8. november 2004

Thøger Seidenfaden for fuld pk – om mordene på Fortuyn og van Gogh

Fra lørdagens leder i Politiken, en absurd sammenligning – som kræver en Seidenfaden’sk tankegang bare for at give lidt mening.

“For to år siden gjorde en anden hollænder noget tilsvarende, da han skød og dræbte den omstridte højrefløjspolitiker Pim Fortuyn. Dengang var det en miljøaktivist med kristne rødder; forleden en religiøs aktivist med islam som sin tro. Når det kan ske i Holland – landet, der traditionelt har været præget af tolerance over for forfulgte mindretal og politisk pluralisme – kan det ske hvor som helst.”

Oploadet Kl. 17:17 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer

8 Comments »

  1. Den sammenligning er da ikke spor absurd. Begge de formodede mordere udførte åbenlyse ekstremistske handlinger og Theo van Gogh var ven med Pim Fortuyn. Desuden var van Gogh netop i gang med en film om mordet på Fortuyn med titlen “May 6th” – læs mere her: http://www.libertyforum.org/showflat.php?Cat=&Board=news_members&Number=293077401

    Kommentar by Keld Bach — 8. november 2004 @ 18:11

  2. Du fortsætter med at overraske Keld. Du kunne som Thøger have forsøgt at bortforklare virkeligheden, men vælger istedet at fokusere på det faktum at begge mordere er fanatiske og henføre til det faktum at van Gogh og Fortuyn kendte hinanden.

    venstreradigal myrder en islamkritiker, en islamist myrder en islamkritiker…. Hvad bliver det næste: begge gerningsmænd brugte størrelse 44 i sko, begge ofre bar ofte spraglede slips..

    Kommentar by Kim Møller — 8. november 2004 @ 19:58

  3. Jeg forsøger netop at forklare virkeligheden (såvel som Seidenfaden gør), mens du har fortabt dig i dit religiøse snævertsyn.

    Kommentar by Keld Bach — 8. november 2004 @ 20:24

  4. Keld, sammenligningen er jo latterlig. Mordet på Fortuyn var ikke dikteret af morderens religiøse overbevisninger, og deri består den hele forskel: Fortyun blev skudt på grund af politiske standpunkter. Van Gogh, derimod, blev skamferet bagefter, og forsynet med et forklarende brev, der viste at det ikke var nogen almindelig politisk morder, men derimod en religiøst forført af slagsen. Men vi skal måske så langt ud, at du og Thøger går halal-vejen og som retforstående shariaister sammenfletter religion og politik, for at få tingene til at se ud som om at mordet på Fortuyn var begået af en kristen fundamentalist. Løgn og latin er det: Van Gogh blev dræbt af en religiøs galning, Fortuyn af en politisk ditto. Alt andet er pølsesnak. Forklar morderen alt du vil; andre forstår mere end dét.

    Kommentar by sfw — 8. november 2004 @ 22:27

  5. Seidenfaden snakker om fanatisme i begge tilfælde – uden at skelne til om denne er af religiøs, politisk eller anden art. Jeg ville nok have foretrukket ordet intolerance i stedet for.

    Kommentar by Keld Bach — 9. november 2004 @ 02:37

  6. Det er dét der er fejlen – at man ikke anerkender islam som morderens motivering, men blot kalder ham fanatiker. Dermed anerkender man ikke problemet eller dets omfang, og overser fuldstændigt at islam er intolerant i sin basistilstand, og fordi den anses for perfekt og gudgiven kan den ikke tilpasses menneskeverdenens udvikling – derved forbliver den intolerant.
    Der findes da fanatikere alle vegne. Men du & Thøger vil tilsyneladende ikke indse, at de der er overrepræsenteret i kriminalitets- og intoleranceoversigterne, foruden naturligvis terrorsammenhænge, hjammen det er muslimer, motiveret af deres religion. Men som sagt: Forklar du bare dem.

    Kommentar by sfw — 9. november 2004 @ 10:01

  7. Fortuyn morderen var jo ikke blot miljøaktivist (hvilket tydeligvis ellers er gakket nok). Det er temmelig relativerende apologerende og irrelevant af Thøger at nævne mandens såkaldte ‘kristne rødder’ når en del af motivationen til det politiske mord var en pro-muslimsk agenda:

    Fortuyn killer ‘acted for Muslims’
    http://www.cnn.com/2003/WORLD/europe/03/27/netherlands.fortuyn.trial/

    MVH
    Jakob

    Kommentar by Jakob — 9. november 2004 @ 10:27

  8. Thøger S. synes aldrig på noget tidspunkt, i forbindelse med mordet på Theo, at ytre en afsky eller forargelse over at hans værdier er blevet trådt på . Og hvorfor så det? Føler han ikke som mange af os andre en dyb vrede og fortvivlelse, når ytringsfriheden bliver klemt af en holdning/ideologi/religion som IKKE ER TIL DISKUSSION.
    Fremtræder han, som argumentationen og debattørens håndhæver ikke NETOP som et lysende eksempel på ytringsfrihed og meningsfrihed.
    Hvorfor er han som den første ikke ude at fortælle sine læsere, at vi netop her skal træde i karakter. At det er nu vi igennem logik og saglig argumentation skal agitere for hinandens normer og tankesæt. At det er nu vi med vores vilje til mangfoldighed og respekt for den enkelte individ skal sætte os IMOD ensretninger og frihedsinddragende læresætninger. Jeg vil her ikke diskutere muligheden for at Thøger S. ikke går ind for suveræn ytringsfrihed og argumentation -kontra dogmatik- som nødvendige værktøjer for et demokratisk samfund.
    Til gengæld går han som katten om den varme grød og fokuserer i stedet på den danske smålighed og manglende evne til at se de store perspektiver. For at underbygge denne (fortærskede) tese bringer han slørende eksempler ind i debatten (som det forrige mord på Fortuyn). Alt sammen med den bagtanke at forvirre og distancere sig fra sagens kerne.
    Han snakker også på et tidspunkt om, at vi ikke har brug for at være enige om fælles værdier, men derimod har brug for en tolerance hvor vi kan “skændes om alt mellem himmel og jord. Både på langs og på tværs af religiøse og andre skel”.
    Og så var det vist kæden faldt helt af, Thøger! Den udtalelse viser efter min mening at hans sprogspasseri endelig totalt har kvalt al sund fornuft, i bestræbelsen på at fokusere på form frem for indhold.
    Han væver endvidere i sin konklusion ind, at det skabte fjendebillede, som danskerne i virkeligheden ligger under for, er frembragt af politisk manipulation, og postulerer at terrorismen aldrig vil kunne aldrig vil kunne komme til at true Danmark. “Dertil har de hverken kraft eller tyngde”.

    Kære Thøger! For det første har Jeg ikke brug for et fjendebillede, det er dig der maler et sådant!
    Det jeg har brug for at finde, er forskelle og ligheder igennem lødig konfrontation af to paradigmer, med det formål at få afdækket religionen og dens indgriben i det demokratiske livssyn og en konsekvens heraf.
    For det andet vil jeg ikke sættes i bås
    Thøger S. manipulerer igennem sit ordvalg. Bl.a. ved at snige en skjult præmis ind i sit spørgsmål om, hvorvidt Danmark er i fare mht. terror. Han siger at: hvis man er en af dem som er blevet bange for terrorisme, er man i besiddelse af et politisk manipuleret fjendebillede. Hermed degraderer han implicit den enkeltes mening til højst at være et politisk afledt problem.
    Udover at jeg synes Thøger S. er en hykler af format, mener jeg at han igennem sin – enten-eller retorik – er med til at skabe en polarisering af indvandrer / religionsdebatten. Thøger S. forsøger hele tiden igennem sin skjulte dagsorden at vedholde og tvinge læseren til at skelne mellem de to valg af holdninger, der igennem snart 20 år har været fremherskende, nemlig: den racistiske, og den politisk korrekte holdning!
    Om det er det naturlig opståede vakuum, hvor ingen reel debat kan ånde, Thøger S. har været ude efter, som resultatet af sine anstrengelser ved at pege folk ud som racister, er jeg lidt i tvivl om.
    Hvad jeg ikke er i tvivl om, er, at det er på tide at få debatteret den mængde ophobede spørgsmål der i så langt tid har ligget ubesvaret i ”den gode smags tjeneste”.

    Man kan sikkert komme med mange forklaringer på Thøger S. og hans usaglige behandling af debatten. Jeg hælder mod en tese om at selve debatten rager ham langsomt. (Man kan i hvert fald sige at han ikke i sin dagligdag er reelt berørt af indvandreproblemer).
    Derimod tror jeg, at han som meningsdanner samler mange politisk korrekte fra højere samfundslag – og især wannabe´s – med en interesse i at kunne skille sig ud på den dannede måde. Jeg kan heller ikke afvise at tanken om at pleje sin egen selvforståelse som et menneske med overskud og bedreviden ikke på noget tidspunkt har tiltalt mig.
    Temaet er altså pludselig social differentiering og distancering i forhold til andre mennesker og samfundsklasser.
    Eller sagt på dansk: frygt for at skulle blive sat i samme ”klasse” med mennesker der er mindre intellektuelle, og især at lide den tort at skulle dele holdning.
    .
    Det paradoksale ved denne holdning er, at man nægter sig et fællesskab med det sæt værdinormer man som europærer eller dansker tilhører. På baggrund af en intellektuel forfængelighed konstruerer man et fejlagtigt sort- hvidt verdensbillede hvor man så, i sin stræben efter personlig selvfedme distancerer sig fra ”den dårlige smag”. Problemet er bare at man i virkeligheden spytter på de fjer man selv har pyntet sig med, i form af begreber som tolerance og samhørighed.

    Kommentar by sven — 18. november 2004 @ 15:18

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper