Boston Marathon er en stor offentlig begivenhed, og det siger sig, at mistænkte hurtigt kunne udpeges, og sjældent har ‘crowdsourcing‘ vist sig så effektiv som i dette eksempel. Saudier-historien holdt ikke vand, men da FBI offentliggjorde billeder af to mørke mænd med karakteristiske rygsække, var identiteten på 26-årige Tamerlan Tsarnaev og hans 19-årige lillebror Dzhokhar A. Tsarnaev allerede kendt. To tjetjenske indvandrere, der pludselig tog deres religion seriøst, og med fuld overlæg myrdede tilfældige amerikanere.

(Dzhokhar A. Tsarnaev & Tamerlan Tsarnaev, få minutter før terrorangrebet)

(Jihadisterne tæt ved 8-årige Martin Richard, der døde kort efter)

Hvor medierne gjorde sig mange spekulationer omkring motivet før gerningsmændene blev kendt, så var der næsten radio-tavshed efterfølgende. De var fra Tjetjenien, de var atleter, de var… rare og omgængelige.

“… så sent som i 2009 sagde den dygtige bokser, at han drømte om at repræsentere USA ved OL. Og Tamerlans syv år yngre bror Dzhokhar virkede om muligt endnu mere ’amerikaniseret’.

Han elsker hiphop, og bare timer før terrorangrebet, susede han af sted på sit skateboard. Dzhokhar var mønsterelev på et fint lokalt college. Og til fest elskede han at ryge ’en fed’… Men for små tre år siden skete der angiveligt noget. Storebroderen droppede sin amerikanske uddannelse. Han viede sit liv til islam… Og som så mange gange før fulgte lillebror Dzhokhar forsigtigt efter.“ (Ekstra Bladet, 21. april 2013)

(Dzhokhar A. Tsarnaev på Facebook, 2013)

Mediedækningen fulgte Islam-apologiens ABC. Før nogen vidste noget konkret: Det er nok højreekstremister…

(DR Online, 16. april 2013: Teori: Højrenationalister bag Boston-bomber)

“I DR2 Morgen fik Anja Bo lige vendt tanken om hele to ensomme ulve … og ikke længe efter kunne Mette Nøhr Claushøj så lægge alle brikkerne på plads med håbet om, at Tea Party-bevægelsen og Sarah Palin nu ville dæmpe deres retorik.” (‘Axel’, 16/4-13; DR2 Morgen)

Efter det kom frem at gerningsmændene var rettroende muslimer: Vi kender ikke motivet…

(18.30-TVavisen, 21. april 2013: Stor mystik omkring motiv)

Ida Aistrup, TVavisen: Ifølge onklen blev han gradvist mere radikal i sin muslimske tro.

Ruslan Tsarni, onkel: Han så ingen anden mening med livet end at følge Guds vej.

Ida Aistrup: – Men muslimerne i Boston så ingen tegn på at Dzhokhar og hans bror skulle have religiøse motiver for bombeattentatet.

Anwsar Kazmi, Boston Mosque: Vi kan kun beskrive ham som en sjælden gæst.

Ida Aistrup: – og de to brødre virkede da heller ikke til at være rabiate højreekstremister.

Austin Hightower, ven af Dzhokhar: Han kunne lide at ryge. Han kunne lide piger. Han drak ved fester. Han var ikke nogen enespænder. Han var helt klart social, så jeg fatter det ikke.

(DR Nyheder, 21. april 2013, Kl. 23.11: BOSTON – Endnu intet nyt om motiv

Fredag eftermiddag hørte jeg P3, og selvom der blev talt en del om terrorangrebet, så blev Islam ikke nævnt en eneste gang. Informations Martin Burcharth talte om alt andet end gerningsmænd og motiv, men nævnte dog kort i slutningen, at angrebet kunne risikere at ramme udlændinge fra lande som Pakistan. Sandheden med filter.

Tidligere på dagen kunne man på TV2 News høre Mogens Lykketoft køre rutinen mod det ekstreme højre, den skjulte racisme mod Barack Obama og alt det han mener kendetegner Republikanerne. Da Martin Krasnik bad ham kommentere en sekvens fra Republikanernes kongres, hvor Utah-borgmester Mia Love talte om konservative værdier, blamerede Lykketoft sig med en kommentar om at det ville have lydt anderledes usympatisk hvis det kom fra Sarah Palin.

Lykketoft er ikke journalist, men hans sort/hvide syn på amerikansk politik er på mange måder en karikeret udgave af de tillærte fordomme, der er en integreret del af den tænkning de fleste journalister agerer udfra. Nogle stemmer på Barack Obama, andre er små-racistiske og i lommen på ‘Das Kapital’.

(Utah-borgmester Mia Love taler til RNC; Se evt. Red Alert Politics)

Jyllands-Posten kunne torsdag fortælle, at selv Fox News kalder Paul Ryan for løgner. Journalisten fangede ikke, at det ikke var Fox News som hævdede dette, blot en tilfældig venstreorienteret kommentator på kanalen. Overskriften blev senere rettet, men flere fordrejninger forblev uændret.

(JP.dk, 30. august 2012: Fox News kalder kandidat for løgner)

Peter Kurrild-Klitgaard følger valget tæt og har flere eksempler på den infantile USA-dækning.

“Men det var kun dér, hvor hjulet begyndte at falde af TV2s reportagevogn. Steinmetz forklarede dernæst, at Republikanerne gerne vil have fokus på økonomien og ikke på f.eks. abort–og så gik det galt:

“Og derfor skader det også partiet, at det f.eks. i dag er kommet frem, at ham her Todd Akin … kongresmanden, der gerne vil vælges til senatet … som havde spændende udtalelser om abort i sidste uge, han har fornylig udtalt, at hvis bare babyer, spædbørn, får brystmælk, ja, så bliver de ikke homoseksuelle. Den slags spændende bemærkninger er med til at kaste grus i vindermaskinen.”

Det blev sagt med et lidt svedigt grin, men som et faktum og uden nogen form for reservation. Exit.

Men … really? En Republikaner, der mener, at brystmælk “kurerer” spædbørn for homoseksualitet? Det lyder jo godt nok næsten for godt til at være sandt, og for de fleste ting, der gør det, gælder det som regel, at de heller ikke er sande.

Akin–der har sagt mere end nok–har vist aldrig berørt netop det emne. Det cirkulerede til gengæld tirsdag voldsomt på Twitter, hvor folk omtalte det som en sand historie–med baggrund i en artikel fra The Daily Currant. Dette er imidlertid et satirisk website med bevidste pseudo-nyheder, lidt a la det fremragende danske RokokoPosten.

Om TV2 Nyhederne havde historien alene fra Twitter eller bare ikke havde forstået, at The Daily Currant er satirisk, er svært at sige. Et faktum er dog klart: At man ikke havde gjort sit journalistiske hjemmearbejde men i stedet viderebragte noget, der var helt fiktivt og uden hverken research eller reservation. Punktum. Til gengæld byggede TV2 Nyhederne et helt indslag–fra intro til afslutning–op om, at der her var problemer for Mitt Romney og Republikanerne.”

34-årige ‘Sarah’ bosat i det muslimske Bangladesh fortæller til Udfordringen.dk, at det kan være svært at leve som kristen under Ramadanen, da det ses som “en fornærmelse at spise eller drikke for øjnene af en fastende muslim”. Fra Randers Amtsavis – Når solen går ned er det spisetid.

“Ramadanen er tid til eftertanke, tid til fordybelse – og tid til at vise pligtfølelse og tålmodighed. Det slog imam Adem Ceylan fast onsdag aften, da Randers Kulturforening holdt ramadan-middag med indbudte gæster i byens tyrkiske moské. …

En af gæsterne, borgmester Henning Jensen Nyhuus, havde fastet hele dagen for at opleve hvordan det er, at undvære mad i dagtimerne. Han takkede for invitationen, og glædede sig over, at Randers er en by med en mangfoldig kultur.”

Politikens kulturanmelder har tidligere haft ansættelse på Børsen og Information, og det i sig selv fortæller en hel del om dansk borgerlighed. Her lidt fra hans anmeldelse af scifi-komedien ‘Iron Sky’ – Fanfinansieret nazi-rumopera er næsten for festlig.

“Her et kort rids: Fra en overvintret nazist-koloni på Månens mørke bagside forbereder Hitlers efterfølger (Udo Kier med vanlig lad ynde) nu i 2018 en erobring af Jorden. Samtidig sender en Sarah Palin-lignende USA-præsident (Stephanie Paul) to afroamerikanske astronauter til Månen som led i sin valgkampagne: ’Black to the Moon – Yes we can!’.

… der er flot space-action, hvor ferm CGI-teknik gør det ud for sparede millioner i production value, og det politisk-satiriske grundsyn – f.eks. på lighederne mellem nazisternes og Tea Party-præsidentens motiver – har perspektiver. Sikke potentialer, i både historien og produktionsformen!”

(Stephanie Paul som USA’s præsident i Iron Sky; Ironsky.net)

Der har længe været roligt omkring nettets mere perfide venstre flanke, omend en ny-oprettet blog ved navn ‘Tosseanstalten’ i værste ‘Urius Oregon‘-stil rutinemæssigt kaster sygdomsdiagnoser i retning af politiske modstandere. Feinschmeckere ud i venstreloonisme vil vide, at ‘Tosseanstalten’ ivrigt kommenterer under forskellige alias’er på Netavisen P77.

En dansk demonstration mod Islam er noget nær juleaften for segmentet, og det var ventet at flere ville deltage. En kommentator på ‘Tosseanstalten’ gav onsdag i sidste uge sin udlægning af det forventede forløb.

“Den forsamling bliver den ultimative komik nogensinde. Fulde britiske nazihooligans med jernkorset tatoveret på halsen i en skøn forening med danske ordblinde førtidspensionister, som ignorerer den nonstop heilen og aggressive støvletramp rundt omkring dem, mens de råber “Godt sagt, Anders!! Vi er modstandsmænd præcis ligesom under….hallo, fjern lige det hagekorsflag derovre….ligesom under krigen!” Alt imens den naz…øh “nationalkonservative” Kim Møller står i baggrunden og tager notater i stil med “Mødet forløb i ro og orden med en god sober debat og islamkritik. Det var svært at få ørenlyd for de autonome ballademagere et par gader væk, som holdt deres egen demonstration for indførelsen af Sharia”.” (‘John Dough’ på ‘Tosseanstalten’, 28. marts 2012)

Nuvel, det blev lørdag og ganske rigtigt – Segmentet var på plads.

(‘Tosseanstalten’, Margrethe Monika S. Hansen…)

‘Tosseanstalten’ fik sin post online i mandags.

“Tosseanstalten var så der i weekenden til den store kongres, og I skal vide, at vi er trætte i kraniet, efter at have hørt på den ene sindsyge brandtale efter den anden. I 3 timer stod vi ud. Men kæft hvor var det morsomt. Her følger en beskrivelse af patienten…” (‘Tosseanstalten’, 4. april 2012: Rapport fra antimuslimsk spejdertræf)

(‘Tosseanstalten’, 31. marts 2012)

Et par dage efter var Shansen klar med sin artikel, og her fik den fuld skrue.

“Defence Leagues mødet og den antiracistisk demonstration hvor flere tusinde tilrejsende antiracister kommer til Aarhus, er en lækkerbisken for den Aarhusianske yderste højrefløj, der kan bruge begivenheden til at få fyldt deres kartotektere over personer, de anser som værende landsforrædere.

Jeg ved godt at hele Mølleparken er overvåget… Mens jeg går tur i Mølleparken tippes jeg inde fra AROS bygningen om, at Kim Møller fra Uriasposten, er klar med sin lange telelinse og at en der kunne være Niels Martin Kasler der er et godt beskrevet blad på den yderste højrefløj, også er spottet derinde. Ham der muligvis er Martin Kasler har i dagens anledning medtaget en “bodyguard” og skulle være iklædt sko med stålsnuder og stangstiv. DNSB Nazisten Espen Kristensen er også en tur forbi Aros bygningen, efter først at havde blandet sig i mangfoldighedsflokken og alle tre hilser pænt på hinanden ifølge kilden, der selv befinder sig oppe i AROS bygningen.” (Netavisen P77, 4 april 2012: Mangfoldigheden mod mangfoldigheden)

(Simon Wedege Petersen, Shansens fotograf, P77-gæsteblogger)

Jeg har tidligere beskrevet dagens forløb, men må hellere uddybe, først og fremmest fordi det illustrerer taktikken, der er herskerende, ikke bare blandt militante venstreradikale, men også på internettets kulturrelativistiske overdrev – alle kneb gælder.

Jeg ankom til AROS i taxi (for ikke at støde ind i venstreradikale tæskehold), og spottes efter få sekunder af Sarah Victoria Bruun fra ARN Århus, der sidder i cafeteriet i stueetagen. Når hun arrangerer demonstrationer mod nazi-vold sker det under Antifascistisk Aktions banner, og da debatten om moddemonstrationens militans hærgede på Anarcho Forum for en måneds tid siden, forklarede en fast debattør at “selv Sarah Bruun er sympatisk over for blokader, men tror ikke på at det kan lade sig gøre på nuværende tidspunkt”.

Der er tilsyneladende kort afstand fra venstreradikale der ikke anerkender Grundloven, og Netavisen P77 – der, pudsigt nok – er opkaldt efter Grundlovens paragraf om ytringsfrihed.

Dagen endte som bekendt med et frontalangreb på den lovligt anmeldte demonstration. Om det skriver den selverklærede menneskerettighedsforkæmper Margrethe Monika S. Hansen meget sigende.

Jeg gider ikke beskrive de kaotiske scener, dem har medierne transmitteret til hudløshed. Jeg vil dog gerne tørt konstatere, at dem der gik efter konfrontation på andet end ord, fik indfriet deres ønsker. Om det er slemt eller dårligt, udemokratisk osv. vil jeg overlade andre om at dømme. Jeg er ikke dommer, og dem der vil slås, finder altid nogen at slås med.”

Jeg talte med adskillige på AROS, men IKKE med Martin Kasler eller top-nazisten Espen Kristensen. Førstnævnte var slet ikke i Århus, og hvis sidstnævnte var på AROS, så hverken så eller talte jeg med ham. Jeg måtte sågar google navnet, for at finde ud af hvem Shansen hævdede jeg havde hilst på.

Der er under tre uger til Defence League’rnes demonstration i Århus, og da medierne tilsyneladende ikke har tænkt sig at gå kritisk til den samtidige moddemonstration, den såkaldte Aarhus for Mangfoldighed (AfM), så må det være en sag for Uriasposten. Hvor den yderste højrefløj vanskeligt kan mødes offentligt, så har den yderste venstrefløj ideologisk set frit valg på alle hylder. Anarkisten Erik Storrud formulerede det præcist forleden i en blogpost på Modkraft, hvor han blotlagde dansk ‘antifascisme’ anno 2012.

“De to antifascistiske modsvar er på den samme fascistiske problematik er repræsentative for to forskellige antifascistiske strategier. Jeg vælger at kalde dem den militante antifascisme og den alliancesøgende antifascisme. Hvor den alliancesøgende antifascisme går efter at skabe bred afstandtagen fra nazisterne og positiv presse for sagen prøver den militante antifascisme direkte at sabotere og stoppe fascisterne direkte og dermed bremse deres bevægelsesudvikling.

Begge strategier er rigtige og som med alle andre succesfulde politiske kampe kræver en langvarig antifascistisk kamp at man inkluderer begge strategier i bevægelsens aktiviteter hvis den skal have succes på lang sigt.” (Erik Storrud om Antifascistiske Strategier, 5. marts 2012)

Aarhus for Mangfoldighed der lørdag den 31. marts holder en såkaldt ‘folkefest mod ekstremisme’ som en markering mod Defence League’rnes tilstedeværelse, er et forsøg på den sidste af slagsen – den alliancesøgende antifascisme. Da medierne ikke går kritisk til venstrefløjen, og venstrefløjen selv opererer med en ‘ingen fjende til venstre’-strategi, er det lykkedes AfM at få støtte fra en række organisationer.

Det er selvfølgelig først og fremmest byens røde fagforeninger, men også Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) og Socialistisk Folkeparti Ungdom (SFU), der ikke ser noget odiøst i arrangementet trods deltagelse af alt fra anarkister i Libertære Socialister (LS) over revolutionære i Socialistisk Ungdomsfront (SUF) til trotskistiske Internationale Socialister (IS), marxistiske-leninistiske Kommunistisk Parti (KP), Enhedslisten og stalinisterne i Arbejderpartiet Kommunisterne (APK). Med kommunister, for demokrati – imod ekstremisme.

“Det er ikke en demonstration imod dem, og vi er slet ikke interesseret i en konfrontation med dem. Højreekstremisterne i English Defense League vil bruge Aarhus som kulisse for at sprede deres budskaber om had og vold. Det vil vi gå imod ved at invitere til en folkefest, hvor vi fejrer sammenhold, demokrati og mangfoldighed.” (Jonas T. Rasmussen til Aarhusportalen, 23. februar 2012: Folkefest mod ekstremisme, Facebook)

Aarhus for Mangfoldighed er oprettet til formålet, men er trods ovenstående plusord tydeligvis en frontorganisation for Enhedslistens yderste flanke, herunder særligt Antiracistisk Netværk og Antifascistisk Aktion. Navnet er et rip-off af Mejlgade for Mangfoldighed, der igen er en århusiansk variant af hovedstadens AFA-relaterede Antifascist CultureClub. Folkefestens officielle logo er designet af ‘Junkbird Productions’, der er identisk med SUF-punkeren Mikkel ‘PIS’ Danielsen, der også stod for grafikken ved Good Night White Pride-demonstrationen for to år siden.

(Grafik af Junkbird Productions ved Mikkel ‘PIS’ Danielsen; Facebook)

Han lavede også invitationen til sidste års bustur til gadekampe i Lübeck i regi af Jyske Antifascister (JAF). I år har Antifascistisk Aktion aflyst turen, for i stedet at tage med ‘København for Mangfoldighed’ til moddemonstration i Århus.

Mikkel ‘PIS’ Danielsen har flere gange været i medierne under andet navn, senest som ‘Peter’ på Kanal5 sidste år, da han som aktiv i Antiracistisk Netværk demonstrerede i Mølleparken. I den lille flok kunne også ses en banner for erklærede militante Antifascistisk Aktion (AFA), der også var med da ARN Århus demonstrerede samme sted forrige lørdag. Mod vold – med voldelige.

Historisk har Antiracistisk Netværk tråde til Demos (og hermed De Danske Vietnamkomiteer), og der er i det hele taget ikke meget anti-ekstremisme over ARN, hvis talskvinde i Århus ikke ikke bare er revolutionær socialist, men med hendes egne ord arbejder for at ‘radikalisere‘ ungdommen.

(ARN Århus under AFA-banner, 10. august 2011; se også Stiften.dk, 3. marts 2012)

Meget kan man sige om folkene bag Aarhus for Mangfoldighed, men de er hverken folkelige eller demokratiske.

I medierne har talsmændene været Jonas Rasmussen og Per Jensen, og på Facebook kan man læse at Hans Jørgen Vad har været til møde med Århus Kommune med henblik på moddemonstrationen. Der er ingen overraskelser her.

Hans Jørgen Vad har været aktiv i flere kommunistiske organisationer. Fra Venstresocialisterne (VS) over Internationale Socialister (IS) videre til Aktivt Socialistisk Forum (ASF), til i dag hvor han er aktiv i Boykot Israel, Antiracistisk Netværk, sideløbende med en hovedbestyrelsespost i Enhedslisten. Hans trotskiske analyse af parlamentarisme anno 1987 ligner til forveksling Storruds antifascistiske filosofi.

“Betingelsen for at kunne udnytte en offensiv situation er, at man har forholdt sig korrekt i den defensive. For det andet: Er man ikke i stand til at beherske en defensiv taktik, når man har god tid, vil man slet ikke være i stand til at beherske den, når den skal kombineres med en offensiv taktik i en hurtig rækkefølge.” (Hans Jørgen Vad; Socialistisk Arbejderavis, 1987)

(Hans Jørgen Vad, ‘Giv racismen det røde kort’, Rådhuspladsen, 1. marts 2009)

Per Thorbjørn Kring Jensen er noget yngre, men ligeledes revolutionær. For tiden ansat af Enhedslisten som sekretær for Jylland-Fyn, en stilling der er tiltænkt at holde sammen på Enhedslisten i provinsen. Tilbage i 2006 var hans talsmand for Pædagogmedhjælpernes Aktionsgruppe, der i dagevis tog århusianske daginstitutioner som gidsel i deres fagpolitiske kamp. Under COP15 blev han anholdt i forbindelse med ‘Hit the Production’-demonstrationen, hvor aktivister forsøgte at lukke Frihavnen. Blandt de øvrige anholdte var eksempelvis Mads Holscher, der i sidste uge uden held forsøgte at blokere et VU-arrangement.

Jonas T. Rasmussen er næppe medlem af Enhedslisten, og repræsenterer formentligt bindeledet til de mere militante venstreradikale. På billeder herunder ses han i selskab med en let-maskeret Philip Agerskou Long. Sidstnævnte er dømt flere gange for politisk-motiverede overfald, herunder et overfald på højreorienterets gravide kæreste, samt et spontant totenschläger-overfald på en cyklende Daniel Carlsen i det centrale Århus. Manden med tropehjelmen er George Zeuthen, journalist for Dagbladet Arbejderen, partiavisen for Kommunistisk Parti.

Talsmanden for ‘folkefesten mod ekstremisme’ føler sig tydeligvis hjemme, i ført en klassisk t-shirt fra det tyske AFA-mærke ‘Fire and Flames Riotwear’ – Eric Cantona’s berømte spark ikoniseret med teksten ‘Kick Fascism and Nationalism’. At sparke politiske modstandere, indgik også i de mange klistermærker der blev sat op i forbindelse med ‘Good Night White Pride’-arrangementet i 2009. Takket være min beskyttende kamerataske, var det nu ikke så meget sparkene, men mere slagene med Faxe Kondi-flaskerne jeg husker.

(Jonas T. Rasmussen, talsmand for Aarhus for Mangfoldighed, 15. juni 2010; Uhrskov)

(Fire and Flames Riotwear, Kick Fascism and Nationalism – GNWP; Se evt. I, II, III)

Hvorfor det fordækte spil? Formentligt man her mere end 20 år efter Murens fald vanskeligt kan mobilisere noget som helst folkeligt med marxistiske floskler. Uden almindelige venstreorienterede, vil det blive en lille broget flok, bestående af unge anarkister og aldrende kommunister, der ikke har meget tilfælles udover hadet til kapitalismen og politiske modstandere.

Uden mobilisering i stil med ‘Borgerinitiativet Kirkeasyl’ (2009) og ‘Aarhus for Mangfoldighed’ (2012) forbliver den yderste venstrefløj isoleret langt til venstre for socialistiske parlamentarikere. Antiracisme er måske den bedste ‘sag’ overhovedet, og den yderste venstrefløj har brug for en fjende at bekæmpe. Defence League’rne er ikke optimal i den henseende, men i sidste ende handler det ikke om dem – der skal være en fjende.

Blandt de mange organisationer der støtter Aarhus for Mangfoldighed er norske Nya SOS Rasisme, der sidste år infiltrerede Norwegian Defence League i en grad, så de til sidst arrangerede demonstrationer, så de havde noget at demonstrere imod. Organisationen er styret af Tjen folket – kommunistisk forbund, de Stalin-tro.

(Dagbladet, 11. marts 2012: - Antirasister bygde høyreekstrem organisasjon, s. 14)

“SOS Rasisme hadde full kontroll over NDL. I 2010 og fram til våren 2011 utgjorde vi som jobbet i samarbeid med SOS Rasisme et klart flertall i styret og ledelsen av NDL… Da vi vedtok å arrangere demonstrasjonen hadde folk som samarbeidet med SOS Rasisme et klart flertall i ledelsen i NDL.” (tidl. NDL-leder til Dagbladet, 11. marts 2012)

Det må være ugens citat. I skrivende stund sendes Palin-bashende dokumentar på DR2. Lars Trier Mogensen for fuld udblæsning i Politiken.

“Mens venstrefløjen siden 1970’erne enten ikke har evnet at sætte ansigter på deres modstandere eller frelst har undveget enhver stereotyp, ja, så har populistiske højrebevægelser haft frit spil til at mobilisere vrede, had og følelser ved at angribe prygelknaber.”

(Nick Broomfield, Sarah Palin: You Betcha!, 2011; Youtube, CPH:DOX 2011)

Defence League’rnes bebudede fælles-demonstration til marts har bragt sindene i kog, og der er kommet flere ret så interessante reaktioner i kølvandet på EDL-lederens ord om at mødes i Århus “to protest peacefully”.

I 70′erne kæmpede den yderste venstrefløj mod ‘den repressive kapitalisme’. I 90′erne mod nationalsocialister, fascister og racister i enhver afskygning. I 10′erne er det enhver gruppering der modsætter sig islamisering, og så kan den være nok så multietnisk. Den yderste venstrefløj er også denne gang nyttige idioter for demokratiets modsætning.

Politik er ikke en fodboldkamp, og hvis EDL’s modstandere på venstrefløjen vitterligt vil forsvare demokratiet, så skulle de blive væk, og demonstrere for eget standpunkt ugen efter. Umiddelbart giver man derfor ikke tro det har noget formål, at demonstrere imod politiske fjender, når det kan ende med gadekampe, men rent strategisk, så giver det ikke desto mindre god mening. Kun ‘antiracisme’ kan mobilisere venstrefløjen.

Et par hundrede truende venstreradikale vil også være nok til at få den gennemsnitlige dansker til at blive hjemme, og sikre at kun de mest dedikerede anti-islamister tør deltage. På den måde bliver det nemmere at fremtvinge konfrontation, og medierne kan så efterfølgende skrive om ‘sammenstødet’ da ekstremisterne kom til byen. ‘Ekspert: Stor risiko for vold’, skrev Jyllands-Posten i lørdags, og det siger sådan set alt.

(EDL’s Tommy Robinson møder kampfæller i USA, 22. oktober 2010; ICLA)

Borgmesteren: Vi kan ikke forbyde dem at mødes…

“De er ikke velkomne er. Det er folk med et menneskesyn, der er stik modsat det, vi har, når vi udvikler Aarhus, nemlig åbenhed, tolerance og ligeværd. … De demokratiske spilleregler tillader ikke, at vi forbyder dem at mødes. Men vi kan sende et klart signal om, at vi ikke accepterer politisk vold… English Defence League har en tilhænger i den norske massemorder, Anders Behring Breivik… Det siger jo alt om dem.” (Jacob Bundsgaard til Århus Stiftstidende, 20. januar 2012)

Politichefen: Vi finder en placering så moddemonstranterne kan komme til orde…

“Vi kan ikke henvise dem til en grusgrav uden for byen eller den yderste havnemole. Vi vil forsøge at finde ud af, hvad både demonstranter og eventuelt moddemonstranter er interesserede i, så vi kan sikre, at begge parter kan komme til orde…” (Bent Preben Nielsen, Chefpolitiinspektør til JP Århus, 21. januar 2012)

Multikulturalisten: Akut behov for ‘mangfoldighedsdag’.

“… EDL er kun ude på at få opmærksomhed om sine ekstremistiske synspunkter. Svaret på dette bør være mere åbenhed, mangfoldighed, demokrati og tolerance. Svaret bør være en årlig mangfoldighedsdag i Aarhus.” (Rabih Azad-Ahmad til Aarhusportalen, 23. januar 2012)

(‘Unite Against Fascism’ demonstrerer mod EDL i Bolton, 20. marts 2010: Flickr, se evt. YT)

Forskeren: Politiet skal bruge magt – EDL forsvarer sig når de angribes af modstandsgrupper.

“Jeg vil mene, at det er meget sandsynligt, at der kommer større racistisk aktivitet og flere hadforbrydelser i Århus som en konsekvens af, at denne demonstration afholdes. … udstrakt magtanvendelse, når det bliver nødvendigt… det er det eneste, som nogle af de mennesker, der deltager i demonstrationerne, retter sig efter… EDL-aktivister kan være meget konfrontatoriske. Især i situationer, hvor de bliver mødt af modstandsgrupper. Mange af folkene svælger i den slags muligheder.” (Clifford Stott, University of Liverpool til JP Århus, 21. januar 2012)

Islamisten: De skal ikke have lov til at ytre sig negativt om islamiseringen.

“Det kan ikke være det signal, man vil sende til internationale virksomheder, at de her mennesker kan få lov til at ytre sig racistisk. Hvad er det, vi venter på. At der kommer lig på bordet som med Anders Behring Breivik i Norge.” (Imran Shah, Islamisk Trossamfund til JP Århus, 21. januar 2012)

‘Anti-racisten’: Nødvendigt at demonstrere imod EDL – de er jo ikke pacifister.

“Vi kan ikke lade dette gå ubemærket hen… Det er jo ikke ligefrem en pacifistisk bevægelse, der kommer til byen…” (Sarah Victoria Bruun, Antiracistisk Netværk i Århus til JP Århus, 21. januar 2012)

Venstreekstremisten: Der bliver næppe mange danskere som tør deltage, vi er voldsparate.

“Kønt, at EDL kommer til byen, men jeg vælger at tage en vist stolthed i det faktum at hverken B&H, DF, SDL, DNF eller DDL kan forsamles i Danmark og derfor må skryde om hjælp til den stuerene fascistbevægelse i England. Håber EDL har bare lidt kontakt med virkeligheden – den danske arbejderklasse er ikke indavlede tosser med et dødsønske, og hvis de oprigtigt vil “indtage” århus tror jeg de har bidt mere af end de kan tygge.” (‘Tias’ på Anarcho Forum, 21. januar 2012)

Regnbueskolen, en monokulturel friskole i Hammel på sikker afstand af det mere multikulturelle Århus, har netop haft 28 af skolens større elever på en tur til England. Opholdet inkluderede et besøg i Regent Parks Mosque, som mange vil huske fra Channel Fours meget afslørende dokumentar fra 2008. (via Snaphanen)

Man kan ikke forvente 14-15 årige piger kan forholde sig kritisk til det, der for dem ganske givet har været en kæmpe oplevelse, men skal skoleelever stå ansigt til ansigt med middelalderlig tænkning, så må det være skolens opgave at opretholde den kritiske distance.

Elevernes egen udlægning tyder ikke på noget sådan, men nærmere på, at skolen har anvendt den værste form for saudi-arabisk Islam til at promovere det multikulturelle samfund – noget islamisterne tydeligvis ser som et stadie på vejen mod Islam.

Favrskovpostens nyhedshistorie er strengt baseret på pigernes referat, og kan vanskeligt betegnes som journalistik. Deprimerende, for det er lige her en lokalavis kunne gøre en forskel.

Fra pigernes referat – Et kulturelt møde i London.

“Flere og flere skoler er derfor begyndt at inddrage undervisning om islam for de ældste elever. Dette gjorde Regnbueskolen også, da de ældste elever i forbindelser med deres Londontur var på besøg i Londons største moské, The London Central Mosque. …

“Det var en kæmpe oplevelse! Dét at opleve troen indefra, gav os et indblik i islam på en helt anden måde, end vi havde forestillet. Vi synes alle skulle prøve det, specielt dem som frastøder andres religion, for det var en oplevelse vi aldrig glemmer. At besøge Moskéen gav os en forståelse for, at man sagtens kan leve dør om dør i respekt for hinanden, men uden samme tro og overbevisning,” mener vi. …

Imamen havde en humoristisk sans, men samtidig en hvis stolthed og ro over sig. Derfor fik han opmærksomheden fra eleverne med sig, da han entusiastisk fortalte om moskéen og den islamiske tro. En meget ærlig beretning og med svar på spørgsmål, der prikkede til troen på den positive måde.

Efter opholdet i bedesalen blev eleverne ført videre til moskéens museum, hvor eleverne bemærkede påfaldende ligheder i kristendommen og islam. …

På kvindernes balkon var pigerne først ydmyge og listede stille langs bagvæggen, hvor de til sidst lydløst satte sig ned. Inden længe kom der en ung muslimsk kvinde og stillede sig venligt til rådighed, hun tog gerne imod spørgsmål fra Regnbueskolens piger, der i dagens anledning lignede rigtige muslimer. …

“Salam”aleikum”- Kvinden hilste høfligt på pigerne. Her mærkedes søsterskabet mellem kvinderne på balkonen tydeligt. Pigerne var respektfulde, men havde mange spørgsmål omkring: Ligestilling, Danmarks rasende tørklæde-debat, muslimske kvinders vilkår, ægteskab og påklædning var blandt spørgsmålene, som blev besvaret efter bedste evne af den unge kvindelige muslim.

“Mænd er ikke bedre stillede end kvinder, men vi har alle forskellige roller i samfundet. Kvinderne har ansvaret for at lære deres børn op og lave mad, mens mændene har ansvaret for at forsørge familien med ære.“”

Hvor Undercover Mosque fra 2007 gav et skræmmende indblik i islamismens fremmarch i England, så havde efterfølgeren Undercover Mosque: The return (2008)r, særligt fokus på Regents Park Mosque – begge skabte stor debat.

Pigerne fortæller, at de og den kvindelige lærer blev tilbudt at se ‘The Ladies Balcony’, og understreger, at “her måtte mænd… ikke komme”. I dokumentaren forklares det omvendt, at journalist Sarah Hassan blev ‘directed upstairs’, da “Women aren’t allowed in the Main Hall”.

Se evt. Undercover Mosque (2007) & Undercover Mosque: The Return (2008).

Herunder tre pluk fra ‘The Return’, der illustrerer, at det ikke blot handler om belejlig fordrejning, men stålsat manipulation.

Om religionsfrihed.

(Channal Four, Dispatches: Undercover Mosque, Undercover Mosque: The Return)

Om homoseksualitet.

Om multikultur.

“Regent’s Park Mosque has a major interfaith department, which arranges visits from the Government, the civil service, representatives of other religions and thousands of British school children a year.

I watched as an interfaith group was brought in to meet the mosque’s women’s circle for a civilised exchange. But when the interfaith group wasn’t there, the preacher attacked other faiths, and the very concept of interfaith dialogue.“ (Sarah Hassan i Daily Mail, 31. august 2008: Preachers of separatism at work inside Britain’s mosques)

For to år siden, da Tea Party-bevægelsen blomstrede med kamp mod højere skatter, var der ingen grænser for de danske mediers antipati. Det var det yderste højre, radikale, racister, fascister, kristne fundamentalister, det obskure konservative bagland for Glenn Beck og Sarah Palin. I sidste måned iscenesatte en række socialistiske organisationer en venstreorienteret pendant, der efter en langsom start har fået mediernes opmærksomhed. Occupy Wall Street er alt det man kunne kritisere Teabaggerne for – faktor fem.

Fredag kunne Orientering på P1 ikke desto mindre fortælle, at OWS bestod af engagerede unge mennesker, der var udsat for hetz af højreorienterede Fox News. Samme dag kunne man læse i Politiken , at protesterne kom fra ‘middelklasse-amerikanere’. Selvom det er en broget skare, der har tiltrukket alt fra unge anarkister og aldrende hippier over universitære nihilister til mere ideologiske socialister, så er det antikapitalistiske islæt altdominerende.

Officielt er der ingen leder, men ifølge The Blaze udsprang bevægelsen af The Worker Families Party, der blev grundlagt i 1998 på basis af flere socialistiske grupperinger, fagforeninger og græsrødder. Partiet støttede Barack Obama i 2008, men at dømme efter de mange grove bannere personificerer Barack Obama nu et system der har brug for ‘change’. Herhjemme kender vi den slags fra Enhedslistens mindre pragmatiske bagland. Rød er bedre end blå, men ansvarlighed er stadig en by i Rusland omkring 1917.

(Occupy Wall Street, New York 2011)

Blandt talerne har været Frances Fox Piven, en radikal sociolog, der sammen sin mand blev kendt for ‘Cloward-Piven Strategy’, hvori de opfordrede amerikanerne til at overbelaste systemet blandt andet ved hjælp af uroligheder, for på den måde at skabe sociale forandringer. Flere på offentligt overførsel, forstås. Michael Moore har selvfølgelig været på gaden, det samme har flere tidligere Black Panther-aktivister, herunder eksempelvis Charles Barron.

I lighed med ovennævnte marxister ønsker de fleste Wall Street-besættere ikke bare højere beskatning af den finansielle sektor, men en større grad af indkomstudligning. Til demonstrationerne ses adskillige bannere med ’1 pct rige – 99 pct fattige’, men som Cathrine Rampell forklarer på sin Economix-blog, så har markedsøkonomien medført, at de fattigste fem procent i USA er rigere end hovedparten af verdens befolkning, herunder arbejderklassen i lande der fængsler folk for politisk kriminalitet.

Flere sammenligner protestbevægelsen med ‘det arabiske forår’, men de friheder araberne måske får i de her lande, har borgere i liberale vestlige demokratier haft i århundreder. Her er ikke behov for Guy Fawkes-masker. Ingen fængsles uden grund, heller ikke forstokkede antikapitalister.

(Occupy Wall Street, New York 2011)

Ligesom de danske medier ikke betragtede Tea Party-bevægelsen som en protestbevægelse mod brandbeskatning, så er der ingen medier der beskriver Wall Street-besætterne som antikapitalister, de er nærmere en protestbevægelse mod ‘neo-liberalisme’. Ord er taknemmelige.

Diverse billeder sakset fra Flickr.com.

(Wall Street, 17. september 2011)

(Wall Street, 17. september 2011)

(Wall Street, 26. september 2011)

(Wall Street, 26. september 2011)

(Wall Street, 5. oktober 2011)

(Wall Street, 9. oktober 2011)

(Wall Street, 9. oktober 2011)