2. september 2004

DR Udefra fortsætter Bush-bashingen: Frontline: The Jesus Factor – som Tyge opstrammede

Tirsdag aften sendte DR Udefra atter engang en solid omgang Bush-bashing. Den indkøbte dokumentar Frontline: The Jesus Factor var produceret af amerikanske PBS, der har en længere række anti-Bush-udsendelser bag sig [eks.], og fortsætter tilsyneladende arbejdet med at føre John Kerry frem til præsidentposten. I slutningen af den amerikanske udgave (fraklippet i Udefra), reklameres eksempelvis for et program om USAs sårbarhed overfor cyberterrorisme, kilden er Richard Clarke, der stadig er på Kerrys lønningsliste – og mon ikke Bush også her får skurkerollen.

Emnet for tirsdagens udsendelse er Bushs religiøsitet, men tag ikke fejl – dette er ikke en historisk gennemgang af Bushs Gudsforhold, men en samling monologer fra hans mest bitre politiske fjender og religiøse modpoler.

Programomtalen røber hensigten – endnu et forsøg på at problematisere Bush som person:

“Den amerikanske præsident er ‘genfødt’ kristen, og han skilter gerne med sin tro. Hans bagland er en broget flok af missionske protestanter. De sikrede ham sejren ved sidste valg – og det kan ske igen. Men hvem er de, og hvor stor magt har de over Bush?

Næppe havde Tyge Petersen da også overstået introduktionen, før han talte om højrefløjens Bush, som religiøst tilhørte ‘det yderste højre’. Derefter et lille interview med en af kanalens andre Bush-hadere Egon Clausen, som under reklamen for sin bog Øje for øje kunne fortælle om Bush-vælgernes fanatisme’, og supplere med “det er også her de bliver farlige politisk, eller verdenspolitisk set, fordi det gør at de holder med Israel…” – og sådan kører det hele lidt i ring.

Hovedparten af udsendelsens hidkaldte eksperter, såsom John C. Green og E. J. Dionne er kendte venstrefløjsere, sidstnævnte tilknyttet Washington Post. Der blev selvfølgelig også fundet plads til Dallas Morning Stars Wayne Slater, der som medproducent af en ‘dokumentar’ der præsenteres således “If you were haunted by ‘Fahrenheit 9/11’, BUSH’S BRAIN will give you nightmares.” – også var selvskrevet som kommentator i mandagens sene TV-avis.

Venstrefløjsernes liberale præsteskab var blandt andet repræsenteret af Walton Gaddy og Jim Wallis – sidstnævnte formand for Christians for Justice and Peace – gæt selv hvor de står i forhold til Irak-krigen… Kritik fra politiske og religiøse fjender i et væk – en af dem ligefrem demokratisk kongresmedlem.

Som sædvanligt i DR Udefra stod Tyge Petersen selv for ’speakningen’ hen over udsendelsen. Her bed jeg mærke i tre passager hvor Tyges speak ikke lød som noget der var oversat – men snarere om levninger fra Michael Moore. Jeg tog et tjek med det originale transkript- og guess what – fuldt hus. Alle tre passager blev ændret:

1) 37.05 min. NARRATOR: In the end, Bush won the closest presidential contest in history. And religion, it turned out, was key.

Tyge: “I sidste ende vandt Bush, med højesterets hjælp, det tætteste præsidentvalg nogensinde. Og religion var nøglen.”

2) 38.38 min. NARRATOR: … Championed by then senator John Ashcroft, a Pentecostal Christian and a member of the conservative Assemblies of God church…

Tyge: “… anført af John Ashcroft, et ledende medlem af Pinsebevægelsen og den konservative sammenslutning af Guds kirker.”

3) 45.04 NARRATOR: In the wake of those attacks, as he brought the nation into the war on terror…

Tyge: “I kølvandet på disse angreb, da Bush førte nationen frem mod den såkaldte krig mod terror…”

Med andre ord. Tyge Petersen foretager bevidst opstramning af de indkøbte programmer, så de passer i hans rødsorte optik. Skulle nogle få lyst til at lave en komplet analyse af transkriptets ‘Narrator’ med Tyges speakede oversættelse – så lægger jeg gerne båndbredde til.

Udsendelsen kan ses i fuld længde her – de utålmodige kan nøjes med det officielle transkript.

De danske medier har i flere år kørt på Bushs religiøsitet, men selvom han jo nok er mere religiøs end tidligere præsidenter så går han sjældent i kirke – men var omvendt den første amerikanske præsident som besøgte en moske. Bevares, Bush henter støtte fra den ene side af USAs kristne, hvor Kerry søger de mere liberale, der ikke overraskende er utilfreds med at være i opposition. Det fik vi her en dokumentar om. Får vi snart en motivanalyse af Kerry?

Oploadet Kl. 11:10 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer

3 Comments »

  1. Fremragende gennemgang. Det er næsten for gennemskueligt, hvad denne Tyge Petersen har gang i, skal vi kalde det “Information” i levende billeder? Uge efter uge er det den samme venstredrejede vinkel. Hvis der endelig kommer et kritisk program om fx den muslimske verden (eller diverse diktaturstater – der er nok at tage af), kan vi være helt sikker på, at han har gravet en dansk apologet frem fra den akademiske verden.

    Efter han rodede sig ud i at skamrose John Pilger (Australiens svar på Michael Moore – dog totalt blottet for humor) har jeg kun indtaget “Udefra” i små doser af hensyn til nerverne.

    Nu kan vi så bare vente på, at Tyge viser den franske anti-Bush dokumentar “Le Monde selon Bush”, som netop er sendt på NRK. Her skal vi helt tilbage til Georges bedstefar, Prescott Bush, for at finde angivelige smudshistorier.

    Det er åbenbart ikke nok for Udefras redaktion, at Kerry er 7 gange mere populær end Bush ifølge DR’s nye Gallup om USA. Så der skal selvfølgelig hetzes lidt mere.

    Kommentar by Sargsian — 2. september 2004 @ 16:01

  2. Jeg fatter ikke at DR bliver ved med deres venstredrejede politiseren.
    Og jeg fatter helt enkelt ikke, hvorfor de ikke kan stoppes ?
    Jeg er så led og ked af DR at ord ikke kan beskrive det – og een af de ting der gør mig totalt rasende er den TVANGSUDSKREVNE understøttelse vi er pinte til at betale til lortet hvis vi vil eje et TV-apparat. Hvad er det for en modbydelighed, at DR automatisk skal have ret til dette ?

    Kommentar by vivi andersen — 3. september 2004 @ 10:23

  3. Efter jeg havde set DR Udefra zappede jeg lidt rundt, og så 2 min af NRK – hvor de sendte anden del af den franske udsendelse Sarg. nævner. Her hørte jeg en eller anden påstå at de amerikanske tabstal ikke måtte offentliggøres… http://edition.cnn.com/SPECIALS/2003/iraq/forces/casualties/

    Kommentar by Kim Møller — 5. september 2004 @ 16:30

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper