7. september 2010

“Findes der radikale islamister? Så er det, fordi nogen har defineret dem som sådan.”

Socialkonstruktivisme er det historiker Martin Jay kalder for kulturmarxisme. Det bestående ses som en konsekvens af bevidst handling, hvad ‘Kritisk teori’ via nye definitioner kan ændre, og på den måde få held til at afslutte hvad ikke helt lykkedes for Karl Marx. I forbindelse med min kritik af Jørgen Bæk Simonsens individ-orienterede tilgang til Islam, kritiserede den senere professor undertegnede, for at tilsidesætte årtiers socialforskning. Her havde han på sin vis ret. Jeg godtager ikke præmisser skabt af neomarxister tilhørende Frankfurterskolen (Institut für Sozialforschung).

God klumme af Christopher Arzrouni i gårsdagens Jyllandsposten – Konstruktion og virkelighed.

“Det vigtigste skel i dansk politik går ikke mellem højre og venstre. Det går mellem dem, der mener, at virkeligheden findes, og dem, der mener, at “virkeligheden” blot er en menneskelig konstruktion.

Er du en kvinde? Nej, det er noget, du er opdraget til at være. Du er “kønnet”. Er der krig? Ikke hvis du nægter at anerkende det. Findes der radikale islamister? Så er det, fordi nogen har defineret dem som sådan. Er der forskel mellem danskere og udlændinge? Det er også socialt konstrueret. Alt hvad vi er og gør, affejes som noget, der lige så vel kunne være anderledes.

Socialkonstruktivisternes skøre tankegang har vundet indpas overalt på universiteterne. Tanken om, at alt menneskeligt er konstrueret, har overtaget sindene efter marxismens hærgen. Man er hoppet fra den ene grøft til den anden. Fra marxisternes idioti med at alt var determineret af den materielle basis -til socialkonstruktivisternes ide om at mennesket skaber sig selv…

Distanceblændernes antal er desværre nok konstant. De fandt hurtigt en måde at undgå at blive konfronteret med hårde fakta på.

Hvor de studerende tidligere kunne lire lidt marxistiske floskler af sig, forsøger de nu med lidt socialkonstruktivistiske floskler.”

(Max Horkheimer, grundlægger af Frankfurterskolen)

Oploadet Kl. 14:38 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/17547/trackback

9 Comments »

  1. “Socialkonstruktivisme” – en forbandet gang vrøvl og ordskvalder, kejserens nye klæder og Erasmus Montanus på en gang.

    Evig skam og skændsel over diverse humanistiske fakulteter, fordi de er hoppet på den galej!

    Tænk, hvis det idioti var blevet præsenteret på det Rets- og statsvidenskabelige fakultet: A har myrdet B. – Nej, det er bare en social konstruktion. C skylder D en million kr. – Nej, det er bare en social konstruktion.

    Vrøvl og sludder! De “teorier” er ikke blot spild, men skadevoldelse for skatteydernes regning.

    Kommentar by Gunnar Biering — 7. september 2010 @ 14:59

  2. Du har fat i noget meget centralt, Frankfurterskolen er også ophavsmænd til den politiske korrekthed, som er endnu en maxistisk konstruktion til at omstyrte samfundet.

    Kommentar by Hans L — 7. september 2010 @ 15:32

  3. Der er arbejde i socialkonstruktivismen, idet socialkonstruktivisterne ansætter hinanden.
    Man kan få ansættelse som problembenægter, hvor man skal udbrede positive historier om eksempelvis Vollsmose. Teorien er, at det primære problem i Vollsmose er bydelens dårlige omdømme, og at angreb på politi og brandvæsen vil ophøre, hvis Vollsmose får en bedre image.
    Der er således god grund til, at man studere socialkonstruktivisme,. Virkelighedsbenægtelse giver akademisk gage med tillæg og pension.

    Kommentar by elefanten — 7. september 2010 @ 15:51

  4. Enig. Socialkonstruktiviamen er marxismens afløser blandt de mindre begavede og/eller åndeligt dovne halvintellektelle. Den stiller ligeså få krav til erkendelse, metode og empiri og er lige så nem at forstå og anvende, som de marxistske staveplader. Det er Erasms Montanus igen-igen :(

    Kommentar by anti-marx anno dazumal — 7. september 2010 @ 15:55

  5. Enig med 3.elefanten. Mange af de rapporter og phd. afhandlinger, der refereres på løbende bånd i DR og andre media, er indlysende vand i kraniet. Som Marie Bruvik Heinskous manglende forståelse for empiri i en syret phd om pigers falske voldtægtsanklager, hvor de fantastiske voldtægtsmænd er indvandrere http://www.uriasposten.net/?p=17366#comments
    Eller den totale komik, da en større gruppe socialkonstruktivistiske lavmålsforskere – vistnok under kyndig ledelse af Jørgen ‘hvor er mine staveplader?’ Bæk Simonsens – for et større beløb fra statskassen, skulle ‘tælle’ hvormange kvinder i Danmark, der bar burka og ringede til hinanden og nåedes fælles koncensus om tallet 3, som straks blev rapporteret til folketinget, så problemet kunne afvises. Komikken var stor, da mange mindre konstruktivistiske borgere – bla.a her på u-posten – kunne rapportere, at de 3 var set næsten samtidig i adskillige byer fra Skagen til Gedser! Phd-afhandlinger med socialkonstruktivistisk tilgang fabrikeres idag på samlebånd og kræver – udover copy-paste ‘teori’ – højst en snak med nogle få bekendte/bekendtes bekendte eller bekvemt udvalgte i nærhden, der får lov til at bekræfte opgaveskriverens forudfattede meninger. Disse phd-afhandlinger kan man fodre svin med og DR og medierne æder dem råt :)

    Kommentar by anti-marx anno dazumal — 7. september 2010 @ 16:33

  6. Kort sagt:

    For alle socialister er verden en tegneserie, de selv har tegnet.

    Findes der nogen mere herrefolk-agtig måde at være herrefolk på?

    De mennesker må have et meget meget lavt selvværd, siden de skal hæve sig så højt op i himlen, at de er guds gud.

    Hermed kan man så roligt udlede, at gud bestemt ikke er socialist.

    Det er faktisk meget mere sandsynligt at satan er socialist, ha ha.. – her i helvede har vi mange forskellige pinsler, men fælles for dem alle er at de gør ondt! – siger denne Max, – satans spindoktor.

    Kommentar by Julie P. — 7. september 2010 @ 16:40

  7. @ Gunnar Biering

    Jeg må med skam melde, at man på statskundskab (kbh.) flittigt benytter socialkonstruktivismen, navnlig i faget sociologi, som er obligatorisk på statskundskab. Så alle statskundskab´s studerende (cand.scient.pol.) er skolet i sociologi, herunder socialkonstruktivismen.
    Jeg tror det du henviser til er retsvidenskab under Jura, og her mener jeg at de også for en omgang socialkonstruktivisme, men er ikke helt sikker.

    Jeg er helt enig med Kim Møller, at opløsningen af objektivitetsforholdet i al analytisk arbejde, som er konsekvensen af socialkonstruktivisme, vil i sidste ende ødelægge de humanistiske fag og delvist nogle af de samfundsvidenskabelige fag. Til gengæld vil naturvidenskab med tiden fremstå mer og mer rationel og tilgængelig pga. dens accept af objektive repeterbare sandheder og naturlove.

    Christopher Arzroun`s artikel har fremdraget det grelleste eksempel, nemlig Kvinde/Køns-studier, som er totalt fragmentere ind i ren socialkonstruktivisme. På længere sigt er problemet jo at denne værdirelativering udhuler universiteterne evne til at producere brugbare kandidater. dvs. at kandidater fra universiteterne ikke kan benytte deres viden og evner til noget.

    For vort samfund er værdirelativismen en pestilens, den undergraver samfundets tro på sig selv. Den undergraver tilliden til uddannelsessystemet og ikke mindst undergraver den ideen om sandhed.

    Søgen efter sandhed, indsigt og ny viden har været det bærende grundlag for al uddannelse de sidste 2500 års, basalt set siden Aristoteles.
    Frankfurterskolen og dens kritiskteori måtte i sidste ende bortkaste opfattelsen om sandhed og indsigt, da det stod klart at marxismen, som forklaringsmodel ikke holdt, hverken som historisk/samfunds- analytiskmodel ej heller kunne den forklare individuelle handlinger.
    I sidste ende blev alle sandheder til konstruktioner der pga. magtforhold og sproglige konstruktioner (se Michel Foucault). Alle sandheder var tidsbestemte og konstrueret i egne rammer og forudsætninger.

    Hermed fik Jørgen Bæk Simonsen en forklaringsmæssig kattelem, ofte kaldet den sociologisk tilgang, nemlig at islam i Danmark er væsensforskellig fra den i Tyrkiet, Algeriet, Saudiarabien, m.f. Dvs. Islam har ingen essens, ingen kerne, men er konstrueret her i Danmark under danske forhold i en dansk social kontekst. Jeg mener ligeledes at det var netop denne tolkning som Garbi Schmit støttede Bæk Simonsen i.
    Dette lyder jo alt sammen enormt godt, men ville det første modspørgsmål ikke være; at hvis Islam er blevet dansk, hvorfor benyttes det arabisksprog i de ”danske” moskeer, der jo henvender sig til ”danske” muslimer. Vi benytter jo heller ikke latin længere i vores kristne messer.
    Det er nemlig yderst mærkværdigt, at Bæk Simmonsen den aften i Trykkefrihedsselskabet, fastholdet at kendskabet til islam forudsætter evnen til og forståelse og talen af det arabisk sprog. Dvs. man kan konkludere at kendskab til det arabiske sprog er determinerende for forståelsen af sandheden om islam.

    Hvordan kan det lykkedes Bæk Simmonsen samme aften netop at fremføre dette postulat, arabisk som forudsætning og samtidig fastholde at islam konstrueret hos den enkelte troende. Dvs. at islam i Danmark er på en del punkter væsensforskellig fra islam i Iran, Tyrkiet, Saudi-Arabien, m.f., er bemærkelsesværdigt.
    Hvis man skal tage den fremtrædende historie og ide – teoretiker Michel Foucault seriøst, nemlig at magt og dominansforhold skabes i sproglige konstruktioner. Så må man konkludere, at islam i Danmark ”konstrueres” i arabiske sprogforhold og ikke i danske. Derefter ville det normale være, at diskutere det forhold der er i mellem det arabiske sprog og islam.
    Her ville enhver der kender lidt til historie se, at noget af det første der er skrevet på arabisk er koranen. Dvs. at sproget som koranen er formidlet i og det arabiske sprog har samme udgangspunkt den islamiske tro. De er begge udgangspunkt for hinanden, de konstruktionen hinanden, i et nærmest symbiotisk forhold.
    Således er Bæk Simmonsens argument, at islam i Danmark er konstrueret i danske sociale forhold, en usandhed.

    Den islamiske tro er nært forbundet til det arabiske sprog, dette ses i mængden af skoler i Pakistand og i Indonesien der underviser i arabisk til forståelse af koranen. Alt sammen oprettet af olie penge fra Saudi-Arabien, m.f. Tro og sprog går hånd i hånd.
    Mvh.
    Historyman

    Kommentar by Historyman — 7. september 2010 @ 18:14

  8. Hvis der findes genier, så er det fordi nogen har defineret dem sådan.

    Kommentar by Menig 442 — 7. september 2010 @ 20:17

  9. Det var ikke godt at Hitler fik smidt frankfurterskolen ud af Tyskland. For i stedet fik de etableret sig i USA, hvorfra de fik en enorm indflydelse med indførslen af deres politisk korrekthed, som nu gennemsyrer hele den vestlige verden i en selvmorderisk ideologi.

    Trist at intelligente mennesker hopper på den vogn.

    Kommentar by Lars H — 8. september 2010 @ 23:22

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper