11. januar 2010

Claes Kastholm: “Men det, der især minder om 1970erne, er trangen til at se spøgelser.”

Jeg har gudskelov ikke tid til at dække pæne bedsteborgeres kamp mod det onde Trykkefrihedsselskab. Jeg undrer mig dog alligevel over flere ting i den forbindelse, og det mest overraskende er ikke massemediernes overfladiske dækning (eller Ole Birk Olesens perfide tilgang), men derimod en journalist som Weekendavisens Jesper Vind Jensen. For et par uger siden angreb han Nicolai Sennels med pinlige associationstrick, og i denne uge bruger han Charles Johnson (lgf) som kilde til Lars Hedegaard og et Counterjihadmøde i 2007 – en mand Johnson ikke vidste hvem var, et møde han ikke deltog i.

Jeg var inviteret til mødet, og når nu bænkede fodboldspillere også får medaljer om halsen efter vundne mesterskaber, så må jeg vel være en slags næsten-næsten-fascist. Couldn’t care less.

Claes Kastholm i gårsdagens Berlingske Tidende.

“I de ustandselige krav om, at der skal tages afstand fra et eller andet, specielt når det kommer fra Dansk Folkeparti eller nærmeste omegn, ligger der et kunstigt hysteri, et stadigt forsøg på at pumpe debatten op, så det ser ud, som om vi lever i et land med uhyre farlige modsætninger, sådan noget à la Tyskland i 1930erne. De, der husker 1970erne, vil nikke genkendende. Dengang satte nymarxismen dagsordenen, og hvad man end kunne sige om den, så var den mere intelligent, mere inspirerende at slås med, end den idéforladte farisæisme, der nu sætter dagsordenen. Men det, der især minder om 1970erne, er trangen til at se spøgelser. Dengang advarede marxister dagligt om, at en ny Hitler var lige på trapperne. En demokratisk lederskikkelse som Willy Brandt, der indførte berufsverbot for at beskytte staten mod den afsindige terrorisme, blev skildret som fascist.

CSU-lederen Franz Josef Strauss, den farverige og vittige bayrer, blev opfattet som en potentiel Hitler, og i Danmark udpegede venstrefløjen en ægte demokrat som Erhard Jakobsen, socialdemokrat af den klassiske skole, og den kreative anarkist Mogens Glistrup til nye stærke mænd, som inden længe ville omdanne det danske velfærdssamfund til et fascistisk diktatur.

Ja, man skulle tro, det var løgn. Ligesom når nogle bemærkninger fra Lars Hedegaard eller nogle fyndige formuleringer af Mogens Camre får hønsene til at flyve op og gokke opskræmt om risikoen for et nyt holocaust, denne gang for muslimer.

Disse hysteriske og forudsigelige forløb, der gentager sig gang på gang, skyldes vel først og fremmest, at vi mangler alvorlige udfordringer her i landet. Kritikere plejer at sige, at vi er meget provinsielle. Det er både rigtigt og forkert. Hvis man som undertegnede tillader sig at være nogenlunde orienteret om debatten i nogle af de større lande, bemærker man, at i hvert fald førende danske aviser har en langt videre horisont end pressen i de større lande. Og vel også befolkningerne.

De fleste amerikaneres horisont går ikke længere end til delstatsgrænsen. Tysk, fransk og britisk presse er monomant optaget af hjemlige forhold. Den danske provinsialisme kommer ikke til udtryk i et manglende engagement i forhold til omverdenen.

Den danske provinsialismes udtryk er proportionsforvrængning.”

Mere.

  • 10/1-10 Snaphanen – Anklagerens vidne mod Hedegaard: Photoshopperen* Charles Johnson.
  • 11/1-10 Snaphanen – Med Weekendavisen som fødselshjælper.
  • 11/1-10 180 Grader – Lars Hedegaard: Fascisme-ekspressen bruser frem.
  • “Så håber jeg i øvrigt, at de jødiske medlemmer af min familie – heriblandt min smukke og kloge datter og mine to jødiske børnebørn – ikke får et alt for stort chok, når de nu skal høre deres far og farfar omtalt som ven med antisemitter og fascister. De vil utvivlsomt spørge sig selv, hvilken interesse jeg dog skulle have i at bidrage til forfølgelsen af min egen familie, men jeg er sikker på, at Weekendavisens skrivere nok skal finde et svar også på dette mysterium.”

  • 14/1-10 Snaphanen – Så lyver 180 Grader om Robert Spencer (Raapil gengiver lgf-usandhed om mød med EDL).
  • The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/11096/trackback

    43 Comments »

    1. Det var dog et ualmindeligt fremragende indlæg fra Claes Kastholm. Det er jo fuldstændigt præcist !

      – – –

      Kommentar by Morten - - - — 11. januar 2010 @ 16:16

    2. Off topic:

      Sandheden er ilde hørt i disse dage, og sandheden bekæmpes af de ansvarlige parter med alle midler.

      Hvorfor skal Hr. Lars Hedegaard igennem vridemaskinen? Fordi han har den formastelighed at sige sandheden. Sandheden bliver hevet frem, skrigende, hylende, ude af stand til opføre sig anstændigt. Alle de ansvarlige slår syv kors for sig, og forsøger med alverdens magiske formularer at mane Lars Hedegaard, Asger Trier Engberg og andre i jorden.

      Seneste eksempel på denne form for åndemageri står vores gode, eller hvad skal man sige, ja man kan i hvert fald sige, vores økonomiminister for. Forkvinde for Konservativt Folkeparti. Også hun tager afstand fra Lars Hedegaard, og herigennem vel også mig. Da jeg jo stillede det skæbnessvangre spørgsmål; hvorfor hører jeg i mit fittness center at unge indvandrere siger at 40% af pigerne i deres klub bliver voldtaget? Hvorfor?

      Jeg har kontaktet Fr. Lene Espersen med det formål at interviewe hende. Jeg foreslog at vi diskuterede; først det filosofiske baggrund for konservatismen; kongehus, retsstat, retfærdighed, og derefter beskæftigede os med Det Konservative Folkepartis holdning til Islam. Det havde Espersen ikke tid til, var svaret.

      Jeg mener hun har tid til at kritisere mig indirekte i interviewet med Hedegaard, men at forklare sig når jeg så spørger dybere til sagen, det er der ikke tid til. Hvad er det der ikke er tid til? Er det tid til interviewet der vil tage 30 minutter? Er det tid til at sætte sig ind i forholdet imellem Islam og konservatismen? Ja, er det tid til overhovedet at sætte sig ind i hvad Islam er for en størrelse?

      Hvis man ikke har indsigt og viden, som jeg gætter på er det reelle årsag til afslaget for interviewet, kan man så tillade sig at kritisere? Det mener jeg ikke, jeg mener at kritikken af mit interview er dybt useriøst, hvis det viser sig at Espersen rent faktisk ikke ved hvad hun snakker om, men løber med sladder. For det er vel det man gør, når man udtaler sig om noget man ikke har forstand på.

      Lad os så et kort øjeblik forholde os lidt til konsekvenserne af Espersens prioriteringer som minister i mange år, ja sågar som justitsminister med ansvar for ret, retfærdighed og retsstat.

      Det mest eklatante eksempel på Espersens prioriteringer er et angreb på en tegner for ikke så mange dage siden. Det er Espersens prioriteringer der har sat Westergaards liv i fare. Hun har accepteret terroristens tilstedeværelse, og hun har ikke sørget for at han blev sendt ud af landet, idet han var mistænkt.

      Så er der pigerne. Det er Espersens prioriteringer der har ført til at mange stakkels unge piger har måttet lide de mest forfærdelige pinsler. Tag for eksempel den stakkels pige der blev fundet i et skur voldtaget, tortureret, mishandlet i mange år. Det er den resstat vi har arvet efter Espersens tid som leder af justistsministeriet.

      Så er der de handlinger Espersen har foretaget for at bevare retsstatens enhed. Sidst men ikke mindst, har hun, eller hendes parti, foreslået at muslimer ikke må bære hijab. Øh, jeg mener hele vores retsstat er ved at gå under, den er forsvundet i flere ghettoer, og så bekymrer Espersen sig over hvordan muslimer klæder sig. Var der nogen der sagde kejserens nye klæder?

      Problemet er, set fra retsstatens side, at den er truet fra to sider. Fra den ene side er den truet, idet politiet har mistet voldsmonopolet i mange områder. De områder hvor politiet ikke kan udføre deres arbejde, der er retsstaten reelt faldet. Det er den stærkes ret der gælder her. Det burde interessere en konservativ minister. Fra den anden side er retsstaten truet, idet mange muslimer sværger til en anden retsstat, nemlig sharia. Det burde vel også interessere en konservativ minister.

      Men nej, det har ministeren ikke tid til at forholde sig til, der er folks beklædning åbenbart vigtigere.

      Hvornår stiller den danske befolkning disse ministre til ansvar? Det kan ganske enkelt ikke blive ved på denne facon. Danmark er som en supertanker styret af personer med blind for øjnene. Denne supertanker sejler i blod, pinsler og ødelæggelse. Og det må snart få en ende.

      Kommentar by Asger Trier Engberg — 11. januar 2010 @ 16:33

    3. Du mener vel : Could´nt care less????

      Som i “could not care less”…????

      Could care less, betyder at det bekymrer dig!

      Men det gør det måske?

      Kommentar by Ham med mobiltelefonen-der ikke har mere mobiltid — 11. januar 2010 @ 17:08

    4. Mistede kontakt med databasen under redigering. Pludselig var det online.

      Kommentar by Kim Møller — 11. januar 2010 @ 17:14

    5. -3
      han mener s’gu’ nok “couldn’t”, som han skriver…

      I øvrigt har Lars Hedegaard min fulde opbakning. Eneste anke: Han er ikke skrap nok!

      Kommentar by fuck'em — 11. januar 2010 @ 17:20

    6. Helt enig med 1.Morten. Claes Kastholm er et evigt lys i mørket. Han er i en klasse for sig. Enig med Asger Trier Engberg i manglen på alvor hos regeringen. De er i panik ved udsigten til at tabe næste valg, tror jeg – og genvalg er deres credo. At kendte terrorister og islamister har gået rundt iblandt os i årtier er en kendsgerning – vi har i mange tilfælde selv inviteret dem ved at give dem asyl. Vi kan uden videre udvise enhver, der ikke er dansk statsborger – de er vore gæster – en slags turister – og er statsborgere i et andet land, hvor de har dette lands borgerskabsrettigheder. Regeringen har valgt at riskere danske statsborgeres liv (in casu Kurt Westregaards)for at undgå Danmarks Radios, Politikens, Tv2’s og Informations perfide forfølgning, der kunne koste dem stemmer og dermed taburetten! Desværre skal en Chamberlain regere længe, før en Churchill bliver valgt. Det var på et hængende hår sidst og der er vist snart igen på et hængende hår. Der er ikke noget, der bare ligner en Winston Churchill på bedding – det skulle i givet fald være en person med Claes Kastholms analytiske skarphed, formuleringsevne og idealisme og en hidtil i dansk politik uset overtalelseskraft og nationalt engagement. Vi skal nok ydmyges yderligere med bomber og terror før hun dukker op?

      Kommentar by anti-marx anno dazumal — 11. januar 2010 @ 17:38

    7. Ja Kastholm har evnen og modet til at udtrykke sig præcist og kvæste idyllen i det kulturradikale landskab.
      Det har Lars Hedegaard også, så de to klartseende debattører er en meget stor gevinst for landet.
      Ikke mindst i en tid hvor mange radikaliserede muslimer, langsomt men meget sikkert, ved hjælp af naive og totalt historieløse journalister, forsøger at erobre debatten.

      Kommentar by sl — 11. januar 2010 @ 17:40

    8. Efter en vinter, følger altid en vår.
      Lad det være vort håb for fremtiden.
      Den har, indimellem med de politikere vi har haft, set noget dyster ud.

      falkeøje

      Kommentar by falkeøje — 11. januar 2010 @ 17:46

    9. Socialister har altid haft trang til at se spøgelser. Det skyldes formodentlig, at de ikke har forstået, hvordan økonomi og bankvæsen fungerer.

      Kommentar by Henrik R Clausen — 11. januar 2010 @ 17:51

    10. Apropos associationstrick – så er det jo morsomt som Kastholm forsøger at associere alle Lars Hedegaards kritikere nogle nymarxister fra 70erne med underlige holdninger.

      …men det er selvfølgelig kun noget værre noget når det foregår i modsat retning.

      Kommentar by Århusianer — 11. januar 2010 @ 18:25

    11. Mht. at se spøgelser, så er det vist heller ikke et sted hvor de højrenationale holder sig tilbage ;-)

      Kommentar by Århusianer — 11. januar 2010 @ 18:26

    12. @Kim Møller

      Jeg ved det er off topic i forhold til blogpostens emne med udgangspunkt Claes Kastholms rammende kommentar, men jeg vil nu alligevel tillade mig at henlede opmærksomheden på P1’s Orientering idag, hvor religions-sociologen Lene Kühle var inviteret i studiet i anledning af hun og en anden ‘forsker’ har offentliggjort en rapport om muslimsk radikalisering i Danmark. Det vil sige, at Lene Kühle totalt afviser den gængse opfattelse af ‘radikalisering’, da hun ikke mener at man kan tale om radikalisering når eksempelvis unge herboende muslimer ønsker det Danske demokrati udskiftet med en religiøs stat, eller når de mener at drage på væbnet jihad i Afghanistan er en religøs pligt. Det sidste mente Kühle kunne sammenlignes med dem der i 1930’erne tog til Spanien “for at kæmpe mod fascismen”, hvilket altså vil sige de Danske tropper I Helmand ifølge Fru Kühle er at sammenligne med Franco’s tropper.

      Lene Kühle mente faktisk vi skulle holde op med at kalde disse unge ‘meget religiøse’ muslimer for ‘radikaliserede’, og snarre se dem som en resource, der kunne hjælpe med at få andre unge muslimer ud af kriminalitet og stofmisbrug. Jeg tror indslaget fra dagens ‘Orientering’ kan høres ovre på DR.dk, men jeg skal lige advare om, at det kræver ‘gode berver’ at stå hele interviewet med Fru Kühle igennem. Det værste af det hele var, at indslaget/interviewet blev afsluttet med en oplysning om, at Fru Kühle’s ‘forskningsarbejde’ var blevet finansieret af det Danske Forsvar. GAd vide hvad de hårdt kæmpende Danske tropper i Helmand-provinsen mener om det.

      Kommentar by JensH — 11. januar 2010 @ 18:28

    13. 6. Netop!
      Her følger uddrag af en artikel af den amerikanske sikkerhedsrådgiver Frank Gaffney der har gjort sig tanker om behovet for en ny Churchill der ‘råber vagt i gevær.’

      “De fleste af os, ser med beundring og respekt tilbage på Churchills inspirerende, utrættelige og ultimativt succesfyldte lederskab af Storbritannien gennem 2. Verdenskrig. Interessant nok er det kun få der kan huske, hvor foragtet Churchill var de to årtier der gik forud for disse frygtelige begivenheder.

      Faktisk var hans vurdering af de voksende farer Storbritannien og den Frie Verden stod over ikke alene højst uvelkomne blandt briterne, der ikke ønskede mere død og ødelæggelse efter de rædselsvækkende blodsudgydelser i den såkaldte “Krig der skulle afslutte al krig.” 1. Verdenskrig. Han blev foragtet, og behandlet som en politisk paria, fordi han igen og igen henvendte sig til Parlamentet og advarede om at endnu en konfrontation var nært forestående. Hans fjender forhånede ham, han levede i det store og hele i selvpåført internt eksil; og hans venner i offentligheden var få.

      Han udfordrede det britiske efterretningsvæsens vurderinger af det nazistiske oprustningsprogram, og slog hele tiden på at Hans Majestæts Regering skulle begynde at rette op på sin smertelige underinvestering i militært udstyr.

      Churchill påtog sig personligt, trods sin upopularitet, at rejse landet rundt og uddanne briterne, ofte i mindre gupper, om de voksende farer i Europa og rundt om i verden, som deres ledere nægtede at se i øjnene – eller endog diskutere.

      Winston Churchill anså sin manglede evne til at forhindre blodbadet i 2. Verdenskrig som en personlig fiasko. Sandheden dengang – som nu – er at ansvaret i sidste ende hviler ikke på vagtmanden der blæser til alarm, men på de som ikke retter sig efter hans advarsler.”

      Det er utroligt som historien gentager sig!

      Kommentar by synopsis-olsen — 11. januar 2010 @ 18:41

    14. Fru Kühle er at sammenligne med de personer der gik fjendens ærinde under den kolde krig, sovende stasi-agenter og aktive Sovjet-venner, der aktivt servicerede diktaturerne.
      Intet nyt under solen.
      Landsskadelig virksomhed igen, ikke p.g.a. meninger og holdninger, men grundet aktiv indsats.
      Folk må mene hvad de vil, men tankevækkende at DR finder det journalistisk relevant at bringe denne form for forvrængende virkelighed.
      Det næste må vel være reportager fra psykiatriske afdelinger, hvor ulykkelige personer, med stor overbevisning i stemmen kan fortælle at de er Napoleon, eller at månen er lavet af grøn ost.
      Pax Vobiscum

      Kommentar by sl — 11. januar 2010 @ 18:43

    15. -> JensH

      Der kommer en post om apologien fra Manni Crone fra Orientering i sidste uge, men det er svært at følge med. DR har flere mia. at spamme med.

      Kommentar by Kim Møller — 11. januar 2010 @ 18:52

    16. “Der kommer en post om apologien fra Manni Crone fra Orientering i sidste uge”

      Den ser jeg frem til med ganske særlig interesse. Manni Crone gik i min parallelklasse. Een af mine klassekammerater var vist lun på hende. Pikant nok er han – og har altid været, også som 12-årig i 1976 – en betydelig indvandringskritiker. Og den første af os alle, der turde tale lige ud af posen. Sådan ca. et par år, før jeg selv turde.

      – – –

      Kommentar by Morten - - - — 11. januar 2010 @ 19:24

    17. #12, JensH

      Hørte Kühle på P1. Rystende.

      Kim, du kan bare copy-paste Jens’ indlæg sammen med dit om Manni Crone. Han beskriver det meget præcist.
      Og gør bare plads til mere. Det virker som om Orientering er igang med en “Islam er helt slet ikke noget problem”-kampagne i øjeblikket.

      Bemærkelsesværdigt var det også, at Kühles ævl blev fulgt af et indslag om det stjålne “Arbeit Macht Frei” skilt. Der var åbenbart ikke noget som helst konkret at tale om, så det blev til et interview med en svensker (husker ikke fra hvilket blad), der fabulerede om nazistiske terrorceller.

      Det samlede billede: Radikalisering og ektremistiske holdninger blandt herboende muslimer er ikke noget problem, MEN vi har et kæmpe problem i Europa med nazistiske terrorceller.
      Hmmm …

      Kommentar by Peter R — 11. januar 2010 @ 19:33

    18. -> #16 Peter R

      “(husker ikke fra hvilket blad), der fabulerede om nazistiske terrorceller”

      Det var tidsskriftet ‘Expo’ Orientering brugte som sandsvidne i.f.m. deres Nazi-historie. Expo er et statsstøttet tidskrift, der ser det som sin opgave at jage ‘rascister’, ‘islamofober’ og ‘Nazister’ i Sverige, hvilket hinsidan vil sige alle der ikke ‘retter ind’ og hylder masse-indvandring og multikultur. Expo har endda sortlistet den danske blog ‘Snaphanen’ som værende “islamofobisk, racistisk, antidemokratisk og højreekstrem“:

      http://snaphanen.dk/2008/01/26/kasper-st%C3%B8vring-%C2%BBvi-skal-v%C3%A6re-stolte-af-vores-kultur%C2%AB/

      Men at Orientering bruger Expo som ‘dokumentation’ siger vel i grunden en hel del om P1 og i særdeleshed ‘Orientering’.

      Kommentar by JensH — 11. januar 2010 @ 19:55

    19. Asger Trier Engberg spørger:
      “Hvornår stiller den danske befolkning disse ministre til ansvar?”

      Det gør vi ved at lade være med at stemme på dem og deres parti. Damen har efter min beskedne mening ikke opfundet den flyvende tallerken. Engelbreth på samarbejds-politiken mener iøvrigt, at 98 % af befolkningen er politiske analfabeter. Her falder vor veninde sikkert ind hos de 98%. Det er godt, vi andre ligger hos de 2%. Engelbreth selv ligger tæt på spærregrænsen.

      Kommentar by dommedag — 11. januar 2010 @ 19:57

    20. Tak for info JensH

      Kommentar by Peter R — 11. januar 2010 @ 20:30

    21. Nu vi er ved islam-apologi, så har LO’s Ugebrev ‘A4’ netop offentliggjort en undersøgelse der viser, at Danske ‘kunstnere’ udøver selvcensur efter Muhammedtegningerne, og denne undersøgelse er selvfølgelig blot endnu et tydeligt tegn på hvordan den islamiske trusselkultur for alvor er begyndt at virke på alle niveauer i det Danske samfund. Men nu har Politiken ‘gudskelov’ fået fat i en af de forfattere som deltog i undersøgelsen ved navn Trisse Gejl, (hvem i alverden er hun??), og hun kan oprevet fortælle, at hun og hendes kolleger er blevet “manipuleret”:

      “Jeg svarede for eksempel, at jeg mente, ytringsfriheden var truet, men jeg skrev i et kommentartfelt, at det var på grund af sagen om Jægerbogen, som forsvaret ville forbyde«, siger hun og fortsætter.

      »Andre, jeg kender, har skrevet om, at de frygtede for ytringsfriheden på grund af lømmelpakken eller burka-sagen, men alle svarene ryger ind i samme konklusion: at kunstnerne øver selvcensur efter Muhammedtegningerne«.”

      Det er naturligvis berolignede for Politken-segmentet, at denne Trisse Gejl kan fastslå, at det er alle de kendte’fjende-billeder’ der er skyld i forfatternes selv-censur. Jeg tror ærlig talt ikke, at Politkens abonniner kunne holde til at ‘offer-gruppen par excellence’ kunne gøre noget ondt mod en af favorit-grupperne, nemlig forfattere og andre kultur-‘personligheder’. Så med Trisse Gejls udtalelser passer verdensbilledet igen.

      Kommentar by JensH — 11. januar 2010 @ 21:13

    22. Ups, jeg glemte linket til Politikens frikendelse af ‘fredens religion’:

      http://politiken.dk/kultur/article877914.ece

      Kommentar by JensH — 11. januar 2010 @ 21:14

    23. Expo er også Charles Johnsons hovedkilde til fordømmelse af denne fremstormende bevægelse af europæisk nyfascisme.

      At det er løgn fra ende til anden generer hverken Charles Johnson eller dem, der citerer ham.

      Kommentar by Henrik R Clausen — 11. januar 2010 @ 22:16

    24. @17 JensH:

      Helt enig om Orientering og Expo!

      I fredags på vej i bilen hørte jeg dette uovertrufne stykke apologi:

      href=”http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2010/01/08/180605.htm”>Det er ønsket om vold, der radikaliserer

      Gad vide om man også kunne undskylde de tyske nationalsocialister på samme måde..?

      Kommentar by Henrik R Clausen — 11. januar 2010 @ 22:30

    25. En lille reminder om Lene Espersen:

      Storbritannien vil ændre Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for at indføre nye terrorlove.

      Af Martin Aagaard, newcastle

      Justitsminister Lene Espersen (K) langer hårdt ud efter briternes antiterrorpolitik.

      Det gør hun ikke bare, fordi hun skulle kropsvisiteres og have gennemrodet sine tasker, før hun fik lov at deltage i et ministermøde på det skarpt bevogtede
      Hotel Marriott i Newcastle .

      Ifølge ministeren er flere af den britiske regerings tiltag efter terrorbomberne i London i juli så vidtrækkende, at de krænker borgernes rettigheder.
      […]

      Her står især Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg i vejen.

      Den har tidligere blokeret for udvisninger på grund af artikel 3 i konventionen, der sikrer alle borgere retten til ikke at blive udsat for tortur eller
      anden form for inhuman behandling ved udvisning.

      »Virkeligheden for konventionens grundlæggere var anderledes, end den er i dag«, sagde Clarke i går med henvisning til, at reglerne blev indført i 1948.

      Han havde sat diskussionen på dagsordenen, men ministrene nåede det ikke på grund af en diskussion om registrering af telefon- og internetkommunikation.

      Lene Espersen er dog ikke i tvivl om, hvad hun ville have sagt til Clarke, hvis det var kommet op at vende. I stedet for at ændre konventionen foreslår
      hun, at landene gør sig mere umage med de nationale lovgivninger og efterlader mindre plads til fortolkning af domstolene.

      »Jeg tror, det er mere ødelæggende end gavnende at begynde at ændre konventionen. Hvis vi først går i gang med ændringer, vil alle mulige have ændret andre
      ting i den«, siger Lene Espersen .

      Den danske regering har nedsat et udvalg, der i øjeblikket overvejer, om der er behov for nye tiltag i kampen mod terror.

      Kilde:
      Lene Espersen : Briterne går for vidt i kamp mod terror,
      Politiken 09.09.2005

      Kommentar by Anonym — 11. januar 2010 @ 23:56

    26. Henrik R Clausen

      YUPS, du har ret citat:

      “Det skyldes formodentlig, at de ikke har forstået, hvordan økonomi og bankvæsen fungerer.”

      Der var jo nok en årsag til, at de blev socialister til at begynde med. Og det er ikke lige frem det økonomiske, der tynger indersiden af deres hoveder.

      ps. Jeg er bankuddannet.

      Kommentar by Janette Lund — 12. januar 2010 @ 02:08

    27. Hvor er det dog dejligt at læse Claes Kastholm, så alt håb da ikke ude, der findes trods alt ÈN journalist med hoved ude af busken!
      Så kan vi desværre nok begynde at frygte at Das enorme berufverbot Frau knudsen, snart svinger fyrings/ytrings krumsablen, i forsvaret for muhammeds ære!
      Så vil Das dilitante Frau knudsen helt sikkert ansætte den ligeLEDE(s) rumfangsrige karen i thissereden, med sumobryder helte status, godt nok ikke i kamp henseende, men i udseende!
      Jeg vil vædde på, at ellermandslingens gode ven og talerør karen i thissereden snart bliver fast dhimmi krybleri bogstavssammensætter på berlinske utidende.
      Sørgeligt men forudsigeligt.

      Kommentar by li — 12. januar 2010 @ 02:10

    28. @ JensH

      Det må være særdeles interessant at høre, hvordan forsvarskommandoen kan begrunde, at der ikke er råd til at købe ordentlige fragmentationsveste til fodsoldater, men masser af penge i forsvarest kasser til et stykke “forskning”, der ud over at indholdstømme ord som “ekstremisme” og “radikalisering” fortæller vores soldater, at de er fascister og nazister.

      Man kunne overveje, om vi ikke skulle kvittere for lidt af vores brain-drain af den tredje verden ved at sende nogle “forskere” af denne slags til Afghanistan og Somalia ? De har vel også brug for sociologer, antropologer og cand.mag’er med speciale i post-feministisk æstetik.

      Vor herre bevares.

      Kommentar by DaLi — 12. januar 2010 @ 12:17

    29. Der var jo nok en årsag til, at de blev socialister til at begynde med.

      Bestemt. Jeg havde fornøjelsen under EP-valgkampen at sige til de konkurrerende SF’ere:

      “Du er jo socialist, så du har ikke forstand på økonomi.”

      Kommentar by Henrik R Clausen — 12. januar 2010 @ 12:57

    30. @Henrik R Clausen
      Med den form for “argumentation” undrer det at du fik så få stemmer :-)

      Kommentar by Århusianer — 12. januar 2010 @ 13:11

    31. -> #28 DaLi

      “Det må være særdeles interessant at høre, hvordan forsvarskommandoen kan begrunde, at der ikke er råd til at købe ordentlige fragmentationsveste til fodsoldater, men masser af penge i forsvarest kasser til et stykke “forskning”, der ud over at indholdstømme ord som “ekstremisme” og “radikalisering” fortæller vores soldater, at de er fascister og nazister.”

      Det kunne jeg også godt tænke mig at høre en nærmere forklaring om fra Forsvarskommandoen. Som jeg afsluttede mit indlæg #12 med at skrive:

      “Gad vide hvad de hårdt kæmpende Danske tropper i Helmand-provinsen mener om det.”

      Kommentar by JensH — 12. januar 2010 @ 13:49

    32. 12.JensH

      Lene Kühl har, utilsigtet, ret i det hun siger om radikaliseringen og muslimerne.

      Det ER nemlig islam i sig selv og ikke en særlig udgave af denne ideologi som gør muslimer radikale.

      Det disse radikale muslimer foretager sig er, at følge og udføre de påbud som Allah har givet hans troende i opdrag at udføre.

      Hvorvidt disse kan hjælpe andre muslimer ” på ret køl” aner jeg ikke.

      Men det ville ikke blive i retning af det Kühl måske forventer, nemlig at ende som gode samfundsborgere !

      Intet, absolut INTET, i islam er moderat eller radikalt .

      Det er en vestlig måde at tolke de islamiske tekster på og det af årsager som jeg mener hænger sammen med, at de vestlige ikke-muslimer skal beroliges med denne opdeling i moderate og radikale og med dette, at langt de fleste muslimer er ikke-radikale !

      Nej, det de gør er, at de forholder sig inaktive i forhold til den Jihad de er gennem Allahs tekster er underlagt.

      Måske demografien spiller ind i forhold inaktiviteten = den dag de rettroende mener sig demografisk stærke nok, SÅ stopper de denne inaktivitet!

      Kommentar by Vivi Andersen — 12. januar 2010 @ 17:25

    33. -> #32 Vivi Andersen

      “Det ER nemlig islam i sig selv og ikke en særlig udgave af denne ideologi som gør muslimer radikale.”

      Enig. Og jeg er ‘glad for’ du brugte ordet “utilsigtet” om Kühles ‘pointe’. Jeg tror bestemt ikke det var hendes tilsigtede budskab :-)

      Kommentar by JensH — 12. januar 2010 @ 18:28

    34. “Men det, der især minder om 1970erne, er trangen til at se spøgelser.”

      Ja lige præcis, nu er det igen klima spøgelser og klimafrygt og dødsangst til den helt store guldmedalje, der præber vores samfund. Et sådan massehysteri ligner præscis det der skete i 1970’erne. Og så er det renhedsdyrlelse og søgen efter en eller anden form for frelse i alle afskygninger der præger denne her tid. F.eks. gennem sundheds- og religionsdyrkelse – der minder stærkt om 1970’erne. Og politisering af alt mellem himmel og jord. Det er sgi godt nok sært at opleve sådan et dejavu.

      Men her er lidt guf fra den musikalske scene fra den tid (og fra verdens bedste film). Lad os tage alle de klima- og sundheds bange på ordet. Dem der igen svælger i at være bange (og gør børn bange) for alt muligt; mad, klima, fremtiden, livet..:

      http://www.youtube.com/watch?v=1b26BD5KjH0&feature=related

      Så tag da en slapper, godtfolk. :)

      Kommentar by Liva — 12. januar 2010 @ 20:17

    35. I Iran – og i andre islamiske regimer – styres befolkninger via truslen om korporlig straf – og islams helvede hinsides. I Vesten forsøger store dele af venstrefløjen at styre befolkninger via frygt – for dommedag. Bvadr!

      Kommentar by Liva — 12. januar 2010 @ 20:23

    36. …og en større og større gruppe ser muslimske spøgelser og forsøger at påvirke befolkningen via dommedagsfrygt.

      Kommentar by Århusianer — 12. januar 2010 @ 20:33

    37. Her er hvad venstrefløjen har (og har haft) at byde på kunstnerisk og politisk – og mange andre som dem står i kø for at komme til:

      http://www.youtube.com/watch?v=QHFK1yKfiGo&feature=related

      Hvad har den borgerlige fløj at byde på – i forhold til en idealistisk og naiv samt uerfaren ungdom med stemmeret?

      Svaret betyder noget.

      Kommentar by Liva — 12. januar 2010 @ 21:27

    38. Kære Kim Møller

      Du skriver en kommentar om Klaus Wivels og undertegnedes artikel i Weekendavisen. Jeg sender dig derfor denne orientering om, hvad der er op og ned i denne sag:

      Allerførst kontaktede vi forfatteren Bruce Bawer, som er udkommet på Trykkefrihedsselskabets forlag og har talt i selskabet. En yderst relevant person altså. Dernæst kontaktede vi Charles Johnson, fordi Johnson tidligere havde forholdt sig til Hedegaard. Det viser indholdet på denne Johnson-kritiske hjemmeside, som vi kendte i forvejen. Her tog Johnson tilsyneladende i april 2009 afstand fra Hedegaards internationale ytringsfrihedsselskab:
      http://tundratabloid.blogspot.com/2009/04/new-under-bus-picture-as-charles.html

      Umiddelbart virkede Johnson tilbageholdende, og han påpegede, at vi henviste til en hjemmeside, der hader ham. Men han bad os fremsende noget materiale på engelsk. Da vi vedlagde Hedegaards taler og indlæg, svarede Johnson da også:
      “OK, now I remember Hedegaard. He’s obviously an extremist, and anyone who consults with the neo-fascists of the Vlaams Belang should not be trusted. And talking about a “public uprising” is insane. He is associating with fascists and advocating violence, and should be shunned by decent people.”

      Det er alt sammen gengivet sobert i Weekendavisen på denne måde:
      “Også ur-anti-jihadisten Charles Johnson har læst talen og set det videointerview, som Hedegaard blev hevet i Deadline-studiet for at kommentere. Han har også kigget på Trykkefrihedsselskabets videooptagelse af arrangementet med Vlaams Belang, som ligger på hjemmesiden. Han siger, at han ikke havde Lars Hedegaard i tankerne, da han skrev sin kommentar om, at alle er »blevet kukkuk«. »Men,« fortsætter han, »nu da jeg er blevet klar over hans forbindelse med Vlaams Belang og hans andre ekstreme udtalelser, vil jeg gerne tage ham med på listen. Jeg husker ham udmærket. Han er tydeligvis en ekstremist, og at tale om ’et folkeligt oprør’ er vanvittigt. Han associerer sig med fascister og advokerer for vold og burde forbigås af anstændige mennesker.«

      Sagen er, at Johnson godt kunne huske Hedegaard. Det vil man også kunne forvisse sig om ved læse Johnsons indlæg om sagen på Little Green Footballs:
      http://littlegreenfootballs.com/article/35561_Feelin_the_Love_from_Danish_Kounte

      Vi skriver dog i WA, at Charles Johnson deltog i Bryssel-mødet i 2007. Den oplysning er ukorrekt, og det er en lapsus fra vores side, som vi beklager. Oplysningen er dog ikke af betydning for den kritik, der rettes af Johnson i artiklen af visse dele af den anti-jihadistiske bevægelse. Og det var på grund af den konference, at Johnson skrev sine berømte ord om, at de alle er blevet ”kukkuk”.

      Hvorfor skrev vi artiklen? Jo, det er som nævnt i WA-artiklen relevant, at kendte islamkritikere – ikke mindst forfatteren Bruce Bawer, som mange jo kender i Danmark – offentligt tager afstand fra Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard i kølvandet på den internationale debat om Vlaams Belang – og i kølvandet på den danske debat. Weekendavisen kontaktede i øvrigt Hedegaard for en kommentar til kritikken, men vi hørte ikke fra ham før torsdag aften, efter avisens deadline.

      Det er i øvrigt også mærkeligt, at det kun er Charles Johnson, som man på diverse blogs er ude efter. Bruce Bawer, som var lige så hård i kritikken, bliver stort set ignoreret. Sikkert fordi Bawer – hvis bog er udkommet på Trykkefrihedsselskabets forlag – er sværere at komme udenom.

      Venlig hilsen,
      Jesper Vind Jensen
      Weekendavisen

      Kommentar by Jesper Vind Jensen — 13. januar 2010 @ 12:33

    39. Kære Jesper Vind,

      Jeg tog fejl da jeg skrev at Johnson aldrig havde skrevet om Hedegaard. Johnson tog selv fejl. Han skriver 10.1.2009 at han aldrig har skrevet om Hedegaard. Det har han gjort én gang da han i 2002 citerede Pipes og Hedegaards artikel i New York Sun: Something Rotten in Denmark. Rosende i øvrigt.

      http://littlegreenfootballs.com/article/3910_Something_Rotten_in_Denmark/comments/
      Kan du henvise migtil et sted, hvor Bawer er hård i sin kritik over Hedegaard og Vlaams Belang ? Partiet var i Trykkefrihedsselskabet 18 april 2009

      http://www.sappho.dk/en-ojenabner.htm

      23 april skriver Bawer artiklen “Heir to Fortuyn” i City Journal og Wall Street Journal, hvor han nvæner Hedegaard uden at kalde ham en “ekstremist.”

      http://online.wsj.com/article/SB124043553074744693.html

      Jeg kender ikke deres indbyrdes forhold, men jeg har ikke kunne find Bawer ytre skriftligt mishag over Hedegaard nogen steder. Det KAN være mine søge-evner. Men det er samtidigt grunden til, at vi ikke har kunne inddrage Bawer i Vlaams Belang polemikken.

      Kommentar by Snaphanen — 13. januar 2010 @ 15:57

    40. Jeg søgte også Bawers blog igennem. Der er Hedegaard ikke nævnt siden 2006:
      http://www.brucebawer.com/blogarchive2006.htm

      Og bare for en ordens skyld: Deres forhold interesserer mig kun i den udstrækning, Bawer nu bruges som det vigtigste vidne om Hedegaards “ekstremisme”.

      Kommentar by Snaphanen — 13. januar 2010 @ 16:46

    41. Svar til Snaphanen:

      Den 6. maj 2009 er Bruce Bawer første gang offentligt kritisk over for Vlaams Belang og visse dele af den antijihadistiske bevægelse:
      http://memo.brucebawer.com/blogarchive2009.htm
      (Wednesday, May 6, 2009, 9:28 P.M. CET)
      Her skriver Bawer på sin blog:

      Recently, Andrew Sullivan posted a link to an article about Charles Johnson, the celebrated blogger who has distanced himself from many other anti-jihadists and called them “a bunch of kooks.” Though it grieves me to say so, and though I’ve hoped that things would somehow turn around, Charles is, alas, not whistling Dixie: I can testify that in the last couple of years some significant, and lamentable, shifts have taken place on the anti-jihad front. Writers and bloggers whom, not very long ago, I would unhesitatingly have described as staunch defenders of liberal values against Islamofascist intolerance have more recently said and done things that have dismayed me, and that, in many cases, have compelled me to re-examine my view of them.
      Once upon a time, these people made a point of distancing themselves from far-right European parties such as Belgium’s Vlaams Belang – whose most prominent Internet voice, Paul Belien, has declared himself to be fighting for “Judeo-Christian morality” not only against jihadist Islam but also against “secular humanism.” Belien has made no secret of his contempt for gay people and for the idea that they deserve human rights as much as anyone else. Now, however, many of the anti-jihadist writers who once firmly rejected Vlaams Belang have come to embrace it wholeheartedly. In fact, for reasons unknown to me, this regional party in one of Europe’s smallest countries appears to have become, for a number of anti-jihadist writers on both sides of the Atlantic, nothing short of a litmus test: in their eyes, it seems, if you’re not willing to genuflect to VB, you’re not a real anti-jihadist.
      I happen to be aware of this new state of affairs because during the last year or so I’ve been scolded by a number of respected and accomplished writers for refusing to make nice with Vlaams Belang. Some of them have done this gently, pleadingly; others, who once addressed me with civility and respect as a fellow independent writer, have taken a harsh and hectoring, and in two or three cases even a condescending and bullying tone with me, as if they’re the bosses of some political machine and I’m an irksome underling who’s deviating from the party line. The shift is, frankly, breathtaking. Some of these writers have admitted privately that VB is bad news but argue that the party is nonetheless a valuable ally in the struggle against the Islamization of Europe, just as Stalin was a useful partner in the war on Hitler; others insist vehemently that Belien & co. are terrific folks, and claim that their checkered reputation is entirely the work of Charles Johnson. Never mind that other right-wing European parties, such as Norway’s Progress Party, have explicitly distanced themselves from VB; never mind that in 2006 Ayaan Hirsi Ali, a far more well informed student of Benelux politics than any of VB’s eager new boosters, called VB “a racist, anti-Semitic, extremist party that is unkind to women” and earlier today, while acknowledging that “the party has adjusted its rhetoric and seems to have dropped its anti-Semitic stance,” told me in an e-mail that “it’s very difficult to know whether this [adjustment] is genuine or political pragmatism.”
      The other day, in the wake of my City Journal piece “Heirs to Fortuyn?”, a couple of anti-jihad writers who had not yet rebuked me for my stance on Vlaams Belang finally got around to doing so. Not only did they send me e-mails taking me to task for criticizing VB in that article; one of them also took it upon himself to chew me out for, in his view, admiring Pim Fortuyn too much and Geert Wilders too little. (Never mind that I’ve defended Wilders frequently and that Wilders has blurbed my new book, Surrender.) Wilders, this individual felt compelled to lecture me, is a far greater figure than Fortuyn ever was. Why? Because, he explained, Wilders stands for “Western values,” while Fortuyn stood only for – get ready for this – “Dutch libertinism.”
      Yes, “Dutch libertinism.” The words took my breath away. During the last few days (while, as it happened, I was visiting Amsterdam) I haven’t been able to get them out of my mind. For a self-styled anti-jihadist – who, by the way, I first met three years ago at the Pim Fortuyn Memorial Conference in The Hague – to refer in this way to a man who sacrificed his life for human liberty is, in my view, not only incomprehensible but profoundly despicable. This is, after all, precisely the sort of language that Dutch Muslim leaders hurled at Fortuyn during his lifetime. And in the present case the words were plainly aimed not only at Fortuyn but at me – a writer who, like Fortuyn, that great martyr for freedom, is gay.
      What the hell, one is entitled to wonder, is going on here? Why has Vlaams Belang, of all things, become a veritable sacred cow for so many anti-jihadist writers? And why does at least one of them now take such a staggeringly contemptuous view of Pim Fortuyn? I can’t honestly say that I understand any of it. But I do know this: when writers who represent themselves as champions of liberty start cozying up to distinctly illiberal parties like Vlaams Belang – and when one of those supposed champions of liberty starts to sound uncomfortably like the Islamist enemies of freedom whom he purports to despise – then there’s something terribly wrong, and genuinely evil, afoot.

      Bawer udtaler sig for første gang offentligt kritisk om Lars Hedegaard i Weekendavisen 8. Januar 2010.
      Det er det, der i journalistik hedder en nyhed.

      PS:
      Det er muligt, at jeg er gammeldags, men jeg foretrækker at kommunikere med folk, jeg kender navnet på.

      Derfor disse spørgsmål til Snaphanen:
      Hvad er dit navn?
      Hvorfor bruger du anonymt navn i dine skriverier?

      Venlig hilsen
      Jesper Vind Jensen
      Journalist
      Weekendavisen

      Kommentar by Jesper Vind Jensen — 13. januar 2010 @ 18:36

    42. Det forstår sig. Du er velkommen til at maile på snappost@yahoo.dk

      Kommentar by Snaphanen — 14. januar 2010 @ 00:04

    43. Det var ikke mange ord om indholdet af hr. Hedegaards argumneter.
      Man kan naturligvis prioritere både emner og ord.

      Kommentar by Peter Buch — 16. januar 2010 @ 16:13

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper