10. juni 2019

Blot 80 stemte på mediedarlingen John ‘fiskerlussing’ Jørgensen: Hele 162 stemmer til… ‘Hexen Pinki’

Den frafaldne socialdemokrat John Harald Dybdal Jørgensen, der sidste år truede DF’ere med en ‘fiskerlussing’, blev helgenkåret af den yderste venstrefløj, og fik massiv omtale i medierne. Styrket af den mediemæssige medvind, valgte han at stille op til folketinget som løsgænger i Københavns Storkreds. “… vi skal have mere menneskelighed ind i den måde, vi driver politik på”, forklarede han til TV2 Nyhederne. Han gik til valg på en række pro-islamiske tiltag, herunder ophævelse af burkaloven.

John Harald Dybdal Jørgensen fik sølle 80 stemmer. ‘Hexen Pinki’ Karin Yvonne Jensen fik mere end det dobbelte, en kandidat ingen har hørt om, selvom hun bestemt anglede for opmærksomhed. Fra Altinget – Gillesberg, Pinki og Wagner: Sådan gik det valgets 13 løsgængere.

“Mads Palsvig fra Københavns Omegns Storkreds blev løsgængernes topscorer med 826 stemmer. Når han ikke er løsgænger, gør han sig bemærket som medlem af partiet Jorden Frihed Kundskab (også kendt som JFK21), som blandt andet mener, at verden kontrolleres af djævletilbedere. …

Med blot fem stemmer mindre end Tom Gillesberg finder man af Pinki Karin Yvonne Jensen, som stillede op i Sjællands Storkreds. Som navnet måske antyder, kan hun genkendes på sit lyserøde hår. Hendes altoverskyggende mærkesag var at afskaffe den gensidige forsørgelsespligt.

Efter hende kommer den 54-årige vestjyde John Jørgensen med 80 stemmer. Han blev landskendt i januar, da han i en video på Facebook advarede Dansk Folkeparti om, at de ville ‘rende ind i en fiskerlussing’ på baggrund af deres kampagne om at smide tørklædet.”

(Pinki Karin Yvonne Jensen, løsgænger der fik 162 stemmer i Sjællands Storkreds; Foto: FB)

“Det overraskede mig meget at det gik som det gik, men det var en positiv oplevelse at se så utroligt mange mennesker i Danmark støtte op om det jeg sagde. Det føler jeg der forpligter…” (John Jørgensen på kampagnesiden Fiskerlussing.dk, 13. februar 2019)

Oploadet Kl. 09:01 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
Arkiveret under:

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/102015/trackback

10 Comments »

  1. Landet er en galeanstalt

    Kommentar by White knight — 10. juni 2019 @ 09:57

  2. Ca. 2 millioner.. småbørn og demente fraregnet.

    Kommentar by Hul igennem? — 10. juni 2019 @ 10:41

  3. Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal forholde mig til sådan noget der…

    Kommentar by Kimski — 10. juni 2019 @ 11:06

  4. Det er hvad der sker i et taberland, hvor folk afhænger af offentlige ydelser. I Kina konkurrerer man om, hvem der kan være bedst i skolen og på jobbet. I Danmark er konkurrencen, hvem der kan være svagest og gå med flest skavanker. Netop hjemvendt fra rejse i Tjekkiet. Handikappet mand haltede rundt og tog bakker fra McDonalds – uden problemer, i øvrigt. I Danmark havde han kostet samfundet 200.000 kroner om året hele sit liv.

    Kommentar by Fascist — 10. juni 2019 @ 11:29

  5. Nogen har glemt at smide nøglen til gummicellen væk….

    Nej, seriøst er det da glædeligt, at nogle tosser får en ølkasse at råbe fra og dermed forhåbentlig lidt glæde i livet. De generer jo – mig bekendt – ingen, ud over ham Gillesberg, hvis plakater med øh lettere uforståelige budskaber hænger overalt i København. Håber han tager dem ned snarest, ellers må min bidetang i brug.

    Kommentar by Henrik Petersen — 10. juni 2019 @ 11:30

  6. Nå ja, men Hexen Pinkis problem er at hun er for useriøs til højrefløjen. Men alt for seriøs til venstrefløjen som hun forsøger at appellere til. Hvis hun vil ind skal hun ændre sit slogan til:
    “Kan fremtrylle ethvert stykke valgflæsk, både Halal og Haram ;)”

    Kommentar by Hvideplov — 10. juni 2019 @ 11:31

  7. Blandt mine useriøse kriterier for, hvem/hvad jeg stemmer på, er antallet af grimme valgplakater: Jo færre, jo større sandsynlighed for min stemme.

    Hvilket til FT valget betød DF, NB, SK og Klaus Riskær Pedersen, hvor jeg kun har set én plakat i København, som i øvrigt var et banner fra Riskær Pedersens familieejendom på Gammel Strand. Som han i øvrigt havde søgt tilladelse til, og respekt for det.

    Bundskraberne, dvs. de, der sviner byen mest til med deres tåbelige plakater, er i min aldeles ustatistiske opgørelse Radikale i skarp konkurrence med SF og især Jan E. Jørgensen, skabsradikal (V) og til sidst Socialdemokratiet.

    Kommentar by Henrik Petersen — 10. juni 2019 @ 12:10

  8. 23. juni er Heksen Pinkis dag.

    Kommentar by Iznogut — 10. juni 2019 @ 12:10

  9. Jeg troede Alternativet havde samlet de fleste tosser op…Kom nu Elbæk, du har stadig chancer!

    Kommentar by Acharya Tuisto — 10. juni 2019 @ 15:06

  10. Sjællands Storkreds har langt flere vælgere end Københavns Storkreds, så Fiskerlussing har ikke haft så mange mulige vælgere som heksen. Desuden var der 5 løsgængere i København og kun 1 i Sjælland, så husker man ikke lige hvad navnet John Jørgensen står for samles næppe ret mange løse krydser.

    Fiskerlussing må dog have været aktive den sidste måned, fordi de har samlet 649 nye vælgererklæringer og er nået op på 1478 ialt. JFK fik 492 erklæringer og nåede samlet 2858, Veganerpartiet 417, ialt 5557.

    Det lader til Altinget ikke er klar over at Pierre Tavares og Michael Thomsen er fra JFK lige som Mads Palsvig og Gert Lassen. Det var derfor de fik flere stemmer end de fleste af de andre løsgængere. Altinget skrev:

    “Efter ham lander Pierre Tavares fra Københavns Storkreds med 305 stemmer.

    På fjerdepladsen kommer Michael Thomsen fra Sydjylland med 289 stemmer. Én af hans helt store mærkesager i valgkampen var at gøre befolkningen mere opmærksom på bestrålingsfare ved det kommende 5G-mobilnetværk, som skal dække Danmark.

    Herefter kommer tøjbutiksindehaver Gert Lassen, som I Nordsjællands Storkreds hev 259 stemmer hjem. Ligesom Mads Palsvig er han til dagligt medlem af Jorden Frihed Kundskab.”

    Kommentar by perhag — 10. juni 2019 @ 22:35

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper