18. juni 2010

Egon Weidekamp – fra rød gadekriger til Københavnsk overborgmester

Egon Weidekamp var socialdemokratisk overborgmester i København fra 1976 til 1989, og er i dag bedst kendt for for at være BZ’ernes hårdnakkede fjende op igennem 1980’erne. Det må siges at være noget af et paradoks.

I 1930’erne var Weidekamp som ung socialist aktiv i DUI, Socialdemokratiets uniformerede børnekorps. Her lidt fra Thomas Bo Pedersens biografi – Weidekamp – portræt af en bykonge (s. 14ff).

“En efterårs-søndag i 1935 halser Egon gennem København i det flotteste sæt tøj, han nogen sinde har ejet. Han er netop blevet borgerligt konfirmeret i Odd Fellow palæet, og han har så travlt, at han ikke har haft tid til at skifte. Der er konservativt møde på Blågårds Plads og udsigt til en konfrontation med støvledrengene fra KU. De nazi-inspirerede overklassedrenge skal være vagtværn ved det store politiske møde midt på Nørrebro.

Det går i fuld fart gennem byen på Egons nye cykel, konfirmationsgaven fra forældrene. De halvvoksne kammerater fra DSU har planlagt at vise KU’erne og deres voksne partifæller, at man ikke ustraffet kan holde propagandamøder midt i den rødeste bydel i København. Selv om Egon kun er en 14-årig DUI’er fra gruppe fem, så skal han også være med. Han er stor og stærk af sin alder, og han har for længst lært at slå fra sig hjemme i gården i Viborggade. Og så går han til brydning.

Egons jævnaldrende kammerat fra Nørrebro-afdelingen, den nu pensionerede kleinsmed Rudolf Koch kan huske slaget på Blågårds Plads næsten lige så godt som den dag, hvor hans kone Else sagde ja til hans generte frieri.

-… Enhver kunne sige sig selv, hvad det ville ende med. De skulle have en ordentlig omgang bank. I løbet af et øjeblik bølgede hele pladsen af knytnæver.

Egon har det pragtfuldt med at dele øretæver ud til højre og venstre, lige til politiet blander sig med trukne knipler. Nu er der også tæv i luften til DSU’erne, og Egon får sin del, inden han slipper væk fra de knippelsvingende betjente… Egon er godt øm efter politikniplerne, da han nogle timer senere går i seng. Det er især skuldrene og den øverste halvdel af ryggen, der plager ham. Mærkerne efter lakrids-stængerne – som de kalder politiets sorte knipler – svier i timevis.

I dag – mere end 50 år efter – er det Weidekamp magtpåliggende at understrege, at han og hans jævnaldrende ikke bebrejdede politiet, at betjentene satte en hårdhændet stopper for deres afklapsning af KU’erne.

– Forskellen på dengang og nutidens BZ’ere er, at vi ikke var tøsedrenge. Vi beklagede os ikke over politiet. Det var jo deres job at sikre en lovligt anmeldt demonstration, også selv om det var højrefløjen, der stod bag. Selv om vi kun var 14-16 år gamle, så vidste vi godt, at vi gjorde noget ulovligt. Når vi fik tærsk, så kunne vi kun bebrejde os selv, at vi ikke var i stand til at løbe hurtigt nok fra betjentene”.

(BZ’ere smadrer Weidekamps kontor, 1985; PET-Kommissionen, Bd. 10, s. 422)

Weidekamp tog måske nok sin straf, men lagde som voksen aldrig principiel afstand til sin militante fortid. Det omtalte overfald på Konservativ Ungdom, der fandt sted oktober 1935, fik senere betegnelse ‘Slaget på Blågårds Plads’.

Oploadet Kl. 23:37 af Henrik — Direkte link13 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/15514/trackback

13 Comments »

  1. “- Forskellen på dengang og nutidens BZ’ere er, at vi ikke var tøsedrenge. Vi beklagede os ikke over politiet. Det var jo deres job at sikre en lovligt anmeldt demonstration, også selv om det var højrefløjen, der stod bag. Selv om vi kun var 14-16 år gamle, så vidste vi godt, at vi gjorde noget ulovligt. Når vi fik tærsk, så kunne vi kun bebrejde os selv, at vi ikke var i stand til at løbe hurtigt nok fra betjentene”.”

    Ak ja, det var før Elmquisling, Rohrschack og alle de andre terroristforkæmpende advokater mv.
    Nu om stunder står der en kødrand af velmenende humanister klar til at forsvare pøbelen. Og pøbelen véd det.

    Kommentar by Peter R — 19. juni 2010 @ 00:12

  2. Egon Weidekamp blev først og fremmest kendt for sin hårdhændede saneringspolitik på Nørrebro, støttet af DKP og de konservative, mens VS, SF og Rad. var stærkt imod og støttede beboerne.

    Alt det sociale nybyggeri der erstattede de mange nedrevne ejendomme, er i dag næsten kun beboet af indvandrere fra muslimske lande. Fx Mjølnerparken med 99% indvandrere og 230 overvågningskameraer ifølge Wikipedia!

    Kommentar by Niels P. — 19. juni 2010 @ 00:38

  3. Som så mange andre på venstrefløjen var han bare en gemen forbryder.

    Kommentar by Fritz — 19. juni 2010 @ 07:15

  4. Omkring 200 betjente, heraf mange i civil, bombarderes konstant med skruebolte pakket ind i papir og må trække stavene…

    http://www.guldalder.dk/composite-1819.htm

    Kommentar by info — 19. juni 2010 @ 08:06

  5. Det var andre tider i 30erne. Ikke, at det skulle være en undskyldning, men han sagde, at han udmærket vidste, at det var forkert. Han var 14 år. Jens Otto Krag, som var 7 år ældre, deltog også i “løjerne”.

    Egon Weidekamp var af den gamle socialdemokratiske skole, som ifølge Robert Pedersen (i bogen “Gør din pligt – kræv din ret”) blev underløbet af den nye ledelse i Socialdemokratiet i 80erne (Svend Auken og Ritt Bjerregaard).

    Sjovt at tænke på, at det var Ritt Bjerregaard, der som overborgmester overlod de autonome et nyt ungdomshus i 2008.

    Da Egon Weidekamp stoppede som overborgmester i 1989, sagde han, at han fortrød 2 ting i sin tid som overborgmester: Nedlæggelsen af sporvognene og overladelsen af Ungdomshuset til bzerne.

    Kommentar by boppo — 19. juni 2010 @ 08:29

  6. Gode, gamle Weidekamp var opdraget i en dansk klassekampstradition, og han betragtede sig selv som en sejrende arbejderfører, da han sad på overborgmesterens kontor. Han forstod overhovedet ikke BZ’ernes vold-for-voldens-skyld og ødelæg-for-sjov, og han havde næppe heller forestillet sig, at hans nybyggede almennyttige boligkvarterer ville blive forvandlet til muslimske ghettoer. Weide døde i år 2000, og Københavns nedtur er fortsat med fuld styrke i årene derefter.

    Kommentar by Crass Børsting — 19. juni 2010 @ 11:09

  7. OT:

    TV2 viser i dag den svenske dokumentar “tæt på sveriges kongehus” kl. 13.30

    De svenske journalister har heldigvis fjendebillederne i behold, så det er let at finde på spørgsmål;

    Efter en kort intro til spørgsmålet om at den svenske regering går ind for menneskerettigheder fremsættes så spørgsmålet om hvordan kongen ville have det hvis der i stedet var en regering som gik ind for “nationalisme, chauvinisme, krigshetz og den slags”

    Kongeparret svarer naturligvis at “gud forbyde det” og at det er et hypotetisk spørgsmål de ikke kan svare på.

    Men tænker journalisten mon på nogen bestemte partiet ??
    Hvad mener han mon præcist med “nationalisme” ?

    Kommentar by Hansen — 19. juni 2010 @ 12:42

  8. Iøvrigt interessant at bemærke at journalisten der fulgte med ind på kontoret i sin tid, blev straffet for ulovlig indtrængen. (“At have skaffet sig adgang til ikke offentligt tilgængeligt sted”)

    Også journalisterne der fulgte med ind i Mærsk’s have, da nogen ville “overrække ham en racistpris.” blev straffet.

    Senere er denne praksis blevet ændret, med dommene angående aktivister på Peberholmen, der besatte en kunstig ø, og sagen hvor aktivister trængte ind i Svend Aukens have. I begge disse sager fandtes journalisternes med-indtrængen at være berettiget, idet de i den forbindelse sørgede for at videreformidle begivenheder af samfundsmæssig betydning.

    Kommentar by NuggiGrillen — 19. juni 2010 @ 15:40

  9. Wiedekamp har måske ret i, at de venstreradikale af idag er af en blødere støbning end i arbejdertiden:

    Overfald i Spanien af 50 venstreradikale mod en natinalist fanget på overvågningskamera – som ikke gik som planlagt!

    http://www.youtube.com/watch?v=PSp_hwk1nRw&feature=related

    Kommentar by Bekæmp FN og EU — 19. juni 2010 @ 19:19

  10. Fyren fra Spanien fik 26 års fængsel. Madridbomberne har vundet.

    Hvis nogen herhjemme dræbte en AFA’er eller p****r i selvforsvar ville han komme til at slå Palle Sørensens rekord.

    Kommentar by Træt — 19. juni 2010 @ 22:32

  11. >1

    Dengang var de røde også selvudråbte frelsere. Jeg husker da Villy Sigurdsson, SF, der stod som den frelsende jesus mod den onde onde Weide.

    Kommentar by Julie P. Kantoft — 20. juni 2010 @ 00:39

  12. > 11

    Villo Sigurdsson, boligborgmester for VS. Hjalp ifølge PET-rapporten BZ-brigaden med bla. tegninger over ejendomme, de skulle “besætte”.

    > 9 & 10

    Processen mod den 24-årige soldat Josue Estebanez, der med en lommekniv forsvarede sig mod 40 til 50 venstreekstremister, var ganske rigtigt politisk. Han blev straffet efter Spaniens pendant til paragraf 266 b i den danske straffelov, fordi han angiveligt var højreorienteret.

    Det afgørende bevismateriale i sagen, videooptagelserne fra Madrids metro, blev der set stort på. For retten var Josue Estebanez’ påståede politiske sindelag bevis nok imod ham.

    Processen mod Josue Estebanez skal ses i lyset af, at EU gennem længere tid har presset på for at se “hate crimes”-domme fra Spanien.

    Kommentar by Dog of God — 20. juni 2010 @ 02:56

  13. De røde svins metoder har altid været de samme, vold. Intet er ændret til i dag, de er stadig en flok udemokratiske volds amøber.

    Kommentar by Santor — 20. juni 2010 @ 11:22

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper