25. juli 2010

Astrid Krag (SF): Kritikere af det multikulturelle samfund er ikke fremmedfjendske

Det er skønt der stadig findes politikere, som har selvstændige holdninger. Interview med SF’s næstformand Astrid Kragh i lørdagens Politiken – Mine skolekammerater var ikke racister.

“Hun mener selv, at nøglen til at forstå hendes holdninger på f.eks. udlændingeområdet, er hendes opvækst i provinsen.

»Jeg er netop ikke vokset op i et storby-venstrefløjsagtigt miljø, men i en landkommune uden de store midler, den lille jyske flække Tørring uden for Vejle, hvor systuen flyttede til Polen, og hvor de fleste enten var venstrebønder eller stemte på Dansk Folkeparti. Faktisk har jeg gået på samme gymnasium som Kristian Thulesen-Dahl (DF) og Troels Lund Poulsen (V). Og når man er vokset op og har gået i skole med nogle af dem, der stemmer på Dansk Folkeparti, får man altså svært ved at dæmonisere dem«.

[…]

Når du tager udgangspunkt i ’mange almindelige menneskers’ hverdag, så handler det blandt andet om, at du havde en anden opvækst end mange andre SF’ere?

»Ja, altså ikke fordi min opvækst er specielt unik i forhold til SF’ere generelt, men det giver et andet perspektiv i udgangspunktet at vokse op i et lille samfund. Jeg mener, at min opvækst og mine erfaringer har stor betydning for, hvordan jeg tænker, og hvordan jeg har dannet mig mine meninger. Hvis jeg var født og opvokset i et privilegeret område med masser af akademikerbørn, så havde jeg formentlig udviklet en mere abstrakt holdning til mange ting. Jeg tror, at faren ved at vokse op blandt meget ressourcestærke mennesker i et meget homogent samfund er, at man hurtigt kommer til at bekræfte hinanden i, at man har de rigtige svar og den rigtige virkelighedsopfattelse«.

[…]

»Ja, dæmoniseringen af personer, der mener, at indvandringen også har bagsider, var for år tilbage omfattende på venstrefløjen. Jeg kan huske, at jeg som ung SFU’er på kursus hørte oplæg om det multikulturelle samfund, hvor man primært snakkede om de ’fremmedfjendske’ og ’racistiske’ danskere, der stemmer DF. Jeg kunne jo ikke gå tilbage til min skoleklasse i Tørring og sige, at hvis man ikke synes, at det multikulturelle samfund lyder spændende, så er man fremmedfjendsk, vel? Jeg havde det på den måde, at hvis SFU-argumenterne i mødelokalet ikke holdt vand, når jeg kom tilbage til baglandet, så var de ikke gode nok. Og i Tørring var det ikke til at se, hvad det her abstrakte begreb om det multikulturelle samfund var for noget. Skulle jeg argumentere for det, skulle det gøres klart og konkret«.”

Oploadet Kl. 15:41 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
Arkiveret under:

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/16351/trackback

15 Comments »

  1. Interessant.

    Sven Ove Gade’s klumme i dagens JP har imidlertid fokus på Ole Sohn der angiveligt har haft et interview i Kristeligt Dagblad hvor alle de sædvanlige floskler var taget med;
    – udlændingepolitiken skaber polarisering
    – Danmarks ry er forfærdeligt
    – osv.

    De har det svært i SF. Flere og flere af dem kan jo selv se problemerne, og efterhånden vel også konstatere hvem der skaber problemerne. Men de konklusioner de når frem til er jo i så åbenlys modstrid med det de har hævdet de foregående årtier, med det de så gerne vil og iøvrigt i overenstemmelse med det de politiske fjender siger. Det er en svær balancegang de er ude i.

    Kommentar by Superman — 25. juli 2010 @ 16:02

  2. Mange der stemmer SF er pædagoger, socialrådgivere, terapeuter, skolelærere, bibliotekarer etc.. Disse personer står i første frontlinje, når konsekvenserne af det multikulturelle samfund stikker hovedet frem.

    Det er bare ikke rationelt, at SF og SF’ere er for det multikulturelle samfund, men hvem sagde at de også er rationelle.

    (“Mennesket er ikke det rationelle dyr. Mennesket er det rationaliserende dyr.” (Citat: Robert A. Heinlein)).

    Kommentar by Sigwar — 25. juli 2010 @ 16:13

  3. Det passer simpelthen ikke, en socialist med hjerne den hopper jeg sku ikke på, haha bedre held næste gang hr. Møller.

    Kommentar by Fritz — 25. juli 2010 @ 16:34

  4. Det er jo ikke nyt, hun sagde det jo for flere måneder siden første gang. Men lad os da kigge på alle de gange SF har brugt deres klassiske retorik overfor DF, siden deres egen næstformand meldte ud at DF var stuerene…….. Jeg har ikke hørt tonen ændre sig, hverken når jeg snakker med lokale SFer eller når man høre lille Astrid eller din andre folkesocialister, så mon ikke bare Astrid er endnu en spinopfindelse, der skal trække folk over midten.

    Kommentar by Broholm (ordblind) — 25. juli 2010 @ 17:06

  5. Jeps, Broholm. Det tror jeg desværre.

    Kommentar by Kim Poulsen — 25. juli 2010 @ 18:04

  6. Jeg tænker lidt det samme som da jeg læste interviewet med Ole Sohn i Weekendavisen for nylig, hvor han mere eller mindre sagde at systemet i DDR var defekt, og at kommunismen ikke kunne fungere: Hvad laver de mennesker i SF? De siger de er blevet klogere, men agerer alligevel ikke på det.

    Kommentar by Kenny Starfighter — 25. juli 2010 @ 19:40

  7. Astrid Kragh er efterbyrden af marxismens myrderier. Massemord giver altid status se bare Charles Manson, Stalin, Mao og mange andre. Hvis man stadig er på den galej i 2010, er man stemplet for evigt, Astrid Kragh!

    Kommentar by anti-marx anno dazumal — 25. juli 2010 @ 20:18

  8. http://politiken.dk/debat/signatur/article939990.ece

    6 April var den første gang jeg hørte hende snakke pænt om DFer

    http://www.information.dk/telegram/230988

    her er den igen fra April efter deres årsmøde, hvor Ole DDR måtte ud og lukke ned for medlemmerne i SF der IKKE er på linje med næstformanden og partiets nye linje

    Kommentar by Broholm (ordblind) — 25. juli 2010 @ 21:05

  9. 8. Broholm,
    Du har ret Broholm, det er endnu et ækelt socialistisk mediestunt, og det passer perfekt med de rødes tilbagegang i meningsmålingerne, akkurat som da Villy Løgnhals (Fort Bragg) sagde at islamisterne var dumme, samtidig med at han blinkede med det ene øje, den forræder.

    Kommentar by Fritz — 25. juli 2010 @ 23:01

  10. –> 4 – 5

    Jeg må nu sige at jeg af egen drift havde opdaget en noget mere civiliseret tone fra denne Astrid Krag overfor DF & Co. end mange andre på den fløj har for vane at bruge. Det er meget prisværdigt og kan ikke roses nok når civilisationen indfinder sig hos en politisk modstander.

    Jeg møder da mange som stemmer SF og lignende men er stort set lige så trætte af indvandrere og multikultur som jeg selv. Jeg mener faktisk at det slet ikke er ualmindeligt. Men de fleste af sådanne mennesker er ikke politiske aktiv, eller interesseret, så de opdager dårligt nok når der er nogle SFere som tilsviner folk med lignende holdninger som deres egne.

    De husker de en gang har sunget med på Røde Mor eller Vesterbros Ungdomsgård, Bob Dylan og Joan Baez (eller hvad det hedder), mange er arbejderklasse og stemmer temmelig uinteresseret til venstre, hvis de da gider det. Og de husker fra deres ungdom at de borgerlige var en flok reaktionære burokrater, teknokrater og lyseslukkere, hvilket sikkert også er sand. Jeg kunne forestille mig at en tredjedel eller flere af deres vælgere faktisk deler indvandrerholdninger med DF.

    Kommentar by Balder — 25. juli 2010 @ 23:10

  11. Jamen, det lyder jo meget godt, men et parti der arbejder på at lovliggøre Hamas er modbydelige og farlige, og fortjener ingen støtte. En (på nogle områder) fornuftig SF’er, er stadigvæk en SF’er.

    At de på samme tid officielt støtter Boycot Israel (aka. Kauf Nicht Bei Juden) kampagnen, og har denne holdning til Hamas, som ønsker den jødiske stats tilintetgørelse, gør SF til en dødsensfarlig trussel mod vores samfundskultur.

    Kommentar by Michael Jensen — 25. juli 2010 @ 23:15

  12. Jow, Balder, og jeg skal såmænd ikke forkleine Astrid-pigen meget mere end jeg allerede har gjort pga hendes alder og køn, hun er muligvis “god nok” på bunden. Men den pt herskende ledelse i SF spiller et kynisk dobbeltspil, så de grapser så mange stemmer som muligt, og når de så kommer til fadet, hvilken politik vælger de da? Det er omend ikke russisk roulette så dog socialistisk roulette :)

    I det hele taget spiller de fleste partier på lidt for mange heste, akkurat som TV-kanalerne.

    Kommentar by Kim Poulsen — 26. juli 2010 @ 00:33

  13. Balder
    Jeg synes det er glædeligt hvis det skulle vise sig at Astrid er mere normal end mange af hendes partifæller, men de stemmer stadig imod alt fra talerstole på tinge og DF skader stadig integrationen og er DF er stadig skyld i DKs dårlige omdømme, så min stemme er stadig at det er kold og kynisk spin, hvorfor skulle hun ellers IGEN frem med hendes fremstrakte hånd til der ikke er multikultitilhængere i Tørring-Uldum kommune? De har jo været på standhugst i S, de konservative kan de ikke får de løber til LA og så må man jo prøve gammel socialdemokraterne i DF.

    Men du kan have ret i at mange SF folk er ved at vågne op til dåd, jeg har oplevet det samme med mange socialdemokrater, der ikke helt kunne få partiets verden til at stemme overens med den virkelige. Desværre er vi i DK så trofaste at vi bliver i fars parti og stemmer samme sted som sidste valg, for det gik jo ok dengang. Det kunne være skønt hvis græsrødderne turde rejse sig i de forskellige partier, så stemmen fra gulvet kunne høres. Men desværre er det jo alle parti-tosserne der er aktive i politik, det er dem der kan parolerne og som ikke tør have en mening, for man vil jo så gerne have en bestyrelsespost eller et kandidatur til byråd/folketing og derfor jubler man når klakøren gør tegn, selvom man hjemme siger det modsatte.

    Kommentar by Broholm (ordblind) — 26. juli 2010 @ 10:55

  14. 13

    “Men du kan have ret i at mange SF folk er ved at vågne op til dåd..”

    Flere er i hvert fald. Det er helt sikkert. De er godt trætte af at religion – islam – er kommet til at fylde så meget – i bl.a. offentlige institutioner. De sf’ere – og det er både borgere uden uddannelse og borgere med lange uddannelser – har bare ikke så mange SF top politikere der tør at sige tingene lige ud. Men det er fint at her er en enkelt SF politiker, der godt kan finde ud af det.

    OG rigtig godt at Uriasposten ikke er for smålig til at se det positive hvor det er – uanset hvilken fløj det befinder sig på.

    Noget andet er, at jeg forleden aften – lørdag – på DR2 så et herligt tema program om gamle danske badehoteller og den kultur der er knyttet til dem. I den forbindelse fik vi lejlighed til at se nogle mænd på kursus ophold, der med glæde – som en del af kursus – hejste dannebrog og sang gamle danske sange hver morgen. En af dem fortalte at, det opfattede han som noget rigtig dansk. Ved samme lejlighed blev det også lige påpeget at det IKKE var DF danskhed, der var tale om. Det var dog ikke manden selv der kom ind på det fokus.

    Kommentar by Liva — 26. juli 2010 @ 11:23

  15. 12

    Jeg deler din begrundede skepsis vedr. SF. Men det er dog godt at se en smule fornuft hos enkelte sf’ere.

    Kommentar by Liva — 26. juli 2010 @ 11:33

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper