"I fight for my corner, and I leave when the pub closes"

Winston Churchill

Medier


   Norge       




Israel    





søndag 27. april 2008

“… drømmen om det multikulturelle samfund har erstattet den socialistiske utopi.”

Jesper Vind Jensen interviewer Anders Holm Thomsen i seneste udgave af Weekendavisen. Bør læses i sin helhed – Det undervisningsindustrielle kompleks (kræver login).

“… Anders Holm Thomsen, der sidste år blev ph.d. fra Syddansk Universitet på en afhandling om historiefaget i folkeskolen, giver ikke meget for de nye retningslinjer.

»De nye fagformål kommer ikke grundlæggende til at gøre op med historieløsheden hos danske skolebørn. Jeg giver ikke fem flade øre for det. Det er bare noget sølvpapir, som man har pakket det hele ind i,« siger Holm Thomsen, der i dag underviser på Nyborg Gymnasium. Han uddyber:

»Den fjerdedel af tiden, man har afsat til historiekanonen er meget lidt. Det risikerer at blive en overambitiøs omgang overfladeskøjtning. Det ligner nærmest et figenblad. Det samme kan man sige om den feberredning, hvor Haarder til sidst i arbejdet har krævet, at dansk kultur og historie skulle nævnes.«

Holm Thomsen erkender, at det er »en slags sejr«, at historie er blevet eksamensfag. »Det kan være med til at skabe en tiltrængt seriøsitet over for faget hos elever, forældre og lærere,« men han understreger, at det næppe får den store betydning. Sagen er, at der reelt ikke lægges op til, at eleverne får mere faktuel historisk viden, fordi fokus stadig skal være på »historiebevidsthed, abstrakte historiesyn, fremtidsforventninger, kontrafaktisk historie og historisk dramaspil og fiktion.«

[...]

Og det helt centrale problem her er udtrykket »historiebevidsthed«. Udtrykket kom første gang ind i Histories fagformål i 1994, da undervisningsministeren var Det Radikale Venstres Ole Vig Jensen.

»Faget har fortsat en fortolkningsramme, der hedder historiebevidsthed. Alting skal forstås i den ramme, som går ud på at koble fortidsfortolkning, samtidsforståelse og fremtidsforventning,« forklarer Anders Holm Thomsen. »Denne kobling og fortolkningsramme er faktisk hele det ’gulv’, som kanonen og historieundervisningen står på. Men det er et gulv, der er forsynet med en faldlem. For det drejer hele faget i retning af samtidsorientering, hvor alt kan reduceres til politisk korrekt undervisning og modeluner.«

– Kan du give et eksempel på det?

»Ja, tag en udbredt undervisningsbog, der er opbygget omkring tv-serien Matador. Den er delt i to dele. Første del handler om ’Korsbæk’ og Danmark i 1930rne. Og så laver bogen et tidsspring – uden at have de 60 år imellem med – op til 1990ernes Danmark. Her bliver jødiske flygtninges situation i 30rne så brugt til at skabe forståelse for vore dages muslimske masseindvandring – som om de to grupper af vidt forskellig kulturbaggrund har noget med hinanden at gøre. Men det viser, hvordan det giver store muligheder for indoktrinering, når man gør historie til samtidsorientering.«

Men det stopper skam ikke ved samtiden. Også fremtiden er blevet en del af historien. Holm Thomsen nævner, at den centrale person bag historiebevidsthedsbegrebet, professor Bernard Eric Jensen fra Danmarks Pædagogiske Universitet, har givet denne definition: ’Historiebevidsthed bruges til at indkredse og tolke den fælles erfaring til at klarlægge de fælles normer og forpligtelser, samt til at udstikke fælles håb og visioner.’

»Problemet er,« siger Holm Thomsen, »at vi ikke kan sige noget som helst fagligt om fremtiden – og slet ikke skal prøve på det i en historie-undervisning. Desuden er vi slet ikke enige om, hvilken fremtid vi skal have. Så det med ’at udstikke fælles håb og visioner’ – eller reelt utopier – muliggør manipulation.«

[...]

»I stedet for at skrotte hele fortolkningsrammen om historiebevidstheden har Bertel Haarder nu blåstemplet den,« siger debatbogsforfatteren. »Sagen er, at Haarder siger ét til offentligheden, og så gør han noget helt andet over sit embedsværk. Han har et janus-ansigt og har fuldstændig kapituleret og solgt ud af sin oprindelige modstand over for hele det undervisningsindustrielle kompleks…

Holm Thomsen pointerer, at man ikke kan være overrasket over, at det er de samme begreber og tankegange, der fortsætter i den nye historieundervisning. De udvalg og arbejdsgrupper, der har arbejdet med de nye fagformål og læseplaner er nemlig mange af den samme slags folk, der sad i udvalgsarbejdet ved tidligere revisioner af historiefaget.

»Det undervisningsministerielle kompleks har dermed stadig overtaget. Jeg mener, at Undervisningsministeriet befinder sig i dets jerngreb,« siger han.

Men hvad er »det undervisningsindustrielle kompleks« egentlig? Ja, ifølge Holm Thomsen er det de toneangivende undervisningseksperter og forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitet (tidligere Danmarks Lærerhøjskole), lektorer ved lærerseminarierne, organisationsfolk fra Danmarks Lærerforening, skoleledere, fagkonsulenter og embedsmænd fra Undervisningsministeriet…

I sin forskning i fagformål og læseplansarbejde har Anders Holm Thomsen undersøgt historiefaget de seneste årtier. Og han forklarer, at der i 70erne kom en større debat om fagets rolle.

»Der var især en række eksperter fra Lærerhøjskolen, der ønskede at danmarkshistorien skulle nedtones og erstattes af fokus på klassekamp. Disse tanker satte sig igennem og påvirkede undervisningen på seminarierne og de nye lærebøger. Efter Murens fald måtte man så droppe tankerne om klassekamp. I stedet kom dyrkelsen af parallelsamfundet. Der er sådan set intet nyt under solen siden 70erne. Man bekæmper stadig danmarkshistorien. I dag står der bare multikulturalisme på banneret, hvor der tidligere stod klassekamp.«

[...]

Holm Thomsen nævner…, at Bernard Eric Jensen i en artikel om historiebevidsthed i 1989 skrev:

»Der må graves i vore holdninger til f.eks. svenskere og tyskere, for ikke at tale om indvandrere og flygtninge. Vi må forsøge at finde ud af, hvor fjende- og skræmmebillederne kommer fra, og hvad der holder dem i live.«

Og seminarielektor Jens Aage Poulsen – en central skikkelse i læseplansarbejdet – erkendte åbent i 2002, at man i udvalgsarbejdet forsøgte at få politikerne til at gå med til en mere multikulturelt orienteret historieundervisning.

Jens Aage Poulsen skriver om læseplansarbejdet, at »vi havde forsøgt at afnationalisere historieundervisningen yderligere… Begrundelsen var, at nationalhistorie i bedste fald kun er en hensigtsmæssig kategori i meget begrænsede ’situationer’. I arbejdsgruppen havde vi forsøgt med en formulering om, at Danmark havde udviklet sig til et flerkulturelt samfund. Men den gik ikke!«

Ifølge Holm Thomsen afslører citatet, at der er centrale folk i »det undervisningsindustrielle kompleks«, der målrettet arbejder på, at »slette danmarkshistorien«.

– Det kunne lyde som en hel konspirationsteori?

»Nej, jeg tror da ikke, at det er en konspiration, Men lidt polemisk vil jeg formulere det sådan: drømmen om det multikulturelle samfund har erstattet den socialistiske utopi. Man har opgivet den socialistiske revolution og har kun destruktionen og ødelæggelseskraften tilbage. Og det handler om at ødelægge det nationale fællesskab.«

[...]

– Bruger du andre forskeres undersøgelser af skoleundervisning?

»Jeg har set, hvad de har konkluderet. Det pudsige er, at de altid bekræfter deres forhåndsantagelser, som bygger på de seneste 30-40 års elevcentrerede teoriudvikling,« siger Anders Holm Thomsen…

[...]

– Men du vil altså erstatte historiebevidsthed med nationalbevidsthed?

»Det kan man godt sige. For et folkestyre bygger på, at folket har fælles sprog, begrebsverden og tilhørsforhold.«

– Bruger du ikke selv politiske fremtidsscenarier – frygten for national opløsning – til at orientere historieundervisningen efter?

»Alt hvad der foregår i folkeskolen skal selvfølgelig have betydning for fremtiden. Ellers var der ingen grund til at undervise i noget som helst. Men min pointe er, at historieundervisningen – i stedet for at være eksplicit orienteret mod fremtiden og kulturel frisættelse – bør bygge på kulturarven som et værn over for modeluner og ideologiske hassaner. Har man ikke en fælles erindring om noget, bliver man let offer for døgnfluer og manipulation,« siger Holm Thomsen.”

  • 9/4-08 Jyllandsposten – Anders Holm Thomsen: Hvem ejer skolefaget historie? (anmeldelse).
  • 14/4-08 P1 Formiddag – Hvem ejer skolefaget historie?.
  • Oploadet Kl. 11:05 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer
    

    The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/wp-trackback.php?p=5761

    25 kommentarer »

    1. »Det kan man godt sige. For et folkestyre bygger på, at folket har fælles sprog, begrebsverden og tilhørsforhold.«

      Netop, et fælles nomos!

      Læs også dette indlæg fra Information af Thue Kjærhus:

      http://www.information.dk/158428

      Kommentar af Oskar W — søndag 27. april 2008 @ 13:16

    2. “drømmen om det multikulturelle samfund har erstattet den socialistiske utopi” – det var fuldkommen rigtigt for ti og tyve år siden, men eftersom utopien nu er afprøvet på virkeligheden, og tilpas mange har oplevet at drømmen er et mareridt – hvad skal ex- socialister nu bruge som narresut ? Vi lvi opleve et nyreligiøst boom, eller et fordoblet krav på psykiatriske sengepladser ?

      Kommentar af Steen — søndag 27. april 2008 @ 13:30

    3. # 2

      Er det ikke lige netop det krav og behov, der er vokset stødt gennem de seneste år. Der er ikke plads på de psykiatriske afdelinger melder de altid om, trods udvidelser.
      Men de kan nok ikke følge med den hast folks psyke bryder sammen.

      For slet ikke at tale om den massive vækst i psykofarmika, lykkepiller, depressioner osv osv som folk efterhånden får i flæng, især den yngre generation ifølge lægernes og sundhedsstyrelsens oplysninger.

      Det er ubeskriveligt tragisk og sørgeligt.

      Kommentar af Madsen — søndag 27. april 2008 @ 14:17

    4. Hørte ham hos Poul Friis på P1. Rigtig god udsendelse og indlæg fra lytterne. DR når det er bedst.
      http://www.dr.dk/P1/P1Formiddag/Udsendelser/2008/04/10095821.htm

      Kommentar af Olsen — søndag 27. april 2008 @ 14:32

    5. Jeg er fuldstændig enig med Anders Holm Thomsen omkring historiefagets situation. Som meritlærerstuderende har jeg måttet sande, at det desværre ikke kun gælder historiefaget, hvor “danmarkshistorien skulle nedtones og erstattes af fokus på klassekamp. Disse tanker satte sig igennem og påvirkede undervisningen på seminarierne og de nye lærebøger.” Lærebøgerne og de forfattere, der læses kører stadig efter samme mønster, og hvis jeg ikke havde været oppe i årene, havde jeg måske slugt det hele. Gudskelov er jeg en lidt ældre og erfaren kvinde, men jeg tænker tit på, at de unge tager råt for usødet og køber hele pakken. Det er der sådan set ikke noget galt i, for de har jo ikke hverken erfaringen eller alderen til at se tingene i et noget andet perspektiv. Jeg er født og opvokset på landet og har haft en pragtfuld barndom, hvor man hægede om familien og om det nære – og også havde følelsen af sammenhold – et sammenhold som jeg mener er værd at kæmpe for. Jeg er nationalist, altså dansker først og fremmest, så derfor mener jeg selvfølgelig, at vi skal værne om vores nationalitet, vores historie og vores identitet. Det skal være omdrejningspunktet i historiefaget – og ikke den enkelte elevs “hvad synes du selv” synspunkt.

      Kommentar af Lilly — søndag 27. april 2008 @ 14:53

    6. > 3

      Netop. Dog må det siges at sengepladserne er skåret ned. Det er kun de retspsykiatriske pladser, der er gået meget op. Og de er belagt med 80% indvandrere. Man satser på distriktspsykiatrien, hvor folk behandles i eget hjem. Og der er forslag om at tillade tvangsbehandling i eget hjem. Kun DF har sat sig imod.
      Tvangsbehandling mod systemkritikere som i rusland?

      Ellers er 400.000 mennesker i dk på lykkepiller. ( reelt følelsesdæmpende stof ) over 30% af pædagoger og lærere er på piller. Resten af venstrefløjen (og andre) er på et stærkt stigende misbrugs og narko-marked, Som invandrerne styrer og tjener styrtende på!. Derfor også voldsom stigning i narkorelateret vold.

      Og så er det netop, at psykiatrien og det private erhvervsliv, -er vokset sammen. 75% af al forskning i psykiatri, foregår hos medicinalfirmaerne. Og Danske læger valfarter til medicinalfirmaerne for at få sponsorater og ferier. Det er en god forretning at gøre og holde folk syge. Moralen har forladt sektoren.

      ,,Man har opgivet den socialistiske revolution og har kun destruktionen og ødelæggelseskraften tilbage.,,

      Og så må vi huske at Danmark stadig har en af verdens højeste selvmordrater, med over 3000 døde om året. Unge/gamle/rige/fattige. Det er 4 om dagen, dobbelt så meget som trafikdøden, der er ca 2 om dagen. Og selvmord i de rater, er et temmeligt vestligt fænomen. Findes kun tilsvarende hos nationer i krig/sult.

      Vi er ved at udrydde os selv, med alle midler, for at holde illusionen om det næstekærlige samfund oppe. Og det skal nok lykkes…

      Islamisering, selvhad, socialisme, mafia, spekulation, statslig værdikorruption.

      -overfor en glad, fredelig, uvidende og naiv og historieløs befolkning. Tragisk er ikke ordet.

      Ligesom biodiversiteten rasler ned i disse år, således gør også kulturdiversiteten. Og Danmark er udrydningstruet på linie med frøerne..

      Medmindre vi erklærer modstand.

      Kommentar af tobulisten — søndag 27. april 2008 @ 15:50

    7. Ja – jeg forstår ikke at de ikke bare tager Højskole traditionen op igen.

      Den er netop kendetegnende ved at satse på filosofi og nordisk kulturhistorie.

      Det er en tradition næsten 200 år gammel, unik, dansk og højt respekteret.

      Traditionen er stadig levende, og med det rette fokus kan den hurtigt implementeres på universiteterne igen.

      Kommentar af Asger Trier Engberg — søndag 27. april 2008 @ 15:56

    8. 7. Asger

      Angående universitetene og andre læreanstalter så vil implementeringen først kunne lade sig gøre, når de sidste Venstresocialistiske og Radikale forsteninger er pensionerede og effekten efter dem er fordampet.

      Det tager ÅR før en sådan omlægning kan spores.

      Som forældrer kan man gøre en del for at modvirke de endnu aktive Venstrefløjs og Radikales manipulationer : holde egne unger ude af det offentlige system.

      Helt ude!

      Og det fra dag eet i vuggestuen og frem til Gymnasiet.

      Så må man sætte sin lid til at egen, som de valgte institutioners dannelse af ungerne har medgivet dem den fornødne ballast.

      Jeg skriver ud fra emperi med egne 3 unger og deres vej gennem vuggestue, børnehave og skolegang.

      Kommentar af Vivi Andersen — søndag 27. april 2008 @ 16:20

    9. som tidligere bruger af et større dansk seminarie kan jeg nikke meget genkendende til den post, men vi startede jo også historie undervisningen med at se programmet om scravenius fra DDR som det første, så vi nu var 100% sikre på at scravenius bare er blevet svinet til for han var en guds gave for DK under krigen og modstands bevægelsen var faktisk bare en flok fritidskrigere, der kun legede krig for sjov.
      Dog skal det siges at vi da fik en meget god gennemgang af BOPA og hvor dygtige netop denne gruppe var, imodsætning til det nationalistiske modstykke de var oppe imod.

      Den dag citronen og flammen bliver hængt ud som nazistiske håndlangere i historiebøgerne vil det da ikke undre mig, for Holger danske var jo en ad bad gruppe i seminarie lærerens øjne

      Kommentar af Broholm (ordblind) — søndag 27. april 2008 @ 19:08

    10. -> 8 Vivi

      Ja, du har nok ret, det vil tage noget tid at få vendt skuden. Men jeg mener, at vi er heldige at vi har en tradition vi kan gribe fat i. Sammenligner vi os med tyskerne f.eks. så har de ikke en national tradition, den uddøde med Hegel. Det er unikt, at have en akademisk tradition der tager så stærk udgangspunkt i det nationale som vi har.

      Så, ja det kommer til at tage noget tid at få tingene kørt rundt – men det er muligt.

      Mange af de ledende politikere, forlag osv. osv. er meget tæt på Højskoletraditionen. Tag bare Venstre, de er højskolefolk – Haarder voksede op på Askov.

      Fordelen ved at tage udgangspunkt i Grundtvig er at vi ikke behøver at opfinde den dybe tallerken en gang til.

      Kommentar af Asger Trier Engberg — søndag 27. april 2008 @ 20:13

    11. Et væsentligt problem som Anders Holm Thomsen er oppe imod er underholdningsværdien i historieundervisningen i folkeskolen, og for den sags skyld også i gymnasiet. Der findes meget få lærere, som umiddelbart evner at gøre det faglige spændende i sig selv. Jeg tror mange folkeskolelærerer uden egentlig at være særligt bevidste venstreradikale historierelativister, simpelthen hopper over hvor gærdet er lavest og serverer en underholdende pærevælling af lidt historiske fragmenter, lidt akutel TV, film og anden fiktion og hvad børnene ellers er optaget af her og nu, blot for at fastholde deres opmærksomhed indtil det ringer ud til frikvarter. På lærerværelset kan de så bekræfte hinanden i, at de jo fuldt ud har levet op til kravene om at undervise i historiesyn og -bevidsthed etc, og iøvrigt hæve deres løn med god samvittighed. Jeg mener derfor, at sideløbende med det nødvendige opgør med historierelativismen i skolefaget historie, skal der fokuseres på lærernes evner til at gøre det faglige sændende i sig selv, herunder lærernes egen faktuelle historieviden og deres formidlingsevne af det tørre stof. Jeg tror de fleste har haft en enkelt lærer, som har besiddet dette talent fra naturens side, foruden talløse som ikke har haft det, så man ved, hvad jeg mener. Da naturtalenterne klart er for få til at dække behovet, så der er brug for et målrettet udviklingsarbejde med lærerstanden med de rette vejledninger og incitamenter og sanktioner til at frembringe nogle flere med sådanne faglige undervisningsevner.

      Kommentar af monse — mandag 28. april 2008 @ 02:19

    12. Der er noget ham Anders Holm Thomsen har misforstået, man kan ikke fylde det her land op med analfabeter fra mellemøsten, hvis den danske befolkning har en bevidsthed om egen historie – det ville dansken aldrig finde sig i, derfor Anders.

      Aldrig nogensinde før end i de her sidste 30 år har danskerne haft så hård brug kende deres egen historie, aldrig nogensinde før har de været så rodløse, pilleædende, snotforvirrede, rødvinsfordrukne ligeglade med sig selv og deres afkom.

      Vi, de lidt ældre har meget at takke Bertel Haarder for, men han har jo også taget sig godt betalt, og ham har man gået på Askov Højskole sammen med, en af de mest uduelige, borgerlige politikere, vi noegensinde har haft.

      Det her lands skoler, fra børnehave til universitet, er gennemsyret af venstreorienteret nonsens og selvhad, af “smarte” nasserrøve som forstår at rage til sig, aldrig ville kunne klare sig ude i det virkelige liv og ingen, absolut ingen, gør noget for at ændre det.

      Kommentar af Bodil — mandag 28. april 2008 @ 07:08

    13. >12 Bodil
      “Der er noget ham Anders Holm Thomsen har misforstået”
      “ingen, absolut ingen, gør noget for at ændre det”
      Anders Holm Thomsen har præcist forstået, hvad det drejer sig om, og har med sin bog netop leveret et af de bedste bidrag til at ændre den situation, du klager over. Prøv at læse posteringen en gang til og lyt til P1 udsendelsen (link i #4 Olsens kommentar).

      Kommentar af monse — mandag 28. april 2008 @ 07:25

    14. @ Asger Engberg

      Skal børnene i skolen også lære, at Grundtvig var modstander af demokratiet, så ned på proletariatet og var socialt bovlam?

      Er enig i at kronologien i historieundervisningen skal styres. Men gøres det ved at lave en DDR-kanon for korrekt historieskrivning? Undervurderer Anders Holm ikke, at han lave sit egen nationalistiske indoktrinering? er det ikke netop vigtigt, at børn stifter bekendtskab med både den historiske materialisme og mere borgerlig historieskrivning – det er vel en sand liberal(dansk) holdning

      Kommentar af FF — mandag 28. april 2008 @ 12:46

    15. Den multikulturelle drøm?

      Er det vi ser eksempler på i Danmark allerede nu?

      Flerkoneri (den irakiske tolk med to koner og flere flerkone ægteskaber som er opløst ved dom, kulturvandalisme = vandalisme af dansk og vestlig kultur, kvindeundertrykkelse, barbari, machokultur, isolation og religiøs tildækning af kvinder, øget vold og hærværk, ildspåsættelser, kropsforskrækkelse, had til vestlig kultur og kulturelt selvhad, den vestlige målestok nedgøres, kønsapartheid, opdeling af mennesker i rene og urene, i rettroende og vantro, segregering, kønslemlæstelse af både piger og drenge, tvangsægteskaber osv.

      Den multikulturelle drøm er en grum, barbarisk drøm og den er til skade for vores frihedsrettigheder, ligestilling og demokrati og ikke mindst til skade for vores frisind og tankefrihed.

      Kommentar af Janne — mandag 28. april 2008 @ 19:46

    16. 15. Den multikulturelle drøm = MARERIDT, men et mareridt er jo også en slags drøm…

      #6 tobulisten
      citat
      “Vi er ved at udrydde os selv, med alle midler, for at holde illusionen om det næstekærlige samfund oppe. Og det skal nok lykkes…

      Islamisering, selvhad, socialisme, mafia, spekulation, statslig værdikorruption.

      -overfor en glad, fredelig, uvidende og naiv og historieløs befolkning. Tragisk er ikke ordet.” citat slut

      Disse meget sandfærdige ord, burde stå overalt, på hvert gadehjørne, indtil folk læste og FORSTOD dem. Om det så tog 100 år.
      Men som du selv siger i disse ord, så skal udrydningen nok lykkes, og det skyldes primært 1 ting, hjernevask.
      Hjernevask er uopretteligt, om det så er religiøst eller ideologisk, så selvom sammenbrydningen af vores kultur, mennesker og samfund, foregår for øjnene af os, så forhindrer vore hjernevask og i os at se det indtil løbet er fuldstædigt kørt.
      Hvem og hvad der så stod bag denne hjernevask kan man så altid diskutere, men at den er en realitet, er åbenlyst.
      Men det hjælper ikke, at folk både kan se det og får det at vide, enten benægter de det eller også ryster de bare lalleglade på skulderen.

      Lidt ligesom Nazityskland. Når man interviewer nogle af de millioner i dag, der dengang var forblændet af og aktivt støttede nazismen, så svarer de noget i retning af; “At det virkede så rigtigt, vi troede vi gjorde det bedste for alle osv. osv.
      Det var først, da millioner af mennesker mistede livet, og samfundet var totalt sammenbrudt på alle planer, at vi indså at vi MÅSKE var forkert på den.”
      Og det var endda ikke engang alle der gjorde det, trods det levende bevis og helvede, brændende i flammer, deres samfund stod i.

      Så alle illusioner om, at man nok kan redde situationen ved modstand, er falske illusioner, blår man stikker sig i øjnene, håb man kan leve på i trøst. Og et håb har alle brug for at overleve. Selv et falsk håb..
      Det vil kræve en SÅ massiv gennemgribende modstand, en SÅ stor omvæltning af strukturen og en SÅ stor opbakning, at man man ligeså godt kunne tro på tvekønnede rosenrøde elefanter med englehår.

      De vil i mindste have en chance…

      Kommentar af Madsen — mandag 28. april 2008 @ 20:42

    17. #2

      Hvad er værst, et samfundet baseret på en form for psykisk syge, som nedgøres, som behandles med piller, ingen selvbestemmelsret har og sågar spærres inde.

      Eller en anden form for psykisk syge i.e. fanatisk religiøse, som forgudes, går frit rundt, mishandler folk med deres psykiske lidelse, får uendelige donationer- særrettigheder, og forlanger at bestemme over alt og alle; og GØR det.

      Det er et meget meget svært valg mellem pest eller kolera, eller er det ??

      Kommentar af Madsen — mandag 28. april 2008 @ 20:55

    18. FF
      Grundtvig var ikke modstander af demokratiet, han undlod at stemme for af bestemte årsager.

      Kommentar af kurt rosenstrøm — tirsdag 29. april 2008 @ 01:08

    19. Mit indlæg i Politiken i går.

      Engelbreths and – 1.

      ”Der findes ingen historisk facitliste over, hvad det vil sige at være dansk, udtaler Engelbreth, hvilket er 100% forkert. Danskerne har patent på danskheden, og facitlisten er deres historie og deres traditioner. Det er faktisk utroligt, at det er nødvendigt at påpege det. For hvem skulle ellers havde det, kineserne? – som et tågehorn ved navn Peter Seeberg engang udtrykte det?

      Danskerne har krav på Danmark, fordi Danmark er danernes land. Ligesom islændingene har krav på Island og grønlænderne på Grønland. Jorden drejer om solen og vandet løber nedad.

      Når dette objektive faktum alligvel bliver til et spørgsmålstegn hos vor blokejer og ligesindede, er det selvfølgelig fordi,vi har et par hundrede tusinde eller flere muslimer, der er kommet til Danmark, og hvis adelsmærke er, at de ikke ligefrem holder sig beskedent i baggrunden vedr. kulturelle krav.

      Ja faktisk stiller de mange krav – uafbrudt. Nye krav næsten hver dag. Nul nøgenbadning på stranden, da de sarte muslimske øjne ikke tåler det. Ingen kritik af deres religion, da der findes specielle muslimske følelser, Specielle madordninger på uddannelsesinstitutionerne, egne tallerkner, specielle badeforhold, specielle forhold i religionsundervisningen, speicielle forhold i biologitimerne, ingen julemand i folkeskolen til jul, tørklæde i Folketinget og hos dommerne osv.

      En lind strøm af kulturelle krav fra muslimerne til danskerne om at forandre deres kultur, hvilket vil sige deres værdier.Og som rosinen i pølseenden, skal vor elite nu holde en konference i Århus: ”Kan islamiske retsregler indføres i Danmark?” Anført af Danmarks-historien ubetinget største distanceblænder inden for religion: Jørgen Bæk Simonsen: Fordele ved muligheden for sharia i dansk ret. FORDELE?

      Så er det overraskende, Rune Engelbreth Larsen, at mere end halvdelen af den danske befolkning ikke er taknemlig for den muslimske indvandring? Nej det er ikke overraskende, det er tværtimod særdeles forståeligt. Og er det overraskende,at vi har et stort Dansk Folkeparti? Nej det er særdeles forståeligt. Og det vil blive større.

      For den såkaldte ”almindelige muslim” som vi lever dør om dør med afslører sig således som en ikke helt almindelig gæst. Og hvad der er værre for den danske kultur, eliten i Danmark er enige med dem. Danmark er ikke danskernes land alene, for nu er det også muslimernes land. Og hvis det står til mange imaner og distanceblændere som Jørgen Bæk Simonsen og ligesindede, så skal der i fremtiden også laves om på denne fordeling. ”Fordele ved muligheden for Sharia i dansk ret.” Sygt! Andet ord kan jeg ikke komme på.

      Men her har vi svaret på, hvorfor så mange danskere er aggressive, nå Islam bringes på banen, for eliten bruger alle metoder for at fuldføre deres projekt: Forsøget på at føre deres visioner om det multikulturelle samfund ud i livet. Selvfølgelig skal det projekt nok lykkedes, men hvad der venter bagved det multietnisiek slør, aner vor tids nye lykkeridere intet om, for de læser den forkerte litteratur.

      Der venter dem derfor en overraskelse i fremtiden og mere bekendelseslitteratur.

      For historien og de danske traditioner er ikke et emne, der bringes op på Århus Universitet, nu er det middelaldertænkning og den religiøse ret, der skal træde ind i dansk ret. For danskheden er jo et uhyggeligt nationalistisk og romantisk begreb, der ikke hører hjemme i globaliseringens tidsalder.

      Men for at vende tilbage til begrebet danskhed, så betyder danskhed i historisk lys faktisk dagen i går. Det betyder, at historien kun går en vej, og det er tilbage og ikke fremad. Det siger sig selv, men det gør det ikke i det danske samfund, hvor eliten med Politiken i spidsen fortsat ikke fatter nødvendigheden af, at der må være en bærekraft for at holde samfundet oppe. Og den bærekraft er historien og traditionerne.

      Det er derfor, at kulturelitens groteske forsøg på at nedgøre danskernes kultur og traditioner er at åbne Pandoras æske, for opsplittelse, fremmedgjorthed, nedgørelse af egne værdier skaber usikkerhed om, hvor man hører til. En opskrift på hvordan man ødelægger et samfund.

      For et folk er ikke blot et produkt af abstrakte ideer, da det beherskes af fortidens oplevelser og følelser. Menneskets identitet formes igennem en række livsoplevelser, hvilket vil sige, at tingene hænger sammen og bliver til en helhed, i det øjeblik de er styret af traditionens mønstre og strukturer, som man kender og holder af.

      Det er danskheden, og den må fremanalyseres, da ordene ikke alene kan lukke fortidens oplevelser op.

      Ikke fordi danskernes traditioner og historie fortæller sandheden om menneske og samfundsliv eller afslører en ny formel for, hvordan et samfund skal udvikle sig, men fordi flaget ikke dyrkes for dets egen skyld men forsamfundets skyld. Samfundet er altid større end mennesket.

      Derved har Løgstrup også ret, når han siger, at ”sandheden om menneskelivet bliver til gennem historien. Fænomenerne er ikke tidsløse, de bliver til, men een gang blevet til, er de med til for altid at bestemme , hvad der er sandt om menneskelivet.

      Man kan selvfølgelig vælge at droppe historien og traditionerne og forsøge at leve historieløs og tro på det universelle menneskesyn og kulturrelativismens største kæphest, at alle kulturer er lige gode.

      Men det fører blot til fællesskabet opløsning, bander i gaderne, tab af identitet og tab af troen på, at der er noget der er større end en selv, og det sidste vil bringe dæmonerne frem, da mennesket ikke kan leve af brød alene.

      Det manglende historiesyn afslører således ikke noget om de fænomener, der fører til danskhedens og samfundets opløsning, men fænomenerne afslører, at tabet af historien viste sig at være en katastrofe.

      Eller mere præcis: når historien bliver tømt for mening bliver det nu ideologierne, der skal holde samfundet oppe, og derved rykker blot revolutionen nærmere, for den opgave kan de ikke klare.

      Til sidst kan man selvfølgelig spekulere på, hvorfor velbegavede og veluddandede mennesker fortsætter med deres dødskurs? Tror de selv på deres visioner? Vil de danskerne det bedste? Tror de på, at destruering af danskheden åbner vejen til et bedre menneskeligt samfund? Eller kan de bare ikke stoppe engangstænkningen og hoppet ud i det tomme intet? Det er før set.

      Og så ved jeg iøvrigt ikke, om der er nogle, der hader og forfølger det fremmede. Men der er nogle, der bekæmper islamiseringen af Danmark. Og det vi hidtil har set i retning af had og forfølgelse er, når mennesker der protestere mod islamiseringen af Danmark bliver overfaldet af venstrorienterede og autonome bander, der med ren vold vil holde gaderne rene for protester mod islamiseringen.

      Og den facsisme hører vi ikke om i Politiken. Den slags gadebander bliver ikke lyst i band af den forargede blokejer og hans trosfæller på Politikken. Gud er stor, men danskheden er større.

      Et folk er det, som kultur og tradition derfor gør det til. Men hvis vi ikke oplever traditionen, genkender vi og oplever vi heller ikke historien. I så tilfælde er der ikke noget at bygge fremtidens fællesskab på. Derfor må vi opsøge traditionen for at forstå historien. Det vil konkret sige skabe nye oplevelser af sammenhænge på baggrund af de traditioner, som har givet danskerne en bestemt folkesjæl.”

      Kommentar af kurt rosenstrøm — tirsdag 29. april 2008 @ 01:14

    20. Det var et blogindlæg

      Kommentar af kurt rosenstrøm — tirsdag 29. april 2008 @ 01:14

    21. Hvilke årsager?

      Grundtvig havde faktisk helst set kongens enevælde videreført – om end i en mere oplyst form. Han kritiserede også selve det parlamentariske princip om flertalsafgørelser – ”talmajestæten” og “overtallet”, som han hånligt kaldte det. Og han fandt det ”ikke bare smagløst, men den rene ødelæggelse”, hvis landbefolkningen ”skulle finde på som den talrigeste at beherske hele riget”.

      Så meget for den folkelige >Grundtvig

      Kommentar af FF — tirsdag 29. april 2008 @ 04:06

    22. >14 FF
      “… er det ikke netop vigtigt, at børn stifter bekendtskab med både den historiske materialisme og mere borgerlig historieskrivning – det er vel en sand liberal(dansk) holdning”
      Jo, det er da vigtigt – når de er blevet store nok og deres basalviden er på plads. Det er det, Anders Holm Thomsen argumenterer for, så vidt jeg kan se. Der er ingen genvej uden om det tørre stof. Min bekymring er om der findes lærerer nok med de nødvendige formidlingsevner med hensyn til tørt stof i folkeskolen. Men hvis den politiske vilje er tilstede, kan det nok lade sig gøre at udvikle sådanne undervisningstalenter.

      Kommentar af monse — tirsdag 29. april 2008 @ 05:28

    23. 19

      kurt rosenstrøm

      Det er med stor glæde jeg læser det du skriver.

      Kun på et punkt er vi ikke enige og det er når det gælder Politiken + segment. Du omtaler avisen + segment som kultureliten. Jeg betragter segmentet og avis som destruktivt i forhold til vores kultur og frihedsrettigheder og det modsatte af en elite. Hvad angår Politiken, isoleret set, så er den som jeg før har skrevet, en minaret-avis (DK’s første) og det er Engelbrecht med til at gøre den til. Vi kan ikke forvente eller håbe på anden form for tale og skrift af en minaret-avis. Politiken er en papir- og net-udgave af Anders Bøtter.

      Kommentar af Janne — tirsdag 29. april 2008 @ 06:55

    24. @ Monse

      Jeg er enig i, at fundamentet skal være i orden. Problemet er jo bare, at fundamentet tager sit udspring i en særlig historieforståelse. Den nye kanon er klart borgerlig og nationalistisk og integrerer ikke andre historieforståelser. Det er problematisk, idet det skaber 70-tilstande med omvendt fortegn.

      Kommentar af FF — tirsdag 29. april 2008 @ 12:58

    25. Okay Janne, men med kultureliten og politiken mente jeg blot, at bladet jo er en del af det samlede billede, hvor alle islamkritikerne lægges for had, og hvor alle kulturens “klogeste” hoveder kan komme til orde. Da den således taler elitens sprog, er den vel en del af eliten. Men okay jeg er da ikke uenig, men jeg har heller ikke tænkt så meget over avisen stilling i det samlede mediebillede.

      Kommentar af kurt rosenstrøm — tirsdag 29. april 2008 @ 14:10

    RSS af kommentarer til dette indlæg.

    Skriv en kommentar

    Linjer og afsnit brydes automatisk, e-mail-adresse vises aldrig. Tilladt HTML: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    
    Kalender
    august 2010
    m ti o to f l s
    « jul    
     1
    2345678
    9101112131415
    16171819202122
    23242526272829
    3031  


    Arkivet

    Kronologisk:



    Kategorisk:

    Listen over kategorier mangler pt. grundet tekniske problemer.

    Men I kan støtte demokratiet i Sverige ved at klikke på det følgende link og dermed modvirke Google-bomben:
    Sverigedemokraterne


    Blogs



        Norge



    Israel-palæstina







    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Gyldig XHTML
    WP