17. oktober 2010

Niels Krause-Kjær: Sass Larsens Sohn-forsvar “udfordrer rækkevidden af manipulation”

Jeg så Henrik Sass Larsen på TV2 News natten til lørdag, og undrede mig også over hans ringe argumentation. Niels Krause-Kjær uddyber kritikken på Berlingske blog – Sass og Sohn i udbrud.

“En ting er Ole Sohns forsøg på at sammenligne sine egne møder med kammerat Honecker med Poul Schlüters statsbesøg i DDR i 1988. Det har Sohn gjort masser af gange gennem årene uden særlig held. Noget andet er, at det tilsyneladende lykkes Sohn-defensorer at relativere den tidligere DKP-formands venskab med nogle af historiens værste politistater.

Socialdemokraten Henrik Sass Larsen får foreløbig førsteprisen. Sass Larsen forsøger i et bemærkelsesværdigt spin at sammenligne Ole Sohns tyveårige engagement som topkommunist med en rejse til Sydafrika, som Brian Mikkelsen som KU-formand foretog i 1988. Han forsøger at sammenligne det med en kronik, som en ung Per Stig Møller i 1970 skrev om, at der var noget at lære af Kinas formand Mao. Han prøver at sammenligne det med Lars Løkke Rasmussen, der som VU-formand i 1988 drog til Afghanistan og lod sig fotografere iført en AK-47 sammen med nogle afghanske mujahedin-krigere. Man må beundre Henrik Sass Larsen, at han her udfordrer rækkevidden af manipulation. Lars Løkke Rasmussen rejste gennem minefyldt område i grænselandet mellem Pakistan og Afghanistan for at finde et skoleprojekt og dermed hjælpe drenge og piger til en uddannelse i det ødelagte Afghanistan, alt imens den danske DKP-formand støttede det regime, som udførte forbrydelserne.

Henrik Sass Larsen banker søm i sin argumentation i lørdagens udgave af Jyllands-Posten med følgende bemærkning: “De (altså Mikkelsen, Møller og Rasmussen, nkk) er alle ministre i dag. Kunne de begå den slags politiske manifestationer i deres ungdom, hvorfor skulle Ole Sohn så ikke kunne blive minister?”

Alt tyder på, at vælgerne i almindelighed og SF’s vælgere i særdeleshed har et afslappet forhold til Ole Sohns fortid. Men at sammenligne den med en misforstået ungdomsrejse, en enkelt skæv kronik eller en på alle måder rigtig indsamling til et skoleprojekt er i bedste fald komisk. I værste fald uværdigt.”

Oploadet Kl. 11:42 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/19043/trackback

8 Comments »

  1. Det er jo bare det, som kendetegner venstrefløjen, løgn og bedrag krydret med rendyrket idiotisme i form af den røde ideologi, vestens pendant til den tæppefikseret ørkenkult.

    Kommentar by Fritz — 17. oktober 2010 @ 12:51

  2. Ole Sohn er dødens købmand. Hans varer sælges på trods af at udløbsdatoen er overskredet i Public Service butikken :(

    Kommentar by anti-marx anno dazumal — 17. oktober 2010 @ 13:08

  3. Sohn fik mio. af kr. udbetalt af USSR.

    http://nyhederne.tv2.dk/article/34309808/

    Hvis det nu havde været en konservativ, som fik udbetalt flere mio. kr. af gamle nazister i Sydamerika (= ingen forskel til Sohn sagen) – så ville det have været en kæmpe skandale, men fordi han er rød, så holder medierne (herunder Politiken, DR m.fl. ) hånden over ham.

    Kommentar by Sigwar — 17. oktober 2010 @ 13:39

  4. VS’eren Preben Wilhjelm besøgte i 1982 Nordkorea med en delegation af danske politikere. I hans erindringsborg ‘Fra min tid’ er kapitlet om dette besøg gennemført velovervejet og morsomt. Han beskriver hvordan ‘den kære leder’ Kim Il Sung “…tog røven på os flere gange” med sine snedige gennemførte propagandastunts, og samtidig hvordan han vurderede at de borgerlige deltagere nemmere faldt for det polerede og ordentlige, hvorimod de venstreorienterede væmmedes ved det!

    Hvorfor mon? Fordi de venstreorienterede måske selv var klar over at ideologien bare ikke fungerer?

    At sige fra overfor tydeligt magtmisbrug og Potemkinløgne kan alle eftertænksomme, også de på venstrefløjen, men det orker tumlingen Sass Larsen ikke.

    At ‘folk’ er temmelig ligeglade med Sohns fortid kan kun skyldes den ringe undervisning i kommunismens millionmyrderier, hvorimod nazismens forbrydelser er langt bedre bevist i skolernes undervisning, det til trods for at kommunisterne slog langt flere ihjel.

    Kommentar by synopsis-olsen — 17. oktober 2010 @ 13:54

  5. Havde en diskusion med et par røde familiemedlemmer der jo selvfølgelgi synes at Oleg Sohn er helt OK. “Han har jo lagt det bag sig og mente det jo ikke rigtigt”.

    Til mit modargument om at hvis Nazi Jonni blev konservativ og skrev en bog om at han havde taget fejl med nationasocialismen var svaret …. “det kan man jo ikke sammenligne. Han vil jo inderst inde altid være nazist”……

    Hvis nogen er overrasket over ovenstående vil jeg da gerne vide det, men for mig var deres holdning forventet. Socialister er sku syge i bolden.

    Kommentar by Tolder — 17. oktober 2010 @ 14:28

  6. Kommer til at spekulere over en ting vedr. kammerat Olegs “bods-rejser” til Moskva efter murens fald, hvor han snuste og søgte i de gamle sovjet/KGB/GRU arkiver ifm. noget bogskrivning.
    Måske det var for at sikre sig, at han ikke var nævnt eller figurerede nogen steder som senere kunne bruges imod ham i hans fremtidige politiske virke?
    Dette ikke for at være injuriererne over for ham, men tanken strejfede mig bare på underlig vis.

    Kommentar by Neuhammer — 17. oktober 2010 @ 15:30

  7. Oleg Sohn ER og BLIVER en belastning for SF og Socialdemokratiet. Det er indtil det pinlige og tæerkrummende at se venstrefløjen stå i kø for at hvidvaske Oleg Sohn.

    SF er ved at udvikle sig til NEO-MARXISTER. Det fælles grundlag mellem Socialdemokratiet og SF er marxismen i forklædning af bla. multikulturalisme.

    Marxismens millioner af ofre undskyldes og hvidvaskes af venstrefløjen – således også DKP ex-formand Ole Sohn.

    Et af problemerne med kommunister – som Sohn – er at de aldrig undskylder eller erkender fejltagelser. Der er nok mange der erindrer hvordan kommunister kom med lange udflugter og fordrejede virkeligheden når kritik mod deres tankesæt forekom. De mange beretninger fra det socialistiske paradis hinsides Jerntæppet, der kom i en lind strøm fra 30´erne blev affejet som vestlig og højreorienteret og reaktionær propaganda. Ethvert forsøg på at kunne forsvare landet (som Stay Behind-grupperne) i tilfælde af en invasion fra øst blev fremstillet som suspekt af kommunisterne og venstrefløjen – som i øvrigt førte landsskadelig virksomhed ved den såkaldte Fodnotepolitik.

    Sjovt nok forholder det sig anderledes med en af socialismens afarter Den nationale Socialisme. Som netop ikke var national, men havde globale – ligesom Sovjet – ambitioner. Her er figenbladet for marxisterne “racebegrebet”. Race er blevet det store dyr i neo-kommunisternes åbenbaring. Glemt er kommunismens tvangskvoter til henrettelserne, skueprocesserne, arbejdslejrene, hungersnøden og forarmelsen.

    Kommentar by Limewoody — 17. oktober 2010 @ 17:47

  8. ->7
    Danmark er et splittet land. Splittet i to næsten to lige store blokke af folk med en marxistisk-leninistisk livsanskuelse og en med en konservativ-liberal livsanskuelse. Det er ikke holdninger der skiller disse to blokke, men i højere grad værdier. Derfor lever vi reelt i et flertalsdiktatur, hvor et mikroflertal i en periode bestemmer over de andre.
    Løsningen er vel egentlig ligetil. En opsplitning af Danmark i Vestdanmark og Østdanmark, opdelt efter politisk anskuelse. Et rigt borgerligt monokulturelt Vestdanmark og et fattigt uroshærget men politisk korrekt multikulturelt, køns- og hudfarvekvoteret milimeterretfærdigt Østdanmark :)

    Kommentar by Boo — 18. oktober 2010 @ 10:39

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper