22. december 2019

Christiansfeld, 22. december 2019: “Hvad jeg gør ved du ikke nu – Men du skal forstaa det siden efter.”

Egentligt er jeg gået på juleferie, men der er travlhed i firmaet, og jeg har fire lange vagter før nytår. Det er ikke et større problem, og der vil også blive tid til Uriasposten. Fjerde advent tog jeg kæresten med en tur til skønne Christiansfeld, og på hjemvejen en hurtig afstikker til Hejlsminde. Danmark er et skønt land uanset vejrlig, og den øl man drikker efter nogle timer i vinterblæst smager fantastisk. ‘Hertog Jan Arcener Tripel’ hermed anbefalet.

Der var Halemejser i kristtjørnen under morgenmaden, og Bjergirisk på strandengen ved Hejlsminde nor, men nogle gange skal man bare nyde momentet og glemme alt om det perfekte foto.

Tyrstrup Kirke (Christiansfeld).

“Kirken blev bygget i 1862 og indviet 03.12. 1863. Den er tegnet af kgl. bygningsinspektør L.A. Winstrup og kaldes også Genforeningskirken, fordi Kong Christian X og dronning Alexandrine deltog i en takkegudstjeneste her den 10.juli 1920 efter at kongen var redet på den hvide hest over grænsen fra kongeriget og ind i det genvundne Sønderjylland. Denne begivenhed mindes ved en gudtjeneste her hvert år den 10. juli. På mindestenen uden for kirken står de 57 navne på faldne i krigen 1914-1918 fra Tyrstrup sogn. Kirken blev renoveret 2014.” (Christiansfeldarkiv.dk)

Christiansfeld (byen med honningkagerne…)

Hejlsminde (Grænsesten 127)

Grænsesten nr. 127 blev i 2012 bragt tilbage til sin oprindelige placering ved den gamle grænse mellem Danmark og Preussen, som et symbol på at skellet hen over Slusen efter 92 år var visket ud, og at et nyt fællesskab har udviklet sig hen over den gamle grænse. I 1920 sikrede Hejls Sogneråd, at grænsesten nr. 127 ved Hejlsminde ikke gik tabt midt i Genforenings stemningen. De gemte derfor grænsestenen i en lade med henblik på senere at sætte den op i et anlæg ved Slusen i Hejlsminde til erindring om grænsen 1864 – 1920.” (Hejlshejlsminde.dk

Oploadet Kl. 19:04 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer
Arkiveret under:

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/106882/trackback

7 Comments »

  1. Tak for en national hilsen.
    Glædelig Julog tak for arbejdet.

    Kommentar by Bastardo — 22. december 2019 @ 19:15

  2. Hejlsminde – det er jo min lokale havn Kim!

    Næste gang du er på disse kanter skal du også besøge Vejstrup kirke, der ligger modstandsmanden Nikolaj Nilolajsen begravet. Han boede faktisk ret tæt på mit hjem… og var en mand af rette støbning
    https://udfordringen.dk/2019/01/velkommen-til-helvedes-forgaard/

    Kommentar by redneck — 22. december 2019 @ 22:36

  3. Det gamle grænseland har meget at byde på. Skamlingsbanken og ikke mindst klokkestablen med navnene på de faldne modstandsmænd i Sydjylland bør også være på din liste – og gerne med en afstikker til en kold øl i min garage hvis du skulle få lyst.
    http://klokkestablen.dk/Forside

    Kommentar by redneck — 22. december 2019 @ 22:42

  4. …..og en mindesten over den hvide hest står ved Visborggaard i Himmerland hvor den kom fra!!

    Kommentar by Moth — 23. december 2019 @ 00:01

  5. …..ligeså er den gamle forsvarslinie for det germanske rige under 1. verdenskrig, f.eks lige nord for Toftlund, værd at besøge!! Grænser er faktiske interessante for både fjenden og os og hvorfor.

    Kommentar by Moth — 23. december 2019 @ 00:05

  6. Bemærk også Christiansfelderstjernen (eller Hernhuterstjernen, som den rigtigt hedder) som pynter i mange vinduer i Christiansfeld i december…

    Kommentar by Martin — 23. december 2019 @ 01:02

  7. Skønne Christiansfeld!

    Kommentar by Axl — 23. december 2019 @ 10:07

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper