"I fight for my corner, and I leave when the pub closes"

Winston Churchill

Medier


   Norge       




Israel    





mandag 23. november 2009

Søren Espersen om en progressiv teaterdirektør i Vordingborg

Jeg overså den i første omgang. Fra Politiken – Søren Espersen: Jeg savner sgu PH (31/10-09).

“For halvandet års tid siden, i marts 2008, skulle det progressive og debatskabende egnsteater Cantabile 2 i Vordingborg opføre forestillingen ’Bombshells – Sexbomber på afveje’.

Og jeg skal da ellers lige love for, at det blev noget af en forestilling!

Ja, det vil sige: Selve forestillingen var der vist ikke mange i Vordingborg, der så, men alle på egnen, der holder af et godt grin, husker tydeligt den tragi-komiske forestilling, der knyttede sig til plakaten, der skulle reklamere for ’Bombshells’.

Måske skulle jeg lige forklare, at Cantabile 2 forud for forestillinger altid er rundt til de lokale butikker med A3-plakater. Således også med plakaten for ’Bombshells’.

Det var nu ellers ikke, fordi der var noget særligt opsigtsvækkende ved den plakat, og alle vi, som holder af saftig erotisk kunst, bemærkede den knap. Der var fire unge piger på plakaten, og alle havde faktisk tøj på…

Nogle dage efter havde teaterets chef, Nullo Facchini, fået besked om, at nogle mennesker ’af anden etnisk herkomst’ havde følt sig stødt over plakaten.

Den progressive og debatskabende teaterdirektør fik øjeblikkelig hedetur og skyndte sig offentligt at proklamere, at samtlige plakater, der var delt ud til butikkerne, øjeblikkelig skulle samles ind igen.

Kvababbelsen skyldtes, at han var blevet ganske rædselsslagen ved tanken om at komme til at genere nogle anden-etniske-herkomster og derved måske sætte sin polerede anstændighed over styr. Men tænk, hvis det havde været nogle Indre Missions-folk, der havde følt sig stødt …!

Mon dog Facchini så havde rendt rundt i Vordingborg og samlet plakater ind? Næppe. Nej, jeg gætter på, at han derimod offentligt var stået frem som frisindets ridder – og med glødende skorpioner havde tugtet de frelstes rygstykker.

For dette er jo det kendetegnende ved nutidens progressive kulturradikale: De er så fulde af fup og dobbeltmoral!”

Oploadet Kl. 04:34 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/wp-trackback.php?p=9839

17 kommentarer »

  1. Hvor har han dog ret, Søren Espersen, som altid, havde jeg nær sagt, når det drejer sig om de venstreradikales hykleri og egen selvforståelse.

    Tænk hvis de kom til at støde de nytilkomne kulturberigere, analfabeterne fra fredens religion eller de frelste fra det røde sekment, Bermudatrekanten: Politiken, DR og Gyldendal.

    Kommentar af T. Klitgaard Fuur — mandag 23. november 2009 @ 08:43

  2. “Den progressive og debatskabende teaterdirektør fik øjeblikkelig hedetur og skyndte sig offentligt at proklamere, at samtlige plakater, der var delt ud til butikkerne, øjeblikkelig skulle samles ind igen.”

    Jamen, vil han da ikke mere kendes ved danske kvinder uden tørklæde og hellang dragt?

    Tak til Søren Espersen for klarsyn og god satire. Teaterdirektøren er i den grad debatskabende. :) Sikke en underdanig mimose mand. Et stykke med (halv)bart og teatermanden får kvababbelser.

    Det kan godt være at han siger at det skyldes krav fra andre, men det er teaterdirektøren der vælger at fjerne plakaterne. Det er ham der viser at han lader sig skræmme af billeder med kvinder på.

    Kommentar af Janne — mandag 23. november 2009 @ 10:52

  3. Ja,ja…..der skæres hele tiden tynde skiver af islami-pølsen! snart er alle vi kvinder tildækket med affaldssække……..

    Kommentar af li — mandag 23. november 2009 @ 11:00

  4. Som altid er Søresn Espersen skarp. Lakmusprøven er fantastisk og udstiller gang på gang på gang, de som påregner sig selv den intellektuelle elite.

    OT og alligevel ikke: på side 19 nedrst i dagens JP kan man læse om antisemitisme i Hamborg. Her blev jødiske biografgængere til en film om jøder angrebet og fordrevet af venstrefacister fra Antiimperilistisk Center i skt. Pauli. Sagen har naturligvis været dysset ned i pressen – skulle vi lige prøve lakmusprøven igen og indsætte nazister………

    Den etniske udrensning er i fuld gang.

    Kommentar af Cicero — mandag 23. november 2009 @ 11:04

  5. Nullo Facchini fra Cantabile 2 har skrevet dette svar til Søren Espersen:

    “Debat: Replik: Søren Espersen er ude med riven på et usandt grundlag

    Af NULLO FACCHINI KUNSTNERISK LEDER, CANTABILE 2

    Forleden rettede MF Søren Espersen et voldsomt angreb mod mig baseret på fuldstændigt opdigtede præmisser. Jeg finder det anstødeligt, at en folkevalgt politiker giver sig i kast med personlige beskyldninger mod en medborger uden at sikre sig, at hans udlægning holder vand.

    Ifølge Søren Espersen har jeg, som leder af Cantabile 2, valgt at fjerne plakater for forestillingen ‘ Bombshells’ fra samtlige Vordingborgs butiksvinduer i forskrækkelse over en protest fra nogle mennesker af anden etnisk herkomst end dansk, der angiveligt skulle have følt sig stødt af plakaten.

    Det er helt forkert.

    SÅ VIDT JEG er orienteret, blev en enkelt plakat taget ned i en børnehave, fordi en dansk forælder havde følt sig stødt af den.

    Og der var et par butiksindehavere, der takkede nej til at hænge plakaten i deres vindue. En lokal avis syntes, det var en vældig interessant sag og fik det blæst op til en mini-Muhammed . Men Cantabile 2 selv har ikke følt noget pres over at skulle fjerne plakater, og vi har holdt fast i vores plakat til ‘ Bombshells’, fordi vi syntes, den var smuk. Når forestillingen har spillet rundt i landet i de sidste år, er plakaten blevet hængt op i sin oprindelige form, uden at der har været debat om det.

    SØREN ESPERSEN er enten så blåøjet, at han retter et personligt angreb mod mig uden at undersøge, om hans baggrundsviden om episoden faktisk svarer til virkeligheden.

    Eller også er Søren Espersen en gammel ræv med en lang erfaring i at manipulere medierne til at give ham spalteplads, og så er han ellers ligeglad med, om han citerer opdigtede fakta og bevidst krænker andre personer for at nå sine propagandistiske mål. Tja, vælg selv..

    Søren Espersen og Dansk Folkeparti har på det seneste været på et absurd korstog med kunstnerne som gidsler for at erobre en plads i offentlighedens bevidsthed som kulturradikale forkæmpere og frisindets vogtere. At de har brug for at grave en 1 ½ år gammel lokal og usand sag op til dette korstog, siger måske noget om, hvor svag en sag de står med.

    DANSK FOLKEPARTI lever af at grave grøfter og sætte konflikter i gang og har derfor brug for at sætte stærke modsætninger op, hvor man ikke kan være kulturradikal og respektfuld over for andre kulturer på samme tid. I Cantabile 2′ s virke bygger vi i stedet broer – vi er nysgerrige på, hvem de andre er, og møder dem gerne, samtidig med at vi holder fast i et eksperimenterende og grænsebrydende scenesprog. Det oplever vi ikke som en modsætning. Vi laver gerne forestillinger, hvor mange nationaliteter medvirker, næste år deltager vi f. eks. i Images of My World-festivalen med performere fra Syrien, Egypten og Mozambique. Vi har et lokalt, nationalt og internationalt fokus på samme tid – og mener ikke, der behøver at være modsætninger i det.

    AT JEG OG mit teater Cantabile 2 hverken er middelalderformørkede eller puritanske, kan enhver i øvrigt forvisse sig om ved at se vores nye forestilling ‘ Haiku’, som spiller på Pakhus 11 – plakaterne hænger rundt i hele København. Her kan alle se, at vi ikke ligger under for pres med hensyn til nøgenhed på plakater! Cantabile 2 er alt det, Dansk Folkeparti ikke er – så derfor er vi måske en naturlig fjende for partiet. Set i det perspektiv skal vi ikke undre os over, at en højreorienteret kulturpolitik med Dansk Folkeparti for bordenden er en trussel for den nytænkende internationalt orienterede del af dansk teater, vi befinder os i – med nedskæringer for både scenekunstudvalget og for egnsteatrene som resultat. Hvilket rammer et teater som Cantabile 2 hårdt.”

    (Politiken 04.11.2009)

    Kommentar af sandheden — mandag 23. november 2009 @ 12:21

  6. Igen udstiller Søren Espersen dobbelt moralen med spids og skarp pen, han rammer ganske præcist ned hvor det gør ondt og tak for det!

    Kunsten er at skabe, at vise verden på anderledes vis og vigtigst, at provokere vore dybere holdninger!
    Kunsten er at få vore tanker til at vandre nye veje, forholde os til vort samfund med kritiske briller og at vise os det, vi endnu ikke har forestillet os.

    Jeg ved ikke hvad den omtalte teater chef har tænkt, han har ihvertfald ikke tænkt som kunstner.

    Mvh
    Jens

    Kommentar af J. Hansen — mandag 23. november 2009 @ 13:26

  7. Her er en kvinde der ikke lader sig diktere af macho mænd. Skal hun så også fjernes fra det offentlige rum, kunne man spørge den debatskabende teaterdirektør i Vordingborg?

    “- Der stod tre mænd foran Natcaféen (diskotek i det indre København, red), og jeg skulle bare forbi. Men de ville ikke lade folk gå forbi, og så sagde jeg bare ‘Ej helt ærlig, flyt jer nu’. Så stod de bare og råbte skældsord, fortæller Susan til ekstrabladet.dk om hændelsen.
    Hun fik opbakning af sin kammerat Nikolaj, som gerningsmændene efterfølgende slog ned bagfra, før Susan fik én på hovedet.”

    h t t p://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/article1258899.ece

    Kommentar af Janne — mandag 23. november 2009 @ 13:33

  8. @”Sandheden”

    Hmmm..Det er vel let nok at efterprøve om der er tale om en dansk forælder der er blevet stødt eller der er tale om muslimer der er blevet fornærmede ?

    Kommentar af Per H — mandag 23. november 2009 @ 13:57

  9. 5.sandheden

    Jeg må sige at det brev er gevaldig godt skruet sammen, idet teaterdirektøren får rettet på en fejltagelse han mener er begået, han får fortalt hvor åben og progressiv han og hans teater er og han får desuden beklaget sig over ikke at få de bevilliger fra staten som han ønsker.

    Men – hvad angår hans nytænkning og mod så ville det være helt tidssvarende OM han havde sat et stykke teater op, hvor islams foragt for vantro og kvinder var temaet!

    Der er ingen nytænkning i at vise mere eller mindre afklædte damer på scenen og på plakater.

    Som de fleste andre indenfor i de rækker hvor teaterdirektøren bevæger sig går man hjertens gerne i kødet på alt og alle, herunder kristendommen .

    Men røre ved islam, Muhammed og hans muhammedanere ….

    Gode Mennesker som bl.a. teaterdirektøren er farlige for samfundet, da de medvirker til at holde almindelige mennesker døve og blinde overfor vores tids største trussel, nemlig islam og dens rettroende.

    Hvornår kommer vi til at opleve kunstnere gå i flæsket på islam/rettroende, disse virkelige og ægte fjender af alt hvad der er ikke-islamisk og som ikke er muslimer – og ikke nøjes med at tage fat på områder som hver eneste gang er en gratis omgang f.eks. kristendommen, nøgne kvinder, DF osv. osv.?

    Kommentar af Vivi Andersen — mandag 23. november 2009 @ 14:51

  10. Efter at have læst hele Søren Espersens blog indlæg og læst teater direktørens svar, sidder jeg med en ret flad fornemmelse over mit sidste indlæg!

    Da jeg normalt ikke beskylder nogen for at lyve, uden at have skudsikre beviser, må jeg tage Nullo Facchini´s ord for pålydende.

    Enten er Søren Espersen løbet med en halv vind, uden at ulejlige sig med at kontrollere supstansen i sine anklager…. eller….

    At en forældrer i en børne institution har fundet plakaten for meget, er vel ret beset dennes eget valg, baseret på overbevisning om hvad der er bedst for denne forældres barn. Om denne forældrer har den ene eller anden baggrund er vel egentligt ligegyldigt.
    Institutionen har åbenbart ment at der var så meget om det, at de har valgt at tage plakaten ned.

    Hvad en butik vælger at have hængende af 3. parts reklamer, må vel være op til den enkelte butikschef/ejer at afgøre!

    Selvcensur er er for så vidt en passende ting at udøve, den skulle gerne forhindre en i at sige ting som man ikke burde sige, misvisende, usande eller løgnagtige ting….
    Censur er tilgengæld forbudt! og kan aldrig genindføres, qua vores grundlov!

    Er egentligt lidt overraskende at Søren Espersen ikke omtaler det eneste nyere tilfælde i sin blog?

    Mvh
    Jens

    Kommentar af J. Hansen — mandag 23. november 2009 @ 14:55

  11. 5

    “DANSK FOLKEPARTI lever af at grave grøfter og sætte konflikter i gang og har derfor brug for at sætte stærke modsætninger op…”

    - skrives der bl.a. i posten ovenfor.

    Citatet kunne i stedet for skrives om til:

    “De kulturradikale (f.eks. Georg Brandes og Poul Henningsen og hans mor Agnes Henningsen, Edvard Brandes, I.P. Jacobsen (Fru Marie Grubbe), Otte Gelsted (lyrik), Herman Bang (Håbløse slægter og Stuk), Tom Kristensen (Hærværk) og mange flere… bl.a. Kjeld Abell (Skuespillet Melodien der blev væk og revyen Guderne te’r sig (med tekster af Poul Henningsen)), Hans Scherfig (Det forsømte forår – (med den berømte og berygtede Lektor Blomme)), Hans Kirk (Fiskerne), Tove Ditlevsen (Gift og Vilhelms værelse), Halfdan Rasmussen (Tosserier), Ib Spang Olsen (primært illustrationer, men også digte), Thorkild Bjørnvig (Pagten – med Karen Blixen), Klaus Rifbjerg (Den kroniske uskyld), Leif Panduro (Rend mig i traditionerne og De uanstændige), Benny Andersen (Svantes lykkelige dag og Den musikalske ål (lyrik) og den samfundskritiske bog Her i reservatet) og ikke at forglemme Brøgger (Fri os fra kærligheden) osv. – og jeg kunne nævne mange flere, men dem må I selv nævne og ikke mindst huske) lever af at grave grøfter og sætte konflikter i gang og har derfor brug for at sætte stærke modsætninger op…”

    Det tror jeg bare at Georg Brandes og Poul Henningsen ville være meget kede af. Det ville ovennævnte danske kunstnere også. Jeg synes da heller ikke at det er rigtigt. Jeg synes ikke at ovennævnte kunstnere har levet af og har (haft) brug for at grave grøfter. Således heller ikke politiker Søren Espersen. De og han har blot bedrevet befriende kultur- og samfundskritik og har sat alt og alle under debat. Alt.

    Søren Espersens kulturkritiske og revsende linie og fokus er nøjagtig lige så nødvendig og vital for et demokratisk og mangfoldigt samfund som PH’s linie og fokus var – og som Georg Brandes ditto. Og som de andre ærkedanske kulturpersonligheders linie og fokus var. Det er dansk kulturkritik og -analyse når det er bedst – kulturkritik er et dansk særkende og brand – og det har Danmark og danskere en lang og befriende tradition for at lave.

    At fjerne kultur- og samfundskritik fra Danmark er det samme som at gøre Danmark udansk.

    Søren Espersen er desværre bare en af de få der forsøger at holde liv i det ærke danske åndehul – den uforfærdede, sprælske og kulturkritiske tradition. Og det synes mange ikke om. Mærkeligt nok heller ikke kunstnere – og andre mennesker der lever af kunst og ytringsfrihed og udtryk og spræl. Ret ironisk i grunden.

    Søren Espersen er en af vor tids mest uforfærdede danske samfundsrevsere. Han er bare ikke den første – og eneste danske – som eksemplerne ovenover viser – og forhåbentlig heller ikke den sidste. Søren Espersen står nemlig på en lang og spændende og meget dansk tradition.

    Søren Espersen – og DF – møder noget af samme massive modstand som de kulturradikale – bl.a. Poul Henningsen – engang mødte i Danmark.

    Fra mange sider af forsøger man nu at binde Søren Espersen og DF på mund og hånd så at sige. Må han og DF blot aldrig lade sig kue af den offentlige (f.eks. den multikulturelle) menings bedøvende og intolerante dyne.

    Kommentar af Janne — mandag 23. november 2009 @ 16:49

  12. @ Janne

    Det citat du bruger er taget ud af et svar som en tilsyneladende forurettet teater direktør har skrevet.
    Hvis du, ubegrundet, var blevet beskyldt for at lave knæfald for radikalt regligøse…. hvordan ville dit svar så have lydt?
    At anklage en person for at give efter overfor muslimer, må vel i din verden være noget af det mest fornærmende?

    Det må vel være det der står tilbage, at Søren Espersen åbenbart har anklaget en uskyldig mand….
    Om han ikke har gjort sit hjemme arbejde godt nok… eller helt bevidst har brugt en and til at komme frem med hans synspunkter, er ret sikkert for den uskyldige ikke det vigtigste…

    Mvh
    Jens

    Kommentar af J. Hansen — mandag 23. november 2009 @ 17:24

  13. Her er det så på sin plads at nævne at de tre butikker i vordingborg der ikke ville have plakaterne op var de såkaldte “etniske” butikker.
    måske derfor blev der en meget lille sag ud af det.
    Hvad den “danske” forælder angår er det vel i orden at “brokke” sig , men at det mest kulturglade folkefærd ,pædagogerne,straks hiver plakaten ned , kan da undre , når nu Nullo rent politisk og verdensanskuende er på linie med dem. Det kan kun være frygt!!!!!
    Sjovt nok bliver Bilkas katalog aldrig forbudt selv om halvdelen af tøjsiderne er med kvinder og børn i dejligt undertøj!!!!!!!

    Kommentar af father — tirsdag 24. november 2009 @ 02:03

  14. Det er helt ude i hampen med at nogle mennesker ’af anden etnisk herkomst’ havde følt sig stødt over plakaten. For os danske mænd, der endnu ikke har været i bukserne på en muslimsk pige m/u tørklæde er der måske muligheder her: http://www.muslima.com/results/searchresults.cfm?searchtype=1&sortby=12&gender_sought=254&searchview=1&cache=1
    Go for it! Score-Kaj!

    Kommentar af anti-marx anno dazumahl — tirsdag 24. november 2009 @ 17:40

  15. @ Jens Hansen (igen)

    “Selvcensur er er for så vidt en passende ting at udøve, den skulle gerne forhindre en i at sige ting som man ikke burde sige, misvisende, usande eller løgnagtige ting….”

    Tøger, er det dig … ??????

    Kommentar af DaLi — onsdag 25. november 2009 @ 10:50

  16. 12

    J. Hansen

    “At anklage en person for at give efter overfor muslimer, må vel i din verden være noget af det mest fornærmende?”

    Dit udsagn er klassisk, for du får det næsten til at lyde som om alle muslimer er ens og har samme præferencer og syn på tingene. Det er de langt fra.

    Se de store linier i de mange eksempler på censur på grund af islam i Danmark og i mange andre lande. Også muslimer kommer i klemme på grund af censur. Også de mister frihed og valgmuligheder.

    Her er en del af en god dansk sang, der vælger FRIHED frem for (religiøs) tyranni.

    Det er den danske, kulturradikale og uforfærdede Poul Henningsen der har lavet teksten. Sangen er fra 1940. Jeg ville linke til sangen på nettet via google. Men tænk sig, den findes slet ikke dér i den danske udgave med Liva Weel.

    “Møde hvad der venter os,

    og ingen ved hvordan det går.

    Bære skæbnen uden trods,

    hvad der så forestår.

    Glad ved hver en venlighed,

    men uden tro at det blir ved.

    Søge fred idet vi ved,

    at vi har ingen krav på fred.

    Man binder os på mund og hånd,

    men man kan ikke binde ånd,

    og ingen er fangne,

    når tanken er fri.

    Vi har en indre fæstning her

    som styrkes i sit eget værd,

    når bare vi kæmper for det vi ka li.

    Den som holder sjælen rank kan aldrig blie træl.

    Ingen kan regere det som vi bestemmer sel.

    Det lover vi med hånd og mund

    i mørket før en morgenstund,

    at drømmen om frihed bi ir aldrig forbi.”

    Videre står der på hjemmesiden:

    “Fra ‘Dyveke’ 1940, sunget af Liva Weel. ‘Man binder os på mund og hånd’ er en af de revyviser, som PH skrev under besættelsen, og typisk for ham går teksten lige til censurens streg – og måske lidt over. Senere kom han på nazisternes sorte liste og måtte flygte til Sverige over hals og hoved.”

    h t t p://www.festabc.dk/frontpage.aspx?id=0&type=1&dbid=aa38eaf3-b7fb-4520-b010-f8a1b81c49b1

    Kommentar af Janne — onsdag 25. november 2009 @ 12:54

  17. @ DaLi

    Jeg er kun mig og ikke en anden. Så nej jeg er ikke Tøger…

    Jeg fandt siden her, da en i min omgangskreds postede et link til noget der var skrevet her og jeg har siden fundet et par af tingene værd at kommentere på.

    @ Janne

    Nej, jeg siger ikke alle muslimer er ens. Jeg siger ikke at alle har radikale holdninger. Jeg siger end ikke at mange af dem har, da det i mine ører lyder som flertallet.

    Nu er det ligesom ret begrænset, hvad jeg har set af censur i danmark.
    Jeg har set eksempler på selvsencur, som i visse tilfælde har forekommet mig lettere grin/pinagtig.

    Jeg kan dog ikke se så bredt, at jeg overser at en enkelt mand bliver tromlet fra christianborg!
    Netop de valgte politikkere, bør om nogen være sikre på at det de siger er rigtigt. Der er faktisk nogen som lytter til det de siger….

    Mvh
    Jens

    Kommentar af J. Hansen — onsdag 25. november 2009 @ 18:48

RSS af kommentarer til dette indlæg.

Skriv en kommentar

Linjer og afsnit brydes automatisk, e-mail-adresse vises aldrig. Tilladt HTML: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 


Kalender
september 2010
m ti o to f l s
« aug    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  


Arkivet

Kronologisk:



Kategorisk:

Listen over kategorier mangler pt. grundet tekniske problemer.

Men I kan støtte demokratiet i Sverige ved at klikke på det følgende link og dermed modvirke Google-bomben:
Sverigedemokraterne


Blogs



    Norge



Israel-palæstina







Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP