Den norske regerings og de norske domstoles stillingtagen til problematikken hvor en større forsamling tilknyttet en religion der ser en alvorlig krænkelse i forsøg på yderligere begrænsninger i ytringsfriheden fremgår ikke endnu.
Hvad i alverden vil de gøre i en sådan situation?

…i forsøg på at indføre yderligere begrænsninger i ytringsfriheden…- burde der stå.

Den norske “elites” handlinger er jævnligt så samfundsnedbrydende, at man skulle tro, at de forbryder sig mod menneskerettighedernes mest elementære bestemmelser om krav på tryghed. Om man vil kalde dem sværmeriske eller en jernnæve i en fløjlshandske er en smags sag, umenneskelige er de i alle til fælde.

Den 11. december sidste år beskrev jeg i et indlæg på Snaphanen, hvordan en lille norsk bygd med 90 personer i den kommende tid bliver voldtaget med 130 uindbudte gæster af eksotisk etnicitet.

“Dagens Solstrålehistorie fra Nordnorge.

Skrolsvik er en lille og meget afsides liggende bygd, vil de fleste mene. Den ligger i Troms, ude ved havet, som beboerne lever af. Der er en butik og et museum, men skole er der ikke og ej heller børnehave.

For os, der kender lidt til forholdene sådanne steder og det særligt norske, undrer denne lidt overvældende solstrålehistorie ikke så meget, for det kan være svært at få sagt tingene ligeud, når man bor så langt væk fra Oslo. Der er nemlig kun 90 indbyggere i bygden, og de er utvivlsomt pæne mennesker, så det går nok bra, det.

UDI, der fordeler asylansøgere, er en hæderkronet instituion, medarbejderne er sikkert vellønnede, og som flere nordmænd har anført, må man gå ud fra, at de ansatte selv er bosat i Oslo vest, der er meget langt fra Oslo øst, hvor indvandrerne bor.

Hvor om alting er, besluttede UDI, at 130 af “vore nye landsmænd”, som kongen kalder dem, skal flytte til Skrolsvik.

Det syntes kommunen med de 90 beboere er lige i overkanten, men UDI mener, at det bliver et spændende projekt. Så nu begynder de nye landsmænd snart at ankomme fra Eritrea, Irak, Afghanistan, Somalia og Makedonien, og der er flere familier med børn, lyder den glade melding.

Der forlyder ikke noget, om de skal på havet, men der er da planer om at skabe et ferie- og hytteparadis, og snart regner man med at være dobbelt så mange. Om føje år må vi antage, at der er mange, mange flere, men om ferie- og hytteparadiset bliver til noget, er vist lidt usikkert.

Gad vide, hvad skatteprocenten bliver i den kommune? Nå, sådanne småting skal man ikke hænge sig i, og de har jo penge nok i det land.

Hvis nogen er i tvivl om, hvor forskelligt nordmænd og danskere kan reagere, er her et slående eksempel på gæstfriheden, og vi må bøje vore hoveder i skam.”

-> 3 Magga

Dit link virker ikke. Hvad handler artiklen om??

Du skal fjerne mellemrummet

Som jeg kan læse, så er det et fort som de kommer i, så bliver det interesant at se stedet om 2-5 år når de har lært at de kan gøre krav på at blive der.
Jeg ser det allerede…. politiet stormer et fort, men det er svært fordi…. det jo er et fort.
Godt at vi ikke har Norge længere.

De må da være fuldstædnig skingrende skøre i Norge – endelig er deres hjemmelavet finsprit beygndt at nedbryde hjernen.

men hvis tosserne absolut vil afvikle deres samfund og indføre en sådanne udemokratisk og uciviliseret lov, så burde man som det første fremføre koranen og islam som værende en oplagt kandidat til retsforfølgelse efter den nye lov, da der ikke findes noget andet i denne verden der er mere hadsk og krænkende overfor andre religioner/mennesker/tanker/ideologier osv osv end islam.

Jeg væmmes ved vore Norske broderfolks politikere og ønsker det Norske folk al mulig hled og lykke i deres famlende fremfærd hen imod mørket.

I 1933 blev den norske forfatter Arnulf Øverland frikendt for blasfemi efter at have holdt foredraget «Kristendommen, den tiende landeplage».
Der er nu gået 75 år uden at der er ført én eneste blasfemisag i Norge. Heldigvis. Og Norge blev et mere frisindet, tolerant og fredeligt samfund – indtil muslimerne gjorde deres indtog.
Den norske regering (Arbeiderpartiet, Sosialistisk Venstreparti og Senterpartiet) vil nu indføre strafbestemmelser, der skal “værne forskellige religioner og den enkeltes religiøse følelser”, idet man hævder at man derved kan “afværge alvorlige konflikter i samfundet”.
Det er helt i de muslimske landes ånd.
Den sørgelige udvikling i Norge er heldigvis fortsat utænkelig i Danmark, men jeg frygter hvad der sker når vi får en rød-radikal regering.
Mit bud: Afskaf blasfemiloven, og få indført i Grundloven at en blasfemi-bestemmelse ingensinde igen kan indføres!

Begrebet blasfemi, og at straffe for det, er i bund og grund at straffe tanker. Føler man sig personligt trådt på, kan man anlægge en injuriesag.

Straffelovens paragraffer 140 og 266B hører ingen steder hjemme i et civiliseret samfund.

Hvis den nye lov vedtages i Norge, så slipper religiøse samfund for selvransagelse og en forklaring på hvorfor det kritikløst accepteres at ikke-troende og anderledes troende omtales som f.eks. svin, aber og vantro i religiøse skrifter. Den religiøse ignorance (og intolerance) skaber ikke fred. Den skaber vrede. Har norske religionskritiske Henrik Ibsen skrevet helt forgæves? Og vil der være en ny af hans slags der kan få lov til at kritisere religiøse fordomme og religiøs intolerance fremover?

Any society that would give up a little liberty to gain a little security will deserve neither and lose both.

11.Als

…og når det går op for os at virkeligheden faktisk hænger sådan sammen er det for sent !

Angående denne lille norske bygd og dens folk, så ville jeg nok betænke mig en ekstra omgang inden jeg som udefrakommende begyndte at rulle mig ud sådan som islams rettroende har for vane !

Naturen er en vældig opdrager – og de mennesker der i generationer har været fiskere, jordbruger, skovfolk osv.. er dybt præget af denne.

Det er erfaring, idet jeg selv er ud af en ældgammel, dansk jordbrugerslægt.

Tålmod og tålsomhed er tilstede, men der er grænser !

Og bliver disse overskredet bevidst gang efter gang så kommer reaktionerne.

Ikke med skrig og skrål, men stille, velovervejet og effektivt.

Hvad behandlerverdenen har skrevet bøger om og som for nogen har væ ret rene AHA-oplevelser har min familie praktiseret i århundreder :

konsekvenspædagogik og realitetsterapi.

Meget enkelte og helt-nede-på-jorden-måder at forholde sig til omverdenen på.

Slinger i valsen kan da sagtens forekommer, men faktum er, at noget sådant ikke får lov til at fortsætte i een uendelighed under påberåbelse af specielle hensynstagen til f.eks. de rettroendes anderledeshed.

Vi, Vesterlændingene, mangler i den grad at få ganske almindelig sund fornuft på banen.

Når man tilsyneladende kun er inspireret af en guddommelig profet, der har beriget Norge med et sæt vilkårligt formulerede regler, en pilgrimsfærd til en bestemt sten og en måneds faste, så skal man ikke forvente noget genialt fra den kant.