6. maj 2020

Ågerup: Piketty vil indføre en ‘transeuropæisk føderation’ for at kunne beskatte rige, tænker totalitært

Martin Ågerup anmelder Pikettys seneste bog for Jyllands-Posten – Svage argumenter fra en totalitær socialist (kræver login). Læs eventuelt den uddybende udgave på JP.dk.

“Piketty vil genindføre formueskat og endda med en sats, som er ekstremt høj – ca. 70 gange så høj som dét, Enhedslisten foreslår. Formuer over 1,3 mia. kr. vil Piketty beskatte med 90 pct. Et sådant skatteregime ville føre til massiv kapitalflugt ud af Danmark. Store dele af dansk erhvervsliv ville flytte til udlandet, og Danmark ville hensynke i stagnation.

For at undgå det vil Piketty indføre en ‘transeuropæisk føderation’, hvor landene skal opgive suverænitet over deres skattepolitik, så de konfiskatoriske skattesatser kan indføres i hele EU. …

Piketty kalder sin socialisme ‘demokratisk’, men hvor demokratisk vil borgerne opfatte en europæisk superstat? Han har selv følgende overvejelser: ‘Generelt er der selvfølgelig ingen naturlig grund til, at der skulle være mere solidaritet mellem folk fra Bayern og Niedersachsen end mellem disse og folk fra Piemonte eller Catalonien. Ingen af disse solidaritetsbånd opstår spontant. De er blevet konstrueret historisk og politisk’ Og her når vi ind til kernen af problemet med Piketty.

Manden er – som så mange af dagens socialister – postmodernist. Samfundet er blot en social konstruktion, en række fortællinger. En samfundsorden er blot et ulighedsregime skabt omkring en ideologi uden anden værdi end at tjene herskerne. Den kan bare laves om ved at ændre fortællingen.

Institutioner og begreber som privat ejendom, nationalstaten og det nationale demokrati tjener ingen anden funktion end at opretholde ulighed. Og ulighed – ligegyldig i hvilken form og af hvilken årsag – er uacceptabelt.

Lighed er den ultimative målsætning, der tilsidesætter alle andre hensyn. Med andre ord er Pikettys tænkning totalitær.

Oploadet Kl. 01:05 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/109865/trackback

19 Comments »

  1. Formentlig er det rigtigt, at 10 procent af verdens befolkning kunne forsørge 90 procent, men sundt er det ikke. Socialisme handlede egentlig om at sikre lønmodtagere mod en ekstrem udnyttelse, der kulminerede i industrialiseringen. Socialisme har aldrig nogensinde – oprindeligt – handlet om et passivt overførselsregime, også kaldet borgerløn, som findes i Danmark.

    Kommentar by Fascist — 6. maj 2020 @ 01:25

  2. Indkomstskatten, bilafgifterne og den generelle afgiftsbyrde skal sænkes ikke hæves. Danmark bruger ca. 78.000.000.000Kr på fremmede folkeslag.
    Hvis dette beløb beskæres kraftigt er der økonomisk råderum og fuld finansiering af skatte og afgiftslempelser.

    I 1976 betalte Astrid Lindgren en samlet marginalskat på 102Hon var själv övertygad socialdemokrat och röstade socialdemokratiskt från mitten av 1940-talet[34] men reagerade starkt när hon upptäckte att hon som egenföretagare fick en sammanräknad marginalskatt på 102% (i form av arbetsgivaravgift och inkomstskatt). I flera intervjuer berättade hon att hon “med glädje betalar skatt”, men att det i hennes fall hade gått till överdrift. Som kritik skrev hon den allegoriska Pomperipossa i Monismanien som parodierade den höga skattesatsen[35] i Expressen.[36] Sagan väckte stor uppmärksamhet och dåvarande finansminister Gunnar Sträng kommenterade den med: “Artikeln är en intressant kombination av stimulerande litterär förmåga och djup okunskap om skattepolitikens irrgångar. Men det begär vi ju inte att Astrid Lindgren ska klara.”[37] Lindgren svarade på kritiken i

    Kommentar by Zenobia — 6. maj 2020 @ 02:10

  3. I 1976 betalte Astrid Lindgren en samlet marginalskat på 102% så det der med at tage alle de riges penge har været prøvet før i Sverige.

    At der findes nutidige socialister som ønsker at gøre det samme er nok et af de mindre samfundsproblemer i allefald i nuet.

    Kommentar by Zenobia — 6. maj 2020 @ 02:21

  4. Der er ingen politikere der ønsker nedsættelse af de store udgiftsområders skattedel. Mig bekendt.

    Hvormed jeg tillader mig at konkludere at et borgerligt alternativ er fraværende. Det er småbeløb der er forskellen på de ønskede udgiftsniveauer hos politiske aktører til det sociale system, undervisning og sundhed.

    Så længe der ikke er store ændringer på disse områder er stien snæver med få variationer mulige i den ensligjorte virkelighed, der er socialismen.

    At større fortjenester kan tjenes andre steder end i Danmark er et faktum om virkeligheden, der er mange år gammel.

    At navnlig undervisning og sundhed ikke i langt størstedelen af sektorerne har baggrund i private finansierede foretagner, og socialområdet ikke i langt større udstrækning bygger på privat frivillig finansiering kan stadig undre mig.

    Hver har vel sit.

    Kommentar by Peter Buch — 6. maj 2020 @ 07:03

  5. Utroligt at der er mange der hylder Thomas Pikettys totalitære dødsrige.
    De venstreorienterede hiver hele tiden nye totalitære ‘tænkere’ op af hatten, hvergang de gamle afsløres som de samme gamle betonkommunister.
    Jeg tror der er et behov hos socialisterne for at finde en ny “führer”, hver gang den gamle er afsløret som potentiel eller faktisk massemorder.

    Kommentar by A-mad — 6. maj 2020 @ 07:11

  6. Flere og flere vil have mere og mere for at lave mindre og mindre!
    Andres tjente penge er altid bedst.

    Kommentar by Islamarebad — 6. maj 2020 @ 07:31

  7. Der er langt flere tysker tøser i dag end under besættelsen. Det er formentlig Radikale danskhadere, som har fundet en ny besættelsesmagt at tilslutte sig

    Kommentar by k. m. — 6. maj 2020 @ 07:37

  8. Jamen det er egentligt meget enkelt. Socialismen vil uafvendeligt føre til en totalitær stat og da socialismen er international vil den hvis den har magt, som den har agt, føre til et totalitært Europa! Hvis socialismens lighedsprincipper skal lykkes, kan det kun ske ved f.eks at opfører en mur så folk ikke kan komme ud! Der er simpelthen en iboet totalitær tankegang i socialismen. Se f.eks Mette Frederiksen, hun er i fuld gang, hun samler alt magt omkring socialdemokratiet, hun placerer socialdemokrater i embedsmandsværket, hvor der i forvejen sidder en mindre hær at “tidligere” kommunister. Hun inddrager folketinget mindre og mindre, hen er meget magtfuldendt! Hun ansætter en ikke demokratisk valgt Martin Rossen i regeringens koordinationsudvalg, en meget magtfuld post, kun lige under Stats og Finansministeren, det er aldrig set før. Flere og flere kammerater placeres på poster som en evt. kommende borgerlig regering må arve!
    Hun er ved at samle magten omkring sig! Totalitær?

    Kommentar by Den Nervøse — 6. maj 2020 @ 08:28

  9. Kommentar by k. m. — 6. maj 2020 @ 07:37

    Er du der nu igen, dit tyskertøz kryb, forbyd islam i Danmark 🇩🇰

    Kommentar by NotariusUmulius — 6. maj 2020 @ 09:17

  10. #9
    Hvorfor er der så mange kommentatorer på Uriasposten som NotariusUmulius hader? Det mest besynderlige er at det som regel drejer sig om personer der mener det samme som hr. Umulius.

    Kommentar by bjarne binee — 6. maj 2020 @ 09:53

  11. Pikettys tænkning pilles fra hinanden i den uddybende udgave hos JP.dk. Manden er en blodrød kommunist og utopisk socialistisk fantast, der pakker sine sindssyge tanker ind i hundredtusindvis af ord. Han er dog ikke mere fantast, end at det kan tænkes at fremtidens Europa bliver et totalitært mareridt som det han ridser op. Nutidens marxister/fascister/rødnazister drømmer om et samfund hvor alle penge, al ejendom og alle rettigheder tilhører STATEN. Dvs. en lille “elite” af pampere, slyngler og iskolde egoister.

    At det vil reducere 97-99% af befolkningen til retsløse slaver og undersåtter ser Piketty bort fra. Og han går helt uden om at et ægte, direkte og oplyst demokrati i en nationalstat langt bedre er i stand til at behandle skiftende problemer og bevare/varetage borgernes værdier og interesser.

    Der er mange advarsler mod den totalitære stat. Bøger som “Kammerat Napoleon” og “Fagre nye Verden”, “Kommunismens sorte bog”, bøger om Lenin, Stalin, Hitler og Mao, Anthony Beevors bøger om 2. verdenskrig. Og så er der Sverige, et levende nutidigt eksempel på et tyranni og rædselsregime i demokratisk og humanistisk forklædning.

    (En lille krølle: Tusindvis af dem som var Stalins og partiets loyale hjælpere, blev som tak for hjælpen fængslet og myrdet. Fordi Stalin syntes at de “vidste for meget”)

    Kommentar by Bent A — 6. maj 2020 @ 10:00

  12. Thomas Piketty, et socialistsvin, born and raised.

    Hvad de fleste ikke forstår er at de eneste der skaber produktive arbejdspladser er privat-kapital. Arbejdspladser skabt af stater er, stort set, aldrig produktive. Se på skrækeksemplet sovjet!

    At vold-beskatte “de rige” er som at pisse i bukserne for at få varmen. Det virker ikke.

    Kommentar by Santor — 6. maj 2020 @ 10:21

  13. Socialistisk økonomisk tænkning er: Som brødre vi dele – jeg tager det hele.

    Kommentar by Elvadatter — 6. maj 2020 @ 10:36

  14. “Med Adolf Hitler “JA” til lighed…”

    Hitler: “Kæmp med os for frihed og lighed”

    Og det dumme tyske folk troede sgu på ideen – nu prøver de igen med hele EU?

    https://collections.ushmm.org/search/catalog/irn3775

    Kommentar by Jørgen Nielsen — 6. maj 2020 @ 11:04

  15. Skat på arv er nu ganske fornuftigt, da det fører til mindre formuekoncentration hos få familier og i højere grad gør den enkelte ansvarlig for egen velstand gennem flid og uddannelse. Begge dele er til gavn for samfundet, da det gør det muligt at holde indkomstbeskatning nede og gøre det mere attraktivt at arbejde fremfor at ligge i hængekøjen.

    Arv er at betragte som indkomst på lige fod med løn- og kapitalindkomst, og det giver ingen mening, at den skal friholdes fra beskatning med tanke på, at mange må aflevere op imod halvdelen af deres surt tjente penge til skattefar.

    Det er rent vås når det sædvanlige hylekor bestående af Cepos og diverse ejere af store familievirksomheder påstår, at arvebeskatning er forkert, fordi denne indkomst allerede er beskattet en gang, eller at det er moralsk forkasteligt at beskatte de døde. Dobbeltbeskatning er jo allerede et bærende princip i skattesystemet når jeg betaler håndværkeren eller køber en liter sødmælk. Det er jo heller ikke den døde der beskattes, men derimod arvingerne som betaler en boafgift inden de får udbetalt arven.

    Sat på spidsen giver arveretten ikke ret meget mening i et moderne samfund, hvor de fleste flytter hjemmefra og får deres egen familie. Det er blot med til at sikre de samme familier ekstra (næsten) skattefri forbrugsmuligheder, de ikke har frembragt ved egen indsats. Derfor kunne man for min skyld sagtens øge arvebeskatning for at finansiere en reduktion i skatten på arbejde.

    De andre dele af Pikettys tankegods er jeg derimod meget imod. Det gælder især en meget høj formuebeskatning, da det er skadeligt for investeringerne og lysten til at spare op.

    Kommentar by Holger_Danske — 6. maj 2020 @ 15:00

  16. En af verdens rigeste, Bill Gates, er tilhænger af en høj arvebeskatning, da det er med til at øge ligheden i samfundet. Hans egne børn arver ikke krone, da den resterende del af hans formue, der ikke er båndlagt i diverse firmaer går til velgørende formål.

    Hvorfor? Jo, som han udtaler: Jeg har jo allerede givet mine børn den bedst mulige opvækst og den bedste mulige uddannelse, så de kan skabe sig deres eget liv.

    Det synes jeg er en den helt rigtige indstilling.

    Kommentar by Holger_Danske — 6. maj 2020 @ 15:07

  17. Som min storebror siger: “Hvis der er en eneste krone tilbage til mine arvinger, når jeg dør, har jeg regnet forkert.”

    Kommentar by Ole Madsen — 6. maj 2020 @ 17:54

  18. Danmarks Radio spammer som nævnt i en tidligere blog de sagesløse seere med utallige programmer om de fæle nazister.
    Igen i aften er DR2 plastret til med diverse “dokumentarprogrammer”.

    Til gengæld er der total tavshed i dansk MSM, med at rapportere om de katastrofale forhold i det kommunistiske paradis Venezuela…

    Kommentar by Revisoren — 6. maj 2020 @ 19:34

  19. #17:
    Din storebror er en klog mand :-)

    Kommentar by Holger_Danske — 7. maj 2020 @ 08:40

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper