27. marts 2011

Offentlig støtte til Abdol-Hamid klanens integrationsprojekt…

Asmaa Abdol-Hamid har en stor familie. Hele fire af hendes søskende deltager for tiden i teaterstykket 5240 Act Now, der naturligvis er et støttet af Odense By- og kulturforvaltning. Mere hos Hodjanerne. Se evt. 540Actnow.dk og Flickr.

“Forum Teater skabtes som en teknik, der havde til formål at give enhver mulighed for at anvende teatret som et brugbart kommunikationsmiddel… I dag er Forum Teater formelt anerkendt af UNESCO, som et af de mest brugbare værktøjer til at skabe social forandring.” (Metode, 5240Actnow.dk)

(5240 Act Now inkl. Safaa, Alaa, Fatema og Tarek Abdol Hamid – med bedekæde)

Fyens Stiftstidende om Tarek Abdol-Hamid, der også kalder sig Tarek Kerat (18. august 2006, Pige krænket, slået og truet).

“Han er tidligere dømt for vold og trusler mod vidner. Og nu har en 18-årig Svendborgpige netop anmeldt ham for sex-krænkelse, vold og trusler på livet efter et diskoteksbesøg. … forseelsen er begået under mandens prøveløsladelse fra sidste dom… På diskoteket begyndte manden, som hun har set før, men ikke kender, at beføle hende på brysterne. Hun skubbede ham væk. Den 18-årige pige og en veninde forlod nu diskoteket – chokerede over krænkelsen.

Uden for Crazy Daisy stod hun nu med nogle venner og veninder, da libaneseren dukkede op. Han kaldte hende ifølge vidner en “luderkælling” og truede med at slå hendes familie ihjel. Og også pigen.

– Jeg kender folk fra Odense, der kan ordne den slags, så hun forsvinder, sagde den 26-årige…

Pigen forsvandt fra stedet, men han fulgte efter. Ved krydset Møllergade-Klosterstræde kan det godt være, pigen skubbede lidt til ham. I hvert fald gav han hende et puf, så hun faldt om og slog hovedet i faldet. Da hun vågnede, blev hun ifølge vidner slået og sparket i ansigt og mave af manden, så hun måtte indlægges på Sygehus Fyn til observation for hjernerystelse.”

Oploadet Kl. 17:05 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer


9. juli 2008

Asmaas tørklæde & Tareks kvindesyn – to alen af et stykke

Noget af en kioskbasker Se og Hør i dag lancerer med to års forsinkelse. Der går i sagens natur en lige linie fra Asmaas fasttømrende tørklæde til Tarek Abdol-Hamids syn på ikke tildækkede kvinder og efterfølgende voldsdom. Man må undrer sig over, at det skulle tage medierne to år at få hsitorien frem i lyset. Fra Asmaa Abdol-Hamid: Bror dømt for kvindevold.

“… kvindesagsforkæmperen Asmaa Abdol-Hamid har en bror, som mener, at kvinder skal slås ned, hvis de afviser en mands tilnærmelser.

Den holdning viste 27-årige Tarek Abdol-Hamid med al tydelighed en aften på Crazy Daisy i Svendborg, hvor han gjorde sig til over for fotomodellen Sofie… Episoden udviklede sig til en regulær voldssag. Ifølge domsudskrifterne fra sagen skete der følgende: På diskoteket lægger Tarek an på den unge model ved at gribe hende om taljen og tage hende på brysterne.

Hun afviser ham blankt ved at skubbe ham væk. I første omgang bliver dette mødt med et vredesudbrud fra Tarek, hvor han kalder hende ”fucking luder” og ”kælling”.

Efter det voldsomme optrin forlader pigen i hast diskoteket sammen med sin veninde. Men Tarek følger efter.

– Jeg kender nogle mennesker i Odense. Bare vent, din familie skal dø, lyder det fra den forsmåede bejler, som løber op til den skræmte model og skriger hende ind i ansigtet.

Skrigeriet efterfølges af et skub, der sender Sofie i asfalten. Hun rammer jorden hårdt, slår hovedet og besvimer, hvilket dog ikke forhindrer Tarek i at slå hende i ansigtet og sparke hende i maven.

Episoden koster Abdol-Hamid seks måneder i fængsel – hans tredje dom siden 2003. Tarek Abdol-Hamid er tidligere straffet for bl.a. vold, tyveri og trusler på livet.

Ritzaus Bureau tog ikke historien, og den er derfor ikke at finde på DR Online (P4 Fyn undtaget).

Familien Abdol-Hamid illustrerer på skræmmende vis dansk integrationspolitik. Asmaa afviser dansk kultur på alle tænkelige måder, og bifalder eksempelvis mord på danske soldater. Søstrene Alaa og Safaa virker efter avisartikler at dømme som tro kopier af deres storesøster. Storebror Tarek fastholder i lighed med den øvrige familie et islamisk kvindesyn, der konkret udmønter sig i vold mod en ikke-tørklæde-klædt dansk pige – kaldet ‘luder’. En uge efter episoden kommer det danske modsvar: Asmaas lillesøster Fatima får det ærefulde erhverv, at overrække Kronprinsesse Mary blomster, da hun gæster Vollsmose i et forsøg på inkludere bydelen i kongedømmet. They say jump, you say how high.

  • 23/8-06 Fyens Stiftstidende – Fatima skal give Mary blomster (lillesøster Fatima).
  • 23/6-08 Nyhedsavisen – Asmaas søstre til kamp for tørklædet (lillesøstre Alaa og Safaa).
  • Sagen er tidligere beskrevet.

  • 18/8-06 Fyens Stiftstidende – Pige krænket, slået og truet (ikke online).
  • “Troværdigheden hos en 26-årig mand med rødder i Libanon viste sig utilstrækkelig. Han er tidligere dømt for vold og trusler mod vidner. Og nu har en 18-årig Svendborgpige netop anmeldt ham for sex-krænkelse, vold og trusler på livet efter et diskoteksbesøg.

    … forseelsen er begået under mandens prøveløsladelse fra sidste dom… På diskoteket begyndte manden, som hun har set før, men ikke kender, at beføle hende på brysterne. Hun skubbede ham væk. Den 18-årige pige og en veninde forlod nu diskoteket – chokerede over krænkelsen.

    Uden for Crazy Daisy stod hun nu med nogle venner og veninder, da libaneseren dukkede op. Han kaldte hende ifølge vidner en “luderkælling” og truede med at slå hendes familie ihjel. Og også pigen.

    – Jeg kender folk fra Odense, der kan ordne den slags, så hun forsvinder, sagde den 26-årige, som ifølge eget udsagn forlod Vollsmose for to år siden for at flytte til fredeligere Svendborg .

    Pigen forsvandt fra stedet, men han fulgte efter. Ved krydset Møllergade-Klosterstræde kan det godt være, pigen skubbede lidt til ham. I hvert fald gav han hende et puf, så hun faldt om og slog hovedet i faldet. Da hun vågnede, blev hun ifølge vidner slået og sparket i ansigt og mave af manden, så hun måtte indlægges på Sygehus Fyn til observation for hjernerystelse.

    Går man længere tilbage, så er der mere stof til eftertanke.

  • 2/6-99 Jyllandsposten – Unge stødte sammen med politiet (ikke online; Tarek, den passive iagttager).
  • “Glasskår fra en ødelagt rude i en politibil og spredte flisestykker på parkeringspladsen foran en stor boligblok i Odense-bydelen Vollsmose var i går det synlige bevis på mandag aftens opgør mellem politi og hundreder af unge mennesker med flygtninge-indvandrerbaggrund.

    Flere vidner fortalte, at 200-300 mennesker ved 22-tiden var samlet på parkeringspladsen foran et otte-etagers højhus i Bøgeparken. “Der var godt gang i den herude. Flere unge var aggressive og kastede med sten efter politiet, som måtte trække sig tilbage,” fortæller 18-årige Tarek Abdol-Hamid, der bor i boligblokken. På grund af renovering var fliser på størrelse med telefonbøger lette at få fat på for de ophidsede unge, fortrinsvis palæstinensere. “De knækkede fliserne i mindre stykker for at kaste med dem. Da politiet først truede med at bruge hunde, og senere gjorde alvor af det, blev det vildt,” siger Tarek Abdol-Hamid.”

  • 29/8-99 Berlingske Tidende – En fredag nat i voldens by (ikke online; Tarek, den fredelige majoritet).
  • “Klokken er lidt over to natten til lørdag. Vi befinder os på parkeringspladsen lige bag ved Brandts Passage i Odense, der landet over er berømt for sit kunstmuseum og fornemme arkitektur. Men blandt odenseanere er området i Odenses bymidte mere kendt for at være et af de foretrukne opholdssteder for den hårde kerne af andengenerationsindvandrere, der igennem længere tid har terroriseret byen med voldelige overfald og truende adfærd…

    Da vi lidt senere går en tur op igennem det forbavsende tomme hovedstrøg, Vestergade, møder vi to piger, der føler sig meget påvirket af den seneste tids begivenheder. »Jeg er nok blevet en smule paranoid og kigger mig hele tiden bagud. Hvis jeg går ud, sørger jeg altid for at være sammen med nogen,« siger 18-årige Malene Jeppesen, der er på vej på diskotek med sin veninde, Tanja Murphy, der er 20 år gammel. Selvom hun også frygter at blive overfaldet, kan det dog ikke holde hende fra at gå i byen. »Man skal også tænke på, at det kun er en lille gruppe, der er voldelig. Efter at alt det her er sket, er min mor nærmest blevet bange for alle udlændinge, og jeg tror, at der er mange af de lidt ældre, der har det sådan. Men der er jo masser af andengenerationsindvandrere, der er gode nok. Og det er synd, at en lille gruppe ødelægger det for alle de andre,« siger hun. Og det synspunkt møder stor forståelse hos de tre venner, Tarek Abdol -Hamid , Mohammad Mansour og Said Hassan, som på deres nattefærd gennem Odenses gader konstant bliver mødt med tavshed og undvigende blikke. »Danskerne burde være fornuftige nok til at vide, at det kun er nogle få, der laver ballade. Men når vi kommer gående på gaden, kan vi tydeligt mærke, at folk er bange for os. Og det er vel egentlig ikke så mærkeligt, når de gennem medierne kun hører om dem, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt,« siger 19-årige Mohammad Mansour, der læser HHX på Tietgenskolen i Odense. Alle tre er irriterede over, at det hidtil ikke er lykkedes at få sat en effektiv stopper overfor den såkaldte hårde kerne, som de udmærket kender fra Vollsmose, hvor Said Hassan og Tarek Abdol -Hamid bor…

    »De skulle lukkes inde i meget længere tid. Måske på en lukket institution, hvor man kunne prøve at hjælpe dem til at komme i gang med en uddannelse. Problemet er jo, at de har alt for meget fritid og går og keder sig. Men så længe at myndighederne giver dem penge for ikke at lave noget, bliver det svært at få dem i gang. Det giver jo mere at være på bistandshjælp end at være på SU,« siger Tarek Abdol-Hamid, der også har en anden forklaring på, at en lille gruppe af andengenerationsindvandrere er blevet tabt på gulvet: »Det er simpelthen et spørgsmål om, hvordan man er vokset op. Hvis man ikke har haft en far eller en onkel som forbillede, da man var barn, er der to muligheder. Enten tænker man, at man har en mor og nogle søskende, som man skal passe på. Eller også er man ligeglad med familien og bruger al sin tid på at drikke og gå i byen sammen med andre, der tænker på samme måde. Og så begynder det at gå galt,« siger han.

    Diverse.

  • 9/7-08 Nyhedsavisen – Gammel voldssag forfølger Asmaas bror.
  • “Se og Hør ‘glemte’ dog at fortælle, at det var helt tilbage i 2006, at venstrefløjspolitikerens bror, Tarek Abdol-Hamid, blev idømt seks måneders fængsel for overfald mod en ung kvinde på et diskotek i Svendborg.” (kilde: Ekstra Bladet).

  • 9/7-08 Snaphanen – “Din familie skal dø, fucking luder og kælling” (øvrige medier nævner ikke de tre domme).
  • Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper