11. juli 2020

Th. Gravgaard (2014): Vi opdrages til at skamme os over ‘velstand, vores blege hudfarve og vores flag’

Eftermiddagen på Radio4 minder lidt for meget om P3, og jeg må ofte ty til lydbøger. Sportsjounalist Thomas Gravgaards bog ‘Vi er våbenbrødre’ (2014), omhandlende hans tid som spirende hooligan flere steder i Europa kan kun anbefales. Han er hudløs ærlig, og bogen er dybere end man umiddelbart skulle tro. Den afsluttende ‘anti-feminisme’ er intet mindre end fremragende.

Den skrøbelige fred

“‘Hvorfor skal drenge altid slås?’ spurgte pigerne mig tit hovedrystende i de sidste folkeskoleår, umiddelbart inden de kastede sig over slagsbrødrene for at kysse dem.

‘Mænd er bare de dummeste svin,’ klagede de i gymnasiet, mens de stod i kø til netop de fyre, der havde ry for at knuse hjerter og knalde udenom. De slemme drenge var de attraktive. Igen og igen, lige siden vi som drenge og piger blev bedt om at gå i hvert vores omklædningsrum, har jeg hørt attråværdige repræsentanter for hunkønnet proklamere et og gøre noget helt andet i forhold til fyre. Jeg har hørt dem afsværge bad gnys på det bestemteste og derefter set dem falde for dem. Og når det så er lykkedes at få de slemme drenge installeret i faste forhold, og dresseringen er indledt, har jeg hørt dem degenerere til atter at nedgøre hans egenskaber.

Der kan være alle mulige gode og mindre gode forklaringer på, at det er sådan. Men på fyrenes bundlinje står, at det er overmådeligt vanskeligt at navigere i dette univers, selv om vi tit råber det modsatte i hovedet ad hinanden, når vi er fulde.

Det kan hjælpe at få nogle rigtig gode råd af de rutinerede mænd i ens liv. Men får du, som jeg, ikke de råd, må du lære det på den hårde måde: ved at blive afvist og droppet, indtil du indser, at piger og kvinder ikke tænder på, at du er sød og artig. De tænder selvfølgelig heller ikke på, at du render rundt og hamrer dine knoer eller flasker i hovedet af andre. Men den ro, som du udstråler, når du langt om længe har fået en følelse af, at du kan klare dig i denne verden, er nøglen til at blive eftertragtet. Og langt mere vigtigt: du får det godt med dig selv af den.

Jeg og en del af mine venner i Danmark og udlandet er gået, nogle gange spænet, andre gange vaklet, ad nogle mærkværdige omveje i eftersøgningen på denne dybe, indre drone, der skal til for at finde sig selv som både individ og mand midt i testosteronlarmen fra vores nosser og selvmodsigende krav fra de piger og kvinder, der er så vigtige for os, indtil vi finder ud af, at vi også selv er vigtige.

Netop det organiserede element ved hooliganismen gør, at den for mænd, der leder efter dronen, kan være enormt tillokkende. Du opsøger efter klare aftaler, i hvert fald i den ideelle verden, situationer, hvor du, hvis du gør det godt, føler den optimale handlekraft, men også hvor du, hvis du kommer til skade, af gode grunde ikke kan føle dig som offer, fordi du selv har anbragt dig i situationen. Og i det øjeblik, hvor du ikke føler dig som offer, selv når det gør rigtig ondt – fordi du er blevet afvist af den, du elsker, eller fordi du er blevet gennembanket – kan du mærke, ja, næsten høre dronen. Og derefter skal der meget mere til at blive bange eller slået ud.

Selv om jeg betragter mig selv som godt opdraget, forstår jeg, hvorfor arrangerede slagsmål kan være meget livsbekræftende. De lægger en dæmper på den følelse af magtesløshed, som prægede i hvert fald mig i store dele af min barndom og ungdom, fordi jeg dengang ikke havde de nødvendige instrumenter til bare indimellem og gerne for altid, at føle, at jeg kunne klare mig, også i de situationer, hvor samtaleidealerne kommer til kort.

“De mennesker, jeg har færdedes med blandt krigere og casuals, og til dels blandt ultras, har lært mig mere om stolthed, ære, mod og konsekvens end de fleste af dem, jeg har mødt uden for disse grupper.”

“Jeg troede i mange år, at hvis bare jeg opførte mig ordentligt, så ville livet blive godt og simpelt, for så ville alle kunne lide mig. Da den løgn efterhånden blev afsløret, voksede en anden frem af min bratte opvågnen blandt Skotlands barske mænd: at hvis bare jeg var stærk nok til at gå i krig, ville livet blive godt og simpelt, for så ville jeg ikke længere være bange. Og så ville et andet af ungdommens største problemer også løse sig: frygten for ikke at være attraktiv for det modsatte køn.

Siden er det gået op for mig, hvor kompliceret det er at være en ung, og også mindre ung, mand i denne kultur i denne tid. Inde i os kæfter vores biologi op som en selvforelsket teenager, der i endnu højere grad end kvindens vil en helt masse, som ikke er foreneligt med den måde, vi har indrettet vores samfund på, eller med det, som vi fornemmer, at mange piger og kvinder forventer af os.

Jeg tilhører en generation af mænd, der voksede op i rundkredspædagogiske udklækningsanstalter, hvor aggression var forbudt, og ligestilling – forstået som adfærdsmæssig ensretning – lige så hellig som formand Maos lille røde. Den eneste (og i øvrigt voldsomt misforståede udgave af) skoling i konsekvens, jeg fik i alle de år, jeg gik i børnehave, skole og gymnasium, var da jeg fik kylet det skilt på mig, hvor der stod, at jeg var en dårlig kammerat. Stolthed, ære og mod hørte jeg ikke noget til. Til gengæld var der masser af skammekroge i børnehaverne, hvor der altid sad drenge. Og det var også næsten altid drenge, der blev sendt uden for døren i de følgende ti år af mit liv. Om aftenen kunne vi så sidde og se på en uimodsagt, statsfinansieret tv-kanal, der havde travlt med at fortælle os, at vi også skulle skamme os over vores materielle velstand, vores blege hudfarve og vores flag, for mit vedkommende sammen med en mor, der af gode grunde ikke kunne lære mig noget om at være dreng eller mand, og en far, der havde mistet sin egen far så tidligt. Hvem af dem skulle kunne forklare mig, hvordan man kan leve med sin aggression på en ærefuld måde uden skiftevis at fortrænge den og tæve sig selv med en målstolpe?

Man kan roligt sige, at min generation af danske mænd ikke automatisk møder kvinderne med oprejst pande og fremskudt bryst. Vi har kollektivt taget historiens største skridt væk fra vores forfædres chauvinisme og hulemandsetik, men oplever igen og igen, hvordan den første virkeligt frigjorte generation af kvinder stadig føler deres mødres vrede. Nu løber døtrene så en åben dør ind, mens de skriger på det for dem næste logiske trin i ligestillingens sejrsgang, særrettigheder, og på den helt rette form for og dosis, mand – som var vi en gratis bøtte Ben & Jerry’s til deling mellem en flok cafeveninder, der ‘har fortjent det’. I virkeligheden er de lige så forvirrede som os. Men vi har i det mindste indtil nu haft et fristed i fodboldens fjerneste afkroge, hvor vi kan gemme, lede efter og finde os selv.

Et sted mellem det rene testosteron og de kulturelle idealer, jeg voksede op i, og som stadig i tidevandsbølger, under en præmenstruel månes kommando, hjemsøger samfundet, prøver i hvert fald en artig tøsedreng, der så gerne vil være vellidt af alle, og en påtaget hooligan, der bærer sin Stone Island-uniform som et panser og bruger f-ordet i hver anden sætning for at lyde lige så hård, som han forsøger at se ud, nu at holde fred. Men det er en skrøbelig fred, og indimellem hæver de begge sværdet, tøsedrengen så godt som han nu kan, hooliganen vel vidende, at det er en kulturelt ugleset krig, som han i virkeligheden slet ikke synes er sjov. Fra deres klingers møde flyver gnister til alle sider. Nogle af dem lander som ord på dette papir, mens jeg modtager en sms med en invitation til en pubtur fra min bedste skotske ven. En Rangers-tilhænger.

Selvfølgelig svarer jeg ja tak.”

Mere

“Malcolm skoler mig i ikke bare at bo i Skotland, men også i at leve, tænke og agere som en skotte. Igen og igen taler han om stolthed, ære, mod og konsekvens smedet sammen i en anvisning om ikke at finde sig i pis fra nogen: ‘Don’t take shite fae nae one’. Det er begreber, jeg har det svært med. De var fraværende i min opdragelse. Og hverken børnehaver eller skoler er ligefrem oversvømmet med den slags værdier i mit hjemland, hvor de længe har været anset for at være forældede, testosteroninficerede machodyder, som ødelægger det Utopia, som venter os, når de er helt udryddet.”

Omvendt har jeg selv set på Paddy Go Easy og over alt, hvor jeg ellers gik i byen med mine kolleger, hvordan danske kvinder står i kø for at score netop de hårdtslående, gammeltestamentlige skotter, irere og englændere, som kommer til Danmark med hævede stemmer og uforsigtige forestillinger om, hvordan mænd bør opføre sig, og hvilke ideologiske anvisninger, det er i orden for dem at udstikke.”

“Sandheden om Millwall – som Kenny Jackett fint formulerede det – er dog, at klubben og dens fans igen og igen er blevet behandlet dårligt af medier og myndigheder. Det startede med en BBC-dokumentar i midt-halvfjerdserne, som på et tidspunkt, hvor klubben ikke var blevet ramt af optøjer i årevis, plantede BNP-aktivister foran stadion under optagelserne, og groft udnyttede dens gæstfrihed.”

Oploadet Kl. 11:37 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/111499/trackback

14 Comments »

  1. De slemme drenge var de attraktive.”

    Selvfølgelig, lige som piger er genetisk bestemte for at være vilde med alt fremmed.

    Kommentar by tavsen — 11. juli 2020 @ 12:14

  2. https://twitter.com/LFCsteffen/status/1279686554013913088?cxt=HHwWgMC-vYGJrsIjAAAA
    Steffen Brandt 5. jul.
    Blev færdig med denne her på vej hjem i går aftes!
    @GravgaardThomas
    TAK!
    Hold kæft det var godt!

    Kommentar by tavsen — 11. juli 2020 @ 12:52

  3. Sport kan være en afledningsmanøvre imens man venter. Men glem ikke det er en del af “bread and circuses”-konceptet.

    Der er også utroligt meget påvirkningen igennem sport, tag f.eks. Premier League som alle lavede knæfald for BLM-bevægelsen. Eller hende der sinken fra det amerikanske damelandshold, der ikke er verdens bedste kvinde til sporten, men fik prisen fordi hun driver aktivisme.

    Samme organisationer ser bort fra alle Olie-milliarderne fra slave-regimer i Mellemøsten. Jeg håber næsten af feministerne på borgen, stopper landsholdet hvis de formår at kvalificere sig til VM i Qatar pga menneskerettigheder.

    Kommentar by KineserSnot — 11. juli 2020 @ 13:00

  4. EN RIGTIG GOD beskrivelse af hvordan kommunisterne og rødfascisterne er lykkedes med at pervertere og feminisere tidsånden og samfundet. En led i deres djævelske strategi var netop dette at hetze husmødrene hjemmefra, så børnene måtte anbringes og opbevares i statens institutioner, hvor de så kunne få den rette opdragelse. (“der var masser af skammekroge i børnehaverne, hvor der altid sad drenge”)

    I stedet for at det var barnets egen mor der tog sig af barnet, skulle det nu være fremmede statsuddannede og ensrettede kvinder som skulle være barnets familie 8-10 timer hver dag. I de støvede, støjende, urolige, smittespredende og ideologisk opdragende institutioner, især efter 1973.

    Og børnene skulle efter 1968 helst gøres faderløse. For mænd var jo 4. rangs i forhold til kvinderne, familien og børnene.

    Indlagt i statsopdragelsen blev også det at børnene, også i skolerne, skulle lære at skamme sig over velstand, deres hvide farve og nationens flag. Samt værst af alt, over manglende “ligestilling”. (en kampagne der bygger på løgn, halve sandheder og foragt for mændene og hjemmets fred)

    Kommunister og feminister bryder sig ikke om folkelige, nationale, traditionelle og maskuline værdier.

    Men sandheden er at det er dem der er de skøre og mindreværdige, selvom de konstant rakker ned på vores fortid og kultur og alt hvad mændene har skabt i tidens løb, og som har flyttet os fra jord- og stenhulerne til den moderne civilisation.

    Som rødfascisterne og rødstrømperne, kvindesagskvinderne, ligestillingsfanatikerne og de radikale pladderhumanisterne nu vil have afskaffet, og ombyttet med noget 1400 år gammelt barbari fra fjerne sandørkener.

    Kommentar by Bent A — 11. juli 2020 @ 13:10

  5. …et led i deres djævelske strategi…..

    Kommentar by Bent A — 11. juli 2020 @ 13:12

  6. KineserSnot — 11. juli 2020 @ 13:00:

    Meget enig. Professionel sport liger i direkte forlængelse af globalisternes interesser. I superligaen hader og slås en gruppe danske fans en anden gruppe danske fans imens de alle sammen hepper på hver deres multi-etniske foldboldhold.

    Kommentar by Peter Nielsen — 11. juli 2020 @ 16:14

  7. Jeg har hørt dem afsværge bad gnys på det bestemteste og derefter set dem falde for dem.”

    Ikke noget at sige til tatoveringer florerer, signalværdien er enorm og målrettet.

    Tak Kim for at bringe den boganmeldelse. Troede ikke, der fandtes sådanne bøger i nutidens Danmark.

    Kommentar by tavsen — 11. juli 2020 @ 16:44

  8. Den konstruktive løsning på at blive afvist af piger, i modsætning til drenge som ikke opfører sig korrekt, er at blive nørd. Det gavner i hvert fald samfundet mest at drengene på den måde sublimerer deres overskudsseksualenergi til at undersøge spørgsmål dyberegående og gå nye veje.

    Thomas Gravgaard kan ikke siges at have befundet sig blandt de mest autentiske fodboldfanatikere tættere på mandens natur end den velfærdssamfundsskabte mand. Rangers er nemlig i modsætning til Celtic kendt som borgerskabets klub i Glasgow.

    Kommentar by perhag — 11. juli 2020 @ 18:28

  9. Skarp samfundskritik i en bog om fodboldfans.

    Vi er en generation af mænd der er forkrøblede og ødelagte af ensretning og hetz i skole og samfund.

    Og vi er vrede.

    Kommentar by Jens — 11. juli 2020 @ 19:55

  10. i wonder if this book will surface at the local library. I doubt it.

    i have fucked many feminists and commies. They always say themselves that they are a “good fuck” and that “socialist women” fuck best which is a myth or a lie especielly when they themselves say it. i ran into a feminist that i fucked that said that i could fuck her any way i liked, but i had to promise no to tell anyone. so much for feminism. i though they stuck with what they preached to others but i guess that when you treat them it corrupts, then it is nothing better than being a prostitute.

    there is a place i go when i want to check for a book that had been banned or is deemed “racist”, and that is the pdfdrive.com I do not trust going to the libray where retarded scum get their job based on how you fuck or blow, where the book loan history is under scrutany and passed on as a barter.

    Kommentar by Erwache — 11. juli 2020 @ 20:53

  11. take a look at “Robin DiAngelo” and her latest book: “white fragility”. check out your local library and list all the libraries that have this book. The more books of this title they have the biggest white men haters are they and it means you should stay away from that library as a white male, boycot that library. Tax payers money are used that go to an idiot that write about how whites are haters by default instead of money invested into something that takes the humanity and the individual to new and better grounds, improving lives and humanity.

    Kommentar by Erwache — 11. juli 2020 @ 20:59

  12. Mange kan sikkert takke sig selv/deres fædre, for ikke have ageret i årene fra 1968.
    – mon der stadig er Sidde 9-piger på opslagstavlerne i frokostskurene /-stuerne?

    Heldigvis møder jeg både mænd og kvinder som, nu, aktivt og på demokratisk vis, går ind i kampen IRL og tør stå ved deres meninger, i dialog med andre, face to face.

    -bak op hvor du møder dem, støt dem, stem på dem og stå ved det! over for dine omgivelser, for kun sådan kan vi få sat MSMs agenda sat til dørs!

    At tro på, og agere under, MSMs nedgørelser og, uimodsagt, lade sine børn influere af 68ernes efterkommere og deres skatte-betalte medløbere, er at nedgøre sig selv og tilsidesætte egen gejst og vilje.

    Man må mande sig op ;-)

    Kommentar by M.S. Carstens — 11. juli 2020 @ 23:13

  13. Venstrefløjens meningstyranni sidder tung på medierne i Vesteuropa.

    De mangler derimod magtovertagelse i Østeuropa. Derfor får vi at vide i en uendelighed gennem medierne, at især Polen og Ungarn er udemokratiske, bøssehadere og indvandrerhadere og styres af nationalkonservative på den yderste ekstreme højrefløj, der misbruger tilskud fra EU til at holde sig ved magten.

    Op til præsidentvalget i Polen lige nu ser vi de så velkendte løgne:

    Løgn 1: Polakker er over en bred kam modstandere af LGBT-ideologien og tilhørende identitetssyge, men medierne forskyder det til løgne om, at polakkerne hader homoseksuelle, fordi polakkerne er nogle tilbagestående katolske bønderøve.

    Løgn 2: Polakker er over en bred kam modstandere af den ødelæggende islamiske kædeindvandring, men medierne forskyder det til løgne om, at polakkerne er fremmedhadere og det til trods for, at 1 million ukrainere arbejder eller studerer i Polen – oftest med baggrund som flygtninge fra den konflikthærgede Donbass-region.

    Nu ser det ud til, at EU vil bruge nogle af de mange milliarder, som primært skal gå til at hælde i Sydeuropas og Macrons bundløse gældshul, til at kuppe og underløbe/underminere de demokratisk valgte regeringer i Østeuropa med EUs forenede liberalistiske-venstreradikale ideologi inkl. størrelser som LGBT-ideologien og islamsk kolonisering.

    Kommentar by traveler — 12. juli 2020 @ 11:42

  14. Mænd “kastrerede” for alvor sig selv dengang, i 60,erne da de begynde at gå i hønsestrik, lod deres hår vokse, tog lilla pandebånd på, gik i lange, kulørte gevandter, anlagde stridt fuldskæg og bar sygekasse briller.
    Kort sagt blev “den bløde mand”.

    Kommentar by Allan Gorm Larsen. — 13. juli 2020 @ 18:09

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper