22. januar 2020

Røde Oxfam Ibis: “Nyt økonomisk system tak! … Vores sexistiske økonomi arbejder for de rigeste…”

Timenyhederne på Radio4 har en klar tendens, der næsten 1:1 ligner den man kender fra P1. I dag kunne man høre lidt fra topmødet i Davos, hvor Donald Trump talte om sine økonomiske succeser, der blandt andet givet lavere arbejdsløshed og højere indkomst for grupper med de laveste indtægter. Sekundet efter et kort notits baseret på en opgørelse i Washington Post, der hævdede at Trump i sin regeringstid har løjet 16.241 gange.

I mandags var flere af historierne baseret på NGO-propaganda, herunder Oxfami Ibis’ kritik af den globale ulighed. De vil have et nyt ‘økonomisk system’, der ikke var sexistisk. Her var ingen obskure associationer, blot propaganda for et socialistisk utopia, gemt bag floskler om global lighed. Oxfam Ibis’ generalsekretær hedder Kristian Weise, og han har et langt liv bag sig i den socialdemokratiske fagbevægelse. ‘Kill capitalism’ råber de revolutionære. ‘Ændre det økonomiske system’, lyder lidt pænere.

Nyt økonomisk system tak!

‘Vi har et økonomisk system, hvor rige mænd tjener penge uden at arbejde, mens fattige kvinder arbejde uden at tjene penge,’ siger Kristian Weise, generalsekretær i Oxfam IBIS.

Vores sexistiske økonomi arbejder for de rigeste 1%, mens den smadrer millioner af kvinders liv. Hjælp os med at beskytte de kvinder, uligheden rammer hårdest: www.oxfamibis.dk/aktivist”

(Oxfam Ibis på Facebook, 21. januar 2020)

“Kristian Weise (født i København 28. juli 1979) er generalsekretær for udviklingsorganisationen Oxfam IBIS, og tidligere direktør for Tænketanken Cevea. Han har været sekretariatsleder for Socialdemokraterne i Europa-Parlamentet og politisk rådgiver for Socialdemokratiet og den danske og internationale fagbevægelse.” (Wiki)

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/107572/trackback

18 Comments »

  1. Han håber på at der kommer en form for “omfordeling”

    Så kan han nemlig snuppe penge fra dem han ikke kan lide ,stoppe en stor del af det han har snuppet i egen lomme, og derefter bruge resten på personer han agter at gøre afhængige af nemme penge ..og dermed afhængige af hans omfordeling

    Kommentar by jan — 22. januar 2020 @ 01:30

  2. Oxfam Ibis er ren plattenslageri.

    Oxfam Ibis er kun en korrupt klagekontor, som suger pengene ud af arbejderne under dække solidaritet. Oxfam Ibis kommer jo ikke selv med realiserbare løsninger til noget som helst – bare klagesang fra de varme lande.

    Kristian Weise har jo ikke overladt sit yderst absolut vellønnede job til et par kvinder.

    Kommentar by Oppenheimer fan — 22. januar 2020 @ 02:03

  3. Rige kontra fattige – Kristian Weise ved selvfølgelig hvad han taler om. Som generalsekretær for Oxfam IBIS har han sikkert langt ned til en almindelig lønslaves indkomst.
    Og det er desuden underligt at Kristian Weise mener at det kun er ”fattige kvinder der arbejder uden at tjene penge”, for der er vel også fattige mænd imellem? Hvor er ligestillingen henne hos denne socialdemokrat? Er det ikke sexistisk kun at indbefatte kvinder?
    Er Kristian Weises udsagn ikke blot en gang sludder, for hvor kan man, såvel kvinder som mænd, få et job uden at tjene penge? Er det et nyt socialdemokratisk tiltag i den i forvejen uduelige Arbejdsformidling, hvor det modsatte plejer at gælde?
    Og alle disse der får “betaling” af Staten uden overhovedet at arbejde, hvor befinder de sig henne i Kristian Weise “økonomiske system”?

    Kommentar by Henning Jensen — 22. januar 2020 @ 02:18

  4. https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/hver-femte-hjeml%C3%B8se-er-en-kvinde

    Det må jo så betyde at 4 ud af 5 hjemløse er mænd.
    En google-søgning på “hjemløse i danmark kvinder og mænd” giver stort set kun hits, der handler om kvinder…

    Kommentar by Hr. Snusk — 22. januar 2020 @ 02:32

  5. Det, der driver verden ud af fattigdom, er kapitalisme. Kapitalisme er blot et andet ord for frihed, og det hader venstrefløjen. Kapitalismen sikrer mest mulig lykke til flest mulige mennesker, og aldrig har verden været rigere end i dag. Socialisme handler om ren og skær magt, hvor nogle magtliderlige mennesker vil bestemme over andre, og så kalder man det for alle mulige pæne ting som lighed og antisexisme og bla bla. Ethvert socialistisk samfund går i stykker, fordi man tager ansvaret fra mennesker og incitamentet for at gøre noget bedre.

    Kommentar by PiusXll — 22. januar 2020 @ 07:12

  6. Der er da ingen der forhindrer Kristian Weise i at sige sit job op, så en kvinde kan få hans vellønnede stilling.

    … men sjovt nok er det altid sjovere at signalere at andre skal ofre deres.

    Kommentar by Henrik — 22. januar 2020 @ 07:53

  7. Sexistisk økonomi?

    Hvad fanden er det?

    Tæller det med, hvis jeg inviterer sekretæren med på værtshus?

    Kommentar by Revisoren — 22. januar 2020 @ 09:59

  8. @1 Kommentar by jan — 22. januar 2020 @ 01:30

    Ja, det kan vel siges kort med et enkelt ord: Socialisme.

    Og ellers:
    Opsig konventionerne.
    Start repatrieringerne.

    Kommentar by Neuhammer — 22. januar 2020 @ 10:47

  9. > Kommentar by Hr. Snusk — 22. januar 2020 @ 02:32

    Det er samme historie på duckduckgo – årsagen lader til at være, at nærmest samtlige danske medier udelukkende har (aktuelle) historier om det åh-så-forfærdelige i at andelen af kvindelige hjemløse stiger.

    De andre 80% hjemløse får nul sympati, da de har en penis.

    Kommentar by Quark — 22. januar 2020 @ 11:03

  10. Det “morsomme” er så at i Afrika er det kvinder der er de arbejdsomme og initiativrige og Vi her i vesten underbyder deres indsats med vores såkaldte hjælp og nødhjælp.

    Når en kvinde har sparet op til en ged for at sælge mælken kommer vesten og giver gratis geder eller 5 høns til gud og hvermand op imod jul – selvfølgelig fordi vi er så godhjertede.

    Det er den direkte årsag til at initiativet falder og udviklingen stopper. Lad dem klare sig selv og de vil udvikle sig fordi de bliver nødt til det og de vil over tid blive i stand til at klare sig selv uden vores indblanding.

    Kommentar by Santor — 22. januar 2020 @ 11:05

  11. Tag ud i et hvilket som helst storcenter eller gågade i arbejdstiden (hvis du kan få fri) og se de stakkels hårdtarbejdende kvinder….. som åbenbart både har penge og tid nok!

    En løgn bliver ikke en sandhed uanset hvor mange gange man siger den. Men det behøver den heller ikke, folk skal bare tro på den. Det har Kristian Weise erfaret, og han har ganske givet også noteret at det giver meget dejlig varm fjabbe sådan at tale kvindernes sag.

    Husk blot at spørge om lov først Kristian. For du husker nok hvordan det gik din ligemand i borgmesterens seng?

    Kommentar by redneck — 22. januar 2020 @ 11:14

  12. Oxfam Ibis, Vesterbrogade 2B, København V – Wow! (matrikel numret henviser til Rådhuspladsen 14) Det er næsten ligesom at spille Matador. Ejendommen ejes af Danica Ejendomsselskab ApS, som ejes af Danske Bank.

    Vi taler vel om en af de absolut dyreste adresser i København, Gosh! – Medarbejderstaben (75 ifølge hjemmesiden) udgøres af (overbroderede) titler som:
    Internal Auditor Education Out Loud Økonomi, HR og IT.
    Digital and Campaign Fundraiser Engagement og kampagner.
    Senior Tax and Extractives Specialist International programafdeling.
    Senior Governance Advisor International programafdeling.
    osv, osv!

    Må jeg ønske Kristian Weise held og lykke med det nye “Matadorspil” Nu med rigtige penge! – Jobbet medfører sikkert en del lukrative udlandsrejser; betydeligt sjovere end det gamle Matadorspil som fandt sted hjemme ved spisebordet – En ting kan jeg dog love Kristian Weise, flyveturene- og diæterne bliver ikke for mine penge!

    Kommentar by T. Flodur — 22. januar 2020 @ 12:12

  13. Hvad kalder man så Helle Thornings Schmidt og Helen Bettenquart, eller alle andre rige kvinder???? Film “Money makes the world go around (gentages)” Cabaret. “Diamonds are a girls best friend” Marolin Monroe- eller Norma Jean.:-)

    Støt SIAD. God onsdag. mvh Michael Unna

    Kommentar by Michael Unna — 22. januar 2020 @ 12:55

  14. @12 Kommentar by T. Flodur — 22. januar 2020 @ 12:12

    “– En ting kan jeg dog love Kristian Weise, flyveturene- og diæterne bliver ikke for mine penge!”

    Desværre må jeg meddele dig, at du er med til at betale, med mindre du ikke betaler skat, køber ting eller tjenesteydelser her i Danmark.

    For Oxfam Ibis er det 115 mio. (link https://um.dk/~/media/um/danish-site/documents/danida/samarbejde/civil-org/oversigt%20partnerskaber%20fordeling%20af%20midler%20final.pdf?la=da )

    Fra Udenrigsministeriet (link https://um.dk/da/danida/samarbejspartnere/civ-org/stoetteform/strategiske-partnere/ ):
    “Som led i udmøntningen af Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi, Verden 2030, har Udenrigsministeriet indgået 4-årige strategiske partnerskaber (2018-2021) med 16 danske civilsamfundsorganisationer: ADRA, CARE Danmark, Caritas, Danmission, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, International Media Support, Mission Øst, MS ActionAid, Oxfam IBIS, PlanBørnefonden, Red Barnet, Sex & Samfund, WWF samt et konsortium bestående af 3F, Dansk Industri og Ulandssekretariatet.

    Partnerne dækker en bred vifte af danske mærkesager; fra akutte humanitære indsatser og mere langvarig indsatser i verdens brændpunkter, over prioriterede tematiske områder som kvinder og pigers rettigheder, unge, grøn omstilling og til indsatser for at fremme arbejdsrettigheder og et bedre erhvervsklima. Den samlede årlige støtte til de strategiske partnere er på knap 1,2 milliarder kroner.”

    Og ellers:
    Opsig konventionerne.
    Start repatrieringerne.

    Kommentar by Neuhammer — 22. januar 2020 @ 13:16

  15. Neuhammer — 13:16

    Tak for tilbagemeldingen Neuhammer – Ja, jeg havde det jo nok kraftigt på fornemmelsen. Det jeg vist spagfærdigt mente var frivillige bidrag – Nå, således grundigt orienteret, forstår jeg bedre, at Oxfam Ibis (med snablen, blandt andre, nede i kr.1.200.000.000) finder det passende med en prominent adresse, samt en husleje (formentlig) i millionklassen!?

    “Kill capitalism/nyt økonomisk system” – Det ser da ellers ud til at Oxfam Ibis, med maner, stortrives under det nuværende kapitalistiske system!? – Man kan altid kende en socialdemokrat på, at han (M/K) skider andre folks penge en lang march!

    Kommentar by T. Flodur — 22. januar 2020 @ 15:16

  16. Godhedsindustrien er en fremragende karrierevej til givtige stillinger for tidligere politikere.

    Kommentar by JC — 22. januar 2020 @ 20:40

  17. Stænke Stanken takker Krogerup Højskole for burkannalet og velvillig applaus v revyen.

    Kommentar by Hul igennem? — 22. januar 2020 @ 22:47

  18. Så Kristian Weise fra Oxfam Ibis forleden i Deadline i debat med Cepos diektør Martin Ågerup. Den rutinerede DR-diskussions manipulater Niels Krause-Kjærintroducerede MÅ, med ordene “Er du her nu igen, MÅ. Du kommer altid rendende med dine økonom-synspunkter” eller noget i den dur.

    KW sad med et saligsmil og en næsten synlig helgenglorie og hans røde fortid blev så vidt jeg husker ikke nævnt. NK-K behandlede servilt KW, som var han en moderne Mother Theresa.

    Banditten, MÅ, “som altid kommer rendende”, fremhævede at kapitalismen, som KW ville afskaffe, næsten havde udryddet den ekstreme fattigdom i verden og den kunne ventes at være helt afskaffet om en snes år. Det viste data.

    De to i sync i studiet, KW og NK-K, afviste det ikke, men gik videre i deres mission, som om det blot var en detalje.

    Så meget mere morsomt var det, da MÅ, til sidst fik med end slutklip: “KW, du går jo ind for større skatter til kapitalisterne, fordi I så selv kan få del i den kage, når staten betaler jer pengene” Touché.

    MÅ you’re my man! Snart lige så skarp i DR stats tv-grillen som Rasmus Paludan! (jvfr sidstnævntes mindeværdige ‘tv-dialog’ og nazi-anklage mod Mimi Jacobsen. MJs overraskede, forargede ansigtsudtryk er mindeværdigt)

    Kommentar by A-mad — 23. januar 2020 @ 10:51

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper