15. januar 2010

Ikke islam der radikaliserer, men folk der er “interesseret i ekstremisme”, der søger islam

Seniorforsker Manni Crone var gæst i Orientering sidste fredag, og selvom man kunne frygte det værste fra en kvinde som redigerer tidsskriftet Dansk Sociologi, så blev det hele en tand mere virkelighedsfjern end Jørgen Bæk Simonsen på en dårlig dag.

Selvfølgelig sker der nogle sociologiske processer i forbindelse med islamisk terrorisme, der er mennesker involveret, men at tale om, at ekstremisterne tilfældigvis er muslimer er absurd, ligesom overskriften på hele indslaget: ‘Det er ønsket om vold som radikaliserer’. Hvis man ønsker vold er man i forvejen ‘radikaliseret’, og der går en lige linie fra rettroenhed til accepten af vold. Koranen er ganske enkelt en glimrende voldsmanual.

“Teksterne i islam adskiller sig klart fra de øvrige religioners tekster ved i højere grad at opfordre til vold og aggression over for anderledes troende… Det er indiskutabelt, at teksterne opfordrer til vold og terror.” (Tina Magaard, phd: Jyllandsposten, 11/9-05: Islam er den mest krigeriske religion)

Den slags kan man ikke ytre uden at ramme fredelige muslimer, men hvor min generalisering sårer følelser, så kommer Manni Crones manglende forståelse til at koste afrevne lemmer i gadebilledet.

For år tilbage, forklarede forskere, at det ikke var et problem at fundamentalisterne tolkede Koranen bogstavtro, for det handlede jo kun om ord der skulle forstås i en særlig religiøs kontekst. 11. september 2001 gjorde nye begreber nødvendige, og for at afgrænse de moderate fra de rabiate, blev man nødt til at hente ‘islamisme’-begrebet frem, for at kunne forklare eksistensen af politisk islam. Senere fandt forskerne ud af, at mainstream-islam ikke anerkendte denne skelnen, og de måtte herefter forklare bekymrede danskere, at islamisme ikke var et problem i sig selv. Fra de islamistiske miljøer knopskød ikke desto mindre voldsparate Koran-læsere, og vi er således nået til næste nuanceringstrin: salafisme.

Om et par år vil forskere forklare, at ikke alle salafister er uforenelig med vestlig demokrati, og når de til sidst opdager de også her tog fejl, så vil de opfinde nye ikke-belastede begreber. Ligesom forskerne for ti år siden var imod brugen af islamisme-begrebet (fordi det associerede islam med politik/ideologi), så kommer de også her til at gå baglæns ind i brugen af jihadisme-begrebet (der associerer muslimernes ‘indre kamp for fred’ med bombebælter og øksekast). Vil man løse problemet, må man først forstå det, og Manni Crone er ikke en del af løsningen.

  • 8/1-10 Orientering, P1 – Det er ønsket om vold som radikaliserer (Astrid Fischer, 13 min).
  • Delvis transkription.

    P1-vært: Terrorister og unge der er på vej til at kunne blive det, beskrives ofte som stærkt religiøst motiverede, men det mener seniorforsker Manni Crone fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), ikke er rigtigt. Hun forsker i radikaliserede miljøer, og mener, at selvom en religiøs ideologi spiller en rolle for de stærkt radikaliserede, er det ikke den religiøse tilknytning eller følelse, der får dem til at gribe til vold. Astrid Fischer har talt med Manni Crone, om hvad det så er der driver dem…

    Manni Crone, DIIS: Der har været lidt en tendens til, at vi efter 11. september har forstået islam eller islamisme, som det der i en eller anden forstand udløste terror eller førte til terror. Vi har for eksempel forstået radikalisering, som det at komme under indflydelse af en radikal religiøs ideologi, altså i takt med at man blev mere og mere religiøs, så blev man også mere og mere radikal. Det tror jeg, jo mere jeg kender til det her – jeg tror jeg egentligt ikke, det er det der er på spil. Jeg tror religion betyder flere forskellige ting. For det første kan man sige, at det, er det der i en eller anden forstand strukturerer de her miljøer, hvor der er personer, som gerne vil begå terror. Den her religiøse ideologi udgør i øjeblikket sådan den mest provokerende modstandsideologi, der er på markedet i øjeblikket, altså mod det materialistiske samfund, mod det etablerede politiske system, mod uretfærdighed, mod imperialisme og så videre og så videre. Så hvis man er sådan lidt interesseret i ekstremisme, så er det her helt klart det mest oplagte sted at gå hen.

    […]

    Manni Crone: Normalt, så taler vi meget om islamisme, om militant islamisme, men hvis man går lidt mere ned og ser på nuancerne i det her, så kan man godt skelne mellem islamisme og salafisme. Islamisme er sådan en ideologi, en politisk ideologi, som går ind på, at man vil indføre en islamisk stat, og som går tilbage til det muslimske broderskab i Egypten. Det der karakteriserer islamismen, det er at man i høj grad forsøger at fortolke islam ind i nutiden, i den konkrete kontekst, man befinder sig. Hvis man er i i Europa, så ser vi at islamisterne forsøger at definere en europæisk islam, de forsøger at lave en minoritets-sharia, hvor man tager højde for at muslimerne er i mindretal og man derfor ikke kan have en islamisk stat. Salafismen, som de her lidt mere radikale grupper tilslutter sig – det er en lidt anden form for islam, som kommer, sådan i teologisk forstand fra Saudi-Arabien, Jordan, Yemen, og det der er kernen i det her salafisme, det er ligesom mere, det der med at man vil leve fuldstændigt som Profeten og hans [muslimernes profet Muhammed, red.] umiddelbare efterkommere, det er det der er kernen. Det er ikke sådan i udgangspunktet et politisk projekt, det er snarere den individuelle etik, om hvordan vi skal leve. Så er der så nogle salafister, som tilslutter sig sådan en voldelig gren af salafisme, som man kalder jihadisme, hvor det drejer sig om, ja hele diskussionen om selvmord, om selvmord er tilladt, at vold er tilladt, hvor jeg vil sige det politiske forbillede nok mere er noget i retning af det Talibanregime vi så i Afghanistan, eller hen i den retning.

    Astrid Fischer: Men hvorfor er det, så her, lige præcis i denne her ideologi, at de unge samles, hvis du siger, at det måske ikke er ideologien i sig selv, der egentligt er den vigtigste?

    Manni Crone: Når jeg siger at religion ikke er det vigtigste, eller det der udløser det her engagement, så er det fordi, at hvis man går ned og ser på det lidt mere empirisk, hvad er det egentligt der foregår i de her processer hvor folk tilslutter sig de her miljøer, så er der ikke noget der tyder på, at der sidder nogle unge mennesker derhjemme og sidder og studerer Koranen eller ideologiske tekster og så videre og så videre, og så en dag pludselig finder ud af, at nu er de klar til at skride til handling. Man ser faktisk mere det modsatte. Man ser nogle unge mennesker, som er tiltrukket, de er politisk indignerede, de vil ikke bare sidde og tale om de her ting, de vil ud og gøre noget, og derfor så opsøger de simpelthen de miljøer, som er kendt for at have militante synspunkter.

    […]

    Manni Crone: Det vi ser er nogle som søger et militant engagement, som så søger disse her ideologier. Hvis jeg lige må tilføje en ting, så kan man også se, at vi ser lidt at folk krydser over fra andre ekstremistiske miljøer, altså fra venstrefløjsmiljøer omkring Ungdomshuset, autonome, og kommer ind i de her salafistiske miljøer. Eller vi kender også fra Sverige, at personer på den ekstreme højrefløj for eksempel, konverterer til islam, fordi denne her al-Qaeda relaterede ideologi i dag er her hvor det foregår, hvis man er i opposition, hvis man vil provokere, hvis man vil ud og have en militant erfaring.

    Astrid Fischer: … salafistiske miljøer… Hvorfor lige der?

    Manni Crone: Altså salafist, hvis man er mere militant eller ekstremistisk, så kan man sige at de islamistiske grupper i Europa er blevet meget mere bløde, og går meget mere i dialog med myndigheder og så videre, så de er sådan lidt soft. Det er ikke særligt provokerende at tilslutte sig dem. Der skal man over i de her salafistiske miljøer. Det er også her, at man helt konkret har mulighed for at få adgang til, hvis man nu – og det ser man jo ved nogle af de her unge, de vil gerne ud og have noget konkret militant erfaring ved at tilslutte sig nogle grupper i udlandet, hvor man kan komme lidt tættere på det, som nogle af de her vil, og gerne hænge ud med nogle af de store, eller komme i nærheden af nogle våben, spænding, og så videre, og så videre. Der er ikke noget at hente der, i de mere islamistiske grupper, eller for så vidt en gruppe som Hitz ut-Tarir. Der skal man over til de her salafistiske grupper.

    Astrid Fischer: Nu taler du hele tiden om, at de finder et sted at være, eller at de opsøger nogle grupper i udlandet, men er det sådan det foregår, eller ser man også at salafistiske grupperinger i udlandet, for eksempel kunne det jo være Somalia og al-Shabaak-bevægelsen eller al-Qaeda, at de sådan fisker efter unge i de her miljøer, for at få dem over i en mere voldelig retning.

    Manni Crone: … de gerne vil have fat i nogle folk med et europæisk pas dansk… men det er ikke mit indtryk, at det er sådan, at der er en eller anden al-Qaeda person, der rekrutterer decideret, jeg tror mere, man ser i dag, at de her processer går nedefra og op. Altså at unge mennesker, som bor i vestlige lande opsøger de her grupperinger i udlandet. Simpelthen fordi, det er det man ligesom kan gøre, det er det der er det hotte, og så er det jo meget muligt, at når de så har været her ude i nogle lande, og måske har været så heldige, i gåseøjne, at få kontakt med nogle af de her grupperinger, at de så bliver sendt tilbage, og bliver bedt om enten at samle penge, eller sendte flere folk ned, eller hvordan det er. Men det er lidt mit indtryk, at selvom al-Qaeda selvfølgelig gerne vil rekruttere, at det mere i dag er at dynamikkerne går nedefra.

    Astrid Fischer: Men hvis du siger, at det ikke er ideologien, som er den vigtigste drivkraft, så er det jo stadig svært at forstå – hvad er det som de her unge mennesker vil, udover bare handling og spænding. Altså hvad er det der kan få en mand til at bryde ind i Kurt Westergaards hjem, og måske risikere, at, som det nu er sket, at han ender i fængsel, eller selvmordsterrorister, der giver livet for et eller andet. Hvad er det så de vil med det?

    Manni Crone: I stigende grad tror jeg, at man kan forstå det her som en slags ungdomsfænomen, altså det er jo, hvis man ser på de her miljøer, primært unge mennesker, der er i de her miljøer, og vi ved jo at unge i højere grad, måske, flirter lidt med ekstremistiske ideologier, det ved vi jo, hvis vi ser på 30’erne, var der jo unge danskere som flirtede med nazismen. Vi ved fra 60’erne, 70’erne, at mange flirtede med ekstremistiske venstreorienterede og voldelige ideologier. Altså, det er unge mennesker, der kaster sig lidt ud i de her ideologier, og så kommer de ind i nogle miljøer, hvor de får anerkendelse, unge mennesker, og det er især unge mænd, søger også i høj grad, i højere grad, end andre grupper, spænding og udfordrer sig selv, sådan på en lidt ekstrem måde. Enten fysisk eller psykisk. En af de dømte i den der Glasvej-sag, sagde også, at det han havde søgt ved det her, det var blandt andet våben og spænding. Så man kan sige, det har også noget at gøre med, at det her er et ungdomsfænomen. Plus man selvfølgelig får en masse ved at være i de her miljøer, man kommer jo ind i et miljø, hvor der er en meget klar sandhed, nogle meget enkle svar, et godt sammenhold.

    Astrid Fischer: Ud fra så din beskrivelse af, hvad der er der driver de her radikaliserede unge, og kan gøre nogle af de unge til terrorister, og til nogle der begår vold, hvor det ikke er ideologien der ligesom er den udløsende faktor. Hvad er det så man skal gøre for at sætte imod, så de ikke ender med at gribe til vold.

    Manni Crone: Kernen i det her arbejde, det ser jeg egentligt, som sådan et lidt traditionelt politiarbejde. Altså med politi og efterretningstjeneste, og de arbejder jo også præventivt. Hvis man så skal ud og lave nogle sådan lidt mere langsigtede præventive ting, så tror jeg egentligt, at man i høj grad kan bruge nogle af de instrumenter som man allerede har. Altså hvis det her ikke dybest set er et problem, der handler om religion, og det tror jeg ikke det egentligt er, ja, alle de mennesker, som ved noget om unge mennesker – som arbejder professionelt med unge mennesker, som har en faglighed. Jeg tror de er meget godt udstyret til at takle det her problem, langt hen ad vejen.

    The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/11094/trackback

    25 Comments »

    1. Kredit for din udholdenhed ! Jeg hørte programmet og jeg stod af i ordflommens andet sving.

      Kommentar by Wied — 15. januar 2010 @ 17:28

    2. hvordan kan det være, at disse DIIS-ansatte ikke KAN formulere sig kortfattet og præcist? Det er een lang væven, et væld af indskudte sætninger, fuldt af pludrende indfald.
      En gymnasie-flinke-piges vrøvlerier – det gav måske et 11-tal dengang, men fandme om vi gider høre på det nu!

      Kommentar by ex-udlandsdanskeren — 15. januar 2010 @ 18:02

    3. SÅ mangler vi jo bare en videnskabelig forklaring på at radikalisering er så meget mere udbredt i nogle folk/kulturer end i andre.
      Bare hun nu ikke dyrker en racistisk ide om at f.eks. arabere som race er mere tilbøjelige til vold/aggresion end f.eks. japanere/kinesere/vietnamesere der jo tilsyneladende sjældent radikaliseres.

      Kommentar by Elefanten — 15. januar 2010 @ 18:04

    4. Hørte også indslaget. Og det er en af den slags oplevelser, der virkelig kan få mig til at undres. Hvordan kan man have en så alternativ virkelighedsopfattelse, som det Manni Crone her giver udtryk for? Jeg fatter det simpelthen ikke.

      “… Hvis man så skal ud og lave nogle sådan lidt mere langsigtede præventive ting, så tror jeg egentligt, at man i høj grad kan bruge nogle af de instrumenter som man allerede har.. ”

      Har vi hørt denne sang før?

      Kommentar by Peter R — 15. januar 2010 @ 18:23

    5. hvordan kan det være, at disse DIIS-ansatte ikke KAN formulere sig kortfattet og præcist?

      Det ville gøre det for nemt for vidende mennesker at modsige dem.

      Jeg hørte det også, og det lød fuldstændig som var hun betalt af fundamentalisterne for at fjerne opmærksomheden fra, hvad de har gang i.

      Danmark ville være bedre stillet ved bare at spare pengene til den slags ‘forskere’.

      Kommentar by Henrik R Clausen — 15. januar 2010 @ 18:35

    6. Den allerbedste måde at tackle de luftige postulater fra apologeter er altid at bede dem om at løfte bevisbyrden, og i det mindste komme med eksempler eller antydninger af svar:

      Hvor i mainstream-islam finder man Den Gyldne Regel?

      Et eksempel på en retsskole eller en toneangivende mainstreammuslimsk imam eller anden lærd der umisforståeligt, troværdigt og tydeligt bekræfter vantros ligeværd med muslimers, og bekendelse til demokratiet på ubestemt tid?

      Et land med muslimsk flertal hvor de vantro har lige rettigheder med muslimerne, de jure OG de facto? Som altså kan tjene som et forbillede man kan holde frem?

      Jeg har som det sikkert er bekendt stillet spørgsmål som disse et utal af gange her og på Snaphanen, og aldrig fået svar. Folk stikker ganske enkelt af fra debatten.

      Kommentar by Lars Findsen På Crack (islamofob) — 15. januar 2010 @ 18:58

    7. Jeg har ikke hørt indslaget, men forbinder Manni Crone med folk som brødrene Melchior, der meget længe har optrådt som apologeter for islam og muslimer.

      Et og andet får disse mennesker til at sætte uvirkelighedens optik for øjnene.

      Og deres anstrengelser for at “retlede” de ikke-muslimske danere, samt fedte for de muslimske, er stærkt ubehagelig.

      Hvad er disse menneskers hensigt – og hvad står de egentlig selv for ?

      Kommentar by Vivi Andersen — 15. januar 2010 @ 19:07

    8. Dette er det tætteste jeg kunne finde på den gyldne regel i islam:

      Islam: Ingen af jer er troende før han ønsker for sin bror hvad han ønsker for sig selv. Sunnah

      http://www.emu.dk/webetik/uv/etik/detgodeliv/etikerne.html

      Hvad mon menes med “bror” ?

      Kommentar by Ole — 15. januar 2010 @ 19:12

    9. Og hvis en muslim ønsker at være sammen med Muhammed og Allah på ‘Den sidste dag’ – har han så ret til at påtvinge andre det samme?

      Tip: Allah optræder aldrig i det islamiske Paradis – men et vist andet sted…

      Kommentar by Henrik R Clausen — 15. januar 2010 @ 19:14

    10. For allah i helvede da, hvorfor alt den udenoms snak, om volds idelogien iSLAM.
      De politiske korrekte snik-snakkere kan altså ikke omformulere allahs uforanderlige ord i koranen, der står skrevet med tydelige bogstaver, at vi vantro skal dræbes, og det så hvad vi kan forvente.
      Så hvorfor anklage os vantro for racisme, når vi kritisere volds idelogien iSLAM, ved mindste kritik af iSLAM så allah sgu løs i Laksegade!

      Kommentar by li — 15. januar 2010 @ 19:48

    11. Når een læser dette, så har det en frygtelig virkning på mig.
      Sidder med en følelse af min hjerne er gået ned.
      Frygteligt.
      Har for meget eller en forkert uddannnelse den virkning, at de lærer at fortrænge på højt niveau?
      Kan man tage en universtets uddannelse i Fortrængning?
      Kan man have en åre-lang karriere i Fortrængning?
      Forsvandt S. Freud helt ud af billedet?

      Kommentar by pk — 15. januar 2010 @ 19:51

    12. Jeg beundrer din vedholdenhed, Kim Møller. Selv er jeg himmelråbende træt af virkelighedens klovne, der nægter at fatte den indlysende kobling der altid, altid er mellem en sag og en sags fortolkning. Har man en religion, har man også en for-forståelse af noget, at ekskludere den, er idiotisk.

      Mængden af tåber, der bortforklarende råber i enten psykologiske eller sociologiske (hvad er forresten forskellen efterhånden?) terminologier med henblik på at undgå at tage teksterne på ordet er simpelthen svimlende. Så svimlende at det i lange perioder tager modet fra mig. F.eks. en udtalelse som den her:

      (..) ” ja, alle de mennesker, som ved noget om unge mennesker – som arbejder professionelt med unge mennesker, som har en faglighed. Jeg tror de er meget godt udstyret til at takle det her problem, langt hen ad vejen.” (..)

      Tager næsten pippet fra mig. Ræsonnementet er cirkelslutende, og minder mig lidenskaben sociologi, hvor det kendetegnende er: en meget klar sandhed, nogle meget enkle svar og et godt sammenhold.

      Suk altså.

      Kommentar by Lotte — 15. januar 2010 @ 20:24

    13. Bla bla bla
      … alt er relativt.alle er lige. virkeligheden er subjektiv. alt er en illusion. alt skal fortolkes. magt er ikke ret.
      Minoriteter er svage. Stærke imod svage. Svage har altid ret. Minoriteter er muslimer.
      Muslimer har altid ret.
      bla bla bla

      Kommentar by petersen — 15. januar 2010 @ 21:50

    14. For fanden da, hvis hun sagde det, som enhver der har investeret lidt intellektuel energi i fredens religion kan se, at det er islam, der radikaliserer de unge, så var grundlaget for videre forskning og flere bevillinger jo pist borte.

      Kommentar by Menig 442 — 15. januar 2010 @ 22:01

    15. Det ville være en god ide at anbefale hende læsning af bogen
      ( og i øvrigt alle andre . Meget lærerig bog )

      “Perfect Soldiers: The 9/11 Hijackers: Who They Were, Why They Did It”

      http://www.amazon.com/Perfect-Soldiers-Hijackers-They-Were/dp/006058470X/ref=sr_1_1?ie=UTF8&s=books&qid=1263589896&sr=1-1

      Unge mænd fra ‘gode’ hjem.
      Mange af dem højt uddannede fra de bedste universiteter i Kairo
      og Hamburg der pga af deres religion blev til monstre

      “..For all of them, radical Islam and jihad soon became obsessions, eclipsing everything else. Studies were abandoned, families ignored, the outer world denied ….. . . . these people are just living for their religion, meaning for them that they just live now for their life after death, the paradise. They want to live obeying their God, so they can enter paradise. Everything else doesn’t matter.”

      Kommentar by Vimmer — 15. januar 2010 @ 22:16

    16. Definitioner af de samfundsvidenskabelige fag.

      Psykologi: det er alt sammen Mor´s skyld
      Sociologi: det er alt sammen Samfundets skyld
      Antropologi: det er alt sammen Vestens skyld
      Jura: der findes ingen skyldige
      Økonomi: der er alt sammen politikernes skyld
      Politologi: der er alt sammen vælgernes skyld
      mvh.
      Historyman

      Kommentar by Historyman — 15. januar 2010 @ 23:21

    17. 15.Vimmer

      Der er sådan set intet underligt ved disse unge, muslimske mænd.

      Hvad der gjorde var at følge, og udføre, hvad Allah har pålagt ALLE muslimer, til enhver tid, at gøre, så vidt de er i stand, fysisk, økonomisk m.m., til dette.

      Islam ER selveste problemet og vi kan sige og gøre alverdens krumspring, men disse vil ikke ændre på dette, at det er islam der er muslinernes manual for hvordan og hvorledes de skal leve og agere i denne verden.

      Kommentar by Vivi Andersen — 16. januar 2010 @ 00:24

    18. Ægte økonomi: der er alt sammen centralbankernes skyld

      Vi bliver nok nødt til at lære noget om, hvad der holder et samfund ærligt og demokratisk…

      Kommentar by Henrik R Clausen — 16. januar 2010 @ 00:26

    19. 17.

      Den islamiske manual = de islamiske tekster som er at finde i Koranen, Hadith, Sunnah og Sharia .

      Kommentar by Vivi Andersen — 16. januar 2010 @ 00:29

    20. “Ikke islam der radikaliserer, men folk der er “interesseret i ekstremisme”, der søger islam.”

      Jeg orker simpelt hen ikke at læse mere end denne overskrift. Og hvorfor så det? Ganske enkelt fordi, man ikke kan adskille de to ting, ligesom man ikke kan adskille kernerne i et æble fra selve æblet.

      Ekstremisme som vi ser i forbindelse med religiøs vold, er et resultat af det had, som religionen har skabt. Og selve den aggressionsdrift som befinder sig i ethvert menneske bliver udløst ved at komme i kontakt med religionen. Men man kan ikke diskutere årsag og virkning her. Aggrsionsdriften må have en udløser, og det finder den i det ektremistiske miljø. Fandtes miljøet ikke, var der ingen udløser.

      Nogle kan måske af had til Vesten ud fra personlige årsager søge til et radikalt miljø – som fx alqiada – men langt det overvejende antal bliver drevet af hjernevask i forbindelse med Koranen. Eller hvordan den bliver fortolket af deres imamer. Det kan overhovede ikke dikuteres.

      Det er derfor meningsløse bortforklaringer at tale om, at religionen ikke er udløsningsknappen til de ekstremistiske løsninger. Nogle religioner hjernevasker folk mere end andre religioner. Og nogle religioner og deres hjernevaskere er bedre end andre i stand til at få folk til at kortslutte.

      Men det er de sædvanlige psykologiske undskyldninger for at forsvare Islam. Når imamen siger til staklen: “Kære broder! vor religion fortæller os : Dræb dine fjender og vis ingen nåde. Tag du blot denne sprængdragt på og udslet dine fjender, som det står i den hellige bog. Samtidig kan du møde dine uskyldige jomfruer i himlen”.

      At betegne det som “ungdomsfænomener og flirten med de forkerte religioner hører til på spækbrættet.

      Kommentar by dommedag — 16. januar 2010 @ 09:32

    21. 16 Historyman.Enig men lige en rettelse:Jura:det er ofrenes egen skyld.Jævnfør Bjørn Elmqist.Jurastuderende er ikke de værst,sociologerne er godt med NEDLÆG HUMANIORA!
      Vi kender efterhånden deres rygmarvs reaktioner:Benægtelse,bortforklaringer,og lodret løgn!

      Kommentar by karl3447 — 16. januar 2010 @ 16:33

    22. Hvor finder de dog de skøre kugler?

      Kommentar by Slyrgraff — 16. januar 2010 @ 16:58

    23. Hvoe de finder de skøre kugler? På RUC, hvor ellers!

      Kommentar by karl3447 — 16. januar 2010 @ 18:41

    24. Selv hvis Manni Crone havde ret, ville det ikke ændre på, hvad vi har brug for:

      At fjerne undskyldningen for at bruge vold og trusler mod andre.

      Så er jeg egentlig ligeglad om det er islam, nazisme, kommunisme eller en helt fjerde ideologi, det er baseret på. Nazisme er grundigt latterliggjort, det er kommunisme ikke – folk med hjerne går stadig med på det trip, besynderligt nok. Islam er stadig langt fra at være grundigt latterliggjort, på trods af at det nok er den mest besynderlige og ulogiske religion på planeten. Der er lang vej igen.

      Kommentar by Henrik R Clausen — 16. januar 2010 @ 20:44

    25. Der findes sikkert gode PhD afhandlinger. Tænke, tænke, tænke, knage. Møllers, som jeg læste, var egentlig ikke så slem, men den fik også en elendig karakter. Der findes nogle ganske udmærkede på det medicinske område oplyser fruen mig nu om, det var ellers også noget af en opgave jeg havde sat mig selv på.

      Men alle de andre fra humaniora, kors i hytten, for en gang vrøvl!. Helt som hende der mente, at hvis mænd holdt op med at køre bil – og derefter rodede hun sig ud en lang gang sludder om at mænd (egen erfaring vel sagtens) altid blandede sig i hvordan kvinder skiftede gear – så forsvandt myldretiden i København som dug for solen. Og hvordan var hun så kommet til den slutning?
      Jo, hun havde stillet sig på motorvejsbroen ved Albertslund en morgen, og talt hvor mange mænd og kvinder, der sad i bilerne. Der var flest mænd, stort set i samtlige lastbiler, og hvis de kørte på cykel eller i tog (som kvinderne) så forsvandt problemet, og investering i transport var derfor spild af penge.

      Sådan noget betaler vi penge til, og gamle senile mennesker må sidde i tis i dagevis.

      Kommentar by PeterK — 17. januar 2010 @ 17:06

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper