27. november 2019

Den ideologiske tolerance er mindst “… blandt vælgere, der identificerer sig med partierne i rød blok”

Undersøgelsen ‘Affektiv Polarisering i Danmark’ bekræfter et velkendt fænomen, der i sagens natur ikke nemt lader sig verificere statistisk.Tre forskere fra Københavns Universitet har undersøgt hvorledes danskere har det med at få en nabo med modsatrettede holdninger, og konklusionen er klar: Folk der stemmer Alternativet, Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre er mindst tolerante. Socialdemokraterne og DF følger gennemsnittet, hvorimod højrefløjen inkl. Nye Borgerlige er mest tolerant. Lignende tendenser ses i USA (Pew). Se evt. adjunkt Frederik Hjorth diskutere fundene i mandagens Deadline.

“I Figur 1 ses resultatet af listeeksperimenterne angående social distance til politiske modstandere i Danmark. I panelet til venstre med de overordnede resultater ses klare tegn på markant social distance til politiske modstandere, uanset om det drejer sig om en person, som man er ideologisk uenig med, eller om en person, der er medlem af et parti, der ligger langt fra ens eget parti.

Resultaterne indikerer, at en væsentlig del af danskerne – cirka en fjerdedel – ikke vil bryde sig om en politisk modstander som nabo. Konfidensintervallerne viser, at andelen er estimeret rimeligt præcist og er signifikant større end nul.

I panelet til højre har vi splittet respondenterne op på deres politiske orientering (mindre partier er slået sammen for at undgå for små grupper og deraf følgende usikkerhed). Også her er resultaterne parallelle, hvad enten vi ser på ideologisk eller partipolitisk afstand (undtagelsen er Venstrevælgere, for hvem den partipolitiske afstand synes mere udtalt). Den statistiske usikkerhed er relativt stor som følge af opsplitningen på de enkelte partigrupper, hvorfor forskellene mellem de disse bør tolkes varsomt. Når det er sagt, indikerer resultaterne interessante forskelle mellem grupperne.

Den sociale distance – både hvad angår partitilhørsforhold og ideologisk orientering – er mindst og tæt på 0 hos vælgere, der støtter Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige (‘Øvrig blå blok’) samt Venstre (for ideologiske modstandere), mens den er størst blandt tilhængerne af partier fra Alternativet, Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre. Vælgere, der støtter Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, ligger tæt på det overordnede gennemsnit på 25 pct. Der er altså visse indikationer på, at den sociale distance er mest konsistent blandt vælgere, der identificerer sig med partierne i rød blok. Ikke desto mindre er det også tydeligt, at den sociale distance ikke er begrænset til rød blok. Og det er måske endnu mere tankevækkende, at modviljen også er at finde blandt mange vælgere, der støtter partier på den politiske midte. Kort sagt viser resultaterne, at affektiv politisk polarisering – målt som social distance i form af naboskab – er udbredt i Danmark.” (s. 36f)

(Hjorth et al, Affektiv Polarisering i Danmark, Københavns Universitet, 2019)

“Mere generelt kan social distance – og dermed mindsket (lyst til) interaktion med mennesker, man er politisk uenig med – potentielt have vidtrækkende konsekvenser. Fravalg og dermed fravær af eksponering for politiske modstandere kan muligvis skabe mindre forståelse for andre gruppers synspunkter, udfordringer og behov. Det kan anspore vælgerne til i højere grad at stemme på politiske partier, der advokerer for deres egne partikulære interesser og eventuelt mere drastiske ændringer i den måde, samfundets værdier fordeles på.” (s. 39)

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/106249/trackback

13 Comments »

  1. Resultatet er ikke spor overraskende. De fleste af os er vokset op med massiv rød indoktrinering, så vi på den såkaldte højrefløj har, i mange tilfælde, selv været røde som unge. Vi kender følelsen af moralsk overlegenhed fra dengang, og derfor forstår vi godt tossernes udgangspunkt, i modsætning til dem der aldrig har bevæget sig ud af boblen. Desuden er vi nødt til at blive noget mere tykhudede, hvis vi overhovedet skal kunne leve i et samfund, hvor man dagligt bliver tæppebombet med mere eller mindre socialistisk propaganda og samtidig dæmonisering af, hvad man engang kaldte, almindelig sund fornuft.

    Kommentar by Hr. Snusk — 27. november 2019 @ 01:16

  2. Iøvrigt er de røde enormt tolerante overfor kriminelle, nasserøve og enhver som agiterer for samfundsomvæltning. Ihvertfald så længe at det ikke får direkte konsekvenser for dem selv.

    Kommentar by Hr. Snusk — 27. november 2019 @ 01:18

  3. Afskedsekkspert og Farvelterapeut Jytte Frid Platschlager Olesen docent ved RUC og certificeret børneterapeut,har for Pladder Posten været ude og spørge almindelige danskere hvad de mener om problemet med affektiv polarisering,især på højere læreanstalter og seminarier.
    Jytte: Har du nogen holdning til den øgede polarisering?
    Hansen: Øh,er det noget med Grønland?
    Jytte: Hvad mener du om affektiv radikalisering i skolerne?
    Jensen: Skolerne har for mange fremmede elever. (Den blev bortredigeret før trykning)
    Jytte: Hvad mener du om Affektiv polarisering?
    Nielsen: Øh,hvad betyder det du lige sagde?
    Jytte mener klart at danskeren på gaden viser stor uvilje mod affektiv polarisering.

    Kommentar by Nielsen — 27. november 2019 @ 05:53

  4. AEHerne stemmer alle rødt, og er over en bred kam ude af stand til at acceptere anderledes tænkende. Mon ikke det er en medvirkende faktor?

    Kommentar by Hertz — 27. november 2019 @ 07:52

  5. Hvordan vil Alternativet, Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre forklare deres manglende tolerante?

    Er det deres manglende evner, er det deres manglende gennemslagskraft i diskussionen, er det deres egen selvhøjtidelighed eller de generelt dårligere mennesker?

    Igen kommer virkeligheden bag på de “rigtige meninger”, tosserne på venstrefløjen anser garanteret sig selv som bedre mennesker end “os” andre.

    Kommentar by Santor — 27. november 2019 @ 08:30

  6. Rød bloks åndsindsnævrede antitolerance :-), når den mangler argumenter, og kun har facisme og racisme i hovedet overfor alle andre som ikke tænker som den :-)

    Kommentar by Michael Unna — 27. november 2019 @ 08:55

  7. I mandagens Deadline debatterede Vermund og Stampe ovenstående undersøgelse.

    Olgas mor træk som sædvanlig offerkortet, og advarede rutinemæssigt mod den “farlige” højrefløj.

    Desværre var Pernille alt for flink og velopdragen i debatten.
    Jeg savner noget mere saft og kraft, når hun debatterer med de røde!

    Kommentar by Revisoren — 27. november 2019 @ 13:20

  8. VI VIDSTE DET GODT. Se på facisterne, der kalder sig antifa.

    Eller hør på dem. Bedrevidende og uden argumenter i debatten. Afviser debatter med ordet “racist” og så videre. De er anti-demokrater uden respekt for andres synspunkter i et demokraki.

    Kommentar by h.nielsen — 27. november 2019 @ 14:48

  9. Kender du typen? I den virkelige virkelighed – i modsætning til den medieskabte virkelighed – er de venstreorienterede de mest intolerante overfor folk der er af modsat politisk opfattelse end dem selv.
    Som ikke-venstreorienteret er jeg dagligt omgivet af venstreorinterede fra Det Radikale Venstre og ud til Enhedslisten. Det har lært mig at holde kæft med mine meninger i ‘det offentlige rum’ til vejfester, skole-og børnehave forældre møder o.l. Vreden gudinde besyng, som greb venstrefløjseren, da hun hørte, at jeg ville have stemt på Trump, hvis han var opstillet i Danmark!

    Undersøgelser, hvor man har spurgt jøder i Belgien, Frankrig, Tyskland, Sverige og UK, der var blevet voldeligt overfaldet eller truet med vold: “Hvis du tænker på de hændelser, hvor nogen overfaldt dig eller truede dig med vold, fordi du er jøde, hvem var det, der gjorde det?”
    Her var den suveræne ‘vinder’ muslimer i alle 5 lande

    ->gns hveranden voldsmand/voldstruende mod jøden er muslimsk ekstremist

    ->gns hver syvende voldsmand/voldstruende mod jøden er venstreorienteret ekstremist

    ->gns hver nittende voldsmand/voldstruende mod jøden er højreorienteret ekstremist

    ->gns én ud af halvtreds voldsmand/voldstruende mod jøden er kristen ekstremist

    Første og anden pladsen mht til vold og trusler om vold mod jøder indtages altså af Muhammed på en suveræn førsteplads med Marx på en flot andenplads.

    Kilde: “ADL (Anti-Defamation League) Acknowledges Excess Muslim Jew-Hatred In Western Europe. But in typical fashion, it was downplayed.” FrontPage Mag. November 26, 2019

    Kommentar by A-mad — 27. november 2019 @ 15:32

  10. Det er vel derfor venstrefløjen stadig står så stærkt. Det fører til udskamning og social udstødning, at frafalde troen på den rette socialistiske lære (deri minder venstrefløjen om islam). Det hænger nok sammen med den marxisme der herskede mange steder i samfundet i 70-erne, og som er blevet nedarvet. Her blev de sagesløse elever overalt inddoktrineret med at socialismen var sandheden, fordi den hvilede på et videnskabeligt grundlag (udviklet af Karl Marx). Resultatet er at de fleste venstrefløjsfolk er meget intolerante

    Selv omgås jeg mange venstreorienterede og passer på ikke at ytre mig for direkte vedrørende politik. Jeg gider ikke blive uvenner med folk. Måske hænger det desuden sammen med at venstrefløjen er noget sårbar for tiden, fordi den føler sig i defensiven.

    Kommentar by JC — 27. november 2019 @ 15:53

  11. Så nåede den frem til DR.

    https://www.dr.dk/nyheder/indland/hvem-vil-du-have-som-nabo-ikke-en-politisk-modstander-siger-roede-vaelgere

    Kommentar by tavsen — 28. november 2019 @ 10:07

  12. Tak tavsen 10:07. Interessant at læse DR’s udlægning af undersøgelsen. Lidt ligesom at se en ål vride sig, når den bliver smidt op på land:-)

    Kommentar by A-mad — 29. november 2019 @ 09:48

  13. A-mad

    Det er altid fornøjeligt at se DR’s fremlægning af det uønskede ;-)

    Kommentar by tavsen — 30. november 2019 @ 14:13

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper