9. januar 2005

P1, Flyvbjerg og Richard Florida vil have flere indvandrere – hvilke og hvorfor?

Trafikforsker Bent Flyvbjerg var gæst i sidste uges Samfundstanker på P1, og har man læst hans kronik i Politiken [19/8-04 It lugter af Karry], så er der intet nyt under solen.

Flyvbjerg vil have mere indvandring, hvad programomtalen gør til hovedemne:

“Hvis Danmark fortsat skal være et højteknologisk velfærdssamfund, er det nødvendigt, at der hurtigt kommer mange flere indvandrere til landet.” Det mener Bent Flyvbjerg, som er professor i planlægning ved Ålborg Universitet.”

Medvirkende: Bent Flyvbjerg/professor i planlægning ved Ålborg Universitet.

– og så havde han små kvarter til at redegøre for sine tanker.

Det viste sig at de indvandrere Flyvbjerg talte om, udelukkende var højtuddannede indvandrere. Flere gange pointerede han resolut at han såmen ikke ville blande sig i den politiske debat om indvandring generelt, men det lykkedes på ingen måde, hvad DRs Ole Gibskov næsten gjorde sig til garant for. Flyvbjerg mente at VK-regeringen havde gjort det nemmere for højtuddannede at komme til Danmark, men han mente der måtte mere til. Danmarks problem var ifølge trafikforskeren “vores renome i udlandet”, vort skatteniveau, vores sprog samt det danske klima. Efter cirka 20 minutter gik det helt i selvsving med promovering af Richard Florida’s langtude spekulationer. Som en Uffe Elbæk fortalte han om succes’en med tolerante multikulturelle metropoler såsom Toronto og Stockholm, lejlighedvis suppleret med kritik af det danske “debatklima”.

Her må det være på sin plads at henvise til seneste nummer af det nationalkonservative tidskrift Nomos, hvor Jesper M. Rosenløv og Jens C. Cini i en længere artikel gendriver kulturfornægtende globaliseringsteorier. Titlen er meget sigende: Når kultur betyder noget. Kulturens betydning for civilsamfund og social kapital – herfra et citat omhandlende Richard Floridas tese:

“Som [R.D.] Putnam allerede tidligt indvendte, siger Floridas undersøgelser intet om de kausale forhold i korrelationen mellem en hurtig økonomisk vækst og lav social kapital over en tidsmæssigt begrænset periode. Det kausale forhold kunne ligeså godt forholde sig omvendt af det. Florida påstår – nemlig, at den hurtige økonomiske vækst har tiltrukket mange tilflyttere og dermed forårsaget sociale omvæltninger og ustabilitet – og således lav social kapital. At Florida anvender en begrænset periode (1997-2000), hvor dot-com-industrien oplevede en kraftig vækst, til at underbygge sit paradigme, er ligeledes blevet kritiseret af andre, særligt S. Malanga (Manhattan Institute for Policy Research) og J. Kotkin. Floridas kreative topscorere har nemlig siden vist sig at være døgnfluer, der i dag økonomisk stagnerer, efter IT-boblen brast. Floridas Creativity Index har altså ikke kunnet forklare økonomisk dynamik over længere tid. M.h.t. skabelse af nye arbejdspladser har Floridas progressive topbyer fra 1983 til 2004 ikke klare sig bedre end andre mere ‘ukreative’ byer – faktisk tværtimod. Heller ikke når det gælder foretagsomhed og vækst imponerer Floridas byer. Her er det andre byer, der løber med de firmaer, der har høj vækst over en længere periode. Og disse findes i dag langt fra inden for IT eller den højteknologiske branche. Udover det forhold, at 90’ernes unge software-designere ikke længere er i så høj kurs på arbejdsmarkedet, sker der ifølge Kotkin også noget interessant med folk i den kreative klasse, når de runder 30 og stifter familie. Ser man på de demografiske rapporter, forlader de nemlig de mondæne og ‘farverige’ kystbyer, som Florida beskrev, for i stedet at slå sig ned i forstæderne i det nye ‘Inland Empire’. Det der tiltrækker folk synes ikke at være antallet af natklubber og et mangfoldigt etnisk miljø – men derimod faktorer som leveomkostninger, kontorleje, lave skatter og familievenlige omgivelser med gode skoler, lav kriminalitet og stærke middelklassekvarterer. (Nomos: 2:2, 2004, s. 55f – mine fremhævelser)

Politisk er der herhjemme gudskelov kun Det Radikale Venstre, som tør basere Danmarks fremtid på velmenende ønsketænkning. De går til gengæld hele vejen – her et klip fra deres seneste udspil kaldet Det kreative Danmark:

3 Comments »

  1. Flyvbjerg vil have flere ‘indvandrere’ og de radikale vil nu rive ghettoerne ned….. *sic*

    Flyvbjerg har muligvis svært ved at formulere sig på dansk – det ser det ud til.

    Jeg tror der i fremtiden bliver en større gennemgang af personale i internationale koncerner, hvor medarbejdere skifter fra land til land.

    Men hvorfor kalder han disse ‘indvandrere’ ? Giver en association til arabiske fascister og andre fremmedkulturelle kolonister.

    De radikale tror at man kan bygge velstand på løgn og tom snak. Godt man fik lukket for statstilskuddet til “Kaosfjolserne”

    Kommentar by Christian — 9. januar 2005 @ 22:18

  2. Fik Louise Gade ikke tudet sig til fortsat tilskud til kaoset?

    Kommentar by Peter B. — 11. januar 2005 @ 01:02

  3. En smule off-topic;
    Christian, jeg mener du overser det positive i ’skæve’ uddannelser og lignende som Kaospiloterne. Entrepreneurship og innovation er en kilden til fremtidens velstand – og nogle gange kræver det lidt utraditionelle arbejdsmetoder for at skabe noget nyt. At så Kaospiloterne nok kan blive rigeligt flippede nogle gange er en anden sag :)

    MVH
    Jakob

    Kommentar by Jakob — 11. januar 2005 @ 11:37

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper