lørdag 17. januar 2009
Fra dagens Jyllandsposten. Kronik af Lars Hedegaard – Den journalistiske elendighed.
“Lørdag den 10. januar deltog jeg sammen med ca. 500 andre i en demonstration foran Københavns Rådhus til støtte for Israels ret til at forsvare sig mod de konstante raketangreb fra Hamas i Gaza. Forsamlingen optrådte værdigt og afdæmpet. Ingen råbte slagord eller truede nogen.
Talerne beklagede alle, at der havde været civile tab, men så det som en uundgåelig konsekvens af Hamas’ taktik med at bruge civile palæstinensere som levende skjolde og affyre raketter fra tæt beboede områder. Den dag, de holder op med det og i det hele taget opgiver fra deres forsøg på at slette Israel af landkortet, vil Israels offensiv stoppe.
Hvor anderledes optrådte ikke de ca. 60 larmende arabere og enkelte autonome typer, der havde taget opstilling uden for Industriens Hus omringet at talstærkt politi, efter at de havde forsøgt at komme i karambolage med de fredelige demonstranter? De smed med kanonslag, råbte og skreg, hævede højre arm, råbte Heil Hitler og forlangte udryddelse af alle jøder. »Down down demokrati, Down down Danmark, allahu akbar, takbir (erobring, ekspansion)« brølede de uafladeligt, mens de viftede med plakater med fotos af døde børn, som Hamas havde taget som gidsler i sin langvarige terrorkampagne. Midt i den fanatisk skrigende hob fik jeg øje på en muslimsk munderet kvinde, som jeg mente at have set før. Hun viste sig at være lærer ved en københavnsk kommuneskole…
Jeg gik over for at tage dette kulturberigende sceneri i øjesyn og stødte på en tv-journalist, som jeg kendte. Hun stod der sammen med en kameramand, og jeg bad hende sørge for, at også dette udslag af den postdanske virkelighed kom med i hendes reportage. Det skulle hun nok sørge for, sagde hun, men det gjorde hun ikke.
Til gengæld blev optrinnet dokumenteret af rigtige journalister ved hjælp af mobiltelefoner, der havde kostet et par kroner. De havde ikke gået på Journalisthøjskolen og så det derfor som deres opgave at videreformidle den ubesmykkede virkelighed. En video, der viser, hvad der virkelig skete, er lagt ud på nettet. (1)…
I det hele taget er der meget, vi ikke får at vide. Begivenheder, der sjældent omtales i de etablerede medier; spørgsmål, der ikke bliver stillet.
Hvor mange danske avislæsere eller tv-kikkere har f.eks. hørt om, hvordan Hamas i fuld åbenhed overfaldt og slagtede et helt bryllupsselskab i Gaza? En video, der viser denne omhyggeligt planlagte massakre, ligger ellers frit for på nettet. (2). For ikke at tale om, hvordan samme Hamas oplærer småbørn til at blive selvmordsbombere? Små søde, opfanatiserede piger med kalashnikov, knive og sprængstoffer spændt om livet på vej mod Allahs paradis. (3) Man skulle tro, at sådanne og talrige lignende videoer ville være guf i fjernsynets bedste sendetid, når kanalerne alligevel dagligt diverterer os med flere timers hændervriden over de forfærdelige tab blandt palæstinensiske civilister. Men sådan ser danske journalister ikke på det…
Én ting er de alle enige om – journalisterne, eksperterne og de humanistiske politikere: Der skal være fred i Mellemøsten. I det mindste skal der være en “fredsproces”, for i vore dage slutter man ikke fred, man indleder en evigtvarende fredsproces…
Tænk, hvis vi havde haft den samme presse og de samme politikere og eksperter under Anden Verdenskrig. Så havde vi hørt meget lidt om krigens årsag eller gang. Til gengæld var vi dag og nat blevet stopfodret med hændervridende beretninger om de stakkels tyskere, der var udsat for angelsaksernes bombeterror, ledsaget af tysk-censurerede billeder af døde tyske børn, der blev hentet ud af de sammenstyrtede huse.
Så var Folkekirkens Nødhjælp, engagerede skuespillere, socialdemokratiske politikere og indoktrinerede gymnasieelever gået i demonstration sammen med Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti med krav om boykot af England og USA, mens de kraftigt havde fordømt jødernes ubesindige opstand i Warszawas ghetto.
I dag skal vi altså have en fredsproces. Er der mon en eneste dansk journalist, der har opdaget, at man ikke kan slutte fred med islam?
Det er ganske enkelt ikke tilladt rettroende muslimer at slutte fred med vantro. Det er det mest fundamentale bud i Muhammeds religion. Når det er taktisk fordelagtigt, kan muslimer indgå en slags våbenhvile, kaldet en hudna, så Allahs krigere kan få et pusterum til at omgruppere og opruste til fornyede kampe.
Som vore universitetseksperter kunne fortælle, hvis de ellers talte sandt, kan de troendes ledere til enhver tid opsige hudnaen og genoptage krigen. Det kan ske, når de vantro har fornærmet profeten og hans blodtørstige gud med anstødelige tegninger eller er kommet for skade at sige sgu til Abdul Wahid Pedersen. I så fald har muslimerne ikke bare ret, men pligt til at genoptage den hellige krig, der ikke ender, før hvert eneste menneske på kloden har bøjet knæ for Allah.
Metoderne til at føre den hellige krig kan være mangeartede, men et gennemgående træk er terror: »Allah gjorde mig sejrrig ved hjælp af terror«, citeres Muhammed for at have sagt i en af de fire mest anerkendte hadithsamlinger (hadith: troværdigt overleverede beretninger om profetens og hans nærmeste følgesvendes udtalelser og gerninger, som er religiøst bindende for de rettroende. Her er det Hadith Bukhari, bind 4, bog 52, nummer 220; udtalelsen bringes også i Muslims hadithsamling).
Om Muhammed faktisk har sagt det, eller om det er digtet flere hundrede år efter hans død… er i denne sammenhæng aldeles ligegyldigt. Det afgørende er, at Koranen, hadith og beretningerne om Muhammeds liv (de såkaldte sira’er) i den muhammedanske religion har status som bindende forskrifter…
Lykkeligvis er der kulturmuslimer, der ikke rigtigt efterlever det religiøse påbud om jihad, hellig krig. Men det er altså ifølge islams kanoniske skrifter dårlige muslimer, som bør frygte at ende i helvede. De gode muslimer er Osama bin Laden, al-Qaeda, Taleban, Hizb ut-Tahrir, de iranske galninge og – Hamas…
Vi andre gør klogt i selv at indhente vore informationer om den virkelige verden… Tast ind på hjemmesider som Uriasposten, Snaphanen eller sappho.dk. Her sidder der ubetalte journalister, der prøver at skildre virkeligheden. Og spar pengene til de medier, der har sat sig for at opdrage voksne danskere. Dine forældre gjorde et meget bedre job.“
Diverse.
Da Hamas bekæmpede Fatah (brutal video).
Margrethe Aukens papvåben.
The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/wp-trackback.php?p=6478
27 kommentarer »
RSS af kommentarer til dette indlæg.
Skriv en kommentar
Linjer og afsnit brydes automatisk, e-mail-adresse vises aldrig. Tilladt HTML: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>











Er der ikke en eller anden, der kan sende filmklippet til Lykketof, Auken-familien, Helved-familien og Hækkerup-familien, Nyrup, Villy, Jelved og de andre torsketåbelige amatører, der bestemmer over os.
Kommentar af morlille — lørdag 17. januar 2009 @ 17:56
Video af en HAMAS-raket der rammer en parkeringsplads http://www.break.com/index/its-your-lucky-day.html
Kommentar af Anders Kusk — lørdag 17. januar 2009 @ 19:00
Kim har udeladt et ganske interessant afsnit af Lars Hedegaards kronik:
“Ellers er der internettet. Tast ind på hjemmesider som Uriasposten, Snaphanen eller sappho.dk. Her sidder der ubetalte journalister, der prøver at skildre virkeligheden. Og spar pengene til de medier, der har sat sig for at opdrage voksne danskere.”
Jeg kunne ikke være mere enig, og ros til Jyllands Posten for at turde linke til en konkurrent!
Kommentar af Svend P — lørdag 17. januar 2009 @ 19:37
Lars Hedegaard er en journalist, der skildrer, hvad han ser og hører. Han er en unormal journalist, for den normale journalist filtrerer det ubehagelige fra, som kan kompromittere venstrefløjens darlinge.
“Sådan er de ikke alle sammen”. Hedder det altid, når ubehaget bliver for tydeligt for de vantro. Nej da, der findes helt givet et par stykker endnu.
Kommentar af Menig 442 — lørdag 17. januar 2009 @ 20:16
Prøv at se på journalisthøjskolens hjemmeside, hvorfor folk vælger journalisterhvervet. Meget få vælger det fordi de vil rapportere om virkeligheden og formidle nyheder, lang de fleste vil have indflydelse og opdrage på folk. Det første kan de få ved at gå ind i et politisk parti eller starte deres eget, opdrage er noget de forhåbentlig gør på deres børn.
Kunsten ved at læse aviser nu, er at læse det der ikke står. Vi er nogenlunde stillet ligesom fores forældre og bedsteforældre under den forrige besættelse, og ligesom dengang flød politikere, det bedre borgerskab og pressen med den vej strømmen flød.
Blogosfæren, hvis de vil vide noget.
Kommentar af PeterK — lørdag 17. januar 2009 @ 20:29
Som jeg skrev hos Snaphanen ønsker jeg jer et stort tillykke med hæderen fra Hedegaard, i har så sandelig fortjent den.
I gør nemlig et kæmpe stykke oplysningsarbejde, i er de sande redelige journalister der viser virkeligheden som virkeligheden nu engang ser ud.
Jeg bukker og hilser jer
Kommentar af Whodares — lørdag 17. januar 2009 @ 20:30
-> 1, Morlille:
Rigtigt. Og måske på onsdag til Hr. G. W. Bush?
Kommentar af Fanden ta det — lørdag 17. januar 2009 @ 20:51
@ Fanden ta det
Rigtigt. Men hvorfor stoppe der? Ban Ki-moon, Barroso, Gordon Brown, Jens Stoltenberg, Fredrik Reinfeldt…
Kommentar af Mallebrok — lørdag 17. januar 2009 @ 21:49
Tak for et godt stykke arbejde.
Kommentar af O.l — lørdag 17. januar 2009 @ 22:08
Men er Uriasposten ikke også ude på et opdragelsesprojekt? Et i en anden retning end venstrefløjens, måske, men stadig et opdragelsesprojekt.
Kommentar af Robert — lørdag 17. januar 2009 @ 22:41
Jeg har også skrevet om det ovre på Jalvings Berlinger-blog i tråden om proportionalitet….
Videoen som angiveligt skulle vise Hamasfolk igang med henrettelser stammer (og jeg er nærmest 100% sikker) fra Irak.
Her lidt links til historien bag..
http://iraqnewsmonitor.blogspot.com/2007/04/23-yazidis-kidnapped-and-executed.html
http://farkous.blog.ca/2007/05/17/stoning~2289644
Kommentar af Michael Sjøberg — søndag 18. januar 2009 @ 00:02
…Krydsede over Rådhuspladsen i KBH. Et sort telt med ,,palæstinagruppen,, eller lign. Og påskrevet ,,hvorfor?,, i bedste salvelsesfulde følelse-tørst.
Og så en række af opstillede ,,grave,, nok 20 x 40 med fornavne og årstal, blomster og lys. Og i midten selvfølgelig en række på 5 små hvide børnekister. Den blev virkeligt trykket af.
-Der var bare et eller andet galt. Det hele som udtrykt gennem en propagandakanal fra Goebbels, iscenesat til at sætte max drive i mor-følelserne. Målgruppen ikke til at misforstå.
Og det fik mig til at tænke på begrebet ,,uskyldige børn,,. Måske er børn udskyldige, måske er de ikke. Men begrebet er slet ikke uskyldigt. Det er brugt over hele verden, som begrundelse for den hårdeste og mest brutale propaganda, der skærer som en motorsav lige ned i vores genetiske arv om at beskytte vores børn.
og ,,uskyldige børn,, bruges som rambuk og pseudobegrundelse for at foretage sig de mest uhyrlige handlinger, det giver brugeren blanco-check til at myrde, blive fanatisk, manipulere, mishandle. Og ikke mindst børnene selv, hvis tragiske død bliver misbrugt og pornoficeret, uden de nogensinde har haft chancen for at have en mening af sin egen.
Som alt fra islam er det perverteret, under bæltestedet, sygt, indholdsløst, svinsk, følelsesporno, afstumpet, ubegavet, opfundet.
Alene deres fuldstændige mangel på respekt for deres egne børn, som bruges som soldater i de voksnes krig, fra dag 1, oser af hykleriet.
,,Uskyldige børn,, – som om døden ikke er fuldstændigt ligeglad med om man er uskyldig eller ej. Man dør bare. Tilfældigt, meningsløst, brutalt, smertefuldt eller langsomt, tærende, forvirrende, måske lykkelig… -Døden er ligegyldig, det er livet der er væsentligt. Kæmp for det.
Hatten af for Hedegaard, Kimurias, og os.
Kommentar af Solipsisyfos — søndag 18. januar 2009 @ 00:28
12.Solipsisyfos
” Døden er ligegyldig, det er livet der er væsentligt. Kæmp for det.”
Livet er ligegyldigt, det er døden der er væsentlig for den er indgang til det rigtige liv. Lad livet.
Hvem er mindst parat til at lade livet behøver vi ikke at spekulere over – for det er folk, der sætter pris på det at eksisterer :
at have fået livet.
At have fået muligheden for at erfare om den skønne, blå klode vi lever på og om dens øvrige, mangfoldige former for liv.
Jeg ville gå i en vedvarende nedstemthed hvis jeg var muslim .
For tænk at forspille dette liv med at længes efter det hinsidige ?
Kommentar af Vivi Andersen — søndag 18. januar 2009 @ 01:36
@Robert
Det har jeg meget svært ved at se. Altså med mindre du vil trække Uriasposten ned på de andres plan, i stil med religiøse, der også gerne vil gøre ateisme til en religion, så man slipper for at diskutere selve fundamentet i det at tro.
For mig at se, så siger Uriasposten, at jorden er rund, mens de andre journalister gerne vil have vi skal tro den er flad. Der er en fundamental forskel på de to ting.
Kommentar af Svend P — søndag 18. januar 2009 @ 08:02
Lars Hedegaard tegner et så præcist billede af journalistikkens forfald at der ikke er meget at tilføje. Men han kender jo også den verden indefra og har set udviklingen hvor sandfærdig nyhedsformidling blev trængt i baggrunden af ønsket om at opdrage folket.
Udover alt det ideologiske er der måske også en psykologisk årsag hertil: Hvis man virkelig skulle formidle et billede af verden omkring os så opdager man jo at den er så mangfoldig og uoverskuelig at man kommer til at føle sig meget lille, det er ubehageligt, så føles opdragerens rolle at formidle sin egen trygge overbevisning langt mere behagelig og tilfredsstillende.
Fra en der vistnok også læser med her fik jeg engang et link til noget som for mig har stået som kontrasten til vor egen snæversynede og belærende journalistik, blot en tilfældig lokalavis, men en som blot formidler en mangfoldighed af nyheder fra nær og fjern og selv om det kan virke skræmmende at verden er så stor og der sker så meget rundt omkring så synes jeg det er interessant at man et fjernt sted har en helt anden tradition for nyhedsformidling end her, besværligt at følge med i selvfølgelig men også som om hele verden føles mere nærværende med overskrifter om alt muligt fra alle dele af verden:
http://www.beaufortgazette.com/
http://www.beaufortgazette.com/world/
Kommentar af Jens Hansen — søndag 18. januar 2009 @ 08:44
Lars Hedegaard har civil courage, som er en inspiration til efterlevelse. Det er en befrielse, når tingene bliver sagt så direkte, som når han skriver eller bliver interviewet.
Og så er han ikke bleg for at rose og henvise til andre formidlere/debattører, der gør en lige så stor indsats, nemlig Uriasposten og Snaphanen.
“Jeg gik over for at tage dette kulturberigende sceneri i øjesyn”.
Det gjorde jeg også sidste lørdag. Man følte sig nærmest hensat til et mareridsscenarie ala pøbeloptøjerne op til den iranske revolution. Religiøse hjernevaskede galninge.
Kommentar af Johansen — søndag 18. januar 2009 @ 08:54
Endnu en fredselskende, velintegreret og kulturberigende mand som selv englænderne har opgivet at føre dialog med.
http://www.dailymail.co.uk/news/article-1120831/Muslim-civil-servant-suspended-killing-British-troops-justified-blog.html
Kommentar af Als — søndag 18. januar 2009 @ 10:12
Lars Hedegård er en dansker, der bruger ytringsfriheden til at viderebringe sandheden om den muslimske svøbe, der hærger overalt på kloden.
Og udstille alle de selvgode leflere, der står tilbage med brune læber efter at have søgt at behage muslimerne.
Kommentar af Folkepartiet — søndag 18. januar 2009 @ 11:13
@Johansen.
Se billeder og rapport på Værdikampen: http://www.vaerdikampen.dk/
Råben, skrigen, grådkvalt hysteri, opfordring til mord!
Jo i sandhed kulturberigende!
Så var vi da 2 øjenvidner!
Kommentar af Folkepartiet — søndag 18. januar 2009 @ 11:16
Lars Hedegaard er en hædersmand.
Jeg har lige været inde på sappho.dk og bestille hans Groft Sagt!
Kommentar af MartinH — søndag 18. januar 2009 @ 11:34
-> 15, Jens Hansen:
Hvem har brug for sydstatsflag, når man kan smide et link til The Beaufort Gazette?
Kommentar af Fanden ta det — søndag 18. januar 2009 @ 12:18
@ Robert
“Men er Uriasposten ikke også ude på et opdragelsesprojekt? Et i en anden retning end venstrefløjens, måske, men stadig et opdragelsesprojekt.”
Posten er en privat ejet og finansieret hjemmeside.
Politiken og andre massemedier er institutioner, som gensidigt har monopol på masse-informationsstrømmen, og som gensidigt bekræfter hinanden i, at de (og kun de) er troværdige kilder.
De er befolket af journalister, som med henvisning til “journalistisk metode” afviser kritik af såvel kildevalg (og fravalg), analyse (og mangel på opgivelse af metode for samme) samt konklusioner (og kriterierne for at komme frem til een sådan). Endelig begrunder de deres ikke-focus på emner de ikke kan lide kommer frem med “journalistisk frihed og uafhængighed” for den enkelte og på redaktionsplan.
Ud fra et journalistiske synspunkt om “metode” og “uafhængighed” er der med andre ord INTET i vejen for at SAMTLIGE massemedier (måske kun uagtet 180grader) gengav sidste uges demo som “FREDSDEMONSTRATION” og undlad at gengive anti-semitiske, racistiske (imod etniske danskere), anti-demokratiske og lignende ytringer samt undlad at beskrive konkrete voldstrusler imod jøder og moddemonstranter fra Zionisterne og undlad at beskrive HVEM der var der var voldelige.
Det er åbenbart ud fra din definition af journalistisk faglighed – som modsætning til Uriaspostens “opdragelse” – en helt OK måde at gengive virkeligheden på ?
For DR er den helt gal: De er finansieret af skatteyderne MED BETINGELSE om overholdelse af Public Service kriterierne, så der gider jeg slet ikke gå i gang … en journalist kan ikke BÅDE arbejde for DR og samtidig påberåbe sig “journalistisk frihed”, han SKAL gengive bredt, upartisk og kritisk … overfor ALLE kilder og alle historier. Det er lovfæstet !
Kommentar af DaLi — søndag 18. januar 2009 @ 12:43
“Da Hamas bekæmpede Fatah (brutal video).”
Videoen er ikke fra Gaza, men fra Irak og viser Al Qaeda i aktion.
Kommentar af Jegindo — søndag 18. januar 2009 @ 16:19
Man fristes til at spoerge hvor Auken holdt nytaar, sikke et knald de maa have haft.
Kommentar af Rolf Krake — søndag 18. januar 2009 @ 18:03
@ 15 Jens Hansen,
Rigtig interresant nyhedsformidling fra The Beaufort Gazette, den er vaerd at bide maerke i og besoege, apropos, den extreme venstrefloej, terrorister, demokratisk valg, journalister og medier bringer denne historie et interressant billede, journalister er i den grad femte kolonne:
Salvador’s leftists try for first presidential win
SAN SALVADOR, El Salvador El Salvador’s former guerrillas are poised to take over the country, 17 years after peace accords ended the country’s bloody civil war.
But this revolution is a democratic one, led by a charismatic television journalist named Mauricio Funes who has brought new hope to the Farabundo Marti National Liberation Front, a guerrilla group turned political party.
Polls ahead of Sunday’s six-party election indicate the Front, known as the FMLN, will increase its 32-seat plurality in the 84-member legislature while winning the capital and most of the 262 mayors races up for grabs.
[...]
The FMLN has struggled to win over Salvadorans politically in the past 17 years. While the party won a plurality in the legislature in the last two elections, it has never completely overcome its rebel image – partly because its hard-left faction pushed aside party moderates when choosing candidates in past elections.
http://www.beaufortgazette.com/world/story/678372.html
FMLN celebrerede vores egne venstretosser i 80erne, og sikkert ogsaa FTM, at doemme paa den barnlige udgydelse.
Femte kolonne folkene, journalisterne, har formaaet at pumpe folk med stupid venstre propaganda, specielt i de sidste 17 aar, og flyttet gaenserne langt til venstre, og har trukket enhver vaerdie, etik og moral helt ned i mudderet, ikke bare herhjemme, men globalt.
Kommentar af Rolf Krake — søndag 18. januar 2009 @ 18:49
Videoerne var udmærkede, men ærligt talt ikke særligt skræmmende, når man er klar over hvad muslimer ellers er i stand til at udrette i Allahs navn.
Prøv at tjekke http://www.truthtube.tv/ der får man sandheden at vide om denne retarderede dødskult fra middelalderen, og vel at mærke ikke den “sandhed”, som man kan læse i danske medier.
Kommentar af Carl — mandag 19. januar 2009 @ 13:53
Os “gamle” husker da den venstreorienterede Lars Hedegaard, som redaktør på Information, gav Lars Willemoes carte blanche til at skrive SANDHEDEN om Bekingegade-banden – INDEN sagen var fuldt optrævlet. Det affødte et RAMASKRIG.
TAK for det.- Og TAK for din “omvendelse” fra venstrefløjen. Lars Hedegaard, har du nogensinde offentliggjort, hvad der fik dig til at “skifte side”????
Til DDR – Danmarx Radio: Se nu de klip, der kan findes her og bring en dokumentar. F.eks. Hamas/Hitler-jugend.
Nå, det kommer nok ikke. Sandheden skal jo forties.
Sygt.
Kommentar af ramses-2 — mandag 19. januar 2009 @ 14:26