvar der hviler på borgerne i et demokrati, og også hvorfor FANDEN det har været så katastrofalt at have Auken & Co ved styret af Kongeriget.
anti-sharia
Kommentar af anti-sharia — torsdag 27. marts 2008 @ 09:59
@ Mette (liberal)
Jeg er ikke helt sikker hvad du mente med at deponere penge et sikkert sted, men jeg kan forstå det vist det var med henblik på Danske ressourcer.
Til det vil jeg gerne føje den kommentar, at jeg allerede er i fuld gang med at skabe en opsparing for både jeg selv og min familie et sikkert sted i udlandet, og det er ikke i USA, hvor man aldrig kan vide hvad der sker i fremtiden.
Jeg vil i den grad opfordre andre til at gøre det samme, og selvom de (ligesom jeg) har i sinde at blive og kæmpe. Det er altid godt at have økonomiske ressourcer, både af for at kunne klare sig men også hvis man har børn eller lignende som skal sendes et sikkert sted hen.
@ Asger Trier Engberg
Jeg ved godt det ikke var opfordring til dialog, men det kunne let tolkes sådan og jeg ville derfor nævne det kort. Det jeg primært reagerede på, var historien om kaptajnens handlinger. Jeg mener så absolut at skibet havde været i større sikkerhed hvis kineserne havde smidt kaptajnen i havet, og var sejlet uden om orkanen
Kommentar af Rettentilselvforsvar — torsdag 27. marts 2008 @ 11:37
@ 15 Rettentilselvforsvar
Np
Kommentar af Asger Trier Engberg — torsdag 27. marts 2008 @ 12:39
-> 11 sortalf.
Følelserne sidder udenpå i øjeblikket. Må tage et solidt tag i mig selv.
Kommentar af Mette (liberal) — torsdag 27. marts 2008 @ 15:24
-> 16 rettentilselvforsvar.
Jeg hentydede til, at det er fuldstændig meningsløst, at vi påtager os forsørgerbyrden for alt, hvad der åbner munden og siger: asyl. Og endda fortsætter med at forsørge dem, selv når der ikke er grund til at give asyl.
Efter dommen i Strasbourg er vi også forpligtet til at forsørge alverdens forbrydere, der kommer hertil og risikerer tortur, hvis de hjemsendes. Dvs. at vi er forpligtet til bl.a. at forsørge alle kriminelle fra muslimske lande, der lykkes med at krydse grænsen.
Jeg mener, at pengekassen skal smækkes i.
Du nævner privatøkonomien. Har nogle aktier, der noteres på Londons børs, og de har mistet ca. 40 pct. af værdien indenfor den seneste tid. Ikke fordi virksomheden går dårligt men pga. situationen i det hele taget. Jeg havde ellers tænkt mig at sælge dem, men nu hænger jeg vel på dem et stykke tid.
Jeg har som dig tænkt over fremtiden. Det ligger mig fjernt at løbe min vej, så jeg bliver nok her og tager de sidste bakker med, som jeg plejer. Sønnike er veluddannet i international stilling, taler engelsk på sit arbejde, han kan sagtens få job i udlandet, det ville ikke være en stor forandring, han har tidligere arbejdet i New York og andre steder i USA. Jeg læser i dagens avis, at de skal til at have vagter på. Men det oplevede jeg også med min eks, der var hos IBM. Der var af og til bombetrusler, og det var fra den danske venstrefløj og kom ikke i avisen.
Det er tid at betale sine lån ud, tror jeg. Hvis man kan. Jeg har længe ventet en økonomisk krise, men det er vel ikke det værste, der kan ske for os. Som en skrev forleden her på Uriasposten, vil almindelig elendighed også kunne hjælpe folk til at få øjnene op for galskaben med de overforkælede muslimer.
Vi kunne også vende den indledende historie om og sige, at kaptajnen i et demokrati er befolkningen, og de pengeglade kulier er politikerne, der i så fald må nøjes med resultatløn.
Kommentar af Mette (liberal) — torsdag 27. marts 2008 @ 15:49