16. november 2004

Tøger Seidenfaden om dyreværnsaktivisten & Fortuyns provokerende dyrevelfærds-politik

Når selv borgerlige aviser betegner Pim Fortuyns morder som dyreaktivist, så er det indlysende at Tøger Seidenfaden i multikulturens navn skal bygge lidt videre på myten. Fra søndagens Politiken – Tolerancen under angreb:

“Da en anden hollænder, Pim Fortuyn, blev dræbt, var det en dyreværnsaktivist, der var morderen. Fortuyn havde øjensynlig også provokerende synspunkter på dyrevelfærd.

Otte dage tidligere betegnede han iøvrigt gerningsmanden for “miljøaktivist med kristne rødder”. Tænk hvis Van der Graaf havde været tandlæge – ‘Fortuyn havde øjensynlig også provokerende synspunkter om tandhygiejne’…

Oploadet Kl. 17:17 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer

4 Comments »

  1. Uanset hvad Tøger mener, så er Fortuyn blevet kåret til den største hollænder nogensinde i en stor, national afstemning.

    http://www.bt.dk/nyheder/artikel:aid=321890/

    Kommentar by Tefle — 16. november 2004 @ 18:36

  2. “Hvad enten vi taler om Hollands mere end 400.000, eller om verdens mere end én milliard muslimer”

    Nu er 800.000 også mere end 400.000, men hvorfor skriver Seidenfaden så 400.000 ??

    Kommentar by Christian — 16. november 2004 @ 19:46

  3. Uanset hvad Thøger mener, så har Fortuyns morder tilstået, at årsagen til drabet var Foruyns syn på fremmede/muslimer – ikke dyrevelfærd.

    Daily Telegrapf og CNN.

    Kommentar by sfw — 17. november 2004 @ 15:46

  4. Thøger S. synes aldrig på noget tidspunkt, i forbindelse med mordet på Theo, at ytre en afsky eller forargelse over at hans værdier er blevet trådt på . Og hvorfor så det? Føler han ikke som mange af os andre en dyb vrede og fortvivlelse, når ytringsfriheden bliver klemt af en holdning/ideologi/religion som IKKE ER TIL DISKUSSION.
    Fremtræder han, som argumentationen og debattørens håndhæver ikke NETOP som et lysende eksempel på ytringsfrihed og meningsfrihed.
    Hvorfor er han som den første ikke ude at fortælle sine læsere, at vi netop her skal træde i karakter. At det er nu vi igennem logik og saglig argumentation skal agitere for hinandens normer og tankesæt. At det er nu vi med vores vilje til mangfoldighed og respekt for den enkelte individ skal sætte os IMOD ensretninger og frihedsinddragende læresætninger. Jeg vil her ikke diskutere muligheden for at Thøger S. ikke går ind for suveræn ytringsfrihed og argumentation -kontra dogmatik- som nødvendige værktøjer for et demokratisk samfund.
    Til gengæld går han som katten om den varme grød og fokuserer i stedet på den danske smålighed og manglende evne til at se de store perspektiver. For at underbygge denne (fortærskede) tese bringer han slørende eksempler ind i debatten (som det forrige mord på Fortuyn). Alt sammen med den bagtanke at forvirre og distancere sig fra sagens kerne.
    Han snakker også på et tidspunkt om, at vi ikke har brug for at være enige om fælles værdier, men derimod har brug for en tolerance hvor vi kan “skændes om alt mellem himmel og jord. Både på langs og på tværs af religiøse og andre skel”.
    Og så var det vist kæden faldt helt af, Thøger! Den udtalelse viser efter min mening at hans sprogspasseri endelig totalt har kvalt al sund fornuft, i bestræbelsen på at fokusere på form frem for indhold.
    Han væver endvidere i sin konklusion ind, at det skabte fjendebillede, som danskerne i virkeligheden ligger under for, er frembragt af politisk manipulation, og postulerer at terrorismen aldrig vil kunne aldrig vil kunne komme til at true Danmark. “Dertil har de hverken kraft eller tyngde”.

    Kære Thøger! For det første har Jeg ikke brug for et fjendebillede, det er dig der maler et sådant!
    Det jeg har brug for at finde, er forskelle og ligheder igennem lødig konfrontation af to paradigmer, med det formål at få afdækket religionen og dens indgriben i det demokratiske livssyn og en konsekvens heraf.
    For det andet vil jeg ikke sættes i bås
    Thøger S. manipulerer igennem sit ordvalg. Bl.a. ved at snige en skjult præmis ind i sit spørgsmål om, hvorvidt Danmark er i fare mht. terror. Han siger at: hvis man er en af dem som er blevet bange for terrorisme, er man i besiddelse af et politisk manipuleret fjendebillede. Hermed degraderer han implicit den enkeltes mening til højst at være et politisk afledt problem.
    Udover at jeg synes Thøger S. er en hykler af format, mener jeg at han igennem sin – enten-eller retorik – er med til at skabe en polarisering af indvandrer / religionsdebatten. Thøger S. forsøger hele tiden igennem sin skjulte dagsorden at vedholde og tvinge læseren til at skelne mellem de to valg af holdninger, der igennem snart 20 år har været fremherskende, nemlig: den racistiske, og den politisk korrekte holdning!
    Om det er det naturlig opståede vakuum, hvor ingen reel debat kan ånde, Thøger S. har været ude efter, som resultatet af sine anstrengelser ved at pege folk ud som racister, er jeg lidt i tvivl om.
    Hvad jeg ikke er i tvivl om, er, at det er på tide at få debatteret den mængde ophobede spørgsmål der i så langt tid har ligget ubesvaret i ”den gode smags tjeneste”.

    Man kan sikkert komme med mange forklaringer på Thøger S. og hans usaglige behandling af debatten. Jeg hælder mod en tese om at selve debatten rager ham langsomt. (Man kan i hvert fald sige at han ikke i sin dagligdag er reelt berørt af indvandreproblemer).
    Derimod tror jeg, at han som meningsdanner samler mange politisk korrekte fra højere samfundslag – og især wannabe´s – med en interesse i at kunne skille sig ud på den dannede måde. Jeg kan heller ikke afvise at tanken om at pleje sin egen selvforståelse som et menneske med overskud og bedreviden ikke på noget tidspunkt har tiltalt mig.
    Temaet er altså pludselig social differentiering og distancering i forhold til andre mennesker og samfundsklasser.
    Eller sagt på dansk: frygt for at skulle blive sat i samme ”klasse” med mennesker der er mindre intellektuelle, og især at lide den tort at skulle dele holdning.
    .
    Det paradoksale ved denne holdning er, at man nægter sig et fællesskab med det sæt værdinormer man som europærer eller dansker tilhører. På baggrund af en intellektuel forfængelighed konstruerer man et fejlagtigt sort- hvidt verdensbillede hvor man så, i sin stræben efter personlig selvfedme distancerer sig fra ”den dårlige smag”. Problemet er bare at man i virkeligheden spytter på de fjer man selv har pyntet sig med, i form af begreber som tolerance og samhørighed.

    Kommentar by sven — 19. november 2004 @ 13:49

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper