21. januar 2010

Lene Kühle om ‘ikke-radikale’ anti-demokrater der bifalder terror og drømmer om sharia-stat

Sidste fredag bloggede jeg et indslag fra Orientering med seniorforsker Manni Crone. Indslaget blev senere fulgt op af et ligeså absurd interview med lektor Lene Kühle, der ligeledes gik direkte efter definitionerne.

For et par år siden spurgte jeg let polemisk en kendt professor, hvorfor han betragtede det højreorienterede bloggermiljø (herunder Uriasposten), som værende radikal. Han svarede pænt og uddybende, at det skyldes den kompromisløse retorik. Ord alene var altså nok til at få etiketten radikal – ikke ‘radikaliseret’ – højrefløjens radikalisme var ikke andres skyld.

  • 11/1-10 Orientering, P1 – Radikale muslimer under lup (10 min).
  • Herunder fuld transkription, der fint sætter de dobbelte standarder i relief.

    P1-Vært: Man kan godt som ung muslim mene at det er legitimt at tage på jihad i Afghanistan, eller drømme om at leve i en islamisk stat, snarer end i et demokrati, uden at være radikaliseret. Uden at være en trussel mod samfundet. Det siger to forskere fra Århus, der vil gøre op med den gængse forståelse af, hvornår man er radikaliseret. Forskerne har interviewet unge stærkt religiøse muslimer, muslimske ledere og socialarbejdere i Århus, og har netop offentliggjort en rapport om det på center for forskning i islamisme og radikaliseringsprocesser. Orienterings integrationsmedarbejder Astrid Fischer, har talt med en af forskerne, lektor i religionssociologi Lene Kühle, og spurgt først, hvad der var ideen med forskningsprojektet.

    Lene Kühle, lektor: Jamen, det var egentligt ud fra den følelse, at der egentligt var ret langt fra den forståelse af radikalisering, som danske myndigheder bruger, og den måde, som danske muslimer tænker om verdenen. At de distinktioner som myndighederne bruger, de måske ikke passer særligt godt på den virkelighed vi møder.

    Astrid Fischer, P1: Lene Kuhle og hendes medforsker Lasse Lindekilde, tog derfor ud og spørge de unge selv. Unge muslimer med arabiske eller somaliske rødder, eller konvertitter, i de miljøer som oftest betegnes som radikaliserede, og er i myndighedernes søgelys.

    Lene Kühle: Det var et meget forskelligartet miljø. Der fandtes mange forskellige typer af muslimer i det her miljø, og mange var jo på ingen måde radikaliserede. Og der er et meget religiøst miljø, et vækkelsesmiljø, altså baggrunden for mange af de her diskussioner er jo den her muslimske vækkelse vi har set i den muslimske verden, men også i Europa siden 1970’erne. Og det der var karakteristisk for de unge i det her miljø, det var, først og fremmest det der samlede dem var, at de søger at leve et religiøst liv, og søger at leve på den måde som de mener Gud ønsker det.

    Astrid Fischer: Men når du så siger, at de ikke var radikaliserede, hvad er det så du lægger i at være radikaliseret.

    Lene Kühle: Vi forstår radikalisering, som en proces hvor igennem grupper i det danske samfund kommer til at opfatte det danske samfund som illegitim, og at den her illegitimitet kan lede til at det jo så er legitimt at bekæmpe det. Når vi kigger på for eksempel holdningen til demokrati, så burde der i det danske samfund være plads til folk som ikke ønsker at deltage i demokratiet af religiøse årsager. men i det øjeblik, at den her position, hvor man altså ikke ønsker at deltage i demokratiet, bliver vendt imod det danske samfund, bliver vendt til noget – at man vil bekæmpe demokratiet, jo så mener vi at man kan tale om radikalisering.

    Astrid Fischer: Den definition på radikalisering, som Politiets Efteretningstjeneste har udarbejdet, og som ligger til grund for regeringens handlingsplan mod radikalisering, er noget bredere. Her hedder det, at radikalisering, er når man i stigende grad accepterer, at der anvendes udemokratiske eller voldelige midler, herunder terror for at opnå et ideologisk eller politisk mål. Forskernes undersøgelse viste, at mange af de unge, også de der blev interviewet uden for det stærkt religiøse miljø, kan siges at acceptere voldelige midler. På den måde, at de for eksempel synes det er legitimt, at tage på jihad i Afghanistan eller Somalia, eller at de støtter den palæstinensiske Hamas-bevægelse, eller den somaliske al-Shabaak, som i Vesten betragtes som terrorgrupper. Men det gør ikke nødvendigvis de unge radikaliserede, mener Lene Kühle.

    Lene Kühle: Der er en tendens, når man taler om radikalisering, at man ser ret unuancerede på de her opfattelser og forståelser, der er i de her bevægelser. Når man opfatter det som legitimt, at tage på jihad til for eksempel Afghanistan, så er det ikke fordi man egentligt mener, at det generelt er acceptabelt at bruge vold. Man opfatter det som en legitim modstandskamp. Man ser det som en krig, og at brugen af vold selvfølgelig er legitimt i krig, men at man har nogle forståelser af, hvornår der er en krig, hvornår det er legitimt at tage på jihad.

    Astrid Fischer: Men i taler rent faktisk om unge der kunne finde på selv at tage afsted og bruge vold.

    Lene Kühle: Jeg ved ikke om de kunne finde på at tage afsted, der er jo altid langt fra ord til handling, men der er i hvert fald nogle unge, nogle i det her miljø, som mener det er legitimt at tage afsted, simpelthen fordi man opfatter det som en krig. Man kan måske sammenligne nogle af dem, eller den forståelse de har af det, med den forståelse, der var nogle der havde i 30’ernes Danmark, når man tog til Spanien for at bekæmpe fascismen. Altså at man simpelthen ser, at der er nogle, sådan ser man det i Afghanistan, for eksempel, som er blevet invaderet, og som har behov for hjælp i den kamp her.

    Astrid Fischer: Men hvorfor er det så i mener, at de her unge, som altså kan acceptere brugen af vold i nogen sammenhænge, ikke potentielt kunne blive nogle, der også accepterer vold, og kunne begå terror her i Vesten, i Danmark.

    Lene Kühle: Det var noget af det, som jo blev meget meget tydeligt i de interviews vi lavede, at der er et meget stort skel mellem man ser på deltagelse i krigen i den muslimske verden, og i Danmark. Selvom man opfatter det som legitimt, at tage til Afghanistan eller til Somalia og kæmpe, medfører det langt langt fra, at man synes det er legitimt at lave tilsvarende handlinger i Danmark. Og det er et eksempel på et af de her skel, som slet ikke kommer frem i de her definitioner på radikalisering. For det er klart, selvfølgelig, at hvis man er villig til at lave en terroraktion i Danmark, jamen, så er man selvfølgelig i en helt anden situation.

    Astrid Fischer: Et andet punkt, hvor i også mener den officielle definition er for unuancerede, det er når man siger, at unge er radikaliserede, hvis de accepterer anvendelsen af udemokratiske midler for at opnå et bestemt mål. Hvad er problemet med det her udemokratiske midler.

    Lene Kühle: Det største problem er måske i virkeligheden, at det er meget uklart, hvad er udemokratiske midler. Det som er karakteristisk for det her vækkelsesmiljø, vi har kigget på, det er at nogen – ikke alle, men nogle i miljøet afviser demokrati, simpelthen fordi de mener, at de som muslimer skal leve under guds love og ikke under verdslige love. Og det der i og for sig, efter vores opfattelse, ikke noget problematisk i. Man har tidligere set religiøse bevægelser, som har problemer med demokratiet. Altså Jehovas Vidner er et eksempel. Det er selvfølgelig ikke attraktivt for et samfund, at have store grupper af folk, som har de her opfattelser, men det er klart, det må ligge inde for religionsfriheden, at man selvfølgelig har lov til at mene, at man ikke af religiøse grunde mener man bør deltage i demokratiet. Der hvor der mangler en distinktion i de her definitioner af radikalisering, det er den distinktion der ligger mellem at man ligesom afviser demokratiet for sig selv, at man ligesom ikke mener det er rigtigt for en selv at stemme ved valget, og så aktivt går ind og bekæmper demokratiet. Der er vi igen i en helt anden situation.

    Astrid Fischer: Hvad var det så i så hos de unge?

    Lene Kühle: Som sagt, der var en del, som uden problemer følte, at de kunne deltage i demokratiet, men dem som følte der var problemer med at deltage i demokratiet, de havde måske et ønske om at leve i en islamisk stat, men det var ikke noget der medførte, at de skulle bekæmpe demokratiet.

    Astrid Fischer: Det i siger, det er så, som jeg hører det. Der kan findes nogle grupper her i vores samfund, som er stærkt religiøse, de har sympati for det vi opfatter som terrorgrupper, men som de har en anden opfattelse af. De kan drømme om en islamisk stat, og i et vist omfang, i hvert fald for nogens vedkommende, så trækker de sig også lidt tilbage fra samfundet og demokratiet, men det mener i ikke at man behøver opfatte som en trussel. Men den gængse teori er vel at, det er i de miljøer, at terrorister kan avles, og at det er derfor vi ikke bare kan lade dem i fred med den måde at leve på. Er det så en forkert slutning, at tro, at det er i de miljøer, de faktisk kan opstå.

    Lene Kühle: Jeg mener at de her miljøer, er måske vigtigt for at forstå nogle af de her ting, men jeg vil godt stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt det egentligt er de her miljøer der avler terrorister. Vi har jo set i de andre terrorsager, der har været i Danmark, at de her folk har skulle omkring de her miljøer, men vist man nu tager en sammenligning, for eksempel med de venstreorienterede miljøer i 70’erne, jamen – var det de venstreorienterede miljøer generelt, som skabte Blekingegadebanden, altså, på hvilke måder kan de her bredere miljøer gøres ansvarlig for sådan nogle ting. Det er klart, der er en relation, men helt præcist hvordan man skal forstå det her, det synes jeg ikke er helt entydigt.

    Astrid Fischer: Men hvad er det så i synes, kan være problematisk, ved at sige at de her grupper er radikaliserede og en potentiel trussel.

    Lene Kühle: Noget af det som var ret forekommende i vores interviews, var en frustration blandt de interviewede i forhold til at man følte sig stemplet af samfundet. I kalder os terrorister, i kalder os ekstremister, i kalder os islamister, men der var ikke nogle af de her begreber som man egentligt forbandt noget med. Lige sådan, man bliver kaldt radikaliseret, jamen, hvad er det andet endt et forsøg på at ekskludere mig fra samfundet, og ikke vil høre på hvad jeg siger. Og man kan jo sige, at det måske netop er nogle af de her folk i det her miljø, som kan være med til at hjælpe med at løse de her problemer. Fordi de er tæt på, hvor tingene sker, og kan være meget konstruktive på mange måder. Nogle i miljøet, så sig selv meget, som nogle der kunne hjælpe med at løse de problemer, som de anså for de virkelige problemer, nemlig at indvandrere med muslimsk baggrund har en større risiko for at komme ud i kriminalitet og stofmisbrug. Der så nogle, af de personer vi snakkede med, sig selv som havende en stor rolle i forhold til at få folk på rette vej. At få dem ind og få en uddannelse, og få et ordentligt liv.

    Astrid Fischer: – og ved at man så stempler dem som radikaliserede, så udnytter man så ikke det potentiale. Det er det i siger.

    Lene Kühle: Ja, og netop ved at man har de her definitioner om radikalisering, hvor det egentligt er lidt uklart, hvem er det egentligt der er radikaliserede. Så er det klart, at de her personer, har jo ikke lyst til at gå ind i den her debat, når der er en risko for at de faktisk selv ender med at have det her stempel på, at det er dem som er radikaliserede.

    P1-vært: Og det var lektor i religionssociologi Lene Kühle. Hun er en af forskerne bag den nye rapport om radikalisering blandt unge muslimer i Århus. Det er den første forskningsrapport der er udgivet ved Center for Forskning i Islamisme og Radikaliseringsprocesser. Centeret hører under Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Det er en uafhængig forskningsinstitution, der ledes af professor Mehdi Mozzafari. Den er oprettet af Forsvarsministeriet efter en særlig bevilling på finansloven – en bevilling på 10 mio. kroner, over tre år.

    Mere.

  • 2010, Jan. Kühle, Lene og Lindekilde, Lasse: Radicalization among Young Muslims in Aarhus (148 s., pdf).
  • Oploadet Kl. 18:00 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer

    The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/11248/trackback

    17 Comments »

    1. “Og stofmisbrug”. Det var alt, hvad Kühle havde at sige om den sag. Hvorfor skal det være en hemmelighed, at visse lande har en kulturel tradition for narkotikamisbrug? Det er ikke kun somaliere på khat, det drejer sig om.

      Iran har helt officielt verdensrekord i narkomani både ifølge de iranske myndigheder og FN. Det er først og fremmest heroin, det handler om. Plus morfin og opium.

      Både iranere og somaliere medbringer deres uhyggelige vane, når de rejser herop. Pakistanere og afghanere har næsten lige så store narkoproblemer. Nissen flytter med. De har med andre ord marginaliseret sigselv pr. tradition. De var allerede misbrugere før de rejste hjemmefra.

      Barske billeder af Irans narkomaner: h ttp://www.iranfocus.com/en/iran-general-/photos-a-glimpse-at-the-lives-of-iran-s-indigent-drug-addicts-11203.html

      Vigtig FN-rapport: h ttp://www.unodc.org/pdf/WDR_2005/volume_1_web.pdf

      Andre artikler: h ttp://jp.dk/udland/asien/article1886257.ece

      Kommentar by Universalgeni — 21. januar 2010 @ 18:27

    2. Det er da en ganske ekstremt og radikal udgave af virkelighedsfornægtelse der bliver frembragt her, de sidder selv med alle fakta der viser muslimer som uintegrerbare og ubrugelige for det danske samfund, men holder af en eller anden grund muslimerne sagesløse, og laver oven i købet en meget syg sammenligning, mellem de Demokratiske vestlige styrker i Afghanistan og Fascisterne under Francos kamp i Spanien i 30’erne.

      Det er simpelthen helt til at få det dårligt af…

      Kommentar by JL — 21. januar 2010 @ 18:43

    3. Det var da en fin reklame for HuT. Måske den nye uddannelse som socialrådgiver går gennem et kursus her?

      Kommentar by Høgsbro — 21. januar 2010 @ 20:52

    4. De kan de kvinder. Det er helt tydeligt. Så snart de rører ved Islam, skal rapporten komme positiv ud til muslimernes fordel. Interessant. Det har nok noget med moderinstinktet at gøre.

      Kommentar by dommedag — 21. januar 2010 @ 22:54

    5. Endnu et eksempel på den selvsupplerende produktion af
      halvstuderede ideologer danske og vestlige universiteter begår og som med glæde benyttes af vennerne i systemet under dække af, at det de siger er nyttigt eller vigtigt.

      Kommentar by Limewoody — 21. januar 2010 @ 23:06

    6. @4
      Der er nu også kvinder, der er helt i orden, dommedag!

      Dagens største “mandfolk” er en 17-årig pige!

      http://jp.dk/indland/article1955546.ece

      Der er stadig håb i Danmark, så længe vi har den slags unge! :-)

      Kommentar by Aragorn — 21. januar 2010 @ 23:10

    7. Lene Kühle: Vi forstår radikalisering, som en proces hvor igennem GRUPPER i det danske samfund kommer til at opfatte det danske samfund som illegitim, og at den her illegitimitet kan lede til at det jo så er legitimt at bekæmpe det.

      Forskergruppens perspektiv er absurd, ens værdier og ens forandring i retning af radikalisering er noget helt INDIVIDUELT.Og ja, individet er ’shoppende’ rundt og opsøgende overfor ideologier, og havner derfor ofte i en gruppe.Men udgangspunktet er individet ,altså personen.
      http://www.respublica.dk

      Kommentar by Kirsten Damgaard,kulturpsykolog — 21. januar 2010 @ 23:18

    8. OT: I guder, jeg kom for skade at læse Ellen Trane Nørbys blog på Politiken. Kommentarsporet er ikke for sarte sjæle. En flok medløbere og forkælede gloriepudsende bedsteborgere, på nær et par kritikere. Kim, skynd dig at lægge en ny post ud, jeg behøver modgift.

      Kommentar by Høgsbro — 22. januar 2010 @ 01:14

    9. Du har ret Aragorn, men hun er heller ikke akademiker, det er der, de tager skade. Åh! nu må vi endelig ikke træde ved siden af, vi har en kariere at tage hensyn til. Var jeg gift med en af dem, havde det været skilmisse.

      Kommentar by dommedag — 22. januar 2010 @ 09:55

    10. 6

      Ja, det er fænomenalt. En ung dansk/vestlig kvinde synger at den vestlige kultur tænder hende. Synger at en ældre, hvid mand og vestlig tegnetradition (og satire) og vestlig frihedskamp tænder hende. :) Der er ikke noget hijab Kvinfo i hende. Heldigvis.

      Westergaard kender sin egen, vestlige, gamle kultur. Han er en gammel hippie, som er dannet og har sine rødder i – og vedstår sin kærlighed til – vestlig kultur. Haha.. :)

      Måske fordi han har oplevet en tid før 1970’erne? Der er alligevel grænser for hvad nogle gamle hippier vil være med til. Måske borgerligheden skal kritiseres, ja – men at hele den vestlige kulturtradition skal ud med badevandet – nej tak.

      Flere universitetsforskere – en del kvinder – søger ikke sandhed – men politiske og religiøse redskaber – mod vestlige værdier.

      Kommentar by Liva — 22. januar 2010 @ 10:23

    11. 10.Liva

      CODE PINK er gruppen disse kvinder hører til hos.

      Som deres medsøstre i USA, og Sverige, der heller ikke er til holde ud.

      Kommentar by Vivi Andersen — 22. januar 2010 @ 11:06

    12. ->8: Det siges at ved eventuel regeringsrokade, kunne hun være på tapetet.

      Kommentar by Hodja — 22. januar 2010 @ 11:47

    13. ->12: Jeg går ud fra det ikke er hendes vælgergrundlag der udtrykker sig i kommentarsporet, selvom jeg har en nagende fornemmelse af at al indignationen skyldes en opfattelse af at hun har “svigtet”, evt. “forrådt” sine vælgere…

      Kommentar by Høgsbro — 22. januar 2010 @ 12:00

    14. 11

      Er det en gryende ny slags ‘kvindekamp’ og kulturkamp vi ser i den 17-åriges musikvideo?

      En kamp for den vestlige kvindes (og mands) frihed og ret til at tænde på vestlig frihedskultur? Det er vel ikke for ingenting at ordet “tænder” indgår i sangen? Det handler også om kvinders – og mænds – krop. En ny generation af vestlige kvinder (og mænd) vil have lov til at kæmpe for retten til selv at bestemme hvad der tænder dem og hvilken kultur, de ønsker, skal præge det vestlige samfund?

      Sangen er i den forstand noget af en scoop. Westergaard har i den grad fat i noget vigtigt. Og det har hun også, når hun insistere på selv at ville vælge hvad hun tænder – og tænker på – og nu har hun modtaget trusler. Lad os også derfor støtte op omkring både Westergaard og Nikoline – alt hvad vi kan. For deres ytringsfrihed OG personlige måde at se verden på. Noget af det bedste er, at Nikoline er så ung faktisk. For hun har i langt højere grad kontakt med jævnaldrende piger/kvinder og unge mænd.

      En ny – og friheds og vestlig orienteret – Anne Linnet har set dagens lys? Det ligner det. Hør videoen igen.

      Kommentar by Liva — 22. januar 2010 @ 12:06

    15. Det dobbelt utrolige er, at det kommer fra Danmarks Radio, så vi er tvangsindlagt til både at finansiere og legitimere denne inkompetence.

      Narkohandel blandt muslimske indvandrere er et problem. Nogle har endda hævdet (Luton i England), at det er fuldt ud acceptabelt at sælge til ‘vantro’. Ikke blot får man deres penge. Det svækker dem også, så islam kan blive mere udbredt.

      Kommentar by Henrik R Clausen — 22. januar 2010 @ 12:20

    16. 14

      Jeg støttede Anne Linnet dengang – og i samme ånd støtter jeg nu Nikoline OG Westergaard.

      Kommentar by Liva — 22. januar 2010 @ 13:32

    17. Venstrefløjen er uden grænse. Ubegrænset dumhed.

      Den dag, det bliver politisk korrekt at være intelligent at høre på, ophører venstrefløjen med at eksistere.

      Giv dem al den modstand der er menneskelig mulig.

      Kommentar by Nanoligator — 22. januar 2010 @ 19:14

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper