20. august 2021

Hjem?: Ufiltreret idioti fra Enhedslistens Rosa Lund, “Vi skal have alle tolke, lokalt ansatte… hjem!”

Revolutionen lader vente på sig, men der er mange veje til borgerkrigen, der kan bane vejen for ‘den sande socialisme’. Rosa Lund vil eksempelvis have afghanere ‘hjem’ fra Kabul, formentligt pashtunere, der aldrig har været i Danmark. De flygter angiveligt fra Taliban, for at kæmpe for homo- og kvinderettigheder. Hun vil sikkert også mene, at de er højtuddannede, omend intet tyder på det. Folk der tror at de kan sidde flere timer på vingen af et flyvende C-17 transportfly, kan næppe bidrage med andet end… en stemme på Enhedslisten.

(Rosa Lund på Facebook, 19. august 2021)

“De første evakuerede fra Afghanistan er i sikkerhed i Danmark nu ❤️
Vi skal have alle tolke, lokalt ansatte, ambassadeansatte og familier hjem!
(Rosa Lund, 19. august 2021)

(Rosa Lund uden filter: Afghanere flygter for at kæmpe for homorettigheder)

(Afghaner giver thumbs up før take-off)

“…frantic Afghan stowaways filming themselves as they cling to a US plane moments before some fell hundreds of feet to their death. The latest video apparently shows the desperate civilians taking selfies and giving the thumbs up as it takes off from Kabul airport with crowds below cheering on.” (The Sun, 17. august 2021)

Oploadet Kl. 02:45 af Kim Møller — Direkte link88 kommentarer


1. juli 2021

Rød front: Fra Enhedslistens demokrati- og retsordfører Rosa Lund til dømte medlemmer af AFA/Redox

Under den store retssag mod venstreradikale Redox i 2013-14 kom det frem, at Enhedslisten-MF’er Rosa Lund delte adresse med en Tue Jakobsen (tidl. Simon Hansen, født 1986), der var sigtet, men blev frikendt i sagen. Hun røg ud af Folketinget i 2015, men blev genvalgt i 2019, og er i dag partiets ‘demokratiordfører’ og ‘retsordfører’.

Den slags er værd at huske på, når hun i dag på Facebook hyggesludrer indforstået med Andreas Bjerring Tobiassen (tidl. Hartmeyer, født 1984), der under nævnte retssag blev dømt for politisk motiveret hærværk, og besiddelse af hacket materiale. Redox-serveren med oplysninger om op imod 6.000 politiske modstandere, var fysisk placeret hos Henning Hartmeyer, Bjerring Tobiassens far. Begge er organiseret i Enhedslisten Fredericia, og stiller op som henholdsvis nummer 5 og 7 til det kommende kommunalvalg.

Der er aldrig langt fra Enhedslisten til Antifascistisk Aktion og Researchkollektivet Redox, og næste gang den røde demokrati- og retsordfører problematiserer Generation Identitærs demokratiske aktivisme, så ved man hvorfor.

(Collage: Rosa Lund og Andreas Bjerring Tobiassen på Facebook, 23. marts 2020)

(Rosa Lund liker AFA-leder Andreas Rasmussens tweet, 20. juni 2021)



12. marts 2021

Rosa Lund: Novo Nordisk belønnede måske direktør for ikke at ‘presse på for en off vaccineproduktion’

Selvom tidligere Enhedslisten-politikere er gået direkte over i NGO’ere, så finder Rosa Lund det problematisk, at direktør for Lægemiddelstyrelsen Thomas Senderovitz har fået job hos Novo Nordisk. Lund mener, at det kunne være en belønning, baseret på mistanken om at han måske har ‘modarbejdet offentlig vaccineproduktion’. Der var bare lige en detalje: Novo Nordisk producerer ikke vacciner. Fra et interview i Politiken.

Politiken: Vil du ikke skære det helt ud i pap, hvad logikken er i, at Novo skulle tilbyde ham en – går jeg ud fra – vellønnet post, fordi at han så skulle have modarbejdet offentlig vaccineproduktion, når Novo ikke laver vacciner?

Rosa Lund: Jeg tænker, at Novo tilbyder ham det job, fordi han sidder på en meget specialiseret viden fra Lægemiddelstyrelsen. Og jeg siger bare, at så længe det kan syne af, at der er blevet gjort nogle tjenester, så er der et problem.

Politiken: Synes du, det syner af, at han har gjort Novo en tjeneste ved at modarbejde offentlig vaccineproduktion?

Rosa Lund: Jeg synes, det er nemt at komme til at mistænke, at der er blevet gjort nogle tjenester. Ikke nødvendigvis om vacciner, det var bare lige det eksempel, jeg selv kunne komme på, da jeg skrev mit tweet.

Politiken: Altså at han skulle være i lommen på dem?

Rosa Lund: Ja….

(Rosa Lund på Twitter, 9. marts 2021)

“‘Min far var medlem af DKU, min mor var medlem af VS,’ fortæller Enhedslistens Rosa Lund, som er opkaldt efter den socialistiske heltinde Rosa Luxemburg, der døde en brutal død som martyr for sagen.” (Weekendavisen, 11. marts 2011)

(DDR-frimærke med Rosa Luxemburg, 1955)

Oploadet Kl. 02:20 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


6. december 2020

Nørmark: Rosa Lund og Bwalya ser hudfarver, hvor ‘lokalsamfundet på Bornholm faktisk ser individer’

Dennis Nørmark er mere liberal end godt er, men kritikken af ‘den politiske elite og Københavns stærke antiracistiske miljø’ er ret så præcis. God kommentar om årets mest omtalte drab i Weekendavisen – De farveblinde.

“… For en storbygruppering af meningsdannere er det ganske enkelt usandsynligt, at folk fra en lavere socialklasse end deres egen har sorte venner. De har igennem årtier gået og fortalt hinanden, at kældermenneskene ude fra Udkantsdanmark er uoplyste bonderøve, der slet ikke er i stand til at mestre den slags tolerance og menneskeligt storsind, der skal til for at have en sort ven. …

Men hvis man kender lidt til samfundets socialklasser, vil man vide, at lige præcis ‘de farvede’ altid har boet dør om dør med samfundets underklasser. … Til gengæld synes jeg, det er mere relevant at spørge om, hvor mange gode venner blandt muslimske indvandrere storbyeliten selv kan tælle på fingrene? Hvor mange Mohammeder og Samiraer sidder bænket omkring bordene på Østerbro og i Nordsjælland til den hvide overklasses parmiddage?

I virkeligheden er spørgsmålet her, hvem der egentlig er de farveblinde, og hvem der åbenbart ikke magter at tænke om en sort mand på Bornholm, at han kan have ret mange andre identiteter end bare sin hudfarve?

Jeg kan sagtens forestille mig, at en ung hvid mand fra Bornholm kan være frustreret over alle de indvandrere, som overklassen igennem tiden har lukket ind i hans land, og blive politisk vakt til, dumt og provokerende, at tatovere et hagekors på sig selv i afmagt og frustration og rumme denne vrede i samme hoved, som tænker, at hans gode ven Phillip naturligvis ikke er ‘én af dem’. Det kan jeg forestille mig, fordi jeg har set det i mit liv mange gange. Noget er politisk holdning, noget andet nære venskaber.

Spørgsmålet er, om det i virkeligheden ikke er Rosa Lund og Bwalya Sørensen og andre fra det antiracistiske heppekor i storbyen, der ikke længere magter at lave den samme skelnen? Om det ikke er dem, der kun ser farver, hvor lokalsamfundet på Bornholm faktisk ser individer?

(Politiken, forside, 6. juli 2020)

“Jeg forstår godt, folk tænker, det er racisme. M er fremmedfjendsk i den forstand, at han er imod dem, der kommer hertil og ikke integrerer sig. Men ikke dem, der er født her. Jeg er selv halvt pakistaner. Ham, der blev slået ihjel, var halvt afrikaner, vennegruppen består af folk i alle farver. Og han har aldrig sagt så meget som ét grimt ord til os. Spørg hvem som helst på øen. Det her er ikke racisme.” (Emma Saksaa, cit. fra Weekendavisen, 2020)



2. december 2020

Rosa Lund: Jeg er ligeså bange for ‘islamister’, som jeg er for ‘abortmodstandere’, ‘den katolske kirke’

Jeg har aldrig helt forstået, hvorfor medierne betragter Enhedslisten som et demokratisk parti. Partiet ønsker en ‘revolution’, og når de taler om et ‘et socialistisk demokrati’, kan det vanskeligt forstås som noget, der lader sig forene med Grundlovens rammer for det folkelige demokrati. Eksempelvis noteres det i principprogrammet, at det af partiet ønskede samfund vil kæmpe for internationalt samarbejde mellem ‘forskellige fremtidige socialistiske demokratier’. Østblokkens kommunistiske utopi igen igen. Flere arbejdslejre. Flere massegrave.

At Rosa Lund må forventes at gå ind for et afskaffelse af Grundloven, hvis første kapitel definitivt blokerer for etableringen af et ’socialistisk demokrati’, afholder hende ikke fra at bruge demokrati som argument i politiske debatter. Fornyligt debatterede hun som ordfører et lovforslag ‘om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer’. Her forklarede hun, at hun er ligeså bange for ‘islamister’, som hun er for ‘abortmodstandere og den katolske kirke i Polen’.

Bemærk hendes leg med ord. Islamister der vil afskaffe demokratiet, sammenlignes med abortmodstandere der undergraver/undertrykker/underminerer demokratiet. Der er solidt flertal for den vedtagne lovgivning i Polen, og den logiske slutning må være, at hun mener polakkerne blokerer for demokrati i Polen. Det må så være den socialistiske afart, landet var underlagt indtil Muren faldt.

Interview med Enhedslistens Rosa Lund i Kristeligt Dagblad – Folketingspolitiker: Jeg er lige så bange for abortmodstandere som for islamister.

“Hvorfor er du lige så bange for abortmodstandere som for islamister?

‘Fordi jeg er bange for alle, der undertrykker vores demokrati, og for alle, der undertrykker retten til egen krop. Det at undertrykke demokratiet er jo lige slemt, uanset om det er dig eller mig, der gør det. Det er jo ikke et nobelt formål at undertrykke demokratiet, det er noget møg.’

Er der ikke forskel på at ønske en konkret lov fra 1973 ændret og at modarbejde eller underminere demokratiet?

‘Jo, men jeg synes jo, at det at fjerne retten til at bestemme over egen krop er med til at undergrave demokratiet. Det, at vi selv bestemmer over vores kroppe, er da en central del af det at leve i et demokratisk land, der bygger på menneskerettigheder.

Det Etiske Råd har skrevet, at ‘den gravide kvinde og fosteret kan betragtes som to selvstændige individer, som begge er beskyttelsesværdige’. Underminerer man demokratiet, hvis man ønsker at beskytte fosteret frem for kvinden?

‘Jeg synes, det underminerer vores samfund, der er bygget på ligestilling mellem kønnene, at kvinden ikke kan bestemme over sin egen krop. … Jeg har den præmis, at jeg synes, det er rigtig godt, at vi har ret til fri abort i Danmark, fordi det styrker ligestillingen mellem kønnene, og jeg synes, det er vigtigt i et demokrati, at der er ligestilling mellem kønnene.'”

(Rosa Lund i Folketinget, 19. november 2020; Foto: FT.dk)

“… tak til fru Marie Krarup for en spændende tale, vil jeg sige. For det ligger vel indlejret i demokratiet og i de rettigheder, som vi har bygget Danmark op på, at man ikke gør forskel, altså at man netop ikke gør forskel; at man netop ikke siger, at de mennesker herovre, som vi er meget uenige med, må ikke donere, mens de mennesker derovre, som vi også er meget uenige med, gerne må. Jeg tænker f.eks. på meget stærkt kristne, som er modstandere af abort. Jeg mener, det er en grundlæggende rettighed, kvinden har til sin egen krop, og jeg mener da ikke, at vi skal tage imod donationer fra mennesker, som vil fremme den dagsorden, at kvinden ikke længere skulle bestemme over sin egen krop. Derfor synes jeg faktisk, det er ret vigtigt, at man ikke gør forskel. …

At sikre demokrati og menneskerettigheder er nemlig en dagsorden, som ligger os meget på sinde i Enhedslisten…

Misforstå mig ikke, for jeg synes, det er rigtig vigtigt, at vi sikrer demokrati og frihedsrettigheder, men jeg bliver bekymret over det her lovforslag, for jeg synes, det ligner en politiseret forbudsliste, og derfor synes jeg, det er vigtigt, at vi bliver mere præcise. Men jeg synes også, det er vigtigt, at vi tager en diskussion af, hvad det her egentlig handler om, for jeg vil sige, at ekstreme religioner og ekstreme ideologer er lige farlige, uanset hvor de kommer fra. Jeg er sådan set lige så bange for islamister, der undertrykker demokrati, som jeg er bange for Tyrkiet, der undertrykker demokrati, som jeg er bange for Kina, der undertrykker demokrati, som jeg er bange for abortmodstandere og den katolske kirke i Polen, der undertrykker demokrati. Det er vigtigt for mig, at vi forsvarer vores demokrati i Danmark mod alle disse trusler…” (Rosa Lund under L81-1. behandling, 19. november 2020)



10. november 2020

Eva Selsing: “Disse voldtægter er en konsekvens af din, Rosa Lund, og dine meningsfællers politik.”

Livet er fuld er svære valg, og ligesom man ikke kan svømme uden at blive våd, så kan man heller ikke kæmpe både for feminisme og mellemøstlig indvandring. Det ene udelukker det andet. Befriende replik af Eva Selsing til Enhedslistens Rosa Lund. Fra Berlingske.dk – Rosa Lunds politiske ansvar for voldtægter.

“… I replikken til mig skriver hun desuden, at jeg skulle mene, at ‘man ikke kan være modstander af sexisme og vold mod kvinder og samtidig være tilhænger af, at Danmark skal hjælpe de mennesker, der er drevet på flugt fra krig og hungersnød. Det er som at blande æbler og pærer.’

Men det er lige præcis ikke at blande æble og pærer. Det handler om, at politiske valg har konsekvenser. Der går en lige linje fra Lunds flygtninge- og indvandringspolitik til danske kvinders manglende sikkerhed. Nu er det trods alt de færreste politikere, der vil det onde. Men derfor kan politiske valg godt have onde konsekvenser.

… Hun vil gerne være humanistisk. Importere et stort antal mænd fra Mellemøsten til Danmark, hvor mange af dem utvivlsomt vil få et bedre liv. Rosas politiske valg har desværre bare nogle dybt alvorlige konsekvenser, som stort set alle danskere er ulykkeligt bevidste om. Og flere voldtægter og chikane af danske kvinder er én af de barske konsekvenser. …

Enhedslisten, Rosa Lund, Det Radikale Venstre og andre ekstremister på venstrefløjen skylder danskerne at være ærlige om deres politiske prioritering. Hvis der står en ung mand fra Mellemøsten og en 25-årig enlig mor på kontanthjælp i Ishøj, så vælger I omsorgen for den spændende unge mand. Prisen for denne prioritering er, at danske kvinder i øget grad bliver chikaneret og voldtaget. Og det er en pris, de såkaldte humanister er villige til at betale. …

Så nej, Rosa Lund og meningsfæller: I er ikke på kvindernes side. I er på de indvandrede mænds side.

Søstersolidariteten ophører dér, hvor islamprojektet begynder. Dét er jeres sag. Fri mig for de udspekulerede løgne om, at I bekymrer jer om alle kvinder. Det gør I bevisligt ikke. Tværtimod; jeres kamp for mere indvandring har modbydelige, farlige konsekvenser for uskyldige danske piger og kvinder.

Ødelagte liv, ofret for jeres humanisme. Pigerne er bare æg til jeres omelet. Disse voldtægter er en konsekvens af din, Rosa Lund, og dine meningsfællers politik. Det er jeres valg. Stå dog ved det.”

(31-årige Cecilie, voldtaget af 17-årig somalier i Taastrupgaard, maj 2020)



26. august 2020

Rosa Lunds 3-5.000 årlige tilfælde af racistisk-motiveret vold: “… behæftet med betydelig usikkerhed”

Forleden proklamerede enhedslistens Rosa Lund i en P1 debat, at der årligt begås mellem 3.000 og 5.000 tilfælde af ‘racistisk-motiveret vold’ herhjemme, og pointerede, at det aldrig anmeldes. Politiet har derfor, jf. Enhedslisten, brug for flere ressoucer og ‘mere uddannelse’. Der er mange måder at opgøre kriminalitet på, og når volden stiger plejer venstrefløjs-kriminologerne at tale om ‘højere anmeldelsetilbøjelighed’. Det gælder naturligvis ikke racistisk vold, omend man også her kan bruge interview-baserede ‘offerundersøgelser’. Alternativt måtte man jo bruge konkrete konkrete anmeldelser eller skadestue-statistik, og det går selvsagt ikke.

Rigspolitiet har desværre opgivet den såkaldte RACI-statistik, der trods udvidede definitioner, ikke ligefrem dokumenterede at Danmark havde et problem med racistisk-motiveret vold. Trods flere og flere registreringer, så var konkrete fysiske overfald mod etniske minoriteter begået af danskere forsvindende få. Fem-ti om året, typisk i småtingsafdelingen. Sjældent grov vold, aldrig mord. Politikerne droppede den… af samme årsag.

Enhedslistens racismefokus er reelt et spørgsmål om magt, og det har aldrig handlet om at afdække et problem. Der tales meget om ’strukturel racisme’, men skulle der være lidt virkelighed i det, så ville 90-95 procent af alle gaderøverier være udtryk for strukturel racisme mod danskere. Den definition køber venstrefløjen naturligvis ikke, for så mister de ‘the whip hand’. Rosa Lunds kilde er Kyvsgaard & Balvigs fikse ‘offerundersøgelse’, der baseres på ofrenes følelser om gerningsmændenes motiv. Kurdere mod tyrkere, somaliere mod arabere, aftrykket tørklæde, skub i supermarkedet o.l. er racistisk-motiveret vold mod etniske minoriteter. Mere pisk til privilegierede hvide.

Det noteres i en note til rapporten herunder, at ’40 pct. af ofre for vold motiveret af racisme’ har anmeldt overfaldet (s. 77) – et tal langt højere end antal sigtelser for racisme. Så er vi tilbage ved Enhedslistens ideologiske drømmescenarium: Politiet skal skoles i strukturel racisme. Indvandreres mer-voldelighed har intet med kultur at gøre, og bortforklares med socio-økonomiske variabler. Det gælder ikke racistens vold – det er ufiltreret ondskab, skabt af højrefløjens retorik overfor etniske minoriteter. Bekæmper du indvandringen er du medansvarlig for racistisk vold. En underlødig måde at bedrive politik på, men virkelig godt tænkt.

Udsathed for vold og andre former for kriminalitet – Offerundersøgelserne 2005-2017, 2018.

Balvig og co. har spurgt en række danskere om de har været udsat for vold, og ud af gruppen der svarede ja, mener syv procent at forbrydelsen ‘helt sikkert’ var ‘motiveret af racisme’. Undrsøgelsens kan læses på DKR.dk, men her afsnittet om ‘Vold som hadforbrydelse’ (5.9).

Konkret drejer det sig blot om svar fra 85 personer, men andre 94 mener racisme ‘måske’ har spillet en rolle, så egentligt er vi oppe på 14 procent af alle voldelige overfald er racistiske. Ifølge interviews. Den tror kriminologerne dog ikke på selv, som man kan læse herunder: “… behæftet med betydelig usikkerhed”.

“Det er i offerundersøgelserne siden 2008 forsøgt belyst, i hvilket omfang volden kan betegnes som en hadforbrydelse, dvs. en forbrydelse, der er motiveret af had over for den gruppe, som ofret tilhører eller antages at tilhøre. Der er således spurgt om, i hvilket omfang volden – efter ofrets opfattelse – er motiveret af enten racisme eller ofrets (formodede) seksuelle orientering (i det følgende: Homo- eller transfobi). Der kan være andre former for hadforbrydelser, eksempelvis politisk eller religiøst motiveret vold, men disse former er der ikke spurgt til i offerundersøgelserne.

Af tabel 5.11 fremgår det, at 7 pct. af voldsofrene mener, at volden mod dem helt sikkert var motiveret af racisme. Dette svarer cirka til, at mellem 3.600 og 5.000 mennesker mellem 16 og 74 år årligt udsættes for racistisk motiveret vold. Samme andel angiver, at volden måske var motiveret af racisme. Som det fremgår af tabellen, er beregningerne baseret på meget få observationer, og af denne grund er resultaterne behæftet med betydelig usikkerhed. Signifikant flere mandlige end kvindelige ofre angiver, at voldsepisoden har eller måske har været motiveret af racisme. Ydermere angiver en signifikant lavere andel af de 16-24-årige voldsofre, sammenlignet med de 25-74-årige ofre, at den vold, som de var udsat for, var motiveret af racisme.” (s. 76)

(Balvig mfl., 2018, Udsathed for vold og andre former for kriminalitet – Offerundersøgelserne 2005-2017)

(Tabel 5.11, s. 76)

(Relevante spørgsmål i spørgeskema)



17. oktober 2019

Den yderste venstrefløjs mytomani: Rosa Lund om Identitær, Blankholm om ‘Stram Kurs-medlemmer’

Jeg har tidligere skrevet om Rosa Lunds løgn om Identitær under debat på P1, men nyd endelig Lars Andersens telefoninterview med hende desangående. Hun kunne have sagt: ‘Jeg formulerede mig upræcist’ eller ‘Jeg fortalte mig’, men vælger at smække røret på, da hun forstår at tomme ikke-svar, ikke ligesom er nok.

I går bloggede jeg om Laura Na Blankholms bizarre læserbrev om Anahita Malakians. Selvom hun er en del af ‘Foreningen Ansvarlig Presse’, skrev hun følgende…

“Hvor var den folkelige forargelse og opbakning fra Christiansborg, da Stram Kurs-medlemmer ydede hærværk på Bwalya Sørensen fra Black Lives Matter Danmarks hjemmeadresse?”

Stram Kurs kommenterer postulatet på Facebook.

“Albert Scherfig og Laura Na Blankholm kommer i dag i Dagbladet Information med løgnagtige og usande påstande om, at medlemmer af Stram Kurs skulle have begået hærværk mod zambiske Bwalya Sørensens bopæl. …

Partileder Rasmus Paludan udtaler: ‘Vi må som parti overveje en injuriesag mod de to venstreekstremister, med mindre de trækker deres løgne tilbage. Der er intet, absolut intet, belæg for denne grundløse og uhyrlige påstand.

Laura Na Blankholm er i øvrigt en kendt venstreekstremist, der bl.a. plejer omgang med den kendte voldsmand Rune Eltard Sørensen… Albert Scherfig, også kendt venstreekstremist, er ifølge Bwalya Sørensen den ansvarlige for at ‘håndtere politiet’, når den zambiske alenemor begiver sig ud på gaden og demonstrerer mod hvide mennesker.

(Bwalya Sørensen overfaldes af hvide supremacister på åben gade, cirka – Amager, 12. oktober 2019)



10. oktober 2019

Enhedslistens Rosa Lund løj om de identitære: “… de prøver også at komme ind på min privat adresse”

Det var ikke kun Poya Pakzad, der løfgede sløret for sit antidemokratiske sindelag i gårsdagens P1 Debat. Rosa Lund problematisere Identitær, og postulerede at gruppen forsøgte at ‘komme ind’ på hendes private adresse på Nørrebro. Angreb er det bedste forsvar, men offerrollen fungerer helt på samme måde.

Rosa Lund er tidligere medlem af kommunistiske Rød Ungdom, og var i 2008 talsmand for Aktion Luk Lejren, der klippede hegnet omkring Asylcenter Sandholm. Året forinden blev hun anholdt under besættelsen af Grøndalsvænge Allé 13, og året efter var hun talsmand for besættelsen af Brorsons Kirke, det såkaldte ‘Borgerinitiativet Kirkeasyl. Da Metroxpress i 2012 spurgte om hun fortrød sine ulovligheder, ville hun ikke ’svare entydigt’: “… det er lidt svært at svare på, om jeg vil gøre noget ulovligt igen. Det kommer an på sagen.”

Fin kommentar af de identitære, der inkluderer et ‘Åbent brev til Rosa Lund’ – Rosa Lund grebet i grov løgn!

“Onsdag eftermiddag kom Rosa Lund fra Enhedslisten med en frit opfundet påstand om Generation Identitær på DR P1. Lund sagde, at vi skulle have forsøgt at komme ind på hendes private adresse. Denne grove anklage, er naturligvis ikke sand. Generation Identitær kender ikke engang Rosa Lunds adresse, vi har aldrig været der eller forsøgt at komme ind. Der er tale om, at en folkevalgt politiker misbruger den taletid hun får stillet til rådighed i medierne, til at lyve om Generation Identitær. …

I forbindelse med debatten blev det nævnt, at folk med tilknytning til Generation Identitær er blevet overfaldet på Nørrebro, og omkring 20 minutter inde i udsendelsen siger Rosa Lund:

‘De har jo f.eks. også altså sendt alle mulige t-shirts, og breve og altså jeg ved ikke hvad, til mig. Altså de prøver også at komme ind på min privat adresse som jeg så har fået hemmelig nu ikk’? På grund af Generation Identitær. Selvom jeg bor på Nørrebro.’

Der er ingen tvivl om at Rosa Lund her kommer med en lodret løgn. Vi i Generation Identitær kunne aldrig finde på at forsøge at komme ind på Rosa Lunds private adresse. Hvad i al verden skulle vi dér? Ligeledes har vi ikke sendt hende ‘alle mulige breve’ – Vi sender af og til høflige breve til politikere i forbindelse med de kampagner vi laver. Vi har fx sendt breve til samtlige retsordførere for de partier, der sidder i Folketinget i forbindelse med EU og dansk udlændingepolitik. Vi har ikke sendt disse breve til retsordførernes private adresser, men til partiernes kontorer på Christiansborg. Det er meget muligt, at Rosa Lund har været modtager af et brev i forbindelse med en af disse kampagner, men i så fald er det altså ikke sendt til hendes private adresse (som vi ikke kender), men til et at hendes partis adresser. Endvidere finder vi det mærkeligt, at Rosa Lund problematiserer, at borgere i Danmark sender breve til politikerne. Det er en helt almindelig fremgangsmåde i et demokrati. Vi kan røbe, at vi også har tænkt os at sende breve til politikere i fremtiden.”

(Identitær, 27. April 2019: En gave til Rosa Lund)



5. januar 2012

Rosa Lund, MF for Enhl.: “… det er lidt svært at svare på, om jeg vil gøre noget ulovligt igen”

Året efter besættelsen af Grøndalsvænge 13 (Aktion G13) var Rosa Lund talskvinde for hærværksaktionen mod Sandholmlejren (Aktion Luk Lejren), og året efter det samme for besættelsen af Brorsons Kirke (Borgerinitiativet Kirkeasyl).

Før hun blev aktiv i Socialistisk Ungdomsfront (SUF) og medlem af Enhedslisten, var hun aktiv i den nu nedlagte Rød Ungdom, en revolutionær ungdomsbevægelse uformelt tilknyttet Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister (DKP/ML). For nogle år siden var hun også en del af Foreningen Oprør, der støttede en marxistisk columbiansk milits med 50.000 kroner.

Det er fint Metroxpress i dag sætter spot på Rosa Lund, men det må kunne gøres bedre – Rosa Lund blev anholdt for ulovlig indtrængen.

“Lørdag den 6. oktober 2007 trænger Rosa Lund, som i dag er uddannelses- og familieordfører for Enhedslisten, ind på Grøndalsvænge Allé 13 i Københavns Nordvestkvarter. … Rosa Lund bliver anholdt af politiet, lagt i strips og sigtet efter straffelovens paragraf 264 for ulovlig indtrængen. Hun straffes med en bøde på 750 kroner og har dermed en plettet straffeattest.

Det bekræfter hun over for metroXpress. Hun vil ikke svare entydigt på, om hun som folkevalgt fortryder, at hun har har anvendt ulovlige, udenomsparlamen­tariske metoder for at opnå sine mål.

»Altså, jeg synes, man som parlamentariker har et ansvar for at kæmpe for det, man tror på. Jeg vil nok også deltage i demonstrationer i fremtiden, men jeg kommer ikke til at deltage i ulovlige indtrængninger igen,« siger hun og fortsætter:

»Men det er lidt svært at svare på, om jeg vil gøre noget ulovligt igen. Det kommer an på sagen. Hvis der er mennesker, der bliver uretfærdigt behandlet, for eksempel asylansøgere, kan det være nødvendigt at bryde loven.«”

(Rosa Lund, talskvinde for Luk Lejren, 26. oktober 2008)

Oploadet Kl. 15:49 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper