18. august 2020

Flemming Chr. Nielsen, POV: ‘Messerschmidts inspirator’ er ‘den nazistiske chefteolog Ludwig Müller’

Morten Messserschmidt vil have et mere kristent Danmark, og det må man forstå er rendyrket nazisme. 77-årige Flemming Chr. Nielsen lyder som et et levn fra 90’erne, og konklusionen er intet andet end associationstricket kørt ud i det absurde. Bemærk luftige formuleringer såsom ‘mere eller mindre bevidst plagierer’, ‘åbenbare kilde og hjemmelsmand til DF’s ‘næste’-definition’, ‘Messerschmidts inspirator og plagiat-kilde’, det hele tilsat med lidt associationer om ‘antisemitisme’. Han snyder på vægten, og ved det ganske givet.

Flemming Chr. Nielsen kommenterer hos venstrefløjsmediet POV International – Flemming Chr. Nielsen: DF’s kristendom er ikke kun hyklerisk, den er farlig.

“… hvem er det så, Morten Messerschmidt i stedet og mere eller mindre bevidst plagierer? Såmænd den nazistiske chefteolog Ludwig Müller. …

Her er det til opklaring nødvendigt at henvise til Kierkegaard-forskeren og forfatteren Peter Tudvad, som i et indlæg på Facebook oplyser, at denne Ludwig Müller i 1936 udgav en tysk oversættelse af Jesu Bjergprædiken, og heri oversatte han netop ‘næste’ til ‘Volksgenosse,’ altså ‘folkefælle.’

Nationale kristendom skal ifølge Ludwig Müller tjene til opbyggelse og styrkelse af folket. …

Hermed tilbage til Morten Messerschmidts åbenbare kilde og hjemmelsmand til DF’s ‘næste’-definition, tyskeren Ludwig Müller, altså ham, der som sin senere elev Morten Messerschmidt oversætter ‘næste’ til ‘landsmand’. Han var i 1936 tysk rigsbiskop, og i Dansk Teologisk Tidsskrift kan man læse en større afhandling om ‘Ludwig Müller – nazismens chefteolog.’

… Enhver form for jødisk tankegods skal renses ud, og Müllers antisemitisme lægges tydeligt for dagen ved hans understregning af den fundamentale forskel, der i hans øjne er mellem det jødisk-semitiske og det tyske folks historie og sindelag… Parallellerne til Messerschmidt turde være indlysende. … Det kan kun håbes for Dansk Folkeparti, at det aldrig går op for medierne (og dermed danskerne!), hvem der er chefteolog Morten Messerschmidts inspirator og plagiat-kilde.”

(Ludwig Müller indsættes som Reichsbischof, Berlin, 23. september 1934; Foto: Wiki)

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/112482/trackback

15 Comments »

  1. Det er da en forbrydelse mod manden at publicere hans overspændte nonsens. Thi det er, hvad det helt åbenlyst er.

    – – –

    Kommentar by Morten - - - — 18. august 2020 @ 00:42

  2. Det sygt at de stadig kan slippe afsted med deres Nazi-spøgelser

    Kommentar by KineserSnot — 18. august 2020 @ 01:16

  3. Begrebet “anti-semitisk” er ligesom “racist”, “xenofob”, “islamofob” etc. opfundet for at tilsværte, udskamme og lukke munden på folk af europæisk herkomst.

    Derudover er DF nok et af de mest zionistiske partier i Folketinget, så beskyldningen om såkaldt “anti-semitisme” forekommer helt ved siden af.

    Kommentar by Peter Nielsen — 18. august 2020 @ 01:39

  4. Flemming Chr. Nielsen er blot endnu en ussel og tarvelig og ret ubegavet journalist som prøver at tjene en skilling ved at lefle for de radikale.

    Kommentar by Bent A — 18. august 2020 @ 07:37

  5. Flemming Chr. Nielsen, tidligere Politiken, har stadig skrivekløe som pensionist, og skriver oftest i sine følelsers vold. Rationel tænkning ligger ham ikke lige for.

    Kommentar by ino — 18. august 2020 @ 07:38

  6. Herre gud. manden er pre-senil

    Kommentar by Pallemand — 18. august 2020 @ 07:57

  7. Flemming Chr. Nielsen er jo kendt for et ubændigt had mod jøder og staten Israel. Dette i kombination med hans venstreorienterede sindelag gør, at han nok bør være lidt forsigtig med hvem han råber nazist efter.

    Desuden bør han nok kigge på diskussionen af, hvor på den politiske globus den venstreorienterede ideologi nazisme befinder sig…

    Kommentar by Asger Baunsgaard — 18. august 2020 @ 10:07

  8. Hitler var vegetar og havde en sjæferhund. Sikke mange nazister at regne på den konto, hva’?

    Mage til nonsens skal man lede længe efter. Måske skulle tossen vove sig en tur i kirken, hvor næsten ofte nævnes.
    For en dansker vil næsten altid være en anden i Danmark bosiddende – typisk familie, naboer og nære venner.

    Nazister ser nazister alle vegne. Tyv tror hver mand stjæler.

    Kommentar by Iznogut — 18. august 2020 @ 20:09

  9. Da Asger Baunsgaard sidst skrev om mit “ubændige had mod jøder og staten Israel,” blev han kraftigt irettesat af Søren Hviid Pedersen, og han beklagede sin sprogbrug.
    Her er, hvad Søren Hviid Pedersen dengang skrev på Facebook, og som fik Asger Baunsgaard til at undskylde sin formulering:
    “Jeg er villig til at kalde Flemming mange væmmelige ting, f.eks. kulturradikal og humanist, men at kalde Flemming ‘jødehader’ er det mest, pardon my french, åndssvage jeg længe har hørt. Flemming er et helt igennem liberalt og anti-totalitært menneske, der på ingen måde kan antage et synspunkt, der bare kommer i nærheden af det racistiske eller anti-semitiske. Jeg synes, du skylder, at dokumentere dine påstande eller alternativt trække udtalelsen tilbage. Den er helt grundløs.”
    Nu gentager Asger Baunsgaard så sin udokumenterede beskyldning. Det siger alt om niveauet på Uriasposten.

    Kommentar by Flemming Chr. Nielsen — 19. august 2020 @ 02:20

  10. Og højskoleforstander Thue Damgaard Kjærhus skrev ved samme lejlighed på Facebook:
    “Flemming er så fjernt fra at være en jødehader som man kan være i Danmark. Vi kan være enige eller uenige om staten Israels politik. En kritik af Israel er ikke det samme som at være jødehader. Flemming anerkender staten Israel og er i den forstand zionist som Pundik og Amos Os. Det er en anelse skræmmende at man har så svært ved i debat-Danmark, at tackle intellektuelle som tænker dialektisk som Hans Hauge og Flemming Chr. Nielsen. Vi har brug for i det borgerlige DK at der er nogle der ilter vore hjerner.Ellers bliver vi som Pavlovs hunde.”

    Så igen: Uriasposten er et underlødigt debatforum, der ernærer sig af usandheder.

    Kommentar by Flemming Chr. Nielsen — 19. august 2020 @ 02:34

  11. NB: Jeg må hellere for de tungnemme tilføje, at også over for Thue Damgaard Kjærhus beklagede Asger Baunsgaard dengang sin usande karakteristik af undertegnede.
    Når jeg reagerer, er det i håb om, at blot en enkelt Uriasposten-læser vil forstå, hvad det er for et smuds-forum, vedkommende ofrer sin opmærksomhed.

    Kommentar by Flemming Chr. Nielsen — 19. august 2020 @ 02:46

  12. Jeg kan næppe tro at Messerschmidt er nazist. Hvorfor skulle han dog være det?.
    Jeg tror mere at Fl. Chr. Nielsen enten lider af forfølgelsesvanvid, eller ser spøgelser ved højlys dag.

    Kommentar by Allan Gorm Larsen. — 19. august 2020 @ 04:41

  13. -> Flemming Chr. Nielsen

    “… Uriasposten er et underlødigt debatforum, der ernærer sig af usandheder.”

    “Når jeg reagerer, er det i håb om, at blot en enkelt Uriasposten-læser vil forstå, hvad det er for et smuds-forum, vedkommende ofrer sin opmærksomhed.”

    Uriaspostsen er en personlig blog, og du kunne have brugt din tid på at kommentere min indledning tll din tekst. Her gengivet igen:

    Bemærk luftige formuleringer såsom ‘mere eller mindre bevidst plagierer’, ‘åbenbare kilde og hjemmelsmand til DF’s ‘næste’-definition’, ‘Messerschmidts inspirator og plagiat-kilde’, det hele tilsat med lidt associationer om ‘antisemitisme’. Han snyder på vægten, og ved det ganske givet.”

    Kommentar by Kim Møller — 19. august 2020 @ 11:29

  14. Flemming Chr. Nielsen skrev udmærket i JP tilbage i 70’erne, men der var Danmark stadig et homogent samfund, hvor ordet og Danmark var frit

    Kommentar by tavsen — 19. august 2020 @ 18:20

  15. Flemming Chr. Nielsen når du fare frem med usande beskyldninger om nazisme er det ok? Du må forvente, at få igen af samme skuffe som du levere fra.

    Og nej der var ikke nogen indrømmelse af noget i den FB post du henviser til. Det gik på at det var dårlig stil fra min side, at angribe dig på Tues væg. Men jeg skal stadigvæk, hvis du ønsker det, gerne betegne dig som jødekritiker, hvis du foretrækker det for jødehader.

    Hvis du ønsker at blive talt pænt til, så start med dig selv og hvordan du taler til andre.

    på forhånd tak.

    Kommentar by Asger Baunsgaard — 19. august 2020 @ 21:32

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper