15. juni 2010

Stalins Slavelejre – En anklage (Charles A. Orr, 1952)

I 1952 udgav Det Internationale Forbund af Frie Fagforeninger (ICFTU) på baggrund af en FN-kommission om tvangsarbejde, et længere anklageskrift mod Josef Stalin. Den er desværre stadig aktuel, da lige netop den side af historien på ingen måde har grundfæstet sig i den historiske bevidsthed.

Her lidt fra Stalins Slavelejre – En anklage, udgivet under redaktion af undersøgelsesleder Charles A. Orr.

Om Udryddede Befolkninger (s. 23f).

“En vigtig og uudskillelig del af Stalins slavesystem er den forsætlige udryddelse af vanskelige og uregerlige befolkningsgrupper og – som vi har set – endog af hele nationaliteter. Titusinder af mennesker er ved et pennestrøg blevet sendt til fjerne bosættelsessteder og meget ofte til straffearbejde.

Ikke så sjældent er sådanne massetransporter foretaget af simple økonomiske grunde. En forordning af 27. maj 11939, offentliggjort i Izvestja den 15. juni 1939, gav ordre til flytning af kollektivfarme fra tættere befolkede områder til folketomme egne. Denne tvangsforflytning omfattede 105.000 familier fra Ukraine, 90.000 fra Hviderusland, 80.000 fra Smolensk-området og mange andre.

I andre tilfælde er flytningen af sådanne løsrevne nationalgrupper foregået under former, der i virkeligheden må betegnes som ‘kulturelt folkedrab’ – forsætlig udslettelse af en national kultur. I gamle dage var det almindelig praksis at tilintetgøre slagne fjender eller at gøre dem til slaver, men i vor tid har det hidtil kun været muligt at finde sammenligningsstof i Hitlers forsøg på at udrydde det jødiske folk og i svækkelsen af andre østeuropæiske nationaliteter.

Som et eksempel på ’stalinistiske folkedrab’ citerer vi en beediget erklæring fra Jurij Dyvnyk, en ukrainsk landbrugslærer og tidligere fange i en russisk arbejdslejr:

‘I slutningen af 1940 foretoges tvangsforflytningen af Balkar-folket fra de kaukasiske bjerge til det nordlige Kaukasus’ sletter (Kabarda). Stammen blev flyttet fra Dykh-Taus og Elbrus’ højland til dalene ved floderne Malka og Terek. Afstanden til det nye bosættelsesområde var kun 3-400 km, men forskellen var som at blive flyttet flere tusinde kilometer. Balkarerne, en bjergstamme på omtrent 50.000 mennesker, havde boet i bjergegnene i tusinder af år.

Den officielle grund til forflyttelsen var fattigdommen på økonomiske ressourcer i bjergene og de ubegrænsede økonomiske muligheder på de halvt ubeboede stepper. Administrationen påstod, at man ville befri balkarerne for fattigdommen. Jeg var på den tid ansat som landbrugslærer i Balkarien, og jeg vidste meget godt, at den virkelige grund til den tvungne forflyttelse var mangelen på arbejdskraft og den svigtende høst på kolkhos’erne på Kabarda-stepperne…

Balkarerne blev indkvarteret i forskellige kabardiske byer ved Terek-floden sammen med kabardiske familier. Det skabte utålelige leveforhold såvel for de deporterede som for kabarderne. Uden at give balkarerne tid til at organisere deres nye måde at leve på sendte autoriteterne dem ud på markerne med ordre til at høste de halvt ødelagte afgrøder. På grund af forandringen i klima og leveforhold udbrød der alvorlige epidemier, og dødeligheden steg stærkt. I løbet af få måneder flygtede næsten alle de overlevende tilbage til deres bjerge efter have mistet alle deres ejendele og deres besætninger af dyr…’

Der fortsættes under overskriften En republik likvideres (s. 24f).

“Følgende er en øjenvidnes beretning om likvidationen af Tjetjen-Ingush-republikken i USSR:

‘Jeg ankom til Groznij i 1943… Republikken samlede befolkning var ca. 500.000… Mod slutningen af 1943 begyndte der i byen at gå rygter om, at den indfødte befolkning ville blive forflyttet, men alt blev fortalt i stor hemmelighed. I slutningen af februar 1944 ankom specialtropper af NKVD i amerikanskbyggede Studebaker-biler. Bladene skrev: ‘Hjælp vor kære og højtelskede Røde Hær med at udføre troppernes træning under højlandsforhold’. Tropperne drog op i bjergene, og efterhånden blev alle Ingush-landsbyer gjort til militærorganisationer.

På Den Røde Hærs Dag – den 23. februar – tændte soldaterne bål i gaderne og begyndte at synge og danse. Uden at ane noget ondt samledes byernes befolkning for at se på, hvad der foregik. Pludselig, mens langt den største del af befolkningen var samlet på torvene, blev alle mændene taget til fange. En del af de indfødte havde våben, og det kom enkelte steder til skydning, men al modstand var slået ned i løbet af få minutter. Alle de resterende mænd blev indespærret i kreaturfoldene. Samtidig arresterede soldaterne alle, der var blevet hjemme i husene. Hele operationen varede 2-3 timer. Kvinderne blev ikke arresteret, men fik ordre til at pakke deres ejendele sammen og til sammen med deres børn at holde sig parat til at afrejse tidligt næste morgen.

Samtidig mobiliserede man i Groznij alle skolesøgende børn og hjemmeværende kvinder… Da vi dertil den 24. februar, var vi forbavsede over stilheden rundt om i byen. De mænd, der var arresteret dagen i forvejen, blev læsset på lastbiler sammen med deres hustruer og børn. De blev kørt til en jernbanestation i nærheden af Groznij. Hele Tjetjen-Ingush-stammen blev deporteret. Dagestanerne fik derimod lov til at være i fred. I vor by blev 7-8 stykker af dem tilbage…

I bjergbyerne gik operationen for sig på en nogen anden måde. Alt, der kunne have været taget med, blev konfiskeret, og alle byerne afbrændt for – som det blev meddelt – at likvidere enhver mulighed for forekomsten af ‘banditter’.

Gennem lang tid så man brande i bjergene. Samtidig blev der meddelt amnesti til alle, der opholdt sig i bjergene, hvis de ville overgive sig. Det var mange, der overgav sig. Men de blev allesammen deporteret til Centralasien.’

Lignende behandling har snese af nationalgrupper rundt om i Sovjetunionen været udsat for – de er blevet opløst og udslettet som nationale kulturer af Josef Stalin, der selv er repræsentant for det lille georgiske folk. Stalin blev i Lenins tid kendt som kommunistisk ekspert i nationalitetsproblemer. Han er skaberen af progressive teorier angående retfærdig behandling af tilbagestående nationaliteter.

Men hvis den fortsatte eksistens af sådanne nationale grupper i dag kommer i konflikt med de krav, hans diktatur stiller, knipser den almægtige Stalin med fingrene og dømmer et helt folk og dets kultur til undergang, mens han samtidig forsyner sine slavelejre med friskt og stærkt menneskemateriale.”

Fra Hitlers tvangsarbejde kan sammenlignes med Stalins (s. 62).

Man kan slutte, at tvangsarbejdet i Nazi-Tyskland under krigen var af samme målestok som Ruslands i samme periode. En sammenligning punkt for punkt af slavemetoderne i disse to lande er meget oplysende. Tiltrods for visse forskelligheder er de to systemer bemærkelsesværdigt lig hinanden. Slaveriet i Tyskland var mere varieret, mere forceret og karakteriseret af human behandling af udenlandske arbejdere på den ene side og Gestapos barbariske sadisme og koncentrationslejrene på den anden. I Sovjetunionen er slaveterroren mere ensartet, mere systematisk og forankret dybere i systemet. Det er blevet en permanent og godkendt institution for Stalins herskende klasse.

Hitlers koncentrationslejre blev ikke omdannet til slavelejre før under selve krigen. Sålænge der ikke var arbejdsløshed i Tyskland og ingen krævende krigsanstrengelse, gad Hitler ikke besnære sig med at sætte sine politiske fanger til at arbejde… Da den militære og økonomiske situation blev mere trykkende, omdannede han ganske naturligt koncentrationslejrene til slavelejre. Da den militære og økonomiske situation forværredes, lagde Hitler tryk på krigsfangerne, indfangede indenlandske og udenlandske arbejdere og gjorde dem til slaver, hvorsomhelst han kunne få fat i dem. Alt dette svarer nøjagtigt til den tidligere nødssituation for Stalins slaveri. I Sovjetunionen var det politiske og økonomiske tryk på den diktatoriske regering mærkbart længe før krigen. Masseslaverarbejdere fandtes i Rusland langt tidligere end i Tyskland af den simple grund, at diktaturet var stærkere grundfæstet derovre på et tidligere tidspunkt.

Denne sammenligning af de to slavesystemer viser, at slaveriet let bliver resultatet af en diktaturstat. Diktaturet kan ikke bestå uden terror. Terror fører til koncentrationslejre og hyppigt til slaveri. Til sidst bliver slaveriet en integrerende del af diktaturets økonomiske struktur.”

Fra Sammendrag af beskyldningerne mod Josef Stalin (s. 65f).

“Anklageren fremfører sin sag mod Josef Stalin og hans kommunistiske partimaskine, idet han beskylder dem for at genoplive menneskeslaveriet, hvorsomhelst han har magten. Denne frygtelige anklage er blevet bevist til overflod. På den retsskranke, som dannes af den offentlige mening, lægger vi disse anklager og vor bevisførsel, for størstedelen indsamlet fra officielle love og kundgørelser fra Stalins egen regering.

Men der er en endnu frygteligere dom for Stalin, som ikke kan afsiges af nogne ret. Det er den dom, som afsiges af de ru og hæse stemmer, der løfter sig fra slavelejrene. Millioner – millioner af usle, lasede, snavsede og hungrende mænd, kvinder og børn – knugede til jorden af et udspekuleret politisystem, af pigtråd, maskingeværer og pladshunde, mennesker, som tvinges til at bruge deres svindende fysiske kræfter som Stalins slaver – disse vrag udtaler deres dom over Stalin og hans regime. De milliioner, som døde i slaveriet, føjer deres stemmer til stemmerne fra dem, der endnu er i live.

Stalin, du er skyldig!

(175 lejre under Glavnoye Upravlenye Lagerei med ca. 14.000.000 slaver)

Oploadet Kl. 14:54 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer
Arkiveret under:

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/15442/trackback

21 Comments »

  1. Tag den Socialistisk Folkeparti! Tag den Ole Sohn!

    Kommentar by anti-marx anno dazumal — 15. juni 2010 @ 15:36

  2. Ingen, ingen kan bruge uvidenhed som forsvar.

    Ellers læs Martin Amis’s “Koba the dread” om Stalin. Den er god at få forstand på hvorfor alle de intellektuelle er blinde&døve når det gælder enhver form for socialisme undtagen nationalsocialisme.

    Ja, aktuelt slår uzbekerne og kirgiserne hinanden ihjel, pga. de noget kunstigt trukkede grænser i området, igen Stalins bord, da det var ham som bestemte hvor skabet skulle stå.

    http://www.economist.com/node/16364484?story_id=16364484&source=most_commented

    Kommentar by bl — 15. juni 2010 @ 17:01

  3. Stalin og socialismen. I sandhed personificeringer af Åbenbaringens to dyr.

    Kommentar by rightwingextremist — 15. juni 2010 @ 17:21

  4. Ret skal være ret. Det var ikke alene Stalin, der skabte kunstige grænser. Se blot til Afrika og Indien. Påtvungen befolkningsblanding er sjældent gået godt for ikke at tale om for den sags skyld vor egen historie i Slesvig-Holsten. På det sidste går det dog nu vist noget bedre. Men nu tillader vi gudhjælpemig en ny befolkningsblanding herhjemme!

    Kommentar by Niels Kristoffer Jensen — 15. juni 2010 @ 17:33

  5. Der er visse lighder, dog mere afdæmet selvfølgeligt, med Sovjet systemets afskaffelse af nationale særpræg og det perverterede EU projekt.
    Midlerne er forskellige, men målet er det samme.
    En stor heksegryde af folkeslag og kulturer “trylles” sammen til en homogen blanding med tiden.

    Kommentar by J B — 15. juni 2010 @ 18:38

  6. Et grimt kort….

    Kommentar by POP — 15. juni 2010 @ 18:47

  7. Det er langt værre end folk almindeligvis ved. Der var lejre for “folkefjenderne”, den politiske opposition. Der var lejre for samme folkefjenders koner, og specielle lejre igen for deres børn. Krim tatarerne, 350.000 mennesker, blev flyttet på under en uge. Forinden havde man sprede rygter der hvor de kom hen, at de led af smitsomme sygdomme. Jeg kan skrive 100 sider om det her, men man var ikke uvidende dengang fra midt i 1930’erne. Gesandtskabet i Moskva skrev stribevis af rapporter om det til udenrigsministeriet, og de røg direkte i arkivet. Den selvudråbte elite herhjeme, kunsnere, skuespillere og forfattere rejse rundt i Ukraine under Holobador – Den Store Sult- og skrev rosenrøde artikler om det betagende folkeliv de så fra toget. Børn i pjalter, der spise alt der overhovedet kunne proppes i munden, mennesker der var for afkræftede til at gå, og lig i gaderne. Kun en, én eneste, indrømmede delvist sin falskhed, Haldor Laxnes. Da han i 1981 blev spurgt om han havde svigtet alle sin undoms idealer var svaret :”Det håber jeg”.

    Kommentar by Hans Jensen — 15. juni 2010 @ 20:04

  8. Glem ikke Bjørn Svensson’s fremragende “Saadan er kommunisterne” fra 1949 og Erik Ib Schmidt “30 aars kommunistisk politik” fra 1948.

    Både Svensson’s bog og “Stalins Slavelejre” udkom i øvrigt på det socialdemokratiske forlag Fremad; det var dengang S var antikommunistiske, hvilket jo desværre siden fortog sig!

    Kommentar by Absalon — 15. juni 2010 @ 20:21

  9. Og kommunisterne var også først ude med at gasse medborgere: http://hodja.wordpress.com/2008/02/18/hvem-begyndte-egentlig-pa-at-putte-u%c3%b8nskede-medborgere-i-gaskamre/

    Kommentar by Hodja — 15. juni 2010 @ 21:31

  10. [youtube=http://www.youtube.com/watch?v=vmYuTIjT9cY&feature=related]

    Kommentar by Hodja — 15. juni 2010 @ 21:40

  11. http://en.wikipedia.org/wiki/United_States_incarceration_rate

    Kommentar by Scavenius — 15. juni 2010 @ 22:11

  12. Kommunisme er en tro, en religion. Derfor var kommunisterne, ikke mindst de intellektuelle af dem, uden for rationel rækkevidde. De kunne altid finde argumenter der afviste alle kendsgerninger.

    Kommentar by Niels P. — 15. juni 2010 @ 22:39

  13. Scavenius:

    Jeg tror du skal læse lidt på lektion. Et par hurtige lektioner:

    Sovjet: politiske fanger
    USA: ingen politiske fanger

    Sovjet: slavearbejdslejre i polaregnene
    USA: ingen slavearbejdslejre i polaregnene

    Sovjet: hundredetusindvis dræbt i lejrene
    USA: ….ja, fortsæt selv

    At du sammenligner kriminelle (USA) med samvittighedsfanger (Sovjet) tage ligesom luften ud af dit budskab, ikke?

    Kommentar by Henrik — 15. juni 2010 @ 22:41

  14. ->11: Patetisk.

    Kommentar by Hodja — 16. juni 2010 @ 00:58

  15. Ja, Hitler var bare en billig kopist i forhold til Stalin. Stalin indrømmede også åbenlyst at han havde mistet al respekt for menneskeheden. Glem ikke også Stalins mange sindssygehospitaler, hvor store mængder systemkritikere blev udsat for kemisk forgiftning og forsøgsdyr for gale forskere.

    I øvrigt så kører metode jo stadigt med stor “succes”. Nordkorea, som er 90% understøttet af Kina, har KZ-slavelejre med tilhørende gift-forsøg.

    Socialismen er en menneskehadsk pest. Ligesom Islam.

    Måske er der en eller anden mening med disse rædselsideologier, nemlig at vi andre skal styrkes i troen på at kæmpe for den frihed vi alt for nemt tager for givet?

    Kommentar by Julie P. Kantoft — 16. juni 2010 @ 01:18

  16. Virker mest som om “taktikken” i øjeblikket handler om at bøje nakken og sige “inshallah”, selvfølgelig skal I have Jeres vilje.

    Eller lade venstreekskrementerne smadre hvad de vil for ikke at “optrappe og skabe en konflikt”.

    Det, som indlysende er værd at kæmpe for, er tilsyneladende ikke indlysende længere.

    Kommentar by Peter R — 16. juni 2010 @ 02:18

  17. Ved at læse Victor Kravchenkos bog ‘Jeg valgte friheden’ får man indblik i vanviddet og menneskeforagten ved kommunismen. Tidligere kommunist fortæller om galskaben under Lenin og Stalin. Gad vide om bibliotekerne kan skaffe den hjem til interesserede?

    I den mere ‘muntre,’underholdende afdeling kan anbefales Josef Martin Bauers bog, ‘Så langt kan fødder bære,’ om en tysk krigsfange der flygter fra det yderste Sibirien og til Iran. Alt er med, gru, terror, ulidelig lidelse, spænding og menneskelig medfølelse fra almindelige russere der hader systemet. Den slår alle svenske kriminalromaner med flere længder.

    Kommentar by synopsis-olsen — 16. juni 2010 @ 08:02

  18. @bl
    Ingen kan bruge uvidenhed som undskyldning.
    Slet ikke Ole Sohn, han må have haft et indgående kendskab til Stalins socialistiske republik.
    Hvis antallet af udrydelser kan bruges som mål for tyraniets størrelse, ja så var stalins socialistiske republik et større tyrani end Hitlers Nasionalsocialistiske Tyskland.
    DKP var et af de mest Moskvatro i vesteuropa og Ole Sohn var tro mod styret til det sidste, hvem husker ikke en Ole Sohn der få dage før murens fald stod og heppede på DDRs hær der defilerede forbi.
    Det er mig en gåde at unge mennesker der trods alt har gået i skole
    stadig kan stemme på SF hvor næstkomanderende og bejler til en tung ministerpost er netop Ole Sohn. Jeg må desværre give Søren Espersen ret i at det ville svare til at vi havde valgt Frits Clausen til Finansminister i 1946, temmelig utænkeligt ikke?
    PÅ den anden side efter at have fulgt min ældste datters historieundervisning, et det tydelig hvorfor unge stemmer SF, emnevalget og vinklingen er helt tydelig: Vi skal hade USA, Storbritanien, Israel og efterhånden også Danmark, og vi skal elske socialismen og islamismen. Det er ikke alene et problem det er en forbrydelse.

    Kommentar by Andreas — 16. juni 2010 @ 08:14

  19. @18
    Kære Andreas.
    Det er vist ikke kun i skolen hadet mod USA, England, Israel, den danske nationalfølelse, samt hele den vestlige levevis bliver lagt for had – DanMarx Radio følger også ganske godt med.

    Kommunismens umenneskelige religion, truslen og angsten for atomkrig er vi mange, der igennem hele vores opvækst har måtte leve med – i dag har så islam overtaget det hele.

    Underlig nok, frygter jeg Islams fordummelse mere end kommunismens skønt der ingen forskel er.

    Kommentar by Bodil — 16. juni 2010 @ 10:10

  20. @18 og @19.

    Det er korrekt at DR hele vejen igennem har været stærkt USA fjendtligt.
    Hvem husker ikke Christian Winter fra Washington.
    Læs Nils (Nils uden e) Jæger´s værk: DET HISTORISKE SVIGT.

    Kommentar by Ak ja. — 16. juni 2010 @ 11:20

  21. -> 13, Henrik:

    Javel, så de kriminelle i Sovjet var da en helt anden statistik – eller man skulle bare tælle magthaverne? ;)

    Men det er naturligvis beklageligt for US at de har sådan en kriminel befolkning.

    Kommentar by Scavenius — 17. juni 2010 @ 05:59

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper