17. marts 2020

Klaus Ewald: Den politiske venstrefløj har “… sat dagsordener op, hvor løgne bliver til sandheder”

To læseværdige klummer af advokat Klaus Ewald, der har læste Georg Orwall, og har gjort sig en række observationer. Ikke noget banebrydende nyt, men fint opsat og pædagogisk forklaret. Set hos 24NYT – Europa som Animal Farm – Del I.

“Når ideologier som konservatisme, liberalisme og socialisme udviskes i deres oprindelige indhold, når de i stedet tvistes til at blive ensrettet i den politiske korrektheds navn, så er der tale om eksakt samme begrebsforvridninger som Orwell beskrev socialismen i Sovjetunionen blev udsat for. At man som nationalkonservativ kan være uenig i, at et socialistisk samfund kan opfylde de karakteristika, der kendetegner de europæiske lande, det må man lade ligge.

Men, min påstand er, at den politiske venstrefløj i Vesteuropa har formået at Orwellisere den politiske verdensopfattelse på samme måde som Stalin og kammerat Napoleon gjorde i virkelighedens og i skønlitteraturens verden. De indledende Orwell-citater kan anvendes over for den måde, hvorpå det er lykkedes den politiske venstrefløj at få sat dagsordener op, hvor løgne bliver til sandheder, og hvor sandheden undertrykkes, fordi magthaverne kun kan holde sig ved magten ved at holde sandheden skjult. Magthaverne vil gøre alt for at få lukket munden på dem, der søger at få virkeligheden beskrevet som sandheden. Ellers ved de, at de vil blive holdt ansvarlige.

I dagens debatbillede i politik og medier har den politiske virkeligheds pfattelse udviklet sig på en sådan måde, at saglig kritik af masseindvandringens skadelige indvirkning på de europæiske samfund affærdiges som racisme. At begrebet racisme dækker over en opfattelse af, at nogen racer er mere værd end andre, mens saglig kritik af migrationens indvirkning kan påvises på Europas kulturelle, økonomiske og åndelige ophav, det er underordnet i den begrebsverden, den politiske korrekthed har sit afsæt i.

At saglig kritik kan tage afsæt i en patriotisk opfattelse og ikke i en racistisk, det er for så vidt ligegyldigt for de politisk korrekte.”

(George Orwell, Animal farm, 1945)

“Socialisterne er pr. definition internationalister. Hele den socialistiske verdensopfattelse bygger på alle folkeslags lighed og ligeværd samt på opfattelsen af, at proletariatet skal frigøres fra magthavernes åg. Når denne verdensopfattelse assisteres af den totalitarisme og voldsparathed, som socialisme og kommunisme ikke kun har indbygget, men er funderet på, så har man baggrunden for, at vi i vor tid oplever, hvordan selv konservative og liberale tænkere og politikere lader sig voldføre af den politiske korrekthed. Politisk korrekthed bortjager sund fornuft og kritisk indstilling. …

Konklusionen er den, at ingen mere end George Orwell har været mere leveringsdygtig i at kunne beskrive magtorganers og politiske lederes fælles karakteristika. Europas nuværende ledere fra det yderste venstre til langt ind i de borgerlige rækker er forpestet af samme ensrettede opfattelse af, at Europa under et skal transformeres til et utopisk mangfoldighedsparadis, ikke et, hvor løver og gazeller græsser side om side på savannen, men et Europa, hvor den islamiske udemokratiske og på alle måde u-Europæiske åndsopfattelse skal kunne leve side om side med en stadig svindende europæisk befolkningsandel.” (Europa som Animal Farm – Del II)

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/108902/trackback

12 Comments »

  1. Steen Steensen er nu også ganske leveringsdygtig i forhold til at beskrive de intellektuelles magtovertagelse her i Rødmark.

    Her er et link til én af Steen Steensens mange fremragende bøger:
    http://www.steen-steensen.dk/Abildgaard/Magtovertagelsen.html

    Kommentar by Karsten Lund — 17. marts 2020 @ 10:39

  2. “In a time of deceit, telling the truth is a revolutionary act.”

    De mest misbrugte ord idag er “fascisme” og “racisme”, og de flittigste brugere af de to ord er komplet ude af stand til at definere dem korrekt. Vi andre venter blot på at de mister enhver betydning, og venstrefløjen dermed fratages deres to vigtigste våben i kampen mod det bestående, mod virkeligheden og fakta.

    Kommentar by Quark — 17. marts 2020 @ 10:45

  3. Vi er i øvrigt nået dertil, hvor man kan skrive adskillige siders grundigt udarbejdede, fakta-baserede analyser om økonomi og logistik uden én eneste gang at nævne hverken hudfarve eller etnicitet – og få et svar fra en indoktrineret ekstremist: “du hader bare brune mennesker fordi du er hvid”. Hvorefter tilskuere bifalder ekstremisten.

    Kommentar by Quark — 17. marts 2020 @ 10:49

  4. Hvor er Arne henne – i dette røde vanvid? Ikke engang sine egne gider de højrøde kere sig om!
    Hvornår er det Arnes tur?
    Har den højrøde venstrefløj, med statsministeren og vicestatsministeren i spidsen, efterladt Arne et diskret sted, hvor det er Arnes tur til at have en stille og ubemærket død?
    Hvorfor skal Arne svigtes?

    Kommentar by Henning Jensen — 17. marts 2020 @ 11:24

  5. Arne er måske i karantæne, total isolation?
    Hvem er Arne forresten?

    Kommentar by Peter Buch — 17. marts 2020 @ 11:27

  6. Har alle husket at hamstre gær?

    Kommentar by Revisoren — 17. marts 2020 @ 11:33

  7. Peter Buch — @11:27
    Det burde være overflødigt at svare på dit spørgsmål:
    https://www.berlingske.dk/politik/arne-var-socialdemokratiets-posterboy-under-valgkampen-jeg-synes-at-det-er

    Kommentar by Henning Jensen — 17. marts 2020 @ 11:37

  8. Stå aldrig til søs, lad de andre stå…………..De tanker andre tænker, er mig mer end nok.

    Intet nyt under solen.

    Kommentar by Henrik Wegmann — 17. marts 2020 @ 11:46

  9. Købte “Demokratiets Rødder” af Steen Steensen for nogle år siden i en genbrug til 1 kr.

    Kommentar by Moth — 17. marts 2020 @ 11:53

  10. 80 % journalister er røde ( læs undersøgelserne ved at Google). Og vi betaler deres uddannelse og løn og de bruger hele deres arbejdsliv på deres politiske fordrejning og som ansatte fx i DDR.

    Jeg er selv offentligt ansat og 80 % af kolleger er ræverøde, multikulti og helt forsvarsløse overfor indoktrineringen og tror det er racistisk at være mod at lade dit land oversvømme med anti-demokratiske indvandrere…de tror de er humanister! Og de har aldrig lavet en smule frivilligt socialt arbejde ( som jeg har gennem 15 år og jeg er mere humanist end de frelste “rødfacister”, som kun “liker” på indoktrinerings- og skatteunddragelsesplatformen facebook

    Kommentar by H. Nielsen — 17. marts 2020 @ 13:59

  11. Henning Jensen

    Jeg beklager, Jeg har ikke lagt mærke til den Arne før her og nu.

    Kommentar by Peter Buch — 17. marts 2020 @ 14:48

  12. # Buch

    Hvor fanden befandt du dig under hele valgkampen, hvis du ikke har hørt om den herostratisk berømte Arne før nu?

    Var du låst inde i kirkens kapel sammen med altervinen?

    Kommentar by Revisoren — 19. marts 2020 @ 15:11

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper