29. december 2004

Ulrik Høy om DRs politiseren ved Christian S. Nissen – “dæmme op for højrebølgen”

P1 satte i Dagens Spids for nogle uger siden over flere dage spot på DRs public service-rolle, og minsanten om ikke man d. 13. december kunne høre Ulrik Høy fortælle sandheder om Danmarks Radio i fem minutter. [Hør indslaget]

Ulrik Høy fokuserede på Christian Nissens rolle for DRs politiske bias, og på onlinedebatten har Nissen efterfølgende forsøgt at demontere en del af kritikken, ved at påstå at Høy (og Michael Pihl) citerede ham udenfor kontekst.

Nissens svar i fuld længde:

Misforstået sludder og vrøvl – eller det der er værre!

Er der virkelig nogen, der i ramme alvor tror, at jeg som DRs generaldirektør skulle have opfordret DRs medarbejdere til at ”..dæmme op for højrebølgen i indvandrerspørgsmålet”, som Ulrik Høy påstår i sin spids? Det ville i givet fald have været en grov embedsforsømmelse. Og det har jeg da heller ikke gjort. Det er det rene sludder og vrøvl.

Ulrik Høy bygger i sin spids på et stærkt fordrejet indlæg af Michael Pihl i Berlingske Tidende den 30. november i år, hvor der er sakset og skåret i et interview med mig fra 1997 i Jyllands Posten. Her illustrerede jeg (med indvandrerspørgsmålet som eksempel) et dilemma i relation til DRs idegrundlag.

På den ene side kan og skal DR ikke forholde sig (værdi-)neutralt til brud mod de demokratiske grundprincipper og diverse former for fundamentalisme. På den anden side vil DR miste sin troværdighed, hvis man lader andre hensyn end de klassiske nyhedskriterier om neutralitet og alsidighed indgå i redigeringen af nyhedsudsendelserne. Hele pointen var at belyse et dilemma, som nødvendiggør en redaktionel bevidsthed og en åben og uhildet debat. Og interviewet i JP udsprang netop af en sådan debat om DRs idegrundlag på et lytter- og seermøde i Århus i efteråret 1997.

Der var altså ikke tale om hemmelig, politiserende dagsbefaling til medarbejderne om at dæmme op for noget som helst. Min udtalelse blev fremsat på et møde med flere hundrede deltagere repræsenterende hele det danske politiske spektrum. Og i det gamle JP-interview er begge sider af dilemmaet fuldt belyst. Michael Pihl (og med ham også Ulrik Høy) har så haft saksen fremme og omhyggeligt valgt nogle enkelte sætninger ud til almindelig spot og spe. På et enkelt punkt må jeg medgive en forsyndelse. Jeg havde i debatten brugt ordet ”højrebølgen”, men det åd jeg med en beklagelse i mig igen i interviewet.

Ulrik Høys spids og Michael Pihls bagvedliggende artikel er altså noget værre sludder. Eller også er det endnu værre – en bevidst og ondsindet fordrejning med det formål at få DR til at fremstå i et ugunstigt politisk lys.

Et ret så selvmodsigende indlæg, af en veluddannet mand som i årevis har forvaltet et ni-cifret beløb i skattekroner (tvungen licens er skat). Nissen erkender at have udtalt den famøse bemærkning, antyder at han var blevet lagt ordene i munden – og slutter således at Høy og Pihl misbruger et citat, hvis ordvalg han senere beklagede.

Lad os se lidt på kilderne – altså, debatten som den verserede i Jyllands-Posten for lidt mere end syv år siden.

JP 12/11-97 – DR i splid med sig selv. Preben Sepstrup, som er medlem af DRs bestyrelse betragtede Nissens kommentar som værende udtryk for politiseren:

“DR skal slet ikke bekymre sig om, hvorvidt vi er på vej mod en kløft eller en bro mellem danskere og indvandrere, men fortælle væsentlige, aktuelle historier og så lade seerne dømme.”

JP 13/11-97 – Medie-selvkritik. TV2’s daværende direktør Jørgen Flindt Pedersen mener at medierne har en forpligtelse til at bringe flere succeshistorier om indvandrere/indvandringen. Men modsiger samtidig sig selv med følgende kommentar til kritikken af Nissen:

Jeg lægger afstand til Christian Nissen. Hans udtalelser har chokeret mig. Vi har ingen særlig pligt til at gøre noget for flygtninge og indvandrere og deres integration i det danske samfund. Vi har kun pligt til at være 100 procent sikre på, at det, vi viser på skærmen, er så tæt på virkeligheden som overhovedet muligt.”

JP 14/11-97 – Jørgen Flindt Pedersen i et læserbrev: Neutralitet i højsædet på TV 2. Flindt Pedersen afviser kritikken af hans ‘ønske’ om flere succeshistorier, og opsummerer kort den oprindelige debat på Odense Universitet som fremkaldte kritikken af Nissen:

Sagen er, at Chr. Nissen og undertegnede deltog i et offentligt møde på Odense Universitet. Der blev vi, som refereret i dagspressen, spurgt, om vi følte et medansvar for “højrebølgen” på grund af vores dækning af flygtninge-/indvandrerspørgsmålet. Jeg sagde ved den lejlighed, som jeg senere skrev til mine medarbejdere, at intet skulle bekymre TV 2 mindre, end om vi bidrog til den ene eller den anden politiske bølge. TV 2 skal være aldeles neutral over for alle demokratiske politiske synspunkter.

Som det fremgår af reportagen 13/11 i Jyllands-Posten, var jeg faktisk lidt chokeret over, at Chr. Nissen ikke var enig i dette principielle synspunkt, men mente, at DR ud fra sit idegrundlag skulle tage særlige hensyn for at dæmme op for højrebølgen og fremme integrationen.

JP 15/11-97 – DR’s løftede pegefinger. Sagen opsummeres af journalist Orla Borg, som bl.a. skrev:

“Det startede på et debatmøde om medier i Odense, og tog for alvor fart efter en paneldiskussion om Danmarks Radios idegrundlag i Århus i søndags. I Odense kom DR-generaldirektøren med følgende udsagn, som illustrerer hans udgangspunkt: “Hvis Danmarks Radio skal tage sit idegrundlag alvorligt, så bør vi bevidst i den samlede sendeflade forsøge at dæmme op over for den højrebølge i indvandrerspørgsmålet, der strømmer igennem landet.”… Selv om Nissen i dag siger, at han fortryder brugen af ordet “højrebølge”, så står han ved den udtalelse, som har været med til at rejse kritik af generaldirektøren.

“Hun [Fru Jensen i Ishøj] har fået præsenteret et billede af flygtninge og indvandrere på TV, som hun ikke kan kende. Og det har muligvis fremmedgjort hende fra denne problemstilling, så der over en periode er opbygget indestængte aggressioner. Og så kommer Pia Kjærsgaard og bliver den forløsende gnist. Det bør vi overveje i en selvransagelse på DR.(Nissens selvkritik, som egentligt gentager bemærkningen han beklagede)

Christian S. Nisssens mange bortforklaringer rækker som en skrædder i helvede, og Ulrik Høy og Michael Pihl har ikke citeret udenfor kontekst. Nissen udtalte de bevingede ord, de blev ikke lagt ham i munden – og ikke bare Jylland-Postens journalist Morten Frich forstod det som det blev sagt, men også Tv2s Jørgen Flindt Pedersen, der ligefrem blev chokeret over Nissens kommentar.

Efterfølgende blev Nissen kritiseret af flere mediepersoner, herunder fra officielt hold af Jyllands-Posten og Ekstra Bladet, samt medieanalytiker Preben Sepstrup som allerede citeret. At Nissen senere forsøgte at udglatte kommentaren forstår man såmen godt, men hvor dybt kan han have angret udtalelsen, når han i samme interview kritiserer DR for måske at have givet stemmer til Pia Kjærsgaard. Hvorfor giver dette behov for ’selvransagelse’?

Ærgeligt at det først fornyligt lykkedes at få afsat Nissen, for selvfølgelig burde han have mistet jobbet på baggrund af ovenciterede udtalelser i 1997. Public service-loven som DR er underlagt siger ordret, at “ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed”. Hvis generaldirektøren ikke er 100 pct. enig er det problematisk, men når man som Nissen er decideret uenig – så har man fundet det forkerte job.

13 Comments »

  1. Fremragende – ! – overblik.

    Hvad laver Nissen egetlig nu? På jagt efter et nyt sted efter at blive fyret fra? – Selv kærlige og omsorgsfulde sygeplejersker fra Riget får stadig had i øjnene, hvis man nævner navnet Nissen…

    På den anden side, så sagde han vist noget om, at han trængte til at komme på ferie og langt væk fra det hele. – Så måske han har været på badeferie her i julen i Thailand eller Sri Lanka eller der i nabolaget?…

    Kommentar by milgrom — 30. december 2004 @ 09:37

  2. Enig med milgrom,men at håbe på at DR s indgangsvinkel til tingene sådan lige skulle ændre sig,ville være naivt.P 1 her til morgen,Carsten Kofoed,frit Irak,fik igen stort set uimodsagt lov til at komme med sit hjernedøde sludder.DR s vinkel onsdag,regeringen har svigtet med hensyn til katastrofen,det siger socialdemokraterne.Samtidig glemte man at nævne at Tyrkiet rejser,stadig sendte turister ned til katastrofe området.

    Kommentar by Peter B — 30. december 2004 @ 10:02

  3. P1 er unik, og jeg fatter personligt ikke at de kan få lov til at føre kampagnejournalistik mod VK-regeringen finansieret af licensbetalerne.

    Forløbet med jordskælvet er et godt eksempel. Pga. valgrygter valgte socialdemokraterne tidligt at kritisere regeringen, hvad der tydeligvis ikke var grund til. Rent spin. Rejseselskaberne, som har stor interesse i at skubbe ansvaret fra sig følger derpå trop med kritik – og pludselig er der en ’sag’.

    Kommentar by Kim Møller — 30. december 2004 @ 10:41

  4. P1 her til aften,Out landish,eller hvad de nu kalder sig,bliver brugt som lydtapet,og argument,mod Berthel Haarder,med argumentet,hvorfor hader i vores getto,eller noget i den retning.Det korte af det lange ,DR p1 ,vi er på den rigtige side ,bla.fordi vi benytter os af den “rigtige”musik,det de “unge”kan identificere sig med,”det rigtige”,men for bla.mine tvangsindrevne licens midler.Jeg har bare ikke en fornemmelse af at være målgruppen!

    Kommentar by Peter B — 30. december 2004 @ 19:03

  5. I like your website I will share this with friends

    Kommentar by gambling — 11. januar 2005 @ 13:45

  6. I happened upon this site while following the links from another site. Your site is wonderful and i bookmarked it. Thank your for the hard work you must have put in to create this wonderful facility. Keep up the excellent work

    Kommentar by Anonym — 18. januar 2005 @ 10:25

  7. COOL !!!

    Kommentar by Anonym — 19. januar 2005 @ 13:13

  8. You may find it interesting to check out some relevant pages about poker

    Kommentar by insurance quotes — 23. januar 2005 @ 02:26

  9. Please check some relevant pages about wsop

    Kommentar by wsop — 25. januar 2005 @ 11:18

  10. 1

    Kommentar by online poker — 4. februar 2006 @ 16:16

  11. 4

    Kommentar by home loans — 4. februar 2006 @ 16:17

  12. I have to an attack tidwell totally spies naked committed himself to play.

    Kommentar by ckaforifyze — 11. juli 2007 @ 11:35

  13. We kissed again. It to a slight painful expression, olsen twins shower setting.

    Kommentar by kyjxeqn — 17. september 2007 @ 16:50

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper