23. marts 2010

Erik Clausen om det nyttige i fredelige menneskers naive idealisme – med Kalashnikov

Debat om støtte til marxistiske terrororganisationer i Deadline søndag aften. På venstre flanke gik filminstruktør Erik Clausen til ekstremer, og hvor han mødte kritik fra liberale Ole Birk Olesen, så forsøgte radikale Sofie Carsten Nielsen at tale en blød middelvej frem, der kunne tilgodese anti-demokraters behov for at støtte terrorister i 3. Verdenslande. Via Hodjas blog.

Nikolaj Sommer, DR-vært: … ugens skandale, det er, mener du, Erik Clausen i dag, det er nemlig dommen over chefen for Foreningen Oprør, og vi skal lige se et klip her.

I sidste uge der blev oprørernes leder Patrick Mac Manus idømt seks måneders betinget fængsel, for at yde økonomisk støtte til udenlandske oprørsbevægelser, som for eksempel columbianske FARC og den palæstinensiske frihedsbevægelse PFLP. Begge organisationer betegnes som terrorgrupper af både EU og USA. Foreningen Oprør har støttet FARC og PFLP med cirka 100.000 kroner…

Nikolaj Sommer: Erik Clausen, hvorfor er det her en stor skandale?

Erik Clausen, filminstruktør: Jeg synes det er et virkeligt voldsomt indgreb på en stor tradition vi har herhjemme på at støtte nogle der er mere farlige end Frelsens Hær. Jeg vil lige komme med en lille historie, ganske kort. For mange mange år siden kom Nelson Mandela til København. Han havde lige sejret, ANC havde fået smidt apartheidtilhængerne af helvede til, og han trådte ind på scenen i Falconer Centret, jeg var konferencier, og jeg havde den ære, med den lille hvide hånd, at trykke Mandela i hånden. Det er jeg meget meget stolt af. Han fyldte hele rummet ud, og så startede han med at sige tak. Han takkede ikke kongehuset for invitationen, han takkede ikke regeringen, han takkede de aktivister, som i Sydafrika-komiteerne havde lavet boykot af sydafrikanske varer. Konfrontationer ud over det parlamentariske, og opmærksomhed på problemet i apartheidstyret. Komiteerne som jeg også var en del medlem af, blev gjort til grin, specielt af daværende politiker Erhard Jacobsen.

Så står vi i dag med den her dom, fordi der er nogen der har besluttet hvad der er terrororganisationer, men vi må regne med at den politiske kamp der er ude i verden, er ikke den samme som her. Og ved at man tager den organisation, så radikaliserer man og kriminaliserer en masse af os andre, som er interesserede i, at støtte noget andet noget, end bare et vandprojekt i Kenya.

Sofie Carsten Nielsen, DRV: … er der sket et skred efter 11. september… jeg synes måske han har en pointe…

(Deadline, 21. marts 2010: Ugens værste)

Erik Clausen: Vi er ude i nogle lande som er hinsides retfærdighed og demokrati… Hvis du laver en politisk kamp i et land som Columbia, så er det langt væk fra det danske sognerådspolitik. Det er det… jeg er et meget meget fredeligt menneske, det er jeg. Det jeg prøver at forstå, det er, at der er nogle andre kulturer end vores, og vi skal ikke være så skide selvglade, så vi tror hele verden er under os. Nu kriminaliserer du (henvendt til Ole Birk Olesen) forholdsvis fredelige mennesker, der er så naive at være idealister.

[…]

Erik Clausen: Jeg har talt om at man nu laver en administrativ lov, der går ind under politiske bevægelser, som egentligt skulle have ramt religiøse bevægelser, som er hinsidens demokrati… Al-Qaeda er en religiøs bevægelse. Det er FARC ikke, det er en marxistisk bevægelse.

Nikolaj Sommer: Hvilken organisationer kan man så ikke støtte, er det Al-Qaeda?

Erik Clausen: Det er jeg ikke sikker på… at du kan tage en politisk beslutning om. Vil Mac Manus støtte FARC eller Frelsens Hær eller begge dele, det er hans ansvar, det er hans beslutning.

25 Comments »

  1. Det var ganske bizart at overvære.

    Erik Clausens var forventeligt, men man skal være noget forelsket i manden for at synes han stadig er morsom eller skarp når han f.eks. afbryder andre og snakker om jysk mindreværd og lignende platte kommentarer.

    Det mest interessante var dog Sofie Carsten der ikke rigtigt ville forholde sig til debatten eller Ole Birks pointer, men i stedet blot ønskede at snakke om noget principielt. Det burde ellers være ret let kort at forholde sig til såvel FARC som Erik Clausens holdninger, men det afstod hun fra.
    Ganske pudsigt al den stund at netop Sofie C. blev præsenteret som idealisten. Det er en anelse uklart hvorfor, men det er vist sådan noget man bare skal sige om folk fra det radikale venstre – det lyder så pænt. Men at forholde sig til en marxistisk gruppe som FARC…..

    Kommentar by Superman — 23. marts 2010 @ 16:45

  2. Sofie kakke nielsen var faktisk den som fremstod som den absolut største tosse. Et krystalklart billede på de Radigales manglende virkelighedserkendelse. Forhåbentlig ryger de ud efter næste valg.

    Kommentar by Mea Culpa — 23. marts 2010 @ 17:14

  3. Der er måske et par ting der skal erindres om ikonet Nelson Mandela.

    Efter at være dømt for at have sat bomber på offentlige steder (ved den retsproces, der er blevet benævnt ‘gennemført retfærdig af den internationale presse og menneskerettighedsorganisationerne’ der overværede den, dengang) modtog Nelson Mandela en mildere dom, end den cubaner der fornylig døde som følge af en sultestrejke i en ellers fredelig protest mod det kommunistiske paradis Cuba, som Clausen sikkert også hylder. Egentlig forbavsende så lidt denne sag har fået omtale i medierne.

    Castro og hans elskelige fæller fængslede den nu længst indespærrede sorte politiske modstander i moderne historie(Eusebio Penalver har lidt længere i Castro’s fangekældre end Nelson Mandela gjorde i Sydafrikas.)

    OK Mandela fik jo også Nobelfredsprisen i 1993 så han må jo være godkendt som helgen, ligesom Obama.

    FARC terrorbanden bliver vel også snart gjort til helgener. Hugo Chavez samarbejder jo med dem, og hans kommunistiske paradis er vel også vejen frem for Clausen.

    Kommentar by synopsis-olsen — 23. marts 2010 @ 17:18

  4. Ærgeligt, da EC har mange andre gode pointer og finurlige historier.

    Der må være tale om den sædvanlige socialistiske karakterbrist ?

    Kommentar by Tolder — 23. marts 2010 @ 17:28

  5. Jeg kan kun opfordre til at følge med på http://www.americas.dk, såfremt man ønsker en borgerlig/liberal vinkling på udviklingen i Sydamerika. Punditokraten Niels Westy opdaterer ofte denne blog med stort og småt. Bl.a. har han også kommenteret dommen over Patrick Mac Manus, hvor også Trine Pertou Mach (forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke og folketingskandidat for SF) får et par borgerlige ord med på vejen.

    Kommentar by Allez — 23. marts 2010 @ 17:41

  6. Erik Clausen er et gammelt vrøvl.

    Kommentar by Nils — 23. marts 2010 @ 18:18

  7. -> Allez

    Godt initiativ. Har sat den på blogroll’en.

    Kommentar by Kim Møller — 23. marts 2010 @ 18:36

  8. ANC var (er?) en terrororganisation som skød deres modstandere og brændte folk levende. Mandela vidste alt om dette, men det var jo i den gode sags tjeneste og så er det åbenbart ikke noget man normalt gider at forholde sig til.

    Kommentar by Holme — 23. marts 2010 @ 19:02

  9. Jeg var faktisk forbavset over, at jeg rent faktisk var enig med Erik Clausen i, at der i alt for høj grad eksisterer et ekspertvælde, og at nogen eksperter åbenbart er mere værd end andres, eller end sin egen mening endda.

    Altså, jeg har svært at se, at Nationalbank direktøren skulle være langt bedre end mange andre økonomer, og der findes nu engang også en del politikere med økonomisk uddannelse. Hvis han var sådan et mirakel og kan forudse fremtiden, så bør han have set krisen komme, for der VAR altså tegn på at der kom noget.

    Men ellers synes jeg omkring Erik Clausen og hans PFLP&FARC-elskeri, at han er yderst skammelig, og særligt de kommentarer han kom med. Hvordan han mon selv ville forholde sig, hvis en højreorienteret dødspatrulje ville dræbe ham for hans holdninger? – Så var det måske okay med ham? – Næppe.

    Og derfor bør oprørskampe osv. ikke føres med drab og vold, men istedet med argumenter. Men han har ret i, at det er der ikke alle i verdenen som har forstået endnu, men derfor behøver man ikke ligefrem give dem penge, snarere burde man give penge til fredelige aktiviteter. Der er masser af dem, også i Colombia og Palæstina.
    (Bemærk i øvrigt ´Boycot Israel´-pinnen i udsendelsen, hvis det bare havde været en “højreorienteret”, f.eks. et medlem fra White Pride, så ville der have tæsket ned med nazi-beskyldninger, anti-semitiske holdninger og alt muligt andet.)

    8 (Holme):

    Dette er faktisk sandt. Det er faktisk netop det pudsige, at selv borgerlige ikke kan tage afstand fra princippet omkring `målet helliger midlet´. Altså, jeg tror det er lidt et spørgsmål om valget imellem pest eller kolera – og her er der åbenbart mennesker, som prøver at gøre enten pesten eller koleraen til en sød sommerfugl. Det er forkert.

    Ligesom at der heller ej bliver ført fokus på det stigende problem i Afrika, at hvide mister deres rettigheder fuldkommen – og særligt mistede hvide rettighederne efter Apartheid faldt fra hinanden, hvor de bl.a. bliver tvunget væk fra deres land osv., og de skal stadig i høj grad bruge beskyttelsespenge for at holde sit land(brug). Det er ganske veldokumenteret, men kritikken af dette udebliver naturligvis.

    Kommentar by AiS — 23. marts 2010 @ 21:03

  10. Dele af ANC’ væbnede afdelinger anvendte systematisk terror mod bl.a. bløde civile mål herunder hvide vuggestuer, børnehaver osv. Jeg har familie i Sydafrika som mistede et barn under et af disse terrorangreb iværksat af ANC i 1980’erne. Disse ting hører/hørte man naturligvis intet om i DRs dækning af forholdene i Sydafrika.

    Erik Clausen udtalte “Jeg har talt om at man nu laver en administrativ lov, der går ind under politiske bevægelser, som egentligt skulle have ramt religiøse bevægelser, som er hinsidens demokrati… Al-Qaeda er en religiøs bevægelse. Det er FARC ikke, det er en marxistisk bevægelse.”

    Det er en besynderlig sondring. Politiske bevægelser udøver sandelig også terror ligesom religiøse organisationer. Disse politiske bevægelser er også hinsides demokrati.
    Al-Qaeda rubriceres som en decideret terrorgruppe netop fordi deres virkemidler hviler på terroristiske virkemidler. Det samme kan siges om FARC, som i et meget systematisk omfang anvender terror både overfor den lokale regering men også overfor civilbefolkningen i landet.
    Taleban derimod er en oprørsgruppe, selvom de også i nogle tilfælde anvender terrorisme, men slet ikke på samme niveau som Al-Qaeda og FARC. Desuden er talebans engagement af mere etnisk karakter, hvor det religiøse i nogle tilfælde måske anvendes.
    Den amerikanske oprørs- og terrorforsker Anthony James Joes belyser meget tydeligt FARCs terror og hvorfor denne bevægelse ikke er en oprørsgruppe men en notorisk terrorgruppe i hans to klassiske værker “Resisting Rebellion” og “Guerrilla Warfare”. Dem kunne Erik Clausen godt trænge til at læse….hvis han da overhovedet kan læse, siden han kommer med så stupide udtalelser.

    Kommentar by Klabautermanden — 23. marts 2010 @ 21:10

  11. Erik Clausen i en nødeskal

    Intet nyt fra hans side

    Kommentar by Pop — 23. marts 2010 @ 22:35

  12. @AiS:

    (Bemærk i øvrigt ´Boycot Israel´-pinnen i udsendelsen, hvis det bare havde været en “højreorienteret”, f.eks. et medlem fra White Pride, så ville der have tæsket ned med nazi-beskyldninger, anti-semitiske holdninger og alt muligt andet.)

    Hvad havde du ellers regnet med? Hvis man kalder sig selv for medlem af White Pride og går med “Boykot Israel”, hvorfor skulle det så ikke være anti-semitisk? White Pride må have fejlet rimelig vildt i deres “informationsstrategi”, hvis den generelle opfattelse af dem som værende anti-semitiske er fejlagtig. Måske du skulle vågne op fra din offer-rolle og kigge lidt på virkeligheden.

    Kommentar by kent nielsen — 23. marts 2010 @ 23:31

  13. Hvem fanden andre end DR spørger en underholdningsmand og skuespiller om store udenrigspolitiske og ideologiske mekanismer?

    – og så lige FARC som er de colombianske narkokartellers politiske propagandaorgan… tsk tsk..

    Det er som at spørge Peter Plys om de makroøkonomiske aspekter af Googles dispositioner i forhold til det økonomiske tvangsægteskab mellem USA og Kina.

    Goddag mand, honningkage.

    DR er så fucking pinlig, de er venstrefløjens drukfest-TV. Luk’em.

    Kommentar by Joakim Lund — 24. marts 2010 @ 04:05

  14. Erik Clausen er fanatisk socialist, enøjet, hvis ikke blind. Han ville ha været ligeså stolt, hvis det havde været Stalin i stedet for Mandela, han havde modtaget i Falconer Centret – tag endelig ikke fejl af den mand.

    Han pendant, Martin Andersen-Nexø, som også var en finurlig og hyggelig fætter ud i det uskadelige, højere højskoleridt, kunne nå raserianfald med stamp i gulvet, hvis nogen kritiserede hans elskede kommunisme – han ligger forøvrigt begravet i Postdam i det tidligere Østtyskland. Stalin være med ham.

    For Clausen er kommunismen ligeså hellig som koranen er for muslimer – om der ryger et par vuggestuer i Sydafrika eller 100 millioner mennesker kloden over i den gode sags tjeneste har ingen betydning – som Lenin sagde: “Man kan ikke lave omelet uden at slå æg i stykker og forøvrigt er det at lave revolution ikke noget teselskab”.

    Clausen er demokratihader tillige med han er danskerhader – husk det!

    Kommentar by Bodil — 24. marts 2010 @ 09:28

  15. 12 (kent nielsen):

    Jeg ved ikke hvilken `virkelighed´ du lever i, men jeg har aldrig set eller hørt White Pride udtale sig decideret anti-semitisk, eller med et direkte had imod Israel. Jeg har heller ej hørt nogen historier (og de ville have kommet, tro mig) om White Pride’ere som overfalder jøder eller israelere. Har du?

    Det må være en forskruet virkelighed du lever i, hvor man åbenbart regner regnestykket således ud: 1+X=2, fordi du inde i dit hoved siger X=1, allerede før det er blevet defineret.

    Jeg tror man savner dig ved DKP. Hop tilbage og sving med den røde fane og råb at alle nazier (de som er, såvel som de som blot er politiske modstandere, som vi kender rødes betegnelses-komplekser) bør slås ned. Føj for pokker, hvor jeg får dårlig smag i munden over dig.

    Kommentar by AiS — 24. marts 2010 @ 09:36

  16. Mandelas (eks)kone benyttede også den nyfundne magt til at rejse rundt og give rivaliserende stammer og klaner gaver i form af det brændende halsklæde;

    Et bildæk om halsen gennemvædet i benzin, således at den glade modtager afgik ved døden da hans hoved simpelthen brændte op. Overværet af en (angiveligt) begejstret (eks)Fru Mandela.

    Kommentar by DaLi — 24. marts 2010 @ 09:43

  17. Typisk ventrefløjser jeg-vide-bedst-retorik: Al demokrati sættes helt ud af spillet, når egne holdninger skal fremføres. “Vi” synes ikke FARC er en terror-organisation – deres mål helliger midler – derfor må vi godt støtte dem, trods det, at de er (af “demokratiet”) erklærede terrorister!

    Havde det nu været en højreorienteret, af “demokratiet” erklæret terror-organisation(findes de?), ville spillereglerne naturligvis være anderledes.

    Et fint eksempel på antidemokrati/facisme.

    Kommentar by Cicero — 24. marts 2010 @ 11:35

  18. Herre Jemini-

    gud og hver mand ved sågu da besked med Clausen´s holdninger.

    Hvad jeg finder er værre, langt, langt værre er DR´s forelskelse i folk som Clausen og det han står for.

    Og det er en svinestreg at vi i et demokrati, som Danmark menes at være, TVANGSindlægger al folket til at betale for dette DR-socialist-cirkus !

    Kommentar by Vivi Andersen — 24. marts 2010 @ 12:37

  19. Hvad er Erik Clausens faglige eller holdningsmæssige relevans for at komme på Danmarks Public Service kanal i en sag om international terrorisme ?

    Kommentar by DaLi — 24. marts 2010 @ 14:24

  20. Jeg var ikke klar over at Clausen var så rabiat og så ubegavet.
    Jeg er virkelig chokeret. Det er åbenbart i orden at støtte en terrororgisation hvis den er maxistisk. FARC benytter sig faktisk af kidnapninger og mord, men det er åbenbart i orden hvis det er maxistisk.
    Det er rigtigt at Nelson Mandela aldrig skulle have været på terrorlisten, men det kan aldrig bruges som begrundelse for at FARC og PFLP ikke skal. Det er faktisk meget veldukumenteret at de to organisationer er terrororganisationer.
    Når Clausen så til slut også bedyrer at det må være en personlig sag om man støtter Al-Quaeda, så befinder han sig uden for rækkevidde.

    Kommentar by Andreas — 24. marts 2010 @ 15:52

  21. Clausen siger at han var stolt af at trykke Mandela med den lille hvide hånd.
    Hvor er det smukt, og det siger meget.
    Een har været lidt rundt på kloden, og aldrig har jeg tænkt på, at
    jeg hilste på folk med en hvid hånd.
    Hvad er der dog galt med mig??
    Er jeg mon en racist?????

    Kommentar by pk — 24. marts 2010 @ 17:37

  22. “Det jeg prøver at forstå, det er, at der er nogle andre kulturer end vores, og vi skal ikke være så skide selvglade, så vi tror hele verden er under os.”

    Det tror vi da heller ikke. Vi vil bare gerne have lov til at beholde vores demokratiske og vestlige kultur – i Vesten. Med forlov, Clausen. ;) Sjovt nok er det i vores kultur, at f.eks. Clausen har mulighed for at lave sine film og malerier – og kan leve af dem. Ikke i udemokratiske lande.

    Kommentar by Liva — 25. marts 2010 @ 12:35

  23. @AiS: Hvad er din holdning til Boykot Israel kampagnen? Ville du virkelig gerne støtte den? Og mener du seriøst, at White Pride ikke er antisemitisk? Dvs. du mener ikke, at nynazisme er antisemitisk eller du mener ikke, at White Pride er nynazistisk? Jeg vil gerne høre mere…

    PS. i dit svar indtager du atter engang offer-rollen.. det er ikke sundt. Jeg er ikke rød, bare fordi jeg er uenig med dig, så klap lige hesten.

    Kommentar by kent nielsen — 26. marts 2010 @ 00:21

  24. Griner . Vi lever i et frit land ?. så jeg kan kun grine af jeres Kommentar til Erik Clausen . Klap hesten.

    Kommentar by kathe Stoltenberg Jensen — 21. maj 2010 @ 02:19

  25. Hi hi. Klap hesten, vi lever i et frit land hi hi griner af jeres Kommentar.

    Kommentar by kathe Stoltenberg Jensen — 21. maj 2010 @ 02:21

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper