18. november 2004

Rapport frikender danske medier – Lisbeth Knudsen: “Vi har holdt en knivskarp balance”

Den for nogle, længe ventede rapport Mediernes dækning af krigen i Irak, blev igår offentliggjort – og som man kunne forvente var der frikendelser over hele linien. Her konklusionen i min groft forkortede udgave :

– Krig er godt stof, og medierne gav Irak-krigen høj prioritet

– Politikere var ofte kilder (ligeligt fordelte), men ‘irakiske politikere blev brugt i mindre omfang’

– Militære kilder blev ofte brugt, ‘irakiske militærkilder blev anvendt i et vist omfang’, men slet ‘ikke i samme størrelsesorden som koalitionens militærpersonel’

– Uvildige eksperter blev sjældent brug, men var derimod ofte journalister som interviewede journalister

– Mange uciterede og unavngivne militærhistorier, selvom disse ofte var ‘præget af partiskhed’

– Alle medier fokuserede på politik og militær, men også på sociale og kulturelle konsekvenser

– Irak-krigen blev hovedsageligt dækket fra Danmark, USA eller Irak – ikke fra ‘Tyskland eller Frankrig’

– Jyllands-Posten var mest for krigen, både Politiken og Information var imod – sidstnævnte mest markant

– Mediernes holdning afspejledes i de optagne debatindlæg og forsidestof, og der herskede således ikke en klar adskillelse af ‘news’ og ‘views’

Denne lidt banale og almengyldige konklusion, blev naturligvis modtaget med kyshånd af oppositionsorganerne – her lidt fra en intern email fra DRs nyhedschef Lisbeth Knusen til DR-Nyheder igår aftes: “Nu er den her, og det er med stor tilfredshed, vi kan notere os, at der ikke har været basis for at beskylde DR for i sin nyhedsdækning at favorisere kritikerne af krigen. Vi har holdt en knivskarp balance.”.

Konklusionerne burde ikke kunne overraske, ikke bare på grund af rapportens bagmænd prof. Stig Hjarvad og Nete Nørgaard Kristensen fra Københavns Universitet, samt Mark Ørsten fra Afdelingen for Journalistik på Roskilde Universitetscenter. Men mere fordi at journalistisk selvkritik ifølge mine erfaringer aldrig bruges til at forsvare borgerlige regeringer, og da slet ikke en krig som et stort flertal af journalist-standen ikke ønskede.

Konklusionerne var måske ikke skrevet på forhånd, men præmisserne umuliggjorde i praksis en for DR-uspiselig konklusion.
Metodikken i undersøgelsen er efter min mening skræddersyet til ‘journalistisk frikendelse’. Der fokuseres stram på kilderne (s. 16), og når Irak-krigen i sagens natur ikke kunne dækkes af de irakiske medier under krigen – så har vi balladen. Overfokusering på amerikanske kilder, underfokusering på Irakiske, og for den journalistiske elite bliver følgespørgsmålet – har de danske medier været dygtige nok til at tage forbehold fra oplysninger givet til dem af koalitionen? Et vanvittigt præmis, når Irak ikke havde en fri presse, når Informationsministeren talte som en fuld Pjerrot- og mere overordnet – Irak var et diktatur med alt hvad dette indebar. Dette påvirker naturligvis undersøgelsens karakter, og istedet for at problematisere de naturlige følgevirkninger af kriges betydning for det globale mediebillede – skulle de heller have glædet sig over at åbenheden og kvaliteten af informationerne var langt bedre end ved tidligere krige. [Apropos]

Det vigtigste her kan ikke være at inddrage ligeså mange kilder fra hver af krigens parter, men må være at krydstjekke informationerne fra de mest troværdige leverandører. Her er der flere muligheder, og eventuelle unøjagtigheder, reelle, formodede eller påståede blev som vi ved automatisk forsidestof i de danske medier – der troligt aflirede de Bush-kritiske amerikanske aviser med Washington Post i spidsen. Den kritiske presse har i høj grad fungeret, og har med sit vedholdende og hykleriske fokus på kriges inhumane natur – i praksis gjort livet en hel del mere sikker for alverdens diktatorer, til stor skade for demokratiet som sådan. Demokratiets vagthund skambed sig selv.

Som jeg læser rapporten (ikke læst det hele) forsøger den således med en påtaget journalist-faglig etik, at gøre det hele til et spørgsmål om hvor godt medierne formår at tage afstand fra de amerikanske kilder. Ud fra disse standarder er DR naturligvis rigtige ‘dygtige’ – og var Orientering inkluderet i undersøgelsen så havde vi en ubestridt vinder.

DR Online formidlede igår nyheden om at Pressen fortalte afbalanceret om Irak-krigen, og hertil kan man så bemærke at analysen faktisk kun omfatter fire intervaller på ialt 17 dage i perioden 16/3 til 14/4-2003. Med andre ord: Rapporten omhandler KUN Irak-krigens fire uger, og ignorerer således det faktum at Irak-krigen i medierne stadig er højaktuel – og at emnerne og vinklingen stort set aldrig er venligt stemte overfor USA, Koalitionen og projektet som sådan. Jeg har dog så stor tiltro til Hjarvad og co., og er ikke i tvivl om at de ville kunne sløre det faktum i en ny undersøgelse med en lidt korrigeret metode.

Opdate 19/11-04: Orientering 17/11 “Mediernes dækning af invasionen i Irak foregik på kildernes præmisser”. Hør også “Politiken er det medie, der bruger flest militære kilder”.

Jyllands-Posten 19/11-04 Per Laurits Pedersen: Ingen ‘frifindelse til DR “Så kom det uundgåelige budskab om DR’s ‘frifindelse’ for ensidighed under dækningen af Irak-krigen. En uvildig forsker, Stig Hjarvad, fremkom med denne konklusion i en rapport offentliggjort 17/11, og DR kvitterede da også med at invitere forskeren i studiet sammen med DR’s nyhedschef Lisbeth Knudsen. De to kunne så samme aften sidde i et længere indslag i TV-avisen sammen med intervieweren og gå i selvsving over, hvor upartisk DR er. Det er jo altid rart at være blandt venner. Jeg var lamslået.”

1 kommentar »

  1. Det kommer ikke bag på nogen, at DR bliver frikendt i en “videnskabelig” optælling. Men forklar så, hvordan det så alligevel kan være, at man kan gå hen og blive så træt af den evigt forudsigelige vinkling af DR’s historier? Der er selvfølgelig mere i formidling end en optælling af kilder. Sprogbrug, tonefald og mimik spilder en betydelig rolle i specielt TV.
    Med TV2-radio behøver man ikke længere lade sig plage af DR overhovedet – tak for det. Nu er det forhåbentlig et spørgsmål om tid, inden DR privatiseres, så vi ikke længere er tvangsindlagt til at betale til de ræverøde på DR.

    Kommentar by Jens — 18. marts 2007 @ 21:03

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper