28. november 2019

Lars Villemoes (1953-2019): “De råbte ‘Villemoes, din svindler – du hænger snart og dingler’. “

Journalist Lars Villemoes døde torsdag i sidste uge, og det må være en passende anledning til at bringe Bent Blüdnikows interview som Berlingske lod trykke i 2007 – Den forhadte budbringer.

“En forårsdag i maj 1994 passerede flere hundrede råbende autonome venstrefløjsaktivister gennem gaden neden for journalist Lars Villemoes’ lejlighed i København.

De råbte ‘Villemoes, din svindler – du hænger snart og dingler’. Nogle af aktivisterne graffitimalede ‘Nazi Dø!’ på hans gadedør og forsøgte at sparke døren ind. Lars kiggede ud ad sit vindue og tænkte sit.

Han havde lige siden sin afdækning af Blekingegadebanden flere år tidligere været en hadefigur for den yderste venstrefløj og var blevet kaldt Mossad-agent og politistikker. Førende talsmænd fra venstrefløjen havde svinet ham til, og i en grundbog for studerende på journalisthøjskolen var han fremhævet som skrækeksempel på, hvad man ikke måtte som journalist. Ja selv journalisternes eget fagblad ‘Journalisten’ havde advaret imod ham og en kollegas afdækning af banden.

… Da banden blev afsløret i 1989, ramte det venstrefløjen som en tordenkile. Kommunismen var på vej til sammenbrud, og nu blev den voldelige del af den danske venstrefløj afsløret gennem arrestationen af Blekingegadebandens medlemmer.

Men der rådede en mærkværdig tavshed over venstrefløjen. Man kunne ikke tro, at en morderisk røverbande, der var født ud af den danske venstrefløj, havde plyndret banker, kidnappet en bankdirektør og myrdet en politimand. I dagene efter arrestationen rådede der forvirring ikke mindst på den gamle modstandsavis Information, der op gennem 1970erne var blevet venstrefløjens samlede talerør. Hvad skulle man gøre? Gå til biddet og skrive om banden eller fortie virkeligheden?

På Information sad rockanmelderen og journalisten Lars Villemoes, der havde bedre indsigt i bandens baggrund end de fleste. Han havde som gymnasieelev i årene 1970-74 været en del af det miljø omkring Kommunistisk Arbejdskreds (KAK), der organiserede tøjindsamling til Afrika. Han var ikke blevet hvervet til gruppen, men havde godt kendskab til de aktivister, der senere skulle blive centrale medlemmer af Blekingegadebanden:

‘Jeg kendte flere medlemmer godt, og havde omgang med Holger Jensen, som var superaktivisten, der allerede på det tidspunkt havde tæt kontakt med PFLP. Men jeg tog opgøret med ham og gruppen, fordi jeg fornemmede, hvor det bar hen. Viljen til vold var allerede klart formuleret, og jeg tog derfor en beslutning om at distancere mig‘.

Mange år senere fandt Informations chefredaktion, som bestod af Lars Hede­­gaard og Peter Wivel, at han var den rigtige til at grave videre i sagen. …

Der var en inderlig modvilje mod afdækningen i store dele af redaktionen. En ret bred del af venstrefløjen havde efter manien i 60erne med Che Guevara fattet kærlighed til den ekstremt voldelige organisation PFLP, og i stedet for Che var det i 70erne plakater med flykapreren Leila Khaled, hvor hun kælede for en maskinpistol, der var kommet op på væggen i studereværelserne. Flirteriet og beundringen for voldsaktioner var fortsat udbredt i dele af den unge venstrefløj i slutningen af 80erne, og tanken om, at kriminalitet i stor stil på venstrefløjen gennem mange år nu blev afsløret, var så uvelkommen hos både unge og ældre, at vi fik mange og meget stærke reaktioner.

Oppositionen på redaktionen var mærkbar, og den blev styrket af, at det begyndte at vælte ind med læserbreve efter min første artikel, der hed ‘Fighterne og de nyttige idioter’. Fighterne var PFLP og Blekingegadebanden, og de nyttige idioter var hele den bredere kødrand af naive sympatisører, som PFLP nød godt af.’

Som sagt gik det ikke stille af. En autonom gruppe hængte plakater op i byen, hvor Lars Hedegaard og Lars Villemoes blev hængt ud som ‘politistikkere’. Læserbrevssiden fyldtes med rasende indlæg, og Lars Villemoes mødte personligt vreden og bitterheden ude i byen.

… Lars Villemoes mærkede lugten i bageriet og søgte over til Weekendavisen, hvor han i de følgende år skrev videre om retssagen mod Blekingegadebanden og om bandens fanskare i det autonome miljø i Købehavn. …

Mens bandens medlemmer og dens medløbere fik job og flotte karrierer blev Lars Villemoes længe udsat for hetz i journalistkredse og på venstrefløjen. Journalist Niels Rohleder, der havde ført an i hetzen mod Villemoes på Information, skrev en roman til en Gyldendal-konkurrence om den bedste ungdomsroman. Romanens grundtone var sympatisk over for ‘idealismen’ hos de venstreradikale, og en fiktiv person med let genkendelige træk fra Lars Villemoes blev beskrevet som usympatisk. Rohleder vandt 1. prisen.

Lars Villemoes siger i dag: ‘Man fik aldrig gjort op med voldsfilosofien på venstrefløjen, så voldsromantikken fortsatte. … Den dag i dag er det reelle opgør med brugen af vold og hærværk ikke taget på venstrefløjen, og det er en af årsagerne til, at f.eks. Ungdomshusets voldsudøvere og deres forældre ikke har forstået den afgrund, de står ved.’

Man giver ikke Cavlingpriser på efterbevilling, selvom Villemoes selvfølgelig burde have haft en. Men nu har han i det mindste fået æren tilbage med Peter Øvig Knudsens bog.”

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/106284/trackback

10 Comments »

  1. Læste Øvig-Knudsens bog for år tilbage. Det var en spændende roman. Men jeg tror jeg havde fået et mere nuanceret billede,hvis jeg havde læst de gamle journalisters artikler medens de blev trykt. I hvert fald er jeg nu helt på det rene med at alt for mange af os har været nyttige idioter. Gid man tilbage i tiden havde fået øjnene op for at Mogens Glistrup var den eneste visionære politiker.

    Kommentar by Nielsen — 28. november 2019 @ 01:05

  2. Og nu, 30 år efter Murens fald, ser vi stadig ingen avisartikler eller dokumentarfilm om kommunismens utallige lig i lasten. Den samme slags ideologisk forblændede idioter sidder stadig på magten i, stort set, hele MSM.

    Kommentar by Hr. Snusk — 28. november 2019 @ 01:52

  3. Lars Hedegaard og Lars Villemoes er mine journalisthelte. De er de sande efterkommere af Børge Outze. Modstandsmanden og grundlæggeren af såvel det illegale Information som Dagbladet Information.

    Blekingegadebanden, Rote Armé Fraktion (RAF) og de autonome venstrefløjsaktivister, Enhedslisten, de marxistiske 68-besættere af universitetet, VS, Antifa osv er nynazister. Det kunne selv en blind se dengang og det kan han stadig.

    Lyt ikke til hjernevasken i statsrdiofonien, men brug altid Duck-testen: “If it looks like a duck, swims like a duck and quacks like a duck, then it probably is a duck”

    Kommentar by A-mad — 28. november 2019 @ 08:09

  4. Det er ikke meget, mainstream-medierne skriver om dødsfaldet. De plejer ellers nok at kunne rydde forsiden, når en af deres enge dør.

    Problemet er åbenbart, at Lars Villemoes ikke længere er “en af deres egne”.

    Kommentar by MartinH — 28. november 2019 @ 08:50

  5. -3 A-mad: hvorfor kalle anarkister og kommunister for nynazister?
    At kommunisme og spesielt anarkisme dessverre ikke bærer det stigma som disse ideologiene fortjener er ikke vår skyld.
    Du brukte heller ordet nynazister fordi det høres så meget verre og ondere ut, har jeg rett?
    Kommunister sitter jo og styrer overalt i offentlig virksomhet, mens nazistene torturerte og henrettet danske patrioter under besettelsen.
    ..så kommunister høres ut som et alt for mildt ord å bruke, og det er en del av problemet.

    Kommentar by Oslo/Norge — 28. november 2019 @ 10:31

  6. Delvis enig Oslo/Norge 10:31. Nynazister er for mig en praktisk samlebetegnelse. Der er forskelle imellem dem, men den grundlæggende totalitære, antidemokratiske idé og tankegang er de fælles om. Deres brug af politisk vold er også den samme.

    Både Hitler og Mussolini var oprindeligt socialister og Mussolini var leder af det italienske Socialistparti (Partito Socialista Italiano). Juristen Horst Mahler var medstifter af Rote Armé Fraktion (RAF) og skiftede senere til det nynazistiske NDP. Der er ideologisk sammenfald mellem disse partier, der gør partiskift næsten psykologisk friktionløst. Det er svært at se bort fra.

    Kommentar by A-mad — 28. november 2019 @ 11:43

  7. Jeg gik i folkeskolen fra 1973-83 og i gymnasiet fra 1983-86, og samtlige lærere var gamle afdankede hippier og hardcore kommunister.

    Så vidt jeg husker blev vi aldrig nogensinde undervist i kommunismens afskyelige ideologi og umenneskelige forbrydelser.
    Til gengæld var konservatisme og kapitalismen de store onde hadeobjekter.

    Desuden husker jeg tydeligt lærernes slet skjulte store jubel, da hædersmanden Ronald Reagan blev udsat for et skudattentat i 1981…

    Kommentar by Revisoren — 28. november 2019 @ 12:22

  8. Lars Villemoes var en af få journalister, der gjorde faget ære med sin så godt som egenhændige, stædige afsløring af Blekingegadebanden, modarbejdet og skændet af hele landets journaliststand og venstre-“intelligentsia”. ÆRET VÆRE HANS MINDE.

    To andre seriøse journalister er Lars Hedegaard og Kim Møller – begge uddannet som historikere og IKKE som journalister.

    Luk de såkaldte journalistuddannelser. Jo før, jo bedre.

    Kommentar by Bastardo — 28. november 2019 @ 13:29

  9. Ja, og politimorderen Torkil Lauesen fra Blekingegadebanden blev endda belønnet af Ritt Bjerregaard med et højtlønnet topjob i den ræverøde Københavns kommune…

    Kommentar by Revisoren — 28. november 2019 @ 15:50

  10. >8 revisoren

    Jeg gik i skolen i firserne. Husker tydeligt min dansklærers forfærdelse i slutningen af firserne, da jeg påpegede, at den politiske akse ville give mere mening, hvis man bukkede enderne på den, så den blev til en cirkel.

    Jeg har levet fuldt bevidst om, at det samfund jeg lever i er sindsygt, men jeg er til stadighed overrasket over hvilke groteske yderligheder folk vil gå til for at glemme deres andel i galskaben.

    Den nyeste modedille er klimaet og den tjener samme formål som alle de tidligere modediller. For den sindssyge kan kun glemslen give fred. Fantasier fremstilles derfor på løbebånd.

    Men virkeligheden har en ubehagelig tendens til at trænge sig på . Derfor er marxisterne stadigt mere aggressive, for hvis de ikke kan få lov at glemme, skal vi andre i hvert fald ikke have lov at huske.

    Kommentar by Mackety — 28. november 2019 @ 22:20

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper