29. juli 2004

Kontrolposten – politisk partsindlæg forklædt som dokumentar [DR 28/7-04]

DR sendte onsdag aften den israelske dokumentarfilm Kontrolposten (Originaltitel: Machssomim; engelsk titel: Check Point), produceret af Yoav Shamir, der med filmen fik flere priser – eksempelvis den hollandske Joris Ivens-pris. Dokumentaren blev desuden vist på den svenske Making Differences filmfestival, der var en del af folkemordskonferencen i Stockholm tidligere på året.

Når Michael Moore kan vinde Cannes dokumentarpris, så siger det sig selv, at det ikke nødvendigvis siger noget om filmens filmiske kvalitet. Denne her var ihvertfald en af de ringere af slagsen.

Shamir har gennem to år filmet ved diverse kontrolposter på Vestbredden, eftersigende for at opnå kendskab til menneskene bag historien. Det lykkedes kun delvist, og andet har næppe været hensigten.

Palæstinenserne portrætteres som afmægtige, ventende i lange køer, udsat for vilkårlige chikanerier fra de israelske soldater. Grædende børn optræder i adskillige klip, panisk-løbende tildækkede kvinder – ja, selv sexchikane mod palæstinensiske piger insinueres. Ældre afmægtige mænd ydmyger sig selv foran soldaterne, andre fortæller “se her hvad de gør mod os” – sidstnævnte et gennemgående tema. Skal det hele koges sammen til et ord, så må det være ofre.

Israelske soldater fremstilles kun i enkelte situationer udenfor sin direkte kontakt med palæstinensere, og i de tilfælde fokuseres specifikt på unge soldater som i henrykkelse over kameraets fokus på deres person er decideret modbydelige. En siger at “Jøderne er de bedste”, en anden at “palæstinenserne er dyr i et bur”, og den politiske tendens er klar, når en soldat til kameraet fortæller at han ikke vil fremstilles som ond – og henviser skylden til sine overordnede. Skal det koges sammen til et ord, så må det være skurke.

På et tidspunkt i dokumentaren ser vi en bus fyldt med børn anført af en præst, som ifølge eget udsagn vil prøve at se hvordan man bliver behandlet ved kontrolposten. Det står hurtigt klart at manden er aktivist, og det skulle undre mig meget hvis scenen ikke var bestilt til lejligheden. Præsten beder den unge soldat om at “Rejse hjem” – at soldaten står der for at undgå terrorangreb på civile israelere ignoreres naturligvis. På intet tidspunkt i den 59 minutter lange film vises en dialog fra begge sider, så når en palæstinenser brokker sig over ventetiden, så ved vi ikke om det er fordi han mangler id-kort, rejsepapirer eller andet – hvad tjekkes telefonisk af soldaterne. Et forhold som fremhæver vilkårligheden, hvad tydeligvis er tilsigtet – men ikke giver et fair billede af situationen.

Det er klart at filmen overordnet har en sort/hvid-fremstilling af begivenhederne og konflikten, og kun en enkelt gang bliver denne metode brudt. Israelske soldater i sneboldkamp med palæstinensere var alligevel for god footage til ikke at medtage.

Da jeg ikke mener DR skal være talerør for den ene part i konflikten, så mener jeg heller ikke DR skal sende den – og da slet ikke uden foromtale og efterfølgende debat. Da sagen aldrig vises fra israelernes synsvinkel, så kunne man spørge sig selv om en udsendelse af denne kaliber overhovedet har en berettigelse. Debat kaldes jo som bekendt propaganda, hvis kun den ene part høres.

Herunder tre caps fra Kontrolposten:

Se også: “fordi I laver ballade” & “Vi lader Dem lide…”

PS: DRs programomtale i fuld længde:

Mere end 200 kontrolposter ligger spredt ud over de okkuperede territorier, Vestbredden og Gaza. Hver dag er tusinder af palæstinensere tvunget til at forsøge at krydse dem for at komme fra den ene landsby til den anden. Det kan være et sygt barn, der skal til lægen, en politiker på vej til et møde eller blot for at komme på arbejde eller besøge familie. Kontrolposten er det væsentligste mødested for konfliktens parter. Et sted der fungerer med egne regler og love.

Oploadet Kl. 23:35 af — Direkte link2 kommentarer
Arkiveret under:

2 Comments »

  1. Når jeg kommenterer dette indlæg er det fordi jeg tilfældigvis lige har besøgt min JØDISKE eks-kæreste, med hvem jeg i halvfjerdserne krydsede Allenby Bridge, på vores vej FRA Jordan til Vestbredden / Israel. Vi talte netop om den tid, og min bekendte stillede mig følgende spørgsmål:
    “Kan du huske de israelske soldater’s meget fjendtlige og usympatiske opførsel over for palæstinenserne” ? – Lad mig straks nævne, at jeg blandt venner betragtes som temmelig pro-israelsk, – jeg har da også tilbragt et par år i Israel, – men derfor behøver man jo ikke at synes, det er i orden, når de israelske soldater opfører sig som herrefolk..
    Jeg har ikke set “kontrolposten”, men gi’r dig ret i, at medierne generelt, – inklusive DR, – er uretfærdige i deres dækning af konflikten. Man savner i den grad fokus på uhyrlighederne mellem f.eks. Hamas og Fatah, – ligegyldigheden i alle arabiske stater over for de 4.5 mio. palæstinensiske flygtninge, bortset måske fra Jordan, for blot at nævne et par omåder, som det ville klæde DR at “dokumentere”. – Altså forstår jeg din forargelse over enøjetheden, men tro ikke heller at de israelske soldater er engle..

    Kommentar by Joern — 28. juli 2010 @ 23:34

  2. Ps. Nå, – jeg kom vist til at kommentere et ældre indlæg, – skidt pyt, – meningen er go’ nok :)

    Kommentar by Joern — 28. juli 2010 @ 23:40

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper