Uriasposten » Blog Archive » Peter Rindal 1923-2009

søndag 1. marts 2009

Peter Rindal 1923-2009

Peter Rindal døde mandag aften. Han blev 86 år. Han skal nok få prygl for sin racismedom i medierne, men det han skal huskes for må være det vi i dag kalder Rindalismen.

“Han voksede nemlig op i yderst beskedne kår ude på landet, et sted i nærheden af Slagelse, og dengang i 1920erne og 30erne måtte mange nøjes med så lidt, at nutidens unge må tro, at det er løgn. Familiens to geder, der græssede på vejkanten, blev malket hver dag, så man kunne få bygkornsgrød kogt i gedemælk om morgenen og kold grød med mælk på om aftenen, og denne mad – eventuelt suppleret med nogle skiver rugbrød – var hans kost i lange perioder. Men det var godt nok for ham, siger han, ja, han kunne ligefrem lide det, og hans materielle krav til tilværelsen er stadigvæk beskedne:

»Jeg skal bare have til en bajer og en flaske rødvin, og så ikke mere. Jeg har altid brugt færre penge, end jeg tjente,« siger han.

Danmarkshistoriens mest kendte lagerforvalter bryder sig simpelthen ikke om at rutte med pengene, og han bryder sig slet ikke om, at staten gør det på andres vegne. Da Berlingske Tidende møder rindalismens i dag 81 år gamle åndelige ophav, står det hurtigt klart, at han ikke har ændret sit syn på offentlig kunststøtte siden dengang i 1965, da han med sit frontalangreb på Statens Kunstfond satte gang Danmarks første virkelig store græsrodsbevægelse.

»Statens Kunstfond er en parasit på det danske folkestyre. Den bør nedlægges. Fonden består af en sammenspist skare mennesker, der uddeler penge til venner og venners bekendte, og Gud hjælpe mig om ikke modtagerne betragter pengene som en hædersgave! De skulle skamme sig, skulle de. De skulle skamme sig som små våde hunde over at tage det arbejdende folks penge for at bruge dem på lidt maling på et stykke lærred!«

[...]

»Jeg var lagerforvalter på Kolding Hørfabrik, og en dag, da jeg stod og arbejdede i mine egne tanker, kom der en medarbejder forbi og spurgte, om jeg havde set, at nu skulle kunsten have så og så mange penge, tre-fire millioner kroner i alt om året. Så sagde jeg til ham – ordret: »Det bør vi protestere imod.« Og så passede jeg mit arbejde igen, men så blev han ved med at rykke mig, og så skrev jeg med en blyant på et stykke papir, mens jeg spiste mine rugbrødsmadder med den anden hånd. Det blev til en protest på en fire-fem linjer, som vi så gik i duplikatoren med.«

Bagefter gik Peter Rindal og hans medarbejdere rundt og samlede underskrifter på fabrikken. De skrev allesammen under, fortæller han, og på kontoret var der en pige, der havde en kæreste, der var journalist. Dagen efter stod der med store typer på forsiden af Kolding Folkeblad, at man havde protesteret, og at det var lagerforvalter Rindal, der var ophavsmand til protesten… efter to-tre måneder havde de 62.000. Peter Rindal afleverede dem allesammen til Folketinget, og der opstod en gevaldig uro, ja, der var ligefrem politikere, der var klar til at tage loven op til revision.

[...]

»Man udlægger rindalisme som noget med, at man er en hader af al kunst og kultur. Det er helt forkert, og det har jeg gjort opmærksom på gang på gang. Jeg mener, at kunstnere skal have al den frihed, de kan få, til at male og skrive og gøre, som de vil – men for deres egne penge, og det vil sige for de penge, de kan tjene på det frie marked. Vi skal ikke have en Statens Kunstfond, der sidder og uddeler penge til nogen, der kalder sig kunstnere, hvad enten de så er det eller ej. Hvad er kunst? Jamen, det er jo et fiktivt begreb. Det, der er kunst for den ene, er det ikke for den anden, og alene af den grund skal staten lade være med at blande sig.«

Men hvad skal rindalisme så forstås som?

Peter Rindal er hurtigt klar med et svar, for det er noget, han har tænkt ofte og meget over:

»Rindalisme skal forstås som en politisk isme, der handler om, at jeg selv og mine brødre kan få lov til at administrere størstedelen af vores arbejdsindtægt selv, og at staten kun administrerer det, der virkelig er fællesopgaver!«“

(Peter Rindal med underskrifter, 23. marts 1965)

28/2-09 BT – Peter Rindal er død.

26/11-03 BT – Rindal dømt for racisme.

Oploadet Kl. 12:32 af Kim Møller — Direkte link — 30 kommentarer

Arkiveret under:

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/wp-trackback.php?p=6604

30 kommentarer »

Kunst er ikke en fællesopgave som samfundet skal løfte i flok. Det burde være så indlysende.

Kommentar af WilliamJansen — søndag 1. marts 2009 @ 12:38
Rindal var H C Andersens lille dreng. der pegede på kejserens bare bag.

Jeg skal ikke gøre mig klog på kunst, men jeg kunne kun være enig, da salig Palle Lauring på DR-tv udtalte, at efter hans mening hørte Asger Jorns billeder hjemme i ovnene på kommunekemi i Nyborg. Det blev en af Palle Laurings sidste optrædender på DR-tv.

Hvis folk vi have kunst, kan de selv betale. Hvis folk vil beriges med skyderi i gaderne, så kan de selv betale.

Mvh. Børge.

Kommentar af Anonym — søndag 1. marts 2009 @ 12:53
Han er jo lidt af en helt.

Men hvor har du interviewet fra ??

Kommentar af Superman — søndag 1. marts 2009 @ 12:56
Æret være hans minde.

Forhåbentligt er der andre, der kan tage over hvor han slap. Det er ikke rimeligt, at staten skal lege mæcen. Hvis private rigmænd ønsker at støtte kunst så er de så hjerteligt velkomne. Større virksomheder har ofte kunst-foreninger hvor medlemmerne frivilligt spytter i kassen for at købe kunst. Lad dem om det, men bland skytteyderne udenom tak.

Kommentar af Mikael — søndag 1. marts 2009 @ 14:07
Bare en lille korrektion. Peter døde mandag aften. Ikke fredag, som der står. Men vi begravede ham i fredags.

Kommentar af lene rindal — søndag 1. marts 2009 @ 15:06
Jeg nævner i flæng noget af den moderne kunst der har været udstillet på Kronborg de seneste par år.

* Gigantiske sølvfarvede nosser der hang i ‘jagtværelset’.
* En kunstner der stormede rundt i slotsgården og aggressivt råbte at han ville have skolebørn til at græde (og frydede sig over at det lykkedes).
* Ting der bare var a) store, b) uomgængelige, c) fuckin’ grimme
* Kunstnere som promoverede deres værker ved at gå til pressen og beskylde opsynsbetjentene for racisme og sabotage
* En kunstner som gentagne gange afbrød historiske rundvisninger på slottet for at råbe af guiden
* Falske skilte med et officielt udseende som fortalte at Shakespeare havde optrådt i Dansesalen
* Et stort sølvgrå træhus, hvorfra en lav brummelyd udgik
* Et kunstværk som var ved at bryde i brand midt iblandt Kongetapeterne
* Kunstnere som optog opsynsbetjente med skjult kamera og brugte optagelserne i deres kunstværker
* Acapella dødsmetal der var så højt skruet op at det gjorde fysisk ondt at stå ved siden af kunstværket.

Kunstnerne arbejdede vederlagsfrit, men fik rum, arbejdskraft og markedsføring stillet til rådighed af staten.

Kommentar af WilliamJansen — søndag 1. marts 2009 @ 15:11
-> 5 Lene

Ordlyden hermed ændret.

Kommentar af Kim Møller — søndag 1. marts 2009 @ 15:18
Rindal var en hædersmand, der tidligt advarede mod en hastigt voksende og statsbetalt kulturmafia, der levede højt på andre folks penge, og som i virkeligheden afskyede dem, der betalte.
Men desværre var hans indsats forgæves.
Kulturindustrien har det bedre end nogenside, og kunsten har det værre end nogensinde.

Kommentar af Spinoza — søndag 1. marts 2009 @ 15:37
Rindal – skulle man have fulgt hans tanker – “det frie marked”, kunne man godt glemme enhver national kunstproduktion i et land med 5.4 mio mennesker. Vil folk betale 1500 kr for en teaterbillet?

Kunststøtten kan diskuteres, og det er den altid blevet.

Kommentar af steen — søndag 1. marts 2009 @ 15:44
@ Børge

“da salig Palle Lauring på DR-tv udtalte, at efter hans mening hørte Asger Jorns billeder hjemme i ovnene på kommunekemi i Nyborg. Det blev en af Palle Laurings sidste optrædender på DR-tv.”

Det er simpelthen ikke korrekt, at det var bestemmende for brugen af Lauring på DR-tv. Han fortsatte med at være en flittig deltager i både radio og tv frem til sin død i 1996 som 87-årig. Bl.a. deltog han ganske få år inden sin død som den faste historiefortæller i Poul Thomsens Danmarksquiz.

Kommentar af Johnny — søndag 1. marts 2009 @ 15:57
Rindal, var forud (næsten) for sin tid, jeg mindes ham med glæde selv om jeg ikke har tænkt på ham i mange år, jeg troede at han var blevet hentet tidligere.

Kommentar af Per N — søndag 1. marts 2009 @ 16:15
-> Johnny.

Det glæder mig, hvis jeg tog fejl. Det kommer af, at jeg ikke så Palle Lauring et nævneværdigt antal gange siden da. Under alle forhold var det engang han i 90′erne, at han udtalte sig om Jorn.

Men det principielle fastholder jeg, præcis som Lauring.

Mvh. Børge.

Kommentar af Børge — søndag 1. marts 2009 @ 16:16
@ Steen. Du skriver: “Vil folk betale 1500 kr for en teaterbillet?”; men du glemmer at spørge, om der er nogen grund til at fastholde en kulturproduktions for andre folks penge. En kulturproduktion, der styres af en indavlet kulturradikal elite, og som hovedparten ikke bruger.

Så hellere sige “Lad falde, hvad der ikke kan stå!”:

Kommentar af Spinoza — søndag 1. marts 2009 @ 16:48
@steen

“kunne man godt glemme enhver national kunstproduktion i et land med 5.4 mio mennesker. Vil folk betale 1500 kr for en teaterbillet?”

Næppe. Det er er vel de færreste der gider at betale det for at se nogle forudsigelse tosser danse rundt på en scene mens de råber højt. Men når vi er enige om at ingen synes at teaterforestillinger har den værdi, så er det vel kun sund fornuft at stoppe det. Hvorfor skulle vi dog opretholde en sådan voldsom stor overførselsindkomst til nogle få skuespillere for at de kan pleje deres hobby.
Desuden er det da noget af det mest asociale der findes; lad samfundets alm. borgere finansiere underholdningstilbud for de bedst stillede grupper.

Hvorfor skal jeg ikke også modtage penge til mine hobby’er, f.eks. en gokartbane. FOr der er vel ingen der gider at betale 1500 kr. for en tur i gokart. GIV MIG PENGE

Kommentar af Superman — søndag 1. marts 2009 @ 19:17
[...] Peter Rindal d�de 86 �r gammel , det skriver Nordjydske Stiftidende s�ndag. Peter Rindal var en aktiv modstander af det multikulturalismen og har den �re at blive d�mt for den velkendte � 266, b, hvilket naturligvis tjener ham til �re. Men mest kendt var Rindal dog for sin modstand imod statsst�tten til meningsl�s abstrakt kunst, deraf navnet rindalisme. Uriasposten har fundet en del citater frem, som vi henviser til med dette link. [...]

Pingback af Rindalismens fader d�d (01.03.09) | Altermedia Danmark — søndag 1. marts 2009 @ 19:48
Glimrende artikel. Fint med alle de citater. Altermedia har derfor henvist til denne.

Kommentar af Altermedia -Danmark — søndag 1. marts 2009 @ 19:55
@ Lene Rindal:

Min dybeste medfølelse.

Kan du afsløre, hvor Peter Rindal ligger begravet? Jeg ville have givet ham en buket blomster på hans fødselsdag i januar, men kom aldrig ud af stedet. Jeg ville gerne lægge den på hans grav nu istedet.

MvH

Henrik

Kommentar af Henrik — søndag 1. marts 2009 @ 20:09
Smart! det du gør Altermedia, og på grænsen for selv probovering, det er ikke kosher fra mig.

Kommentar af Per N — søndag 1. marts 2009 @ 20:31
Peter Rindal var en stor DANSKER!
Måtte der komme flere af hans slags.

Kommentar af Purellif — søndag 1. marts 2009 @ 20:57
@ steen

Jeg ved ikke hvor du har billetprisen 1500 kroner fra. Jeg vil tro det kan gøres billigere, men lad os sige det er prisen. Hvis folk synes det er for dyrt, så er der da ingen grund til at lave de teaterforestillinger. Det med at tørre regningen af på skatteyderne ændrer jo ikke på at det er for dyrt, det er bare at kombinere det med organiseret røvrenderi.

Desuden har den slags det med accelerere, køre fuld cirkel og ramme én selv. For hvem skal så ikke have tilskud til al mulig kunst og kultur lignende? Og politikerne, de glade givere af andres penge, kan jo ikke tillade sig at forfordele. Så vi ender nemt dér hvor alle betaler til alle. Med en uigennemskuelig kompleks fælleskasse, som ikke er gratis at administrere. Jo mere kompleks jo bedre, for så skal der bruges flere penge på administration.

Danmark har efter sigende en borgerlig regering, men vi har stadig et socialdemokratisk “alle skal have tilskud” samfund. Anders Fogh Rasmussens regeringer vil gå over i historien som status-quo-regeringerne. Som de spildte muligheders periode.

Kommentar af Mallebrok — søndag 1. marts 2009 @ 21:10
1000-2000 kr. – det er prisen i London og New York. Mht teatre, så er det Det Kgl Teater der får langt det meste.

Nu ved jeg ikke om det var AL kulturstøtte, Rindal var imod, eller en særlig del af den. Mange institutioner ligger under kulturministeriet. Men jeg fastholder, man kan ikke have noget kuntliv af betydning på “markedsvilkår” i Danmark. Har en forfatter en bestseller i USA, kan han leve af det i flere generationer. I Danmark går det vel et år eller to. Jeg kan ikke se Rindal var nogen “helt”

Kommentar af steen — søndag 1. marts 2009 @ 23:13
@ steen

Mener du heller ikke der var kulturliv af betydning før man indførte kulturstøtten?

Kommentar af Mallebrok — søndag 1. marts 2009 @ 23:34
@ Steen. Problemet med kulturstøtte er, at den meget let ender som en støtte til en elites “kunst”, som man ikke kan fravælge. Lidt ligesom DR, som alle får lov til at betale til, men som de færreste har indflydelse på, og som man ikke kan fravælge.
Endvidere ender dens slags kunststøtte uden markedsvilkår meget ofte som institutionaliseret støtte til dårlig kunst.
OK det er individuelt, hvad der er godt og dårligt, men jeg vil have mulighed for at vælge god international kunst fremfor dårlig dansk kunst.

Kommentar af Spinoza — søndag 1. marts 2009 @ 23:54
Steen, det er sgu da ikke billigere at gå i teatret, fordi du betaler halvdelen over skatten og halvdelen, når du køber billettten.

Nåja, var der teatre i danmark før 1965? Det tror jeg nok.

Kommentar af a-ha — søndag 1. marts 2009 @ 23:57
Tak Peter Rindal, og hvil i fred. Vi skal nok fortsætte kampen og bruge vores kreative evner til at sætte kunsten fri fra selvfedsparnasset.

Mon ikke krisen kan bruges til at sparke skamlen væk under de røvhuller?

Og måske et nyt dogme: Du er ikke kunstner, hvis du får støtte. Støtte er noget man giver handicappede og det er godt.

Kommentar af Solipsisyfos — mandag 2. marts 2009 @ 00:35
Ja, æret være Peter Rindals minde. Han var en brav mand.

Kommentar af Crass Børsting — mandag 2. marts 2009 @ 08:05
Var hjemme hos ham i Aalborg sidst i 70erne til frimærkebytteri. Han havde en kolosal samling af gamle, danske frimærker. En rar, venlig og beskeden mand uden store armbevægelser.
Arbejdede dengang som ekspedient hos Aalborgs største bogantikvar.

Havde naturalistiske landskabsbilleder på væggen, lyse og glade og så (naturligvis havde jeg nær skrevet), den gamle fisker med piben, men det var nu en gang hans smag og alle var de købt og betalt for egne penge, skulle jeg hilse at sige.

Og hans mantra gælder stadig: Hold fingrene fra min pengspung med jeres kunststøtte. I stjæler fra de arbejdende folk!

Kommentar af Bodil — mandag 2. marts 2009 @ 10:18
Jeg synes det var ret sjovt da Klaus Rifbjerg købte en ferrari for, blandt andet, kunststøtten. – Det var sku kunst.

Man kunne håbe på at private fonde ville stå for langt den største del af kunstsubsideringen i Danmark, men sådan er det nu ikke engang. Og den lille post i nationalregnskabet slår nok ikke hånden af nogen.

Men der skal være kunstsubsidering, og der skal være diskussion om kunstens placering i samfundet, for det en en del af det kunsten kan.

Og hvis en eller anden (post)-rindalistisk politiker går hen og for skrottet kulturstøtten fordi ‘LAD FALDE HVAD IKKE KAN STÅ’-børne politikken (opfundet i Greve, eller i andre skumle småborgerlige provins stader) har taget over i et nær-revolutionisk øjeblik – hvor ‘ekstrem’ liberalismens retfærdighed pludselig åbenbarer sig, så Gloria og Hvedekorn (samt en masse andre ‘kulturelle’ ting) må lukke.

Så eksploderer jeg i et udflodskvalmt lix-tals inferno fra Lars Hedegaards mundsavl.

–

Hvad fanden er der galt med at kunne lide kunst og være højreorienteret?

Og nej Bodil, jeg anser ikke landskabsmalerier som værende specielt kunstneriske.

Fred være med det.

Kommentar af Sledge — mandag 2. marts 2009 @ 23:02
Begynd med at nedlægge kulturministeriet, saa er vejen ryddet for at finde ud af hvad danskerene betrater som kunst. Det er ikke statens opgave at definere og finansere kultur.

Kommentar af Marius — mandag 2. marts 2009 @ 23:28
Jeg har samme synspunkter som Peter Rindal der ikke døde forgæves, der kommer en side på Facebook om Rindalisme og der kan man give sig til kende hvis man ikke syntes staten skal smide penge ud til alle og enhver der maler et billede eller laver en skulptur, jo hvis de tjener deres egne penge så er det da i orden ellers ikke.

Kommentar af Stig Rindal — tirsdag 7. april 2009 @ 21:34

RSS af kommentarer til dette indlæg.

Skriv en kommentar

Linjer og afsnit brydes automatisk, e-mail-adresse vises aldrig. Tilladt HTML: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>