31. januar 2010

Lars Hedegaard: “… hvis staten svigter… må civilsamfundet træde i karakter. Hvad ellers?”

Debatten om Lars Hedegaard fortsætter. Tidligere på ugen gentog Berlingske Tidendes Tom Jensen, beskyldninger baseret på grovtolkning af en tale Hedegaard holdt i 2007. I den henseende, er det interessant, at forargelsen er størst hos humanister og liberalister, der ofte går imod staten når talen går på abstrakte menneskerettigheder eller individuelle frihedsrettigheder. To eksempler fra debattens primus motorer.

Det er umoderne. Det må vige for fremskridtet.” (Lars Pilegård, adspurgt om det var ekstremistisk af afvise multikultur; 180 Grader, 18/1-10)

“Selv hvis du skulle have ret i, at truslen er overvældende – hvilket jeg ikke mener, at den er – så er selvopholdelsesdrift for mig ikke et mål, der retfærdiggør alle midler.” (Ole Birk Olesen om minaretforbud; 180 Grader, 2/12-09)

Lars Hedegaard tager til genmæle i Berlingske Tidende – Som ordene faldt i Bruxelles.

“En storm af forargelse har ramt min ringhed siden offentliggørelse af det famøse »dogmeinterview«, jeg 17. december gav til Snaphanen. På Deadline 21. december fremdrog Ole Birk Olesen pludselig et løsrevet citat fra en tale, som jeg i 2007 havde holdt i Bruxelles, og hvoraf det skulle fremgå, at jeg var modstander af demokratiet og retsstaten og derfor pønsede på at oprette ulovlige, parallelle institutioner.

Men Olesens stunt har åbenbart ikke haft den ønskede effekt, så nu rykker Tom Jensen i Berlingeren (28. januar) ud med atter en gang suppe kogt på de indtørrede ben. Den sag må sandelig ikke glemmes, meddeler Jensen, for den er udtryk for, at jeg »åbenbart er villig til at suspendere vores demokratiske frihedsrettigheder i kampen mod islam«.

Desværre har Tom Jensen glemt at læse talen, der ellers har været tilgængelig på nettet siden november 2007. Eller svigter engelskkundskaberne? Talen hedder »The Resilience of the Commoners« (på dansk: »Menigmands standhaftighed«). Hvis man læser den, vil man bemærke, at mit ærinde er præcis det modsatte af det, som Tom Jensen prøver at bilde Berlingske Tidendes læsere ind. Jeg gør mig overvejelser over, hvordan vi bevarer frihedsrettighederne i en situation, hvor den grundlovssikrede, demokratiske orden allerede er undermineret – ikke af os og ikke af mig, men af islamiske kræfter, der i århundreder har set skævt til vores frihed og gerne vil have den ekspederet ud på historiens mødding, så de i stedet kan få indført en islamisk retsorden, shariaen.

Skræller man udenværkerne væk, forlanger mine kritikere, at jeg undlader at tage islams selvforståelse alvorligt. Jeg må ikke gentage, hvad islams kanoniske skrifter og autoritative talsmænd siger om deres egen ideologi, om deres egne politiske planer…

Det forekommer mig, at islams autoritative talsmænd kunne undgå enhver mistænkeliggørelse (hvis det er sådan, de opfatter det), hvis de simpelthen ville gå ud og sige, at jihad ikke længere er nogen betingelse for at en muslim kan komme i himlen. Det har jeg ikke hørt nogen gøre. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at de mange, der på det seneste er faldet over mig, heller ikke har stillet et sådant krav til imamer og ulema (islams retslærde). Tom Jensen gør det heller ikke. Han mener tydeligvis ikke, at der er et problem.

Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at ingen imam eller muslimsk retslærd har anklaget mig for at misrepræsentere islams mål…
Den debat, vi står midt i, drejer sig med andre ord ikke om, hvad der bliver sagt, men om, hvem der har lov til at sige det. Foreløbig må vi konkludere, at islams talsmænd har lov at sige lige, hvad de har lyst til, men at andre ikke må tage deres udsagn for pålydende.

Mine kritikere er frygteligt oprørte over, at jeg i min Bruxelles-tale – og i øvrigt talrige andre steder – har beskæftiget mig med begrebet parallelsamfund, hvormed jeg forstår enklaver, der er unddraget den demokratiske retsstats faktiske kontrol. At jeg dog kunne få mig til det, når vi lige havde det så hyggeligt!

… da retsstatens og demokratiets begyndende opløsning er et fænomen, der kan lokaliseres til mine tvangsneuroser, gælder det blot om at få mig til at tie stille. Når det er sket, findes der ingen planer om muslimske parallelsamfund, ingen stenkast mod brandfolk, ingen no-go areas, ingen jihad, ingen sharia. Med et snuptag ville Qaradawi, Pedersen og deres ligesindede blive forvandlet til Mahatma Gandhi’er…

Jeg mener altså ikke, at det er for tidligt at spekulere over, hvad fredelige og demokratiske vesterlændinge skal gøre, når opløsningen har taget et nyt kvantespring. Det var det, min tale i Bruxelles handlede om.

Lad mig oversætte noget fra talens slutning:

»Hvis det sandsynlige skulle ske, at dele af Europa – og sandsynligvis dele af andre vestlige lande så som USA, Canada og Australien – går tabt til parallelsamfund uden for vores politiske og juridiske kontrol …, bliver vi nødt til at opstille opnåelige mål for vores forsvarsstrategi. Det er tydeligvis ikke nok, at vælgerne i de demokratiske lande vælger nye regeringer, selv om disse skulle love at dæmme op for strømmen af umma-medlemmer eller at modstå vore landes islamisering. Mange af vore institutioner er allerede blevet så undermineret, at de i praksis er omdannet til bastioner for vore fjender, og der er ikke meget, som selv velmenende regeringer kan gøre for at modvirke denne ødelæggende indflydelse i fraværet af en selvstændig og beslutsom folkelig modstand.«

Altså, hvis staten svigter eller mangler kræfter til at forsvare friheden, må civilsamfundet træde i karakter. Hvad ellers?

Mere.

  • 18/10-07 – Counterjihad.org – Lars Hedegaard: The Resilience of the Commoners (pdf, 5 s.).
  • 19/12-09 180 Grader – Lars Pilegård: Lars Hedegaard opfordrer til oprør, lynchninger og krig.
  • 19/12-09 Uriasposten – Fra Hedegaard til Huntington via Støvring.
  • “Da Samuel P. Huntington udgav Clash of Civilizations i 1996, blev han mødt af hård kritik, selv efter den geopolitiske udvikling gav ham oprejsning. Danske Brian Arly Jacobsen, der tilhører Edward Said-fløjen, pointerede eksempelvis kort efter 9/11-angrebet, at tesen ligeså meget var udtryk for ideologi som en egentligt analyse, for “…. italesætter [man] sådanne arbitrære modsætningsforhold, så får man også en sådan konflikt”. Med andre ord: der findes ikke negative fremtidsscenarier, blot dårlig intention.”

  • 21/12-09 Metacafe – Lars Hedegaard Og Ole Birk Olesen I Debat På Deadline (Del I).
  • 22/12-09 Uriasposten – Lars Hedegaard og den liberale citatjagt (flere links).
  • 27/1-10 Berlingske Tidende – Tom Jensen: En dobbelt Langballe der er blevet glemt.
  • The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/11620/trackback

    13 Comments »

    1. http://jp.dk/indland/article1964707.ece

      ” Alt imens regeringen slås med det kuldsejlede burkaforbud og i øvrigt skærper kravene til udlændinge, der vil have permanent ophold i Danmark, så går det fremad med integrationen. […] – Der er en meget ringe sammenhæng mellem virkeligheden og den meget marginaliserende debat, der er politisk og i medierne. Ofte med et ubalanceret fokus på enkeltsager, siger Ulf Hedetoft, der også er formand for Nordic Migration Research”

      Ritzau

      Kommentar by Anonym — 31. januar 2010 @ 12:00

    2. Det vi igennem de sidste 30 – 40 år har set mht. islam er et angreb på den vestlige verden. Det sker gennem systematisk overførsel af populationer retfærdiggjort og følgende Muhammeds eksempel. Dernæst sker der en ligeså systematisk etnisk, religiøs og kulturel udrensing af islams kernelande. Det ses i de arabisk/palæstinensiske områder, i Iraq, i Libanon, i Sudan, I Nigeria, i Ægypten, i Bosnien, Kosovo.

      Det sker endvidere i de vesteuropæiske byer hvor islam opretter enklaver reguleret efter sharia eller af “traditionens” ældste (mænd).
      Også i disse enklaver af selvvalgt autonomi udsættes for etnisk, religiøs og kulturel udrensning.

      Desværre reagerer dele af den oprindelige befolknings elite (institutioner/intellektuelle/politikere) med en ideologisk holdning og tilgang til fænomenet nærmere end en undersøgende historisk. Dette leder til en mængde mangelfulde konklusioner – netop fordi man kun kan bruge de informationer der i forvejen passer ind i eget ideologiske billede.

      For det danske samfund betyder det i høj grad at man igennem mange år har levet med og vænnet sig til løgnen som politisk drivkraft. Under den kolde krig udpegede folk ikke fjenden, man angreb USA for engagementet i Vietnam, men ikke USSRs krige i Afrika, man afdækkede ikke USSRs narkokrig via Mellemøsten i Europa, “fredsbevægelsernes” pengestrømme, fodnotepolitik…….

      Det er som om elite og institutioner har vedtaget en slags kollektiv og bekvem (ideologiske betinget) blindhed.

      Kommentar by Limewoody — 31. januar 2010 @ 12:30

    3. Staten har allerede svigtet friheden.
      Udenrigsministeren har tilmed gjort det målrettet.
      Derfor er tiden, hvor civilsamfundet går til aktiv modstand, forlængst
      indtrådt.
      Hvor længe skal vi vente forgæves?

      falkeøje

      Kommentar by falkeøje — 31. januar 2010 @ 12:40

    4. Politiken fortæller 31. jan 2010 KL. 12.34 dette:

      “V: 24-årsregel giver muslimer nye problemer.
      Regeringspartiet anerkender, at der er et problem med muslimske tvangsægteskaber.
      Regeringen har flyttet en del af problemet med tvangsægteskaber blandt unge, muslimske kvinder. Uheldigvis er et nyt opstået, lyder det fra Venstre.
      For mens 24-årsreglen, som VK-regeringen indførte i 2002 med støtte fra Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, har hævet alderen for ægteskaber blandt kvinder med muslimsk baggrund, bliver flere helt unge kvinder muslimsk gift.”

      Altså, hvem giver hvem problemer her? Er det ikek sådan, at problmeet ligger i muslimske familier, der vil leve efter deres middelalderlige fader-diktatoriske regler?

      Kommentar by jonas — 31. januar 2010 @ 14:21

    5. -> #4 jonas

      Grotesk at en V-politker kan kalde det for et problem for Danmark, at uinviterede tilvandrede muslimske familier tvangsgifter dres døtre bort og at de så må bo i mellemøsten. Skulle vi tillade deres ægtefæller lov til at komme hertil og dermed de facto anerkende kvinder bliver gift ved hjælp af tvang?? At unge muslimnske kvinder bliver ‘muslimsk gifr’ er overhovedet ikke Danmarks problem, da ægteskabet ingen juridisk gyldighed har i Danmark.

      Kommentar by JensH — 31. januar 2010 @ 14:34

    6. Til 5 (JensH).
      Hvad sker der for Venstre? Tror de, at nok er nok segmentet er så stort, at lidt humanistisk babytalk om udlændingepolitikken kan give V og K en ny periode uden DF som afgørende støtteparti?

      Hvis det ikke er grunden, forstår jeg ikke Venstres seneste signaler.
      Men måske er det slet ikke så galt med et systemskifte. Et DF, der kanibaliserer V og K samt en socialistisk regering, der fører rød blokpolitik er måske nødvendig for at den nationalkonservative fløj kan få styr i eget hus.

      Der har på det seneste været mange svipsere også i DF. Pia K har gjort det godt men er vist nået grænsen for sin formåen. Hvis hun forbliver som formand, risikerer hun at ødelægge meget af det hun har bygget op, eller også er DF bare blevet for stueren.

      Kommentar by PerH — 31. januar 2010 @ 15:11

    7. -> #6 PerH

      Jeg tror at Politken har strammet Venstremanden Karsten Lauritzens udtalelser en del. Faktisk siger han i slutningen af artiklen:

      “Karsten Lauritzen beklager situationen men fastholder, at regeringens hårde kurs over for tvangsægteskaber ikke er slået fejl.“

      http://politiken.dk/indland/article890841.ece

      Angående de ’svipsere’ du omtaler hos VKO partierne, så synes jeg efterhånden snarre der er tale om opløsningstendenser. Den manglende ledelse siden valget i 2007 er for alvor begyndt at vise sig. Til at begynde med gjorde det måske ikke så meget, da opositionenvar/er totalt talentløs, men nu kan selv ikke oppositionens mangler hjælpe VKO mere.

      Efter valget i 2007 koncentrede Anders Fogh sig jo stort set udelukkende om sin egen job-søgning, og når statsmnisteren ikke udviser lederskab og politisk autoritet, så begynder alle ulige VK politikere at ‘køre deres eget ræs’. Da Løkke Rasmussen så tog over havde han naturligvis en bunden opgave mht. COP15, men ud over det fremstår han mere og mere som en svag leder. De Konservative har ihvertfald demonstreret, at de har i sinde at fremføre deres egen politik, (jvf. deres seneste udmeldninger om efterløn og dagpenge), også selvom det går på tværs af regeringens linje. Læg så dertil en række småsager, som bliver pustet op af medierne, og så har du en regering der fremstår som ‘metal-træt’. Selv en vindersag som skattelettelserne bliver nu vendt mod regeringen, da disse får skyldenfor de manglende penge til mere velfærd, ja, at der faktisk skal ’strammes op’ i det offentlige forbrug, (politisk farligt i en nation hvor over 50 % af vælgerne har deres udkomme fra det offentlige).

      DF har også deres sager, og der er slet ikke den samme parti-disciplin mere. For eksempel, uanset om man er enig med Langballe eller ej, så var det parti-politisk taktisk tåbeligt at gå i brechen for Lars Hedegård på den måde. Specielt fordi Pia K havde taget afstand fra Hedegårds udtalelser, og fordi sagen faktisk var ‘lagt død’. At en lidt ‘nørdet’ type som MF Kristian H Hansen vælger at forlade partiet, og gør det under stor ståhej, ville ikke normalt have givet anledning til ordet ‘parti-krise’, (det er sket før at medlemmer har forladt DF), men da partiet i forvejen virker ’slidt’ så får den slags udmeldinger selvfølgelig en helt anden kraftig effekt. Samtidig er partiets virkelige trumf-kort som garanten for en ansvarlig udlændingepolitik blevet noget ‘ramponeret’ efter man accepterede Mettock-dommen mod nogle symbolske ‘opstramninger’ i statsborgerskab-prøverne.

      Alt i alt tror jeg ikke engang en vending i udviklingen i arbejdsløsheden kan redde VKO-alliancen. Værdipolitikken har gennem de sidste tre valg været det virkelige trækplaster, men det virker ikke som om det interesserer LArs Løkke Rasnmussen, og de Konservative skal ikke nyde noget efter hele ‘Burka-debatten’. Og det er V&K der skal samle de vælgere op, som ganske vist er borgerlige mht. de værdipolitiske emner, men som synes DF går for langt.

      Kommentar by JensH — 31. januar 2010 @ 16:13

    8. OBO har selv forsvaret parallelle institutioner:
      http://gammel.180grader.dk/leder/Leder_Retten_til_at_v_lge_sin_egen_konfliktm_gler.php

      Kommentar by PerH — 31. januar 2010 @ 16:31

    9. Hedegaard: A successful defensive strategy may necessitate the creation of parallel institutions under our control accompanied by civil disobedience vis-à-vis the official, dhimmified ones – which it a classical occurrence in occupied countries.

      WJ: Hvis Hedegaard ønsker at vi skal tolke det som en “civilsamfundet træder i karakter”-tale, så skal han også agere meget lettere i hans brug af ordet “dhimmi”.

      Man kan ikke både ønske parallele instituioner ved siden af dhimmi-institutionerne, og samtidigt bruge ordet “dhimmi” så let, som Trykkefrihedsselskabnet gør det:

      http://www.google.com/search?source=ig&hl=en&rlz=&=&q=dhimmi+site%3Asappho.dk&aq=f&aqi=&oq=

      Apropos:

      Manchester: Film shows children taught to be jihadis

      Kommentar by WilliamJansen — 31. januar 2010 @ 17:03

    10. #7, JensH. Jeg er bange for at du har ret.
      Der er også den side af sagen at de fleste af vores politikere ikke er dygtige nok, ikke bare til at “være på”, men til at lede og organisere.
      Desuden er de kulturelle grænser for hvordan man ser på problemer eller på fremtiden, taler om dem og handler, også begrænsede og er oftest bundet i hvad man plejer at gøre. Nytænkning forbudt.

      I Danmark er der en kulturel tendens til mentalt at vifte problmerne væk ved at systematisere dem i et endeløst bureaukrati og lalle videre.

      Det er en naturlig konsekvens af omfordelingscirkuset. Det har skabt et risiko- og ansvarsfrit samfund af umyndiggjorte, narcissistike egoister hvis primære opgave er at rage til sig fra Staten. Det kan Staten godt lide, for så er stemmerne nemme at købe ved valget og betalingen er altid god, nemlig andre menneskers penge. I Danmark ikke bare tror politikerne at de ejer borgerne. De ved det.
      Og borgerne er med på det.

      Det er Staten der er problemet og legaliseringen af frihed er løsningen.
      Krigen kommer og hvem bragte den hertil? Det gjorde den paternalistiske, europæiske centralstat.

      Kommentar by DanskeriTN — 31. januar 2010 @ 18:21

    11. Privat borgers DR-kritiske facebookside lukket efter pres fra DR. Ansvarlig minister foretager sig intet:

      http://www.sappho.dk/licens-lars-kamp-mod-dr-er-blevet-en-folkebevagelse-pa-facebook.htm

      Kommentar by DanskeriTN — 31. januar 2010 @ 19:38

    12. Ole Birk Olesen vælger multikulturen over sin egen barnlige liberalisme!

      De liberale er oftest panisk angste for staten, men islam, som er den totale stat, hilser de velkommen. Er det kun mig der ser et paradoks og et enormt hykleri her?

      Multikulturen er den paraply hvorunder socialister og liberale har slået kludene sammen for at skabe et postnationalt ideologisk-styret paradis.

      Der er en tons tung hubris på spil her og en endnu tungere nemesis!

      Kommentar by Ham med mobiltelefonen-der ikke har mere mobiltid — 1. februar 2010 @ 10:40

    13. “Selv hvis du skulle have ret i, at truslen er overvældende – hvilket jeg ikke mener, at den er – så er selvopholdelsesdrift for mig ikke et mål, der retfærdiggør alle midler.” (Ole Birk Olesen 2/12-09). Jeg er uenig. Den danske modstandsbevægelse – for hvilken mindeplader for nogle af de henrettede den dag idag hyldes i Mindelunden i Ryvangen – var det personer, der handlede, fordi de mente “truslen er overvældende” og de mente om deres mål, bekæmpelsen af Danmarks Besættelse, at det var “et mål, der retfærdiggør alle midler.” Så lad os nu ikke spille fandango med de moralske kategorier og blot konstatere, at nogle vælger at handle, selv under et formelt demokrati, som den af Politikens tidligere bestyrelsesformand, Scavenius, af et flertal af folketinget støttede regering, var. Det var efter min opfattelse rettidig civil ulydighed og den kostede mange af dem livet. Mange sagde overmodigt efter 4. maj 1945: Aldrig mere en 9.april! – men man glemte det hurtigt igen.

      Kommentar by anti-marx anno dazumal — 3. februar 2010 @ 17:05

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper