8. december 2019

P1-vært: “Det kunne være udtryk for ualmindelig uhøflighed. Men… Den siddende kvinde var hvid. “

Tinne Hjersing Knudsen gik fra Radio24syv til P1, og her kan hun så grave i den randrusianske nazisme (begge to), og når nu lønnen er sikret, er der tid til at harcelere over den allestedsnærværende ‘hverdagsracisme’. BT har historien – Radiovært chokeret over oplevelse i metroen

“Torsdag formiddag var hun med metroen på vej hjem efter at have sendt dagens udsendelse af ‘P1 Morgen’. … På et sæde skråt over for Tinne Hjersing Knudsen sad en kvinde med en kuffert. Da pladserne ved siden af og over for kvinden blev ledige, ville en anden passager sætte sig ned.

Men så skete det: De to kvinder havde øjenkontakt, da den siddende kvinde skubbede den anden væk.

‘Hun skubbede til hendes overarm – sådan helt subtilt. Og så rullede hun sin kuffert om på den anden side af sig, så den blokerede tre ledige pladser.’

Det kunne være udtryk for ualmindelig uhøflighed. Men to forhold antyder, at noget andet var på spil:

Den siddende kvinde var hvid. Den anden var mørk. Den siddende kvinde gav kort efter plads til, at to hvide kvinder, der steg ind i metroen, kunne sætte sig på sæderne ved siden af hende. …

‘Jeg forstod ikke, hvad jeg havde set. Jeg ved ikke, om det var et eksempel på hverdagsracisme, men det var påfaldende, at hun bagefter gjorde plads til to hvide kvinder.'”

(Tinne Hjersing Knudsen på Twitter, 5. december 2019)

Oploadet Kl. 11:43 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/106565/trackback

22 Comments »

  1. Kommentar til samme hændelse på Ekstra Bladet:

    “Rasmus Persson
    7. dec. 2019 23.41
    Kvinden har meldt sig andetsteds og afviste ikke en brun pga. hudfarve, hendes to veninder skulle have pladserne, og det blev også meddelt den afviste. Så hele historien er løgn og opspind som sædvanligt. Typisk racisme propaganda, der slet ikke holder vand.”

    https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/radiovaert-chokeret/7907428

    Kommentar by BE — 8. december 2019 @ 12:12

  2. “Jeg ved ikke, om det var et eksempel på hverdagsracisme, men…” den afsluttende kommentar får det til at lyde som en fed løgn. Det skal lyde uskyldigt og læseren skal selv drage sin konklusion, men hvis hun virkelig havde set det er man ikke i tvivl.
    Jeg sætter en 20’er på at det ikke er sket, måske i hendes eget hoved.

    Og endnu bedre, hvorfor konfronterede hun ikke den gamle hvide dame? Er hun bange for gamle damer? Gamle damer går ikke med kniv.
    Til gengæld kan jeg godt forstå hvis hun ikke tør konfrontere en voldelig muslim i toget, men det er en anden snak …

    Kommentar by Realist2 — 8. december 2019 @ 12:12

  3. Skal medieluderne altid gøre opmærksom på sig selv og altid noget med racisme, den hvide kvinde gjorde på en pæn måde den brune kvinde opmærksom på at hun er uønsket i landet, forbyd islam i Danmark.

    Kommentar by emmagad — 8. december 2019 @ 12:13

  4. #1 BE
    Hahaha okay. Min tiltro til gamle hvide damer er genoprettet. Puh.

    Kommentar by Realist2 — 8. december 2019 @ 12:14

  5. Med åbningen af metroringen er de talrige racistiske sammenstød i den offentlige trafik blevet mangedoblet. Vi kan ikke være det bekendt.

    Igen har en radioværtinde på vej hjem fra en hård times arbejde fået et chok. Der burde ansættes et korps af unge sorte mænd, som kunne holde ældre hvide damer borte fra den offentlige trafik.

    Det er da det mindste vi kan gøre for vore tilrejsende medborgere.

    Kommentar by Bastardo — 8. december 2019 @ 12:23

  6. Det er muligvis dårlig stil at prøve på at reservere pladser i offentlige transportmidler.

    Men det er tænkeligt, at den brune kvinde høfligt er blevet spurgt om, om hun ikke vil lade være med at sætte sig. Når den hvide dame har en kuffert med, så kunne det tyde på en begyndende længere rejse – og hun vil muligvis bare gerne sidde sammen med rejseledsagere – altså veninderne.

    Tinne Hjersing Knudsen ser ikke andet end hudfarven – og racismen.

    Kommentar by BE — 8. december 2019 @ 12:54

  7. Få dig dog et liv THK.

    Kommentar by Johnson — 8. december 2019 @ 12:55

  8. Forleden iagttog jeg en maage, der snuppede en bid mad lige for naebbet af en krage, saadan helt tilfaeldigt, naermest subtilt; jeg svaerger at maagen var hvid, skidenhvid saagar, og at kragen var smukt sort i fjerene. Jo, det er ganske vist, den der afskyelige hverdagsracisme breder sig overalt…

    Kommentar by krassisten — 8. december 2019 @ 13:40

  9. Selv hvis historien var sand, vil jeg ikke bebrejde en medborger for at tage et – statistisk set – helt sagligt forbehold over for et tricktyveri.

    Kommentar by Fascist — 8. december 2019 @ 14:51

  10. Lyder ikke normalt. Her ville den brune kvinde havde haft 10 under med oh optaget alle sæder.

    Kommentar by P — 8. december 2019 @ 16:48

  11. Det er ligesom i skak. Der er sorte og hvide brikker og nogen har slet ikke nogen brikker at flytte rundt på…

    Kommentar by A-mad — 8. december 2019 @ 20:01

  12. Alt er jo relativt – i forhold til “new normal”.

    Den hvide racisme er overalt og gennemsyrer alting. Vi ser og hører bare ikke så meget til den i det offentlige rum. Så selvfølgelig bliver Tinne Hjersing Knudsen CHOKERET når den ENDELIG OG OMSIDER OG LANGT OM LÆNGE viser sig for hende.

    Den brune racisme bliver hun nok ikke så chokeret over – hvis den overhovedet findes.

    Kommentar by BE — 8. december 2019 @ 20:18

  13. Det interessante ved den slags historier, der jævnligt dukker op i ekkokammeret på Twitter, er hvordan de faktisk ALDRIG afviger fra en ualmindeligt stram og dybest set identisk dramaturgisk struktur. Vidste man ikke bedre, kunne man få det indtryk, at der fandtes et regulært manuskript.

    Og jeg mener det faktisk bogstaveligt. De her historier følger konsekvent en identisk og relativt let-identificerbar dramaturgisk model. Helt præcist, tre-akters-modellen, hvor handlingen bliver delt tydeligt op i tre dele (akter). Setup, konfrontation og forløsning.
    Et klassisk eksempel er Star Wars.

    I 1. akt bliver historiens rammer sat op. Vi bliver introduceret til universet, hvor rebellerne er i borgerkrig med Imperiet, bondedrengen Luke bliver trukket ind i konflikten osv.
    I 2. akt bliver heltene konfronteret med en masse udfordringer. Darth Vader dræber Obi-Wan, Leia bliver fanget på Dødsstjernen osv.
    I 3. akt bliver konflikterne forløst. Dødsstjernens svaghed bliver afsløret, Luke og Han sparker røv, og Leia holder medaljefest (roll credits).

    Hjersing Knudsens historie er et fuldstændigt lige så klassisk skolebogseksempel på tre-akters-modellen.

    I 1. akt introduceres vi til universet, hvor racistiske hvide kvinder skubber brune kvinder væk fra metrosæder og hvor hovedpersonen (Hjersing Knudsen) bliver trukket ind i konflikten, da den racistiske hvide kvinde giver sædet til en anden hvid kvinde.
    I 2. akt bliver hovedpersonen (Hjersing Knudsen) konfronteret med den udfordring, at det danske samfund er så gennemsyret af racisme, at den brune kvinde ikke vil lade hende gøre noget. Spændingen stiger.
    I 3. akt får vi dog forløsningen, da hovedpersonen (Hjersing Knudsen) endeligt finder Dødsstjernens svaghed: En velplaceret protontorpedo lige i udstødningskanalen via Twitter. Hovedpersonen (Hjersing Knudsen) skriver sit indlæg, det vælter ind med likes, Leia holder medaljefest og hovedpersonen (Hjersing Knudsen) kan tage på sejrsturne rundt i samtlige danske medier (roll credits).

    Derudover er der så nogle rent praktiske ligheder, den slags historier altid har. Der er f.eks. aldrig vidner. Hovedpersonen træder aldrig i aktion mens den påståede hændelse udspiller sig (hvilket, belejligt, forklarer fraværet af vidner). Og det brune, stakkels, forarmede, påståede offer modsætter sig som regel nogen aktiv indsats, fordi vedkommende ikke ønsker at lave “en scene” (hvilket jo, belejligt, forklarer fraværet af aktiv indsats hos den forargede fortæller).

    Jeg inkluderer et par eksempler, der holder fuldstændigt samme dramaturgiske struktur:

    https://twitter.com/RunestenConsult/status/1162680107221291013

    https://twitter.com/Mellowjfk/status/1070954192196505600

    Kommentar by Dansk - Skatteyder - Frustreret — 8. december 2019 @ 20:33

  14. Som skrevet på OT:

    Jabbi dabi duuu; Journalistisk Venstreparti har fundet en, vist, ret så sjælden anledning, til at udskamme de betalende danskere og prostituerer sig til (islam) invasionen.

    Fandens er det, at overskriften leder til, at klikke ind, i håb om, at der endelig er en sjofelnalist, der, om end kun af vanvare, var steget på bussen til/fra/omkring/forbi “tæt belastede områder”.
    – men nej; det indlader de sig sq ikke på :((((

    Staklen (Tinne Hjersing Knudsen) gik glip af en ægte berigelse!

    Tanken melder sig, at der midt i alle de andre julekonkurrencer mangler e´n:
    “Vind en gratis tur/retur transport med rute xyz, gennem nærmeste indvandretætte område, når du skal til julefrokost!
    -Vinderbeviset kan overdrages til egne børn ifb med julefest på skolen”

    Kommentar by M.S. Carstens — 8. december 2019 @ 23:59

  15. #13 Dansk Skatteyder
    HAHA interessant teori ;)

    Kommentar by Realist2 — 9. december 2019 @ 00:34

  16. -> 13. Fantastisk godt skrevet!

    Kommentar by Martin — 9. december 2019 @ 11:42

  17. Fint at få opklaret, at pladserne var optaget. Men det vidste jeg godt. Ergo var det virkelig et eksempel på racefordomme og racisme. I Tinnes lille, grimme hjerte.

    – – –

    Kommentar by Morten - - - — 9. december 2019 @ 12:06

  18. DanMarx Radio slår til igen

    Kommentar by Holger_Danske — 9. december 2019 @ 14:15

  19. @15, Realist2

    Ja, det er faktisk ret interessant at spotte det, når man er opmærksom på den grundlæggende struktur. Især hvis man også er opmærksom på de konkrete plot points/vendepunkter, der faktisk også altid er noget nær identiske.

    Se f.eks. Katrine Villarreals svar til Hjersing Knundsens tweet. Fuldstændigt samme dramaturgiske struktur (3 akter). Men der hvor det bliver virkeligt interessant (eller ligefrem suspekt) er der, hvor de to vendepunkter mellem 1. og 2. akt samt forløsningen i 3. akt i bund og grund er 100% identiske. Villarreal og Knudsen bliver trukket ind i konflikten på fuldstændigt samme måde (en person gør, eftersigende, noget så moralsk forkasteligt, at de bliver nødt til at reagere). De møder begge fuldstændigt samme udfordring, der forhindrer dem i at forløse konflikten allerede i 2. akt (hensynet til det påståede offer). Og slutteligt skaber de fuldstændigt samme forløsning i 3. akt (de skriver om den påståede hændelse på Twitter).

    Derfor er jeg tilbøjelig til at sige de her historier er løgn og latin ;-)

    Den virkelige verden kører ikke efter en drejebog, med klassisk og social media-venlig dramaturgi.

    Og så har jeg for øvrigt ikke selv oplevet noget tilsvarende så meget som en eneste gang i løbet af de sidste små 3 år, hvor jeg stort set dagligt har kørt med offentlig transport i København. Jeg oplever tværtimod, faktisk dagligt, at hvide mennesker i alle aldre (jeg selv inklusiv) hjælper folk i alle regnbuens farver med tasker, barnevogne og pladser.

    Selvfølgelig findes der racisme og selvfølgelig findes der gamle damer, der opfører sig dårligt over for folk med brun hud. Men det er altså en smule mistænkeligt, at vi andre kan køre flere år med offentlig transport uden at opleve de her ting. Mens folk der arbejder i mediebranchen og som er meget aktive på de sociale medier, åbenbart oplever noget der nærmest tangerer etniske udrensninger i toge og busser på et dagligt plan.

    @16, Martin

    Tak tak :-)

    Kommentar by Dansk - Skatteyder - Frustreret — 9. december 2019 @ 14:39

  20. Hun har gjort det umuligt at høre P1 Morgen (hvilket var vanskeligt nok i forvejen). Alle masker er smidt, og de subjektive tilfredshedstilkendegivelsr og mishagsytringer er en en del morgenfladen, når hun er på. Det er ikke nok med stærkt biased emnevalg og vinklet kampagnejournalistik – vi skal sørme også lægge ører til studieværternes personlige holdningspræferencer.

    Kommentar by DavidK — 9. december 2019 @ 18:04

  21. #19 Dansk Skatteyder
    En slags hverdags-racisme-skabelon. Nej deres historier er lidt for perfekte eller forsimplede. Men de kan pudse glorien lidt ;)
    Jeg har heller aldrig oplevet noget lignende. Nogen sinde. Og jeg har min gang i de slemme jydske byer! Jeg har heller aldrig mødt nogen nazister. Men jeg har mødt massere af kriminelle, racistiske, jødehadende, danskerhadende, arbejdsløse, antidemokratiske, voldelige muslimer. Men det tæller vist ikke.

    Kommentar by Realist2 — 9. december 2019 @ 18:18

  22. Kommentar by Dansk – Skatteyder – Frustreret — 9. december 2019 @ 14:39.

    Hvis du kender lidt til historien om The Salem Witch trials, 1692-1693, så vil du også kunne genkende dynamikken der driver værket nu. Kvinder som Tinne Hjersing Knudsen, (og lad os nu være ærlige og indrømme, at det mest er de unge kvinder der finder på disse historier fra en alternativ virkelighed, for at høste lidt opmærksomhed i et ellers røvkedeligt og ordinært liv), er i bund og grund Puritanere, bare i en ny og mere øko-venlig og “inkluderende” indpakning.
    https://historyofmassachusetts.org/salem-witch-trials-victims/

    Kommentar by Kimski — 9. december 2019 @ 19:40

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper