14. september 2004

Imam Abu Laban om forretningsmanden og ægtemanden Osama bin Laden

Lørdagens Deadline [Link - 18/9-04] havde i anledningen af 3 årsdagen for angrebet på World Trade Center islamiske terrorisme som emne. Først havde Martin Krasnik en kort samtale med Jihad-forskeren Rudolph Peters, som muligvis var istand til det, men ikke kom ud over banaliteterne.

Langt mere interessant var gæsten, og ikke mindst han syn på sagen. Imam Abu Laban var i studiet – her lidt fra dialogen, der udviklede sig mere underholdende end egentligt informativ.

Krasnik: Kan man retfærdiggøre målrettede drab på civile i Koranen?

Laban: … det er et meget kompliceret spørgsmål. Der er mange elementer i det, så det er ikke så enkelt.

Krasnik, prøver igen: Siger Koranen, at det er lovligt? Det påstår de [terroristerne]. Tager de fejl?

Laban: Nej, der er jihad i islam. Der er militære operationer, hvor den islamiske stat (Ummah) har ret til at forsvare sig – når det er nødvendigt, det er en forsvarskrig. Det findes i islam. Men vi har at gøre med en meget speciel situation. Våben er udviklet til det ekstreme. Vi har smarte bomber (‘smartbombs’) osv. Det kræver en ny indsigt, for at vide hvad der er rigtigt og forkert.

Krasnik, presser ham lidt: Det, du siger er, at i denne særlige situation er det iorden at dræbe civile fordi de muslimske lande er under angreb?

Laban: Nej, jihad handler om nødvendighed. Det er ikke en daglig foreteelse muslimske lande skal forholde sig til. Når de muslimske lande er involveret i militære operationer må de være meget varsomme. Der er regler, og pligter, de må efterleve. Når folk klædt i uniform i en hær invaderer et land og forsøger at true den islamiske stat, så bekæmper man den hær. Så enkelt er det. [Krasnik afbryder kort] Ikke civile. Civile skal holdes udenfor under alle omstændigheder.

Krasnik: De [terroristerne] siger at Muhammed slyngede sten ind i en by i et vigtigt slag og dræbte civile. Derfor er det iorden at dræbe civile ifølge religionen.

Laban: Man kan finde en begivenhed til støtte for ens påstand. Men ligner den så meget ,at den kan overføres til den nuværende situation. Det er meget af det islamisk retslære handler om, ikke kun jihad.

Krasnik: De [terroristerne] siger det er en forsvarskrig.. [Laban samtykker] Da vi talte i telefon tidligere, sagde de, at i en forsvarskrig som denne, hvis man ikke har andre politiske muligheder end at gå efter civile – så er det iorden.

Laban: Nej, det er de muligheder, de har. På den ene side har vi en slags ikke rigtig islamiske regimer. De er ikke folkevalgte, de er ikke vogtere af islamisk lov osv. De har indgået aftaler og styrer lande. Landene er medlemmer af FN og Verdenssamfundet. For hovedparten af de muslimske lande er det det, vi må forholde os til. Hvis der er en gruppe, der af en eller anden grund er utilfreds med styret, så vil de forsøge at ændre det med fredelige politiske midler eller med militære midler. Hvis vi fx tager Irak med den store amerikanske militærmaskine, så vil de, jeg og alle andre være enige om, at civile er de bløde mål. Man kan ikke påføre den amerikanske hær store tab og skader. Men civile er så nemme at ramme. Derfor gør de det.

Krasnik, fisker lidt: De [du] accepterer det?

Laban: Nej.

Krasnik: De har netop forklaret, at det er den eneste måde at slå igen på.

Laban: Nej, det sagde jeg ikke. Jeg forklarer, at det er det, de gør nu. Hvad grundlaget er for disse grupper og de muslimske massers støtte til dem.

Krasnik, prøver lige igen: Men islam tillader ikke, at man går efter de bløde mål? ['soft targets' = civile]

Laban: [Ryster på hovedet]

Krasnik: Så lægger vi den her væk [Koranen]. Så er det ikke en religiøs krig, som de hævder hele tiden.

Derefter prædikede Abu Laban lidt om ‘De nykonservative’ og Bush – det lød faktisk meget ala Orienterings Niels Lindvig. Krasnik var dog opgaven voksen, og skar til sidst igennem.

Krasnik: Respekterer de Osama bin Laden?

Laban: Jeg ved ikke hvad de mener med respekt.

Krasnik: Er han et godt menneske?

Laban: Hvis de stiller et klart spørgsmål, så giver jeg et klart svar.

Krasnik, gentager: Er Osama bin Laden et godt menneske?

Laban, ser undrende ud: I hvilken forstand? [og fortsætter] Han er forretningsmand, frihedskæmper.

Krasnik: I moralsk og religiøs forstand.

Laban: Han er ægtemand, forretningsmand… Hvis de spørger mig, om jeg accepterer hans metoder, om han repræsenterer mine værdier, og mit syn på hvordan man skal takle de muslimske landes problemer – så vil jeg sige nej, jeg er uenig med ham.

Krasnik: Han er dårlig for verdens muslimer?

Laban: Ikke nødvendigvis. Det kan vi ikke sige. Det vil historien vise. Vi har det med at drage hastede slutninger.

Krasnik vandt således duellen til sidst, og imam Ahmed Abu Labans forhold til terrorisme er som det har været siden han kom til Danmark for mere end et årti siden. Dialogen foregik på engelsk – manden har endnu ikke lært dansk.

Oploadet Kl. 20:39 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!

Endnu ingen kommentarer.

RSS feed til kommentarer til dette indlæg.

Skriv en kommentar

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.