13. september 2019

Aydin Soei: “‘Slå ham, slå ham i ansigtet.’ … han talte som en far, der forsøger at opmuntre en søn”

Iranske Aydin Soei var som ung kriminel ikke helt på niveau med Nedim Yasar, men selvom han som forsker ofte giver det danske samfund skylden, så er fællesnævneren for ghetto-kriminelle ikke nødvendigvis danskernes eksklusion. Begge har/havde voldelige fædre, der opdrog sine børn hårdt og kontant efter islamiske normer. Soeis kommunistiske far endte som morder.

Herunder et afsnit fra sociolog Aydin Soeis ‘Forsoning – Fortælling om en familie’ (2016), hvor han over 650 sider beskriver sin liv i detaljer. Volden var en integreret del af opdragelsen.

“Tårerne brød frem, førend jeg mærkede smerten. Først da jeg så blodet dryppe ned på sandet, mærkede jeg en tiltagende dunkende fornemmelse, der forplantede sig fra næsen til det øverste af kinderne og panden. Jeg forsøgte at vende ryggen mod Tommy og resten af forsamlingen og skjulte ansigtet med hænderne, så de ikke skulle tro, at jeg var en tøsedreng. Jeg havde boet i Avedøre Stationsby i fem år, de sidste tre i rækkehuset på Karetmagerporten og tilhørte som niårig de større børn på legepladsen. Tommy var to år ældre, den idiot. Han havde været så overtændt, at han hamrede foden ned for fuld kraft på den hjemmelavede katapult, inden jeg havde nået at flytte mig. Mine fingre havde nær givet efter, da jeg bar den store sten hen til brættet, vi havde placeret på kanten af sandkassen. Det sidste års tid var min næse pludselig begyndt at vokse hurtigere end nogen anden del af min krop, og jeg betragtede den jævnligt med forundring i spejlet. Selvfølgelig var det den, der blev ramt.

Tommy, lagde hånden på min ryg. ‘Undskyld, undskyld, undskyld. Er du okay?’ Jeg kunne kun svare ham med en grådkvalt stemme, så jeg vendte ryggen til og tilbagelagde de 50 meter fra sandkassen hen til bagsiden af vores rækkehus. Næsen og ansigtet tørrede jeg af i min T-shirt, inden jeg åbnede døren og trådte ind, som om jeg vidste, at han ville stå der. Min far præsterede på en eller anden måde altid at være til stede, når jeg bad allermest til, at han var borte. Det samme var tilfældet den dag. ‘Hvem gjorde det?’ spurgte han, tog mig hårdt om armen, vendte mig om og førte mig ud ad døren igen. Vi stoppede med front mod legepladsen. ‘Var det ham der?’ spurgte min far og pegede på Tommy, der stod foran legepladsen og ventede på mig. Jeg ville formentlig være blevet rørt ved synet af min bekymrede ven, hvis det ikke var for hans ansigtsudtryk og kropssprog. Han stod som stivnet ved synet af min far. ‘Er det ham der?’ gentog min far.

Jeg gik min far til midt på maven, og han holdt mig foran sig, så jeg havde ikke udsyn til hans ansigtsudtryk, men det havde Tommy, og han sitrede nærmest, da jeg nikkede bekræftende til spørgsmålet. Jeg ved ikke, om det var ham eller min far, der satte i løb først, men jeg skyder på Tommy ud fra det forspring, han fik. Aldrig havde jeg set en dreng løbe så hurtigt. Selv stod jeg først naglet til stedet, som om mine ben var groet fast i asfalten. Hvor lang tid, der gik inden min far fangede Tommy, ved jeg ikke med sikkerhed, men jeg tror ikke, min ven nåede særlig langt. Når min far blev vred, var det, som om han fik uanede kræfter, som han ikke kunne tøjle. Han blev til den grønne antihelt Hulk, der martres over de skader, han forvolder, når hans ukontrollable raserianfald tager over, og som de fleste drenge – også jeg selv som barn – fascineres af, men formentlig ikke har lyst til at bo under samme tag som. Min far stod og holdt Tommy fast, da jeg nåede frem til dem på stien. Tommy kiggede på mig, som om han nærmede sig sit endeligt. Jeg stirrede på skiftevis på Tommy og min far, men var ikke i stand til at sige noget. Min far stirrede tilbage i nogle sekunder, og jeg tror, at både Tommy og jeg ventede på, at han skulle indlede. Var det for dramatikkens skyld, at han trak den så længe, var han bevidst om effekten af udsættelsen?

Da han omsider åbnede munden, overrumplede han mig. ‘Slå ham, slå ham i ansigtet.’ Han råbte ikke ordene, han talte som en far, der forsøger at opmuntre en søn til at tage det afgørende straffespark i en fodboldkamp. Han opmuntrede mig på asari, men at bedømme ud fra Tommys ansigtsudtryk gættede han sig til, at min fars ord ikke repræsenterede godt nyt. Min far tog et fast tag i Tommys anden arm og stillede sig bag ham, så han stod blottet med fronten mod mig. Jeg kunne stadig ikke få ord over mine læber. Aydin den stumme. ‘Slå ham med knyttet næve. Slå ham på næsen,’ sagde min far, nu lidt højere, irriteret over, at hans søn ikke præsterede det, han skulle.

Endnu engang kiggede jeg på Tommy, som om det var ham, der skulle redde mig. Tårerne strømmede ned over min vens kinder, og jeg var stadig ikke i stand til at ytre et ord. Jeg følte mig svag. ‘Slå ham!’ brølede min far. Stadig ingen reaktion fra mig, men så skete det, jeg havde håbet på. Tommy reddede sig selv og mig med. Min far kiggede på min ven med store øjne og slog over i sit gebrokne danske. ‘Hvad siger du?’ Tommy mumlede noget, jeg i første omgang ikke kunne høre, fordi han kun kunne få en hvisken over sine læber. Min far så pludselig forvirret ud.

‘Passer det, hvad han siger?’ spurgte min far, men jeg kunne stadig ikke høre ordene, det var som om jeg var blevet både stum og døv. Min far gav slip på Tommys ene arm for at gribe mig i nakken med den frie hånd. ‘Han siger, at han ikke har slået dig, at det var et uheld,’ sagde min far og klemte hånden om min nakke. ‘Passer det? Svar mig!’

Jeg nikkede og mærkede min far slippe grebet. Det burde have været mig, der reddede min ven fra min fars raseri. Sjældent har jeg følt mig så lettet, som da min far gav slip på Tommy, sjældent har jeg følt mig så ussel. Aydin den stumme.”

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/104323/trackback

15 Comments »

  1. Muslimske æresbegreber: Man er ikke en rigtig mand, hvis man ikke engang tør slå, når den anden bliver holdt. Eller hvis man er fire mand om en kvinde. O. s. v.

    Vores æresbegreber kommer til kort overfor sådan en tankegang.

    – – –

    Kommentar by Morten - - - — 13. september 2019 @ 07:15

  2. Jeg tror ikke Aydin Soei over en dørtærskel, i mine øre kan han altid finde en undskyldning for hvorfor ikke vestlige, der opholder sig i DK, er undskyldt og det er DKs egenskyld at de handler og de gør.

    Kommentar by Anders Nielsen — 13. september 2019 @ 07:27

  3. Aydin Soei er ham, der til forveksling lyder som den forfængelige René Karpantschof.

    – – –

    Kommentar by Morten - - - — 13. september 2019 @ 07:46

  4. Danskeren Tommy sagde sandheden til faderen. Lille Aydin blev reddet. Lille Aydin kunne ikke få et ord over sin læber til store far. Er det ikke det, han stadig er, et offer? Det er danskerne, der skal redde de dysfunktionelle familier, og hvis de ikke gør det, er de dårlige mennesker. For muslimer er ofre.

    Kommentar by Uno — 13. september 2019 @ 08:26

  5. .

    Er det her ikke bare endnu en omgang følelsesporno?

    Kommentar by ALEXANDER BEAUMONT — 13. september 2019 @ 08:51

  6. Islamistisk følelsesporno. Hvorfor hopper de ikke bare ud fra moskeens tag?
    Ingen kan lide dem, og de bringer intet af værdi til menneskeheden, en evolutionær slamkiste i islamismens lange blindgyde.

    Kommentar by Hul igennem? — 13. september 2019 @ 10:12

  7. Er der krig i Iran?
    Har de iranske myndigheder pligt til at tage imod mig, hvis jeg rager mig uklar med danske myndigheder?

    Kommentar by Fascist — 13. september 2019 @ 11:00

  8. Fra bloggen Gulag Bound:

    “Where should we place responsibility for the damaging construct of Islamic family life – the hierarchy, interaction, communication, commitment, the hopes and fears, the warped moral code, social relatedness, stress, and crisis management? The Koran defines them all.

    In Islam, children are produced and raised for exploitation – objectified for the sake of fulfilling the demands of Allah and Mohammed and controlled in the shame/blame society. The children are restrained by shaming – taught they are defective, guilty of feeling they have done something wrong, and unworthy enough to be driven to suicide – to achieve honor for group acceptance. The young, prepubescent boy may be humiliated by the emotional and sexual abuse he is forced to endure by older men. He is obedient and in a perpetual state of anger also at his mother for her subservience and for not protecting him. His perpetual shame prevents him from becoming an autonomous adult and getting his needs met appropriately. In order to cleanse himself, he projects that shame onto others, with an eagerness for revenge. Addicted to rage and drilled in a variety of weapons, he is eager to do battle with Jews and Christians, to achieve martyrdom and glorification, his only release from the oppressive culture.”

    http://gulagbound.com/58912/their-obsession-with-death/

    Kommentar by Sådan er det jo — 13. september 2019 @ 11:23

  9. Islamist i fåreklæder?

    Kommentar by Revisoren — 13. september 2019 @ 13:04

  10. Når danske politikere synes det er helt fjong at den slags sataner skal bo i Danmark,skal de forvente et dybtfølt had.

    Kommentar by Nielsen — 13. september 2019 @ 13:22

  11. Den muslimske voldskultur i en nøddeskal. Hvis det havde været en muslimsk dreng, var han nok ikke blevet behandlet sådan. Muslimer føler at de burde være de overlegne i forhold til de hvide dhimmier. Men i praksis forholder det sig ikke sådan. Derfor er muslimer i Vesten letantændelige mindreværdsbomber.

    Islams succes er grundlagt på vold. Da man kæmpede med sværd, var kristenheden og islam nogenlunde jævnbyrdige i kamp, men islam vandt en stor del af middelhavslandene takket være sin fanatisme og dødsforagt. Idag er situationen anderledes. Vesten er teknologisk overlegen, takket være naturvidenskaben, som er bandlyst i islam. Men hvad hjælper det, når vore forrædere af politikere overgiver vores land til islam på fredelig vis.

    Kommentar by JC — 13. september 2019 @ 15:09

  12. Løsningen er ud med det islamist lort og fængsel til alle der ikke fysisk har stemt imod den muslimsk/islamiske indvandring til Danmark.

    Kommentar by Piphans — 13. september 2019 @ 20:05

  13. Typisk muslim-adfærd

    Kommentar by Winged Hussar — 13. september 2019 @ 21:45

  14. Den såkaldte “elites” svigt af Danmark er af tragiske dimensioner. Denne mellemøstlige fortælling er som at læse et brækket ben. Den danske virkelighed, der skulle være én virkelighed, et sammenhængende hele af tryghed, orden, inspiration, virkelyst og nytænkning, brækkes op i et utal af konkurrerende virkeligheder, hvoraf de fleste indvandrede virkeligheder i sandhed er dysfunktionelle, primitive og dømt til at fejle. Men de spreder netop derfor deres ufrø ind i det, der er tilbage af den danske virkelighed.

    Vi ser Danmark forfalde omkring os. På overfladen de fleste steder et land med nye biler, motorveje, velplejede mennesker, fjernsyn og reklame. Men ikke langt under overfladen et samfund i dyb krise, hvor netop de bærende værdier, som kan opretholde et samfund og sikre dets overlevelse, smuldrer.

    Forpligtende fællesskaber afløses af de såkaldte “sociale” mediers flygtighed. Omgangsformer, der skal sikre og formidle en smidig forvaltning af tillid mellem mennesker, smuldrer. Årtusindgamle rytmer for dagen, ugen, året og livet smadres. Markedsmekaniskerne trænger oldgamle traditioner tilbage og erstatter dem med flad forbrugerisme og amerikansk pop. Vi i Danmark er snart mere amerikanske end amerikanerne selv. Halloween, Black Friday, Copenhagen Mall, University College. Det smukke danske sprog forvitrer. Byerne omformes til ørkener af glas og stål i overdimensionerede og usammenhængende brokker. Højhuse, mangel på byplan, kommercialisering, plathed. Og det foregår i et rasende tempo. Man skal ikke være mange måneder væk fra et kvarter i København, før man knap kan finde rundt længere.

    Og jeg kunne blive ved. Jeg bliver trist. Jeg bliver rasende! Fordi “eliten” så hjernedødt bare river alt det ned, som vi har bygget op gennem århundreder. “Eliten” FUCKER alting op, fordi “eliten” selv knap fatter, hvad de har gang i. De har knap nok nogen anelse om bregrebet virkelighed. De aner ofte overhovedet ikke, hvad de har med at gøre. Det er skræmmende idiotisk.

    Kommentar by tilfældig — 14. september 2019 @ 06:31

  15. Hans bog er faktisk interessant på flere måder. Han beskriver de iranske flygtninge, som kommunister over en kam, der hvert år mødtes i Fælledparken til 1. maj (indtil 1989}.
    Jeg tror også, at faderens vold og mord bedre forklares ved hans sindsyge end ved islamisme. Med til historien hører også, at offeret (ifølge offerets søn) var opiumshandler i stor stil.

    Kommentar by Hertz — 15. september 2019 @ 01:26

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper