26. juli 2010

Helle Lykke Nielsen: Arabisk og somali er kompetencer som kan komme samfundet til gavn

“Blood, language, religion, way of life, were what the Greeks had in common and what distinguished them from the Persians and other non-Greeks.”, skrev Samuel Huntington for år tilbage, og det er værd at have i baghovedet når Helle Lykke Nielsen gør sig til fortaler for sproglig mangfoldighed. Mere mangfoldighed betyder mindre samhørighed.

Fra kronik i dagens Politiken – Sig dog ja til alle sprog.

“Nejklubben siger selvfølgelig ikke nej til alle sprog: For dem er dansk fredet i klasse A, engelsk er et nødvendigt onde, mens de øvrige kontinentale dannelsessprog som tysk, fransk og spansk som regel forbigås i tavshed. Til gengæld er alle andre sprog potentielt dømt ude; det gælder ikke mindst indvandrersprogene fra ikkevestlige lande: arabisk, tyrkisk, somali, urdu og vietnamesisk, der i nejsigernes optik er enten irrelevante, rent tidsspilde eller ligefrem skadelige.

Nejklubbens medlemmer er selvfølgelig kloge nok til ikke offentligt og direkte at kræve de uønskede sprog forbudt – så ville de jo komme i karambolage med lovgivningen og de mange internationale traktater, Danmark har underskrevet.

De benytter sig i stedet af mere indirekte strategier som f.eks. at koble de uønskede sprog til sociale problemer… Udradering kan også være direkte, som når Dansk Folkeparti stiller forslag om, at skolebørn f.eks. ikke må tale arabisk i frikvartererne, eller når regeringen og dens støtter får vedtaget ændringer i sundhedsloven, der betyder, at det fra 2011 er slut med gratis tolkebistand i sundhedsvæsnet, hvis man har boet i Danmark i mere end syv år…

De har også formået at gøre sprog til et spørgsmål om loyalitet ud fra devisen: At være dansk vil sige at tale dansk, for sproget er det kit, der binder nationen sammen i en globaliseret tidsalder. Og hvis sprog er et spørgsmål om loyalitet, så må flere sprog jo være lig loyalitet mod flere nationer.

Og da man som bekendt ikke kan stole på folk, der har placeret deres loyalitet mere end et sted, bliver det nødvendigt, at indvandrere sværger troskab mod det danske sprog – ganske som det sker i dag, når indvandrere og flygtninge som en del af integrationspakken skal underskrive en erklæring, hvori de lover, at både de og deres børn vil lære dansk hurtigst muligt.

At gøre brugen af dansk til et spørgsmål om loyalitet er et eksempel på det, der i forskningslitteraturen kaldes fraktal rekursivitet.

Det betyder såmænd bare, at man løfter sproglige problemstillinger ud af deres sproglige sammenhæng og bruger dem til andre formål, f.eks. politiske eller ideologiske.

Og det er netop det, nejsigerne så dygtigt har formået at gøre: I stedet for at se indvandrersprogene som kompetencer, der kan komme det danske samfund til gavn i både kommercielle og politiske sammenhænge, og som et nyttigt og intellektuelt stimulerende redskab for tosprogede børn og unge, er sprogene blevet en del af den kulturkamp, nejsigerne udkæmper mod islam og muslimerne – en slags stedfortræderkrig, hvor sprogene bliver ammunition i en anden sags tjeneste.

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/16383/trackback

15 Comments »

  1. Jo vi har skam brug for udlandske sprog; spørgsmålet er bare lige til hvad?

    Nationalitet i passet er oftest ikke det samme som etnicitet.

    Dansk kan udmærket være grønlandsk eller færøsk etnicitet.
    Vi tilbyder ikke grønlandsk eller færøsk modersmåls-undervisning i skolen.

    Arabisk er heller ikke ét sprog; men en hel sprogfamilie, som skrives med det arabiske alfabet, på et skriftsprog, der som oftest ikke har meget at gøre med udtalen. Skal en marokkaner tvinges til lære standardægyptisk udtale i skolen?

    Skal vi fortsætte tyrkernes undertrykkende politik med at tvinge kurderne til at lære tyrkisk?

    Skal vi fortsætte den dominerende farsi-talene befolking i Iran – persernes – undertrykkende politik med at tvinge kurderne/azerierne til at lære farsi?

    Hvorfor skal 3-verdens landenes borgere, læs muslimerne, have særbehandling igen igen? Hvem er det, der fører stedfortræderkrig, eller bare opfører sig som 5. kolonne dhimmisvin?

    Kommentar by bl — 26. juli 2010 @ 15:37

  2. p.s.: undertegnede arbejder i en tysk virksomhed i Tyskland.

    Alle vores forespørgsler til andre firmaer i hele verden, inkl. Tyskland sendes på, ja hvilket sprog, er det mon tysk, de sauerkrautædende pølser sender deres forespørgsler ud på?

    Nej, jeg må skuffe det spændt ventende publikum, engelsk og kun engelsk.

    Ms Nielsen, I beg to disagree with your proposal.

    Kommentar by bl — 26. juli 2010 @ 15:53

  3. Lidt motivforskning fra min side;

    Jeg tror ikke man skal tage hendes kronik så tungt. Hun mener næppe hvad hun skriver. Men Helle Lykke er ikke specielt velanset på venstrefløjen i forhold til hendes analyser af f.eks. Irak og Irakkrigen. En kronik i klassisk politiken-jargon mod DF er en god måde at rehabilitere sig selv på. Et signal til kollegaer.

    Helle Lykke mener naturligvis heller ikke at der er de store perspektiver i Somalisk og Urdu, eller at det er statens opgave at finansiere unervisning m.m. i disse sprog. Derfor også hendes stråmands-præmis om at nogen vil forbyde disse sprog.

    Kommentar by Superman — 26. juli 2010 @ 15:58

  4. Da jeg gik i gymnasiet, troede man, at russisk ville bliver et verdenssprog. Siden blev man klogere. Fransk og tysk har også mistet sin betydning udenfor Frankrig og Tyskland.

    Hvis alle fastboende i Danmark kunne tale og skrive på dansk, så ville meget være nået.

    Skal vi kommunikere med det store udland foregår det på engelsk, ingen problemer der. Og vi har absolut intet at bruge tyrkisk, arabisk eller andre eksotiske sprog til…

    Kommentar by Jern Henrik — 26. juli 2010 @ 16:09

  5. ALLE undersøgelser af ikke-vestlige indvandrere “succes” på arbejdsmarkedet viset at SPROG-problemer er den altdominerende faktor, der forhindrer succes.

    Så ja, fraktal diskursivitet er korrekt her: Det danske sprog ER i praksis indgangen til integrationssucces, selvom verdensfjerne akademikere ikke synes det burde være sådan.

    Kommentar by peter hansen — 26. juli 2010 @ 16:42

  6. Helle Lykke Nielsen vender problemstillingen på hovedet. Problemet er at så mange indvandrere ikke lærer dansk.

    Hun burde have skrevet: Beherskelse af dansk er den kompetence som kommer samfundet og indvandreren mest til gavn.

    Kommentar by Niels P. — 26. juli 2010 @ 17:04

  7. Både somali og arabisk kan da bruges, når der skal forhandler med terrorister.

    Kommentar by Peter R — 26. juli 2010 @ 17:50

  8. Det er da utroligt vigtigt at danskerne lærer at forstå og tale arabisk. På den måde kan de forstå når islam bagtaler, nedtaler og opfordrer til jihad mod dem. I bussen, som i de talrige lokal-medier.

    Yderligere vil det være vigtigt at kunne arabisk, når Danmark bliver muslimsk om 30-40 år. ( Den nye fødselsrate-spin-historie er lodret løgn ).

    Endelig kunne man nævne at kinesisk og indisk er vigtige sprogstammer at fokusere på.

    Men selvfølgelig skal man kunne tale flydende dansk først. Og gerne opfinde nye danske ord. Jo bedre man bliver til sit modersmål, jo bedre bliver man også til at lære fremmedsprog.

    Kommentar by Julie P. Kantoft — 26. juli 2010 @ 17:54

  9. Helle Lykke Nielsen har skrevet bogen; “Fyrsten fra Tikrit”:

    http://bibliotek.kk.dk/ting/object/710100%3A25456769

    Jeg har ikke læst den, men efter titlen at dømme skulle den være en hyldest til Saddam Hussein. Men måske tager jeg helt fejl?

    Kommentar by Sigwar — 26. juli 2010 @ 18:24

  10. hun signalisere lige presic som superman siger til andre proselyttere
    dhimier hvor hendes had til fornuft er helt almenligt.
    oh gru gru jeg fornemmer det bliver hårdt i fremtiden

    Kommentar by gravballemanden — 26. juli 2010 @ 19:00

  11. “…den kulturkamp, nejsigerne udkæmper mod islam og muslimerne..”

    Det duer bare ikke at en lektor på et vestligt – her dansk – universitet skriver sådan. Det er alt, alt for generaliserende. At være kritisk overfor islam er slet, slet ikke altid det samme som at være modstander af islam opdragede mænd og kvinder.

    Hun virker, som efterhånden – og desværre – ret mange andre universitets ansatte – når det gælder islam – bare ikke mere troværdig.

    Er det muligt at finde nogle forskere og uni ansatte på danske/vestlige universiteter (der nu alle har bederum) der er fri af islam?

    Kommentar by Liva — 26. juli 2010 @ 20:37

  12. Det er en bøn om at komme ind i varmen, et bestillingsværk på linie med Mogens Jensens fristil om at give plads til Islam i Europa.

    Bemærk henvisningen til konventioner. Hun ønsker en konvention, der foreskriver, at alle lande er forpligtede at undervise på alle tænkelig sprog, hun ønsker det så meget, at hun selv tror paragraffen findes. Et meget almindeligt fænomen.

    Forsøget på at alle kunne tale det sprog de nu selv bedst syntes om, er beskrevet i det gamle testamente i historien om babelstårnet.

    Kommentar by Hans Jensen — 27. juli 2010 @ 10:58

  13. 12.Hans Jensen

    Faktisk indgik EF i 1970´erne nogle aftaleforhold som bl.a. gik ud på, at de bestemmende myndigheder skulle “udbrede kendskab til arabisk sprog og kultur i Europa.”

    Dette var blot et af de krav araberne stillede til europæernes ledere for at afholde sig fra igen at dreje om for oliestrømmen til Europa.

    Det var også dengang at araberne, på vegne af de Mellemøstlige arabisk-islamiske lande, fik de europæiske ledere til at lukke op for tilvandringen til Europa´s lande fra netop de arabisk-islamiske Middelhavslande.

    Allerede dengang havde disse lande problemer med de hastigt voksende befolkninger som de ikke hverken kunne brødføde, skaffe ordentlige skoleuddannelser eller arbejde.

    Dette “overskud” af muslimer blev tørret af på europæerne, hvis opgave fremover blev at sørge for de af dem der valgte at tilvandre Europa.

    Kommentar by Vivi Andersen — 27. juli 2010 @ 13:20

  14. 12.Hans Jensen

    Faktisk indgik EF i 1970´erne nogle aftaleforhold som bl.a. gik ud på, at de bestemmende myndigheder skulle “udbrede kendskab til arabisk sprog og kultur i Europa.”

    Dette var blot et af de krav araberne stillede til europæernes ledere for at afholde sig fra igen at dreje om for oliestrømmen til Europa.

    Det var også dengang at araberne, på vegne af de Mellemøstlige arabisk-islamiske lande, fik de europæiske ledere til at lukke op for tilvandringen til Europa´s lande fra netop de arabisk-islamiske Middelhavslande.

    Allerede dengang havde disse lande problemer med de hastigt voksende befolkninger som de ikke hverken kunne brødføde, skaffe ordentlige skoleuddannelser eller arbejde.

    Dette “overskud” af muslimer blev tørret af på europæerne, hvis opgave fremover blev at sørge for de af dem der valgte at tilvandre Europa.

    Det Helle Lykke Nielsen bl.a skriver om er helt i tråd med det EU står for !

    Kommentar by Vivi Andersen — 27. juli 2010 @ 13:20

  15. Intet forhindrer forældre i selv at etablere og betale for den sprogundervisning de måtte ønske til deres børn.Om det er klogt og pædagogisk at dænge mindre børn til med et sprog fra forældrenes hjemland, mens de lærer dansk og tilegner sig to-tre mere globale fremmedsprog er et psykologisk anliggende.
    Læs min gennemgang om individets sprogudvikling og den såkaldte modersmålsundervisning på
    http://www.respublica.dk

    Kommentar by Kirsten Damgaard,kulturpsykolog — 28. juli 2010 @ 01:31

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper