30. november 2019

‘Helter Skelter’ (’19): Efter ‘demografisk break-even’ venter ‘rå magtanvendelse’ mod oprindelige folk

Jens-Martin Eriksen kan godt være lidt triviel, når han febrilsk forfølger en tænkt 3. position, men analytisk er rammerne i orden. I en kommentar på Facebook bringer han et lille uddrag fra hans dystopiske roman ‘Helter Skelter’ (2019), hvor fortælleren ud fra et ‘indlevet etnoradikalt perspektiv’ gengiver ‘en forelæsning om de to personer, der primært har inspireret denne tænkning – Alain de Benoist og Guillaume Faye: Krigsskuepladsen er ganske simpelt en ufravigelig kendsgerning.’

“Denne politik fra establishments side med benægtelse og kriminalisering af dissidentinformation er en afgjort taberstrategi … Denne første strategi klassificerer Tiffany Collins som Den konventionelle inddæmning. …

‘De næste to strategier mod kaosudviklingen er moderat mindre illusoriske end den første, men i deres selvforståelse klart politisk forskellige.’ fortsætter Tiffany Collins. ‘Den ene strategi er den multikulturalistiske inddæming, som er venstreorienteret i sin selvforståelse, og den anden er den etnopolitiske inddæmning, som er højreorienteret i sin identitetsforståelse. Men deres plan for at inddæmme kaos er i hovedsagen identiske. Kun deres legitimationer for at gøre det samt deres terminologi er forskellige.

Ifølge den multikulturalistiske inddæming skal national kultur og politik dekonstrueres, og alle immigrationskulturer promoveres uden kompromisser. Multikulturalisterne tillader en stadig indvandring, og når en demografisk break-even er nået, vil en rå magtanvendelse mod de oprindelige folk for alvor blive sat ind. Det vil komme til egentlig fordrivelse eller politisk undertvingelse. På dette tidspunkt implementeres sharialove i Europa, og de oprindelige folk mister politisk indflydelse og går mod deres kulturelle og demografiske marginalisering. Men dette fremtidsperspektiv er tabuiseret af multikulturalisterne og må hverken omtales eller reflekteres over.

Den anden af de to identiske strategierer er den etnopluralistiske inddæming. Den indebærer ligeledes en åbenhed over for et delt apartheidsamfund, men uden den multikulturalistiske illusion med patologiske løgne og newspeak, hvor man foregøgler sig selv og andre, at man kan skabe ’en apartheid uden apartheid’. Den etnopolitiske strategi indebærer derimod en klar erkendelse af, at hver kultur må beholde sine autoritære, traditionalistiske- eller libertære elementer, som den vil. Og den accepterer og fastholder en forståelse af, at vi som kulturer må leve i adskilte nationer, præcist som milletsystemet i det Osmanniske imperium. Der havde hvert religiøse samfund sin egen autonomi og levede efter egne skikke og love, naturligvis under sultanatets overhøjhed. Den etnopolitiske strategi går ud fra, at vi ved at påtvinge andre i Europa vores egen kultur kun vil bringe disse fremmede ud i religiøs nihilisme og terroristisk selvdestruktion. Det har alle årene med islamismen vist os. Vi må derfor lade muslimerne i fred i deres egne ghettoer, og være åbne overfor en retspluralisme, der tillader hver etnisk nation sine egne love i staten; sharia for muslimer, europæisk demokrati for etniske europæere. …

Denne etnopluralistiske strategi kan sammenlignes med den multikulturalistiske version for at inddæmme kaos ved at pege på, at vores eneste chance for at leve videre er at udleve vores identitet og kultur hver for sig. At pånøde andre sin egen livsmåde og livsverden vil kun bringe ‘itubrudne identiteter og ødelagte samfund i indbyrdes krige’.

‘”For så vidt er disse to strategier næsten identiske,’ siger Tiffany Collins. ‘Men med forskellig terminologi og erkendelse af, hvilken politisk konsekvens man promoverer. Multikulturalister og etnopluralister er to sider af det samme forsøg på inddæmning af krisen i Europa, men etnopluralisterne er de mest realistiske i deres tilgang. De ved i højere grad, hvilken strategi de fremmer med deres politik. Multikulturalisterne lever i en forblændet drøm om sig selv og deres egen politik. De vil lade de europæiske territorier ligge åben for fortsat indvandring og kaos. Den etnopluralistiske strategi vil fryse magtkonstellationerne ved at bremse for videre indvandring. …

Begge inddæmingsstrategier har apartheidsamfundet som målsætning, men kun den etnopluralistiske strategi indser dette åbent og klart. Den multikulturalistiske strategi anviser samme vej uden at vide det – forført af sin egen sentimentale jargon og forblændet af sin egen moralisme. Den eneste reelle forskel ligger i, at den etnopluralistiske inddæming tilstræber at fryse fronterne ved at standse al videre immigration til Europa samt have en klar og åben politik for apartheidsamfundet. Den multikulturalistiske inddæmningsstrategi ønsker at privatisere apartheidstrategien – det er op til folks egne økonomiske ressourcer at finde passende hvide kvarterer og skoler – og friholde den for politiske overvejelser og politisk indblanding. Det er et tema, der er tabuiseret.’ …

Tiffany Collins… lægger den fjerde politiske strategi frem som den, der peger mod en generobring af den europæiske etnosfære og som en uddrivelse af al muslimsk indflydelse i Europa. Vi kan ikke lade os binde af konventioner og love, der er udtænkt og vedtaget for at civilisere os selv, men ikke for at danne front mod en kolonisering og fjendens overtagelse og demografiske oversvømmelse af vores fædrelande. Den nærmeste beslægtede strategi – den tredje, den etnopluralistiske, som hun tilskriver den franske tænker Alain de Benoist – er i det mindste terminologisk ærlig og korrekt, men ikke desto mindre illusorisk, når den hævder, at det lader sig gøre at inddæmme den epidemiske vold og kriminalitet ved at fastfryse fronterne. Alt tyder på, at uanset hvilke kompromisser vi ser, fortsætter nedbrydningen af statens voldsmonopol og den totale usikkerhed længere og længere ind i middelklassen … Den revolutionære opgave er derfor at opstille en målsætning. Man må turde se den i øjnene, uanset hvor radikal den måtte forekomme. Her må vi heller ikke lade os binde legalistisk i forhold til hvilke midler, der skal anvendes for at udløse den revolutionære omvæltning.

Hun peger på, at når epidemierne af vold og sikkerhedsopløsning når et vist punkt, og kendskabet til dem og bevidstheden om dem er tilstrækkelig stor, vil accepten af revolutionær vold være tilstede. Og den må udløses i en skala, så den giver et håb om, at mobiliseringen mod systemet er gået ind i en uafvendelig fase. Den legalistiske forbandelse vil med andre ord være sprængt, og den revolutionære vold blive accepteret som den nye og nødvendige norm. Vores opgave i instituttet er dermed fra nu af at kalibrere aktioner i forhold til hvornår den revolutionære vold er en politisk mulighed, samt i hvilken skala den skal udløses for permanent at øge tilslutningen til modstanden. Den skal sættes i gang som en vedvarende effekt, der ikke længere er afhængig af noget center.
Modstanden skal til stadighed danne nye og autonome celler med den effekt, at statsmagten nedbrydes og de muslimske magtbaser bliver umulige at opretholde i Europa. Denne proces kalder vi ‘La reconquista,’ efter det katolske Spaniens uddrivelse af maurerne og islam i det 15. Århundrede.

Al historisk erfaring tilsiger, at revolutionen indtræffer i et kaos, der kan forekomme pludseligt. Og når det sker, når situationen er moden, da forekommer den revolutionære proces at være det mest indlysende, det mest selvfølgelige i verden – for det er dér, ‘folket sker’. Hun bruger denne aparte vending med reference til den politiske ‘Praxis-skole’ og filosoffen Mihajlo Markovic. Det er der, folket bliver sig bevidst som folk og ser sig selv som subjekt for den forandring, der er nødvendig for at alting igen kan blive det samme, som før vi i Europa blev ramt af denne ulykke, der ødelægger vores liv og vore fædrelande.

Oploadet Kl. 09:49 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/106343/trackback

15 Comments »

  1. Har læst den…kan anbefales!!!

    Kommentar by Black Watch — 30. november 2019 @ 11:09

  2. Så læs også lige War is a Racket. Jeg har skrevet Jens-Martin Eriksen på indkøbslisten.

    Kommentar by Nielsen — 30. november 2019 @ 12:47

  3. Velkommen til fremtiden – Lige NU!

    Den “norske” advokat Farhad Shariati: Æresdrab bør give muslimer strafrabat

    Samfundet bør tage hensyn til nye kulturer og levevis, og nordmænd med muslimsk bakgrund bør få strafrabat ved æresdrab, mener advokat Farhad Shariati.

    Kommentar by Jørgen Nielsen — 30. november 2019 @ 13:06

  4. Fagre nye verden.

    Stormuftien og Olgas mor kan næsten ikke vente…

    Kommentar by Revisoren — 30. november 2019 @ 13:21

  5. > Jørgen Nielsen
    Vores nordiske lande er,som Piphans ofte påpeger,lige til at lukke op og skide i.
    Ingen,som i ingens mors sjæl med magt,vil smide de fremmede på porten. Og dhhimmistrisserne står bare og nikker anerkendende.

    Kommentar by Nielsen — 30. november 2019 @ 14:41

  6. Med andre ord så bliver vi nødt til at kæmpe for at få Danmark tilbage og de der i dag er i tvivl kommer helt sikkert til at vælge side på et eller andet tidspunkt.

    Tilbage stå så at forudsige hvor meget Danskerne vil lade sig kue før de tager fat.

    Starter vi i dag vil dødstallene være relative små. Starter vi senere vil dødstallene være større og vil vokse proportionalt med ventetiden.

    Nu er så bare at overbevise vores regering og folketing om at det er den vej vi går og så se hvad de vil gøre for at forhindre det mest tænkelige scenarie.

    Lur mig om vi ikke alle bliver afhentet en kold nat, som om vi var hærdede indvandre kriminelle og ikke almindelige Danske borgere!

    Det bliver nemlig sådan det starter, “magthaverne” kan ganske enkelt ikke løse problemer kun skabe dem.

    Kommentar by Santor — 30. november 2019 @ 15:27

  7. Fiktion er fiktion – måske
    Vi får flere og flere terrorangreb. Bare i går var der 2 knivangreb et i Den Haag og et i London og så var der et skyderi i Stockholm! Altså 3 angreb på en dag.
    Venstrefløjens politik kommer med sikkerhed til at betyde apartheid og de etniske europæere og muslimerne kommer til at leve adskildt og vi (europæerne) kommer i stigende omfang til at forsørge muslimerne. Det passer fint ind i islams regler og jizya, den skat ikke muslimer (dhimmier) skal betale til muslimer, for at leve i fred.
    Jeg forestiller mig et skatteoprør hvor vi ikke længere vil betale, den stadigt større regning og jeg forestiller mig også at det vil være gnisten til et væbnet opgør og jeg er ikke længere sikker på at vi vinder! Dertil har vi alt for mange forrædere.
    Venstrefløjen tror at ud af det kaos, som sådant er opgør vil betyde, vil de kunne tage magten. Historien viser bare at venstrefløjen vil blive islams nyttige idioter, for nu at slå dem oven i hovedet med et Lenin citat.

    Kommentar by Den Nervøse — 30. november 2019 @ 15:44

  8. Det er nu noget af en tilsnigelse at samle Alain de Benoist og Guillaume Faye under én overskrift. De har i mange år været i strid (indtil Fayes død i foråret). Groft sagt tror førstnævnte på at praktisere etnopluralismen i Europa med den stedfundne indvandring, idet han anklager Faye for racisme, fordi sidstnævnte med alle midler vil sende muslimerne og afrikanerne ud igen. Og det er jo faktisk ikke en lille forskel.

    Kommentar by Peter Neerup Buhl — 30. november 2019 @ 17:08

  9. Jens-Martin Eriksen har ligesom Frederik Stjernfelt en position at bevare i det danske samfundselite. Det er derfor de er så forhippede på en tredje vej.
    Med de røde landsforræddere er stillingen blevet uholdbar, multikulturen kuldsejler, ser enhver informeret år i forvejen. Med nationalkonservative – det er åbenbart for stort et spring for liberale lyserøde. Derfor opfinder de midterpositionen, som i virkeligheden ikke findes, men som giver feje personer det perfekte ståsted.
    Det minder en om, at svenskerne var “neutrale” under den kolde krig, hvilket viste sig at være en indbringende og nyttig løgn for landet.
    Eriksen og Stjernfeldt er den danske elites svenskere.

    Kommentar by BB — 30. november 2019 @ 18:39

  10. > Er det hele ikke en smule enklere?

    Spørger TP, der i dagens anledning kalder sig “Der kom en dag”. Hvorefter det “enklere” TP præsenterer, er eksistensen af en sindssyg, korrupt, feministisk og kommunistisk sammensværgelse.

    Nej, det er ikke så enkelt. Det er en intellektuelt doven konklusion – ingen sammensværgelse er nødvendig. Individuelle og gruppemæssige interesser er mere end tilstrækkelige forklaringer.

    Hvad angår tankespindet i “Helter Skelter” så er det rigtigt nok, at analyse-evnerne ikke fejler noget. Hvis vi en dag ender i de nævnte præmisser – så kan fiktionen blive virkelighed. Spørgsmålet er, om vi vil være i stand til at ændre præmisserne, før det er for sent – før vi når det demografiske “break even”.

    Titlen, “Helter Skelter”, er i øvrigt en reference til Charles Manson; specifikt til Mansons ideer om en nært forestående race-krig i USA…

    Kommentar by Quark — 30. november 2019 @ 20:21

  11. Peter Neerup Buhl — 30. november 2019 @ 17:08: De to tænkere er kun nævnt som fælles om en “etnoradikal” tænkning, og det er jo rigtigt nok, selvom deres udgave af denne adskiller sig på væsentlige punkter. I uddraget fra romanen “tilskriver” Tiffany Collins (som vel er forfatterens talerør) kun Alain de Benoist den etnopluralistiske strategi, hvorimod den fjerde strategi jo er Fayes (hvilket man må formode fremkommer af teksten).

    Kommentar by Odo — 30. november 2019 @ 22:43

  12. Odo – Jeg har ikke fået læst bogen endnu, men man kan jo i hvert fald finde sammenfald mellem så mange reelt forskellige standpunkter, og dette mellem de Benoist og Faye forekommer i bedste fald sekundært. En dansk (eller tysk) parallel til de Benoist kan siges at være nu afdøde Henning Eichberg, hvis “etnopluralisme” ligesom de Benoists endte med at være ufarlig snakkesalighed, som ikke truer mainstream-kursen, en sær blanding af (tomme) nationale begreber i et venstrefløjs-rammeværk… https://www.information.dk/2001/05/henning-eichbergs-to-ansigter

    Kommentar by Peter Neerup Buhl — 30. november 2019 @ 23:35

  13. Peter Neerup Buhl: Jeg har nu lånt den som e-bog, og Tiffany Collins præsenteres eksplicit som ekspert i Faye. Det er hans synspunkt hun repræsenterer, hvorimod de Benoists etnopluralisme afvises (som det også fremgår af Møllers udpluk). Så JME hverken sammenblander el. forbinder dem i romanen, hans ekspert referer kun til etnopluralisme som “den nærmest beslægtede strategi” af de tre andre (hvoraf de to andre jo er de antinationale “status quo + øget undertrykkelse af dissidenter” og multikulturalisme). Jeg kan ikke finde citaterne ‘indlevet etnoradikalt perspektiv’ og ‘en forelæsning om de to personer, der primært har inspireret denne tænkning – Alain de Benoist og Guillaume Faye (..)’ på JME’s hjemmeside, det ville være rart med et direkte link til posten og om det er JME’s egne ord el. en gengivelse af en foredragsbeskrivelse el. lignende.

    Kommentar by Odo — 1. december 2019 @ 00:13

  14. Kommentar by Santor — 30. november 2019 @ 15:27:

    Lur mig om vi ikke alle bliver afhentet en kold nat, som om vi var hærdede indvandre kriminelle og ikke almindelige Danske borgere!

    Det bliver nemlig sådan det starter, “magthaverne” kan ganske enkelt ikke løse problemer kun skabe dem.

    Lige nøjagtigt…det er jo begyndt “i det små”…fascisme i sin egentlige betydning…ny tid, ny fremgangsmåde…men intet nyt under solen…men tryk avler modtryk…de kommer til at så vind, men kommer til at høste orkan!

    Hvis jeg var politiker i FT ville jeg sateme blive nervøs for fremtiden…deres handlinger kommer de til at stå til ansvar for…det bliver ikke kønt når folket endelig får nok!!

    Kommentar by Black Watch — 1. december 2019 @ 00:53

  15. “Der kom en dag” = TP = Alexander Beaumont = Ole Jensen = Bent Nielsen med mange flere…

    Kommentar by Revisoren — 2. december 2019 @ 10:30

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper