2. august 2010

Lene Espersen i mediemøllen

Helle Thorning-Schmidt havde en hård weekend, men nu er det mandag, og alt handler atter om Lene Espersens påståede dovenskab. Medierne er sjældent set værre, og bunden skrabes for mig at se af Ekstra Bladet. En avis der gentagne gange smider Lene Espersen på forsiden med grove insinuationer, og herefter lader chefredaktør Poul Madsen gå på TV2 News og forklare, at fakta er mindre væsentligt nu hvor sagen er gået i selvsving.

Fra Berlingske Tidende – Espersen rejser hyppigere end Per Stig.

“Lene Espersen er flittigere end sin forgænger, Per Stig Møller… Det viser en optælling af de to ministres rejser i månederne maj, juni og juli i henholdsvis 2009 og 2010. Per Stig Møller, der nu er kulturminister, gennemførte i perioden otte rejser, hvoraf hovedparten fandt sted i maj 2009…

Lene Espersen rejste i samme periode 13 gange… Yderligere tre rejser blev forsøgt, men måtte af forskellige grunde opgives.

Den 11. maj skulle ministeren have deltaget i Europarådets møde i Strasbourg, men blev forhindret på grund af askeskyen, der lammede lufttrafikken. I slutningen af maj skulle hun have deltaget i et uformelt udenrigsministermøde i Sopot i Polen, men måtte i sidste øjeblik aflyse, fordi hun skulle deltage i forhandlingerne om regeringens genopretningspakke.

Og endelig måtte deltagelsen i donorkonferencen i Kabul i juli opgives, da lufthavnen i Kabul lukkede som følge af et raketangreb. Hvis det var lykkedes at gennemføre de tre rejser, ville Lene Espersens rejseaktivitet med 16 mod otte være blevet præcis dobbelt så stor som forgængerens.

Lene Espersen sendte i tremånedersperioden afbud til en række andre møder, som hun kunne have deltaget i. Det gjaldt blandt andet EU-rådsmødet den 26. juli, som ingen dansk udenrigsminister har deltaget i i de seneste 10 år.

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/16567/trackback

23 Comments »

  1. Lad os huske, at fr. Espersens stupide småfejl som udenrigsminister er det rene intet mod de store og varige skader, hun påførte nationen i løbet af otte år som justitsminister. Politireformen, domstolsreformen, tinglysningsreformen. Kriminaliteten steg, opklaringsprocenten faldt, milliarder af kroner forsvandt i kloakken, mens samfundsmaskineriet gik ned i tempo.

    Almindelige, betalende dansker skylder ikke den kække Hirtshals-blondine andet end et spark i røven.

    Kommentar by Crass Børsting — 2. august 2010 @ 16:56

  2. Lene Espersen har altid haft problemer med tid og sted. Som nyvalgt MF’er havde hun mere end almindeligt svært ved at finde ud af om hun boede hos far og mor i Hirtshals, eller hos familien i København. Første bopæl udløser et pænt skattefrit provinstillæg på 64.000 årligt, anden bopæl udløser intet. Som MF har man gratis transport på 1. klasse i alle transportmidler i Danmark, plus naturligvis gratis taxa. Frikortet til DSB beholder man livsvarigt, resten må man aflevere når man stemmes ud.

    Hun var ganske rigtigt den ringeste justitsminister siden Alberti, hun gik fra skandale til skandale.

    Kommentar by Hans Jensen — 2. august 2010 @ 17:46

  3. Bemærk iøvrigt hvordan det i weekenden lykkedes Lykketoft og Helveg at gøre valget af fly til afghanistan til et tydeligt eksempel på Lene’s inkompetence.
    Glimrende måde at flytte fokus på, og ingen journalister der undrede sig over deres motiv. Tænk nu hvis det kom frem at hun brugte militærfly men at det var den dyre løsning. Så havde det jo også været et problem, jf. den pinlige kritik som Lykketoft kom med at Per Stigs rejseomkostninger for ikke så længe siden. Der kom det iøvrigt frem at Lykketoft selv havde brugt privatfly i pænt stort omfang. Der forsøgte han at tørre ansvaret af på ministeriet som ansvarlige for flyvalg og transport, mens han nu åbenbart mener at det er Lene’s ansvar.

    Derudover er brugen af “eksperter” nærmest idiotisk. hovedoverskriften på netsiderne er “ekspert: xxxxxxxxxxx” hvorefter enten rendyrkede banaliteter fylder artiklen eller personlige politiske vurderingen af hvem der har det største problem.

    Kommentar by Superman — 2. august 2010 @ 17:53

  4. Lene Espersen skulle aldrig have været minister. Få måneder inde i 2002 gik hun på barsel.

    Kommentar by tavsen — 2. august 2010 @ 17:57

  5. Jeg har aldrig brudt mig om LE. Men hvor er det typisk for vores medier at gøre en række ikke-sager til noget meget vigtigt, og samtidig undlade at bruge tid på alt det politiske lort hun faktisk har lavet. Det er så forbandet useriøst. Bortset fra det famøse arktis-møde i marts, er det svært at se problemet i hendes møde-dispositioner siden da, så hun har ikke fortjent de tæsk hun får nu. Men hun har fortjent at få med numsepisken for så meget andet. Og så til slut et spark ud af Folketinget, for altid.

    Kommentar by Peter R — 2. august 2010 @ 18:10

  6. Synes Lene mangler pondus og er skuffet over hun ikke kan spinne bedre, men at Helle slap for let er nu også min opfattelse.

    Hvor vidt Lene har været doven, eller mere flittig er ikke det vigtigste i mine øjne, for hun har gennem mange år vist hun bare ikke har formatet til at sidde på så vigtig en post. Løkke var også en underlig størrelse før han blev statsminister, men han har ændret sig meget (igen i mine øjne) han vidste at “lille Lars fra Græsted” ikke var den rolle han skulle spille som statsminister, det mangler kava-Lene at opdage, hun er bare endnu en “helle TS klon” overflade og intet indhold.

    Men den næste månede bliver spændende, hvis Lene kan vinde lidt tilbage, og medierne kan finde ud af hvordan og hvorledes med Helles net af løgne, og finde endnu mere snavs end de har idag, så er der lynvalg tror jeg. Men hvordan filan kan man slippe Helle igen, hun er nu taget i at lyve (som hun kalder sjusk), hun har udstilt sin manglede evne til at tænke logisk i privat økonomien (ved ikke at undersøge reglerne inden hun bare gør hvad hun tror er rigtigt) og hun har mere end svært ved at leve op til de socialistiske dyder, og hele historien om lejeboligen i England, manden alternative skat på indkomst, hendes påstand om at hun skrev for hurtigt og så slet ikke at glemme at FOA nu også er efter hende, giver mig håb om at HTS får svært ved at smile lidt sky og sige “undskyld jeg er en sjuske” mens hun plire med øjnene.

    Kommentar by Broholm (ordblind) — 2. august 2010 @ 18:13

  7. Off-topic:

    En forsinket ros til Uriasposten for indlægget om Astrid fra SF.
    Normalt er det hos Politiken at “der går sindelagsetik i den”, alle ens modstandere er moralsk laverestående. Man er ikke blot politisk uenige, nej ens modstandere er dårligere mennesker. Samme tendens, blot modsat, genfindes hos Uriasposten og ofte DF. Derfor var artiklen om Astrid fra SF befriende!

    Kommentar by Stauningigenigen — 2. august 2010 @ 18:40

  8. DR ´s taktik:Til og med 7 nyhederne, har Thorning været med. Fra 8 og frem er Thorning erstattet af Espersen !

    Kommentar by wied — 2. august 2010 @ 19:17

  9. @wied, jow da, der er da taktik i det.

    Under kampagnen til EU valget mente Bendt Bentdtsen, at Tyrkiet burde tilbydes en form for privilligeret partnerskab. Det viste med al tydelighed, at han intet anede om det foretagende han ville vælges ind i, for via Euromed m.v. var Tyrkiet plus alle de andre middelhavslande lovet privilligeret partnerskab fra 1/1 i år. Historien var topnyhed hele morgenen og op ad formiddagen.

    Jeg fik fat i den journalist, der havde lavet indslaget i DR, og den der kørte den som forsidehistorie på JP. Ingen af dem anede noget om euromed/Mediterranean Union, men begge mente, at det var endnu en topnyhed: Venstres spidskandidat var totalt uvidende om centrale elementer af EU’s politik.

    Kl 11 forsvandt nyheden totalt fra mediefladen, og du kan ikke grave noget frem om det nu, undtagen hvis du får fat i en papiravis fra den dag. Dem har bibliotekerne heldigvis – og jeg har den også. Censur?

    Danske medier kan kun bruges til at pakke fisk ind i og tænde op i grillen.

    Kommentar by PeterK — 2. august 2010 @ 21:14

  10. Iøvrigt er det vel ikke afgørende, hvad LE putter IND i jobbet (det er vist marxistisk teori=nonsens). Det afgørende er, hvad hun UDRETTER.
    Der er heller ikke jeg særlig begejstret. Men det burde være det, man interesserer sig for og bedømmer hende ud fra.
    Journalisterne er som sædvanlig i vore dage en flok letvægtere.

    Kommentar by Gunnar Biering — 2. august 2010 @ 21:22

  11. Man kunne formode, at for en del jounalister er denne ikke-sag med Lene Espersen gefundendes fressen. Hun vurderes åbenbart som et svagt led i regeringens kæde. Hos den usmagelige selvbestaltede folkedomstol – ikke mindst DR – lader en skjult dagsorden sig ane. For valget kryber sig stadigt nærmere og kan DR gøre sit til, at de konservative ryger ud i et internt slagsmål over LEs lederskabsevner vil det helt sikkert koste stemmer. Og med de forholdsvis små procenter, der skal flyttes for at regeringsmagten kan tilfalde de politiske venner i S, SF og R er det klart, at journoerne kender deres besøgelsestid.

    Kommentar by Limewoody — 2. august 2010 @ 21:41

  12. Kik her forbi:

    http://www.facebook.com/pages/-Ishoj-Ghetto-/274237939022

    Kommentar by Anonyminus — 2. august 2010 @ 22:29

  13. Lene har ikke været heldig og hun er ganske rigtigt virkelig kommet i mediemøllen. Uden skyld er hun dog ikke. Den dækning af de to sager som DR, TV2 og dele af pressen leverer, er som den plejer at være, skandaløs.
    Har Ekstrabladet nogen sinde haft en så stupid chefredaktør som Poul Madsen før?

    Kommentar by EH — 3. august 2010 @ 00:28

  14. 12.anonymos

    Hvad specielt er det vi skal se ?

    Kommentar by Vivi Andersen — 3. august 2010 @ 01:16

  15. “Har Ekstrabladet nogen sinde haft en så stupid chefredaktør som Poul Madsen før?”

    NEJ, han gør virkelig en skidt figur. Langt under deres standard.

    Jeg er forlængst ophørt med at læse deres ledere.

    Kommentar by tavsen — 3. august 2010 @ 08:24

  16. Citat fra Hans Engells klumme i søndagens Ekstra Bladet: (…) “Alligevel undrer man sig i Udenrigsministeriet over, at Lene Espersen skal have så mange tæsk. For Per Stig holdt syv ugers ferie og rejste så lidt som muligt og helst hurtigt ud og hjem.”

    Kommentar by Jan Christensen — 3. august 2010 @ 09:47

  17. Jeg hører netop i radioen, at juli har været en af de varmeste nogensinde. Det må da være sommervarmen, der har fået Kim Møller til på den måde at forsvare Lene Espersen. Eller er Kim Møller bare let at imponere?

    En artikel i “Berlingeren” på skolepraktikantniveau sammenligner antallet af rejser “Kald mig Lene” har foretaget på 3 mdr. med det antal Per Stig Møller har foretaget i de 3 tilsvarende måneder året før. LE har rejst flere gange. Konklusion: LE er flittigere end PSM. Goddag mand økseskaft!

    Problemet for LE er ikke fravalg af det ene eller andet møde, nej det katastrofale for LE er simpelthen, at hun er blevet vejet og fundet for let. LE mangler totalt formatet til at være partileder og minister.
    Hvad er LEs politiske projekt? Har hun overhovedet andet et det personlige projekt, at være kendt og populær? LE er en Se og Hør/Billedblads politiker. Som flere andre allerede har påpeget, så var LE en katastrofe som justitsminister.

    Jeg er ikke altid enig med Niels Krause-Kjær, men hans beskrivelse i sin blog i “Berlingeren” er et pletskud: LE er en dværg!

    Så kære Kim Møller, du må gerne beholde LE. Når man tænker på hvor mange svipsere, der har været i LEs karriere, så kan du også godt tillade dig en.

    Jeg mener også, at Ekstrabladet en en skændsel og Poul Madsen er en fornærmelse mod journalistik, men det bliver LE ikke bedre af.

    Kommentar by Binee — 3. august 2010 @ 10:06

  18. I USA er en ring af liberale (venstreorienterede) journalister ved at blive afklædt. Under Obama kampagnen viste det sig de havde indgået en aftale om at beskytte ‘frelseren’ mod al kritik og alle spørgsmål der kunne sætte ham i et dårligt lys. Obamas præst gennem 20 år, galningen Jeremiah Wright med de mest radikale Amerikahadende udtalelser blev f.eks. fredet.En retfærdig kritik kunne have fået amerikanernes øjne op for Obamas kommende politik. For hvordan kan man sidde 20 år og høre på radikalt USA-had og så stadig være patriot.

    Om “Det Tavse Flertal” under Vietnamkrigen som Nixon talte om, de som ikke skreg op og kritiserede krigen, modsat de forholdsvis få, blandt dem de fleste mediefolk og journalister, sagde vicepræsident Agnew i en tale:

    “Vi kan udlede at disse mænd læser de samme aviser. De drager deres politiske og sociale holdninger ud fra de samme kilder. Værre endnu de taler konstant med hinanden, derved giver de kunstig styrke til de holdninger de deler. Tillader de mon, at deres målsætninger influerer på udvælgelsen og præsentationen af nyhederne?”

    Mon ikke der også er en ring af journalister i DK der har samme indstilling til personer som de mener bare skal trynes, fordi de mener andre skal til?

    Kommentar by synopsis-olsen — 3. august 2010 @ 10:10

  19. On off-topic.7.Stauningigenigen. Astrid fra SF er en sød pige – ingen tvivl om det, men hun repræsenterer den socialismen, som de fleste i østeuropa jublede over at slippe af med i 1989. Eva Braun var sådan set også en sød pige? I indledningen til SF’s partiprogram står: “SF’s udgangspunkt er en udogmatisk socialisme, der har sit udspring i arbejderbevægelsens kampe og i den marxistiske samfundsforståelse. Kapitel 2.“Socialismen er mulig. SF vil et socialistisk samfund. Det betyder: (…) at den socialistiske markedsøkonomi er præget af forskellige former for fælleseje og råderet over de vigtigste produktionsmidler og den finansielle sektor. Der vil dog også være et islæt af privateje”. Lidt ligesom på Cuba – tak for kaffe!

    Kommentar by anti-marx anno dazumal — 3. august 2010 @ 12:22

  20. Sorry Kim, men Lene fortjener ikke en hvidvaskning. Hun har formået at træffe en hel perlerække af mærkværdige beslutninger omkring sin færden som udenrigsminister. Laver hun meget andet end at holde ferie? Dertil kommer at offentligheden lige skal have en “sviner” for at kritisere hendes prioriteringer. Jeg kan ikke få øje på et eneste godt resultat af hendes foreløbige karriere som udenrigsminister. Dertil kommer at hun har en meget arrogant approach til hvervet og ikke er lydhør overfor kritik. Det holder ikke og hun er ikke egnet!.

    Kommentar by Bo Nielsen — 3. august 2010 @ 12:58

  21. -> Bo

    “Laver hun meget andet end at holde ferie?”

    Læs artiklen igen.

    Kommentar by Kim Møller — 3. august 2010 @ 13:25

  22. Det er politisk hetz mod udenrigsminister Lene Espersen, der ikke har gjort noget forkert. Helle Thorning-Schmidt har selv givet bolden op ved i foråret, at beskylde regeringen for at give ufinancierede skattelettelser til de rige og tage pengene fra ‘den lille mand’. Hertil kommer den underlødige kampagnen med annoncer, hvor DF ledelsen vises som tyvknægte med lommelygte og sort maske og andr med falske vidner, der løg om, at de var blevet hårdt ramt af regeringen nedskæringer, selvom der f.eks var tale om to fagforeningspampere, der var flyttet sammen, hvor den ene gik på støtten. Nu er Helle Thorning-Schmidt selv afsløret som skattesvindler i millionklassen. DR og TV2 kører så en kampagne for at minimere skaden bl.a. ved at fortsætte hetzen mod Lene Espersen og gøre det til et spørgsmål om deres ‘medieperformance’. De går let henover at Lene Espersen ikke har gjort noget, hun ikke måtte, mens Helle Thorning-Schmidt har begået noget kriminelt!

    Kommentar by anti-marx anno dazumal — 3. august 2010 @ 15:28

  23. #13 EH

    Ekstra-bladet har ikke haft en chefredaktør af format siden den gamle Gade. Han havde en teori om den politiske klasse (= fløjlsmaverne) og han brugte den til at lave en kritisk tværpolitisk avis.

    Hans Engell overtog og fik travlt med at være rød med de røde. Han svinede sine tidligere kolleger og lavede en avis som SF toppen kunne være tilfredse med. Og oplaget dykkede helt forudsigeligt.

    Så kom Poul Madsen, som har gjort avisen endnu mere kedelig og rød. Han bedriver rendyrket kammeratjournalistik. Og endnu en gang dykker oplaget helt forudsigeligt.

    Han vil absolut have Thorning som statsminister selvom det betyder økonomisk selvmord for avisen. Avisen lever i høj grad af massageannoncerne sidst i avisen og Socialdemokratiet har på forskellig vis bundet sig til indgreb mod prostitution sammen med SF og Enhedslisten.

    Avisen vil derved få massive økonomiske problemer i et dansk politisk landskab domineret af rød blok. Der vil formentlig gå et par år før den lukker og slukker, men lukke og slukke det vil den.

    Man spørger sig selv, hvorfor bestyrelsen har ansat manden.

    Kommentar by Sigwar — 3. august 2010 @ 16:47

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper